Kategoriarkiv: Arrangementer 2017

Omtalerne af klubbens arrangementer er skrevet af:
AH: Annette Hartung ● BEJ: Børge Egelund Jørgensen ● IF og NI: Nikolaj Ifversen
LI-Z og LL: Lis Lipschitz ● NBH: Niels Bjørn Hansen ● PH: Palle Hermund

Traditionerne for Veteranklubbens julefrokost holdt i hævd

Spændt lyttende veteraner, mens Peter Hertz læser op af svarene på fremtidsquiz 2017. Foto: Finn Hillmose.

Spændt lyttende veteraner, mens Peter Hertz læser op af svarene på fremtidsquiz 2017. Foto: Finn Hillmose.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Veteranernes faste støtte i kreds 1, Mette Eeg modtager julegaven af formanden, Nikolaj Ifversen.

Veteranernes faste støtte i kreds 1, Mette Eeg modtager julegaven af formanden, Nikolaj Ifversen.

Det lader sig høre når knap 80 journalistveteraner indtager lokalerne hos Peter Lieps for sammen at markere den tilstundende højtid.

Serveringen var som man kan forvente ved en julefrokost. Flere roste den fine sprøde æbleflæsk og det så højlydt at enkelte måtte se sig forbigået. Men så var der gudskelov flæskesteg.
Ellers blev traditionerne for Veteranklubbens julefrokost holdt i hævd. Vinderen af Fremtidsquizzen blev fundet. Det viste sig at det ene spørgsmål hvor praktisk taget alle havde taget fejl var om Ulrik Haagerup fortsat var chef for DRs nyhedsredaktioner. Nej, det er han ikke mere – og det var der ikke mange der havde set i krystalkuglen.

- Og vinderen af nutidsquiz'en, Susanne Hesselgren 6. - og otte glade

Vinderen af nutidsquiz’en, Susanne Hesselgren

Årets julefrokost bød også på “Den historiske quiz”. Et eksempel var spørgsmålet om hvilken avis der i 1936 leverede overskriften “Den Sigtedes Dolk drev af Blod” – ja, tro det eller ej, men det var altså det fine, konservative Nationaltidende.

Og så var der selvfølgelig årets julesang som Lis Lipschitz var mester for. På melodien til “Jeg er havren” sang vi blandt andet:
Hvis du sendes ud som korspondent
husk at få dit husdyr eftersendt.
For en journalist er nemlig bedst,
når han hypper med sin kones hest.

- og vinderen af fremtidsquiz'en med 17 rigtige, Kirsten Hvidkjær.

– og vinderen af fremtidsquiz’en med 17 rigtige, Kirsten Hvidkjær.

Og så var julen spist, drukket og sunget ind for Veteranklubbens julefrokostgæster.

Til lejligheden viste Lius Lipschitz sin at have en digter i maven. Her synger veteranerne af fuld halv med på melodien "Jeg er havren".

Til lejligheden viste Lis Lipschitz sig at have en digter i maven. Her synger veteranerne af fuld kraft med på melodien “Jeg er havren”.

 

 

- og otte glade mandelgavevindere.

– og otte glade mandelgavevindere.

 

 

Klik her for at læse årets julefrokostsang

 

 

Det er detaljen der gør det

Billedet hedder "Tømmer ved havnen", Nils Bjervig fortæller. Foto Nikolaj Ifversen.

Nils Bjervig ved billedet “Tømmer ved havnen”. Foto Nikolaj Ifversen.

 

Billedet hedder “Tømmer ved havnen”. Og det er til at se tømmer ligger i stabler, havnekranen anes i baggrunden, måske en bygning til venstre. Og så er der den lille, røde stribe – egentlig uidentificerbar. Men det er den, der gør det. Giver billedet betydning, stemning og bevæger os som tilskuer.
Det er den lille røde detalje der gør det. 

Foto: Finn Hillmose.

Nils er barnebarn af Immanuel Ibsen.
Foto: Finn Hillmose.

Og sådan var det også da medlemmer af Veteranklubben var på en udsøgt udflugt til Nivågaard Malerisamlingens udstilling af Immanuel Ibsen værker. Vort medlem Nils Bjervig viste rundt og fortalte om Ibsen, hans liv og hans værker. Og “detaljen” i den rundvisning var at Nils er barnebarn af Immanuel Ibsen. Det var derfor med viden om familien, om mange af billedernes historie og med baggrund i hans samling af Ibsens personlige papirer, breve og dagbøger.  

Det var detaljen “barnebarn”, der gav rundvisningen betydning, stemning og bevægede os i synet på Ibsens kunst. 

2017 Nils Bjervig. Malernes maler - Immanuel Ibsen. (22b) Fra Christianshavns Vold.

Immanuel Ibsen, “Fra Christianshavns Vold”.

Blot 57 år blev Immanuel Ibsen, men hans betydning for moderne dansk kunst kan ikke overdrives. “Malernes maler” er han kaldt, og det fordi han i sin private malerskole, i sine foredrag og siden de små skrifter “Ukendte selvfølgeligheder om Maleri” og “Det skyggeløse Maleri” inspirerede en generation af kunstnere. 

100 malerier og tegninger og en halv snes skulpturer i smukke og gennemtænkt nymalede rum udgør udstillingen. Den er åben indtil 7. januar 1918.                                                                                  NI

Foto: Finn Hillmose.

Vort medlem Nils Bjervig viste rundt og fortalte om Ibsen, hans liv og hans værker. Foto: Finn Hillmose.

 

 

 

 

 

 

 

Beretning om virkelighedens
og ordets krudt og kugler

kimershopping[1]sorttjærede-ligkister[1]

 

 

 

 

Mathilde Kimer, Peter Christensen og Niels Bjørn Hansen
var de tre journalister og forfattere, der på Veteranklubbens Bogcafé-møde
den 8. november i Bethesda, fortalte om deres seneste bøger.

Velkomsten stod Veteranklubbens tidligere formand Palle Hermund for. Han huskede fra sit arbejde i Danmarks Radio, den dag da Mathilde Kimer som ganske ung startede som praktikant i DR.

Mathilde Kimer læste en lille afsnit op fra sin bog ”Krigen indeni”.

Mathilde Kimer læste en lille afsnit op fra sin bog ”Krigen indeni”.

”Som journalist på Danmarks Radio vidste jeg knap nok, om jeg kunne skrive en artikel, da jeg blev opfordret til at skrive en bog. Jeg skrev jo telegrammer til radioavisen, og det var helt anderledes end at skrive rigtige artikler til den trykte presse,” fortalte Mathilde Kimer til Veteranklubbens over 70 deltagere.  

Det er dog lykkedes hende at udgive bogen på hele 320 sider med titlen ”Krigen indeni” og undertitlen ”Skæbnefortællinger fra revolutionen i Ukraine”. Bogen er en personlig beretning om Mathilde Kimers oplevelser fortalt gennem tre personer, der hver er en del af den blodige konflikt. Modsat mange af sine udenlandske kolleger valgte Mathilde Kimer at berette om sine personlige og følelsesmæssige oplevelser i det konglomerat af krigshandlinger, som hører med til et arbejde, hvor både masser af spild- og ventetid, direkte træfninger mellem de stridende parter og lugten af lig hører med.

Og modsat mange krigskorrespondenter insisterer Mathilde Kimer på at berette om sine personlige følelser undervejs. Hun adskiller sig fra den traditionelle opfattelse af hærdede krigskorrespondenter, der efter dagens aktuelle historier mødes i hotelbarer og drikker en bourbon mens adrenalinen koge.

”Jeg vil heller ikke betegnes som krigskorrespondent. Jeg havde svært ved at skrive om krigen. Jeg synes, at jeg havde rigeligt med alt det andet, som jeg gerne ville fylde i tv-avisen og radioavisen. I starten havde jeg svært ved at følge med som menneske og følge med i, hvad der skete.”

I bogen skriver hun nøgternt om oplevelser i sit arbejde om salver fra maskingeværer, døde, lemlæstelse og sårede blandet med had, sorg og nødlidende hører til dagligdagens arbejde kombineret med sit andet liv, som omfatter familie med mand og børn.  

Peter Christensen

Peter Christensen med den originale udgave af avisen The Washington Post fra 9. august 1974

De skrev verdenshistorie
Peter Christensens bog ”Scoop” har været ti år undervejs. Peter Christensen intense beretning om sit arbejde var også et scoop for Veteranerne. Tilhørerne fik mange – og interessante – baggrundsinformationer om en lang række af alle de mennesker lige fra tidligere præsident Nixon, Lech Walesa, Tony Blair til blandt mange andre Robert Redford, som Peter Christensen har lavet direkte interview med. Plus den lange række han telefonisk har talt med i sit omfattende arbejde med at skaffe oplysninger til bogen.

De fleste har hørt om journalisterne Bob Woodword og Carl Bernstein på Wasington Post, der afslørede Watergate skandalen. Den historie og otte andre berømte historier – med journalisterne Obermayer og Obermaier´s afslørende artikler om Panama Papers som den seneste – gav genklang over hele verden.

Peter Christensen er universitetsuddannet og har arbejdet som redaktør på bl.a. Gyldendal og Politiken. Mens han skrev artikler til Euroman om ”oustanding” internationale personligheder kom han i kontakt med en række journalister og markante mennesker. Indtrykkene samledes efterhånden til en mosaik, der inspirerede ham at skrive bogen. Bogens indhold er artikler, som hver for sig fik stor international bevågenhed. Mange af journalisterne arbejdede på deres historier – ofte i en årrække – for at samle informationer sammen til artikler, som skulle være nagelfaste sandheder, før de kunne offentliggøres. Mange af journalisterne skulle også overbevise avisernes redaktører om, at historierne holdt vand, fordi der ofte var meget på spil.

”Det er sjovt at tænke på, at da jeg startede på projektet, var min søn slet ikke født. Nu er han ni år!” lød det fra Peter Christensen. Han fortalte også om en udenlandsk kilde, der aldrig besvarede en henvendelse første gang. Eller anden og tredje gang. Men Peter Christensen havde besluttet sig og bed sig fast. Han blev ved og ved med at sende mails, indtil manden åbenbart forstod betydningen og seriøsiteten og herefter lukkede op for afgørende informationer.

Det var nærmest som en spændingsfilm at høre ham fortælle om de mennesker, han havde været i kontakt med undervejs. Dokumentarisk imponerende og interessant i Peter Christensens kæmpe arsenal af viden samlet i hans bog med udførlige kildeangivelser og noter. Og som i dejligt indslag i cafémøde var det lykkedes ham at fremvise de gulnede sider af dagens avis af The Washington Post som med fede typer på forsiden skrev ”Nixon Resigns”. Det var historie.  

Nødtørft i rangorden
Dagens tredje forfatter, journalist Niels Bjørn Hansen, medlem af bestyrelsen i Journalisternes Veteranklub, stod for den nyudkomne bog ”Sorttjærede ligkister” med undertitlen ”Fortællinger

Niels Bjørn Hansen er historiekyndig med stor baggrundsviden. Han fortalte om sin bog ”Sorttjærede ligkister”.

Niels Bjørn Hansen er historiekyndig med stor baggrundsviden. Han fortalte om sin bog ”Sorttjærede ligkister”.

om danske og norske søfolk som krigsfanger i ”Prisonen” i England 1807-14”. Niels Bjørn Hansens store baggrundsviden lader sig ikke fornægte. Det er den tredje bog om krigen mod England, der i 1807 erobrede den danske flåde efter et terrorbombardement af København. 7.000 dansk-norske søfolk blev krigsfanger under kummerlige forhold. Mere humant blev officersfanger dog behandlet og kunne næsten leve frit og ordentligt i fangenskab på land. Matroserne fik til gengæld hverken ordentlig mad og drikke.

Årenes og glemslens nådegave mildner dog ikke vores viden om, at livet som fange dengang var brutalt, selv om forfatteren bl.a. viste billeder af smukt malede skibe under sejl og et flot silhuetmotiv fra bombardementet på København med røg fra kanonkuglerne henover byens tårne. Vi så også et maleri af Hans Birch Dahlerup, der som ung søofficer deltog i krigen mod England. Her fortalte Niels Bjørn Hansen om rangorden. Det gjaldt også, når mændene skulle lade vandet i skibets potte. Det skete nemlig i rangorden.                                                                        Karen Fredslund Ellegaard

 

 

Skønne koryfæer på det hvide lærred

Journalisternes Veteranklub ved at være på plads i Gentofte Kino. Fotos: Finn Hillmose.


 

Filmklip med admiralens vise med Jørgen Reenberg gjaldede ud i salen.

Filmklip med admiralens vise med Jørgen Reenberg gjaldede ud i salen.

Admiralens vise med Jørgen Reenberg, Bodil Ipsen, Peter Malberg og Mills Brothers på slap line …og ikke mindst unge Gustav Winckler, der i 1952 i filmen Poeten og Lillemor sang Mor-sangen. Ikke et øje var tørt hos de over 70 biografbesøgende Veteranmedlemmer, der onsdag den 23. oktober var sat i stævne af Journalisternes Veteranklub i Gentofte Kino.

Gentofte Kino (12)bHer fortalte biografejer igennem mere end 30 år, Erik Hamre, om sit liv i filmbranchen i næsten et halvt hundrede år. Han fortalte energisk og levende om sit eventyrlige liv i et erhverv, hvor han aldrig har set på klokken og ønsket, at det snart var fyraften. Ingen var i tvivl om, at Erik Hamre er i sit fortællende es, når han breder historier ud med sine oplevelser helt fra tidlig barndom til i dag. Desværre fik ikke alle medlemmer det hele med grundet en noget utydelig mikrofon og højttaler.

Poul Reichardt sang med klar røst ”Pigelig” i Morten Korch-filmen fra 1952.

Poul Reichardt sang med klar røst ”Pigelig” i Morten Korch-filmen fra 1952.

Til gengæld vakte en række gamle filmklip stor glæde. De blev set af et publikum, der havde en tilpas alder til både at kunne huske filmene og nyde levende billeder fra en tid, hvor verden ikke var af lave. Dengang skinnede solen (altid), og Ib Schønberg cyklede sammen med børnene i ”Far til fire”-filmene  i det danske sommerland, mens musik og glad sang sørgede for en befriende og god oplevelse. Bodil Ipsen og Peter Malberg sås i et sjældent klip fra 1938 i ”Bolettes Brudefærd” – måske for den tid i en nærmest løssluppen scene med sang og harmonikaspil. Poul Reichardt sang med klar røst ”Pigelig” i Morten Korch-filmen fra 1952, mens hesten Ibrahim også viste følelser. Jørgen Reenberg var et hit med Admiralens vise (1962), Dirch Passer og Ove Sprogøe var naturligvis også blandt klippene samt Tom Lehrer, der i 1960erne på klaver optrådte med ”Masochist Tango” og Mills Brothers med deres bevægende stemmer.

Gentofte Kino (13)

I pausen serveres der en sandwich og noget at drikke.

Erik Hamre, der også selv gav et nummer på sit flygel, har siden barndommen i Aalborg ønsket at vise filmkunst og bevæge andre. Han startede i teaterbranchen som 11-årig med eget teater og 30 pladser. I 1967 lavede han sit lille teater om til biograf. Rejsebureau’et Daneuropa i København havde hørt om den unge aalborgenser, der selv lavede film og spurgte om han også ville lave en rejsefilm. Han sagde ja, og det resulterede i et ophold på 14 dage på luksushotel i Bulgarien med mulighed for at rejse videre omkring og lave film. På et aftenskolekursus i Aalborg lærte han at optage film. Han etablerede også filmklub, og blev i en alder af 15 år inspektør i den lokale biograf. To år senere flyttede han til København, hvor han arbejdede som operatørassistent og oplevede at avancere fra assistent til operatør og 14 dage senere blive udnævnt til chefoperatør. Filmselskaberne ASA og Universal var hans første møde med et filmselskab.

Hvis man i dag spørger Erik Hamre om hans stilling, er han naturligvis ejer af Gentofte Kino, men han er ikke mindst operatør. ”Jeg vil altid være filmoperatør, og jeg elsker at opholde mig i operatørrummet.” I sin egen biograf på Gentoftegade er han jævnligt operatør ved aftenens forestillinger. Gentofte Kino blev oprettet i 1938 og købt af Erik Hamre i 1986

Gentofte-Kino[1]Om nogen kan Erik Hamre fortælle om filmbranchens udvikling, lige siden han som 16-årig startede som operatør i Scala på Vesterbrogade. Gå-på-mod havde han også, og han avancerede fra det ene job til det næste. Når cheferne spurgte til hans CV, kunne han fortælle, at han i hvert fald havde lært at skrive på maskine, hvilket på forunderlig vis altid gav ham et nyt job. Andre talenter har nu også været på spil. Han var operatør både i Palads og i Saga, der dengang var Nordeuropas største biograf med 2086 pladser. 1953 var året med det største antal besøgende nogensinde med 59 mio. betalende biografgængere. Erik Hamre fik job hos Bent Fabricius-Bjerre og Metronome. Han var hos Columbia Fox og Warner Brothers. Han kender alle de store filmselskaber som sin egen bukselomme. Da Disney i 1992 besluttede at lave et nyt globalt distributionsnet, blev Erik Hamre headhuntet til jobbet som øverste chef for Disney i Danmark.

De senere års udvikling indenfor filmbranchen er på ingen måde hans kop te. Kulturpolitisk melder Erik Hamre sig ikke som fan af Nordisk Film, der efter hans mening har for stor magt. Det går ud over de mindre biografer, som hver dag må kæmpe en brav kamp for en klare økonomien og for at overleve.
                                                                                Karen Fredslund Ellegaard

Veteranerne fyldte ikke meget i den store sal.

Veteranerne fyldte ikke meget i den store sal.

 

 

2.5 kilo kulturhistorie

Foto Palle Hermund (2)

Scenekunsten består af det, som øret hører og det, som øjet ser.

Det er scenograferne, der tager sig af det visuelle. Og fordi vores medlem Ulla Strømberg (født 1950) ikke mente, at scenograferne altid får den fornødne opmærksomhed, brugte hun 7 år (og støtte fra 19 fonde) til at skrive det 2.5 kilo tunge værk “Nyere danske scenografer”, som hun 10. oktober præsenterede for 70 teaterinteresserede Veteraner.
Værket dækker gennem portrætter og samtaler 50 danske scenografer fra 1930 til i dag. Ulla Strømberg fortalt, at scenografer tidligere var anerkendte kunstnere, der fik selvstændige anmeldelser med efterfølgende udstillinger, er de
 i dag næsten usynlige. Derfor valgte hun at skrive sin bog, der er på 404 sider.
Ulla Strømberg, der er mag. art. i teaterhistorie, nævnte en række scenografer, der tidligt prægede den danske scenekunst. Blandt dem var “kongen” Svend Johansen, men også dramatikeren Kjeld Abell nævnes for fortæppet til sit egen skuespil “Melodien, der blev væk”. Hans ven, Helge Refn, var kendt både for sine plakater og sin scenografi. Erik Nordgreen blev kendt for sin scenografi til balletten “Etude”, men også Ricard Mortensen og Svend Wiig Hansen gjorde sig bemærket i det kunstneriske univers.
Foto Palle Hermund (1)Efter at have hyldet de gamle trofæer gik Ulla Strømberg over til at omtale en række nutidige scenografer, som hun finder får for lidt opmærksomhed. Blandt dem Per Kirkeby, der i 1996 skabte scenografien til “Svanesøen” og fik publikum til at undre sig over, at en svanesø skulle sådan ud. Ulla Strømberg, der er tidligere direktør for Teatermuseet i det gamle Hofteater, der ligger ved Christiansborg Ridebane, nævnte blandt de spændende nyere scenografer Kirsten Dehlholm. “Hun kan ikke undervurderes”, fastlog Ulla Strømberg. Kirsten Dehlholm gjorde sig først bemærket som skaber af de farverige kostumer, som hendes mand, Otto Sigvaldi bar, da han fra en barnevogn solgte egne digte på Strøget i København.
Ulla Strømberg nævnte som de nye også Lars Juhl, der stod for scenografien til Wagners “Ringen” på Aarhus Theater. Blandt næste generation af scenografer fremhæver hun Steffen Aarfing samt Marianne Nilsson og Camilla Bjørnvad. De sidste tog til Paris for at samle inspiration til “Gasolin”. Men først, da de var kommet hjem, gik det op for dem, at forestillingen skulle foregå i Metroen.
Ulla Strømberg savner flere farver i moderne scenografi,” Det er som alle skal optræde i grå jakkesæt”. Og så undrer hun sig over alt det vand, der strømmer på tidens scener, “Det er som om, alle skal være våde, men det klæder yngre skuespillere bedst at stå og være pjaskvåde – men de har til gengæld lettere ved at komme over forkølelsen”, siger hun.
Dronning Margrete har fået seks siden i bogen om moderne scenografer. Hun har især lavet scenografi til balletter bl. a. “Et folkesagn” på Det Kgl. Teater samt flere forestillinger på Pantomimeteatret I Tivoli. “De rigtige scenografer” så med liden agtelse på Majestætens frembringelser. Men endte med at gøre hende til æresmedlem af deres forening.
Ulla Strømberg var programmedarbejder I Danmarks Radio fra 1976 til 2002. Her arbejdede hun sammen med vores formand, Nikolaj Ifversen. Og hun brød sig bestemt ikke om hans stinkende cigarer. Men efter Ulla Strømbergs præsentation af sin bog, blev det til et røgfrit knus fra formanden, der også takkede for hendes inspiration i Veteranklubbens teaterkreds.                                                                LL
Læs resten

Mærsk Tårnet
– så smukt, så stort, så gavmildt

(2) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Foto: Bent Paulsen.


På en blank og efterårsfrisk dag fik godt og vel et halvt hundrede veteraner tre gode oplevelser: At træde ind og op i det 75 meter og 15 etager høje Mærsk Tårnet ved Panum Instituttet, at se den frodighed af studenter- og forskningsliv som tårnet indbyder til og at få en kort, spændene og ret underholdende “forelæsning” om tandhygiejne.
 

(7) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Overtandlæge Niels Christiansen. Foto: Bent Paulsen.

Det sidste først. Overtandlæge Niels Christiansen lagde ud i Mærsk Tårnets smukke, store auditorium med at fortælle om auditoriets imponerende muligheder når det gælder det audiovisuelle – hverken forelæsere eller tilhørere behøver mikrofoner, sådanne er nemlig spredt næste usynligt ud i rummet, så alle kan tale og blive hørt. Og dertil tre store skærme til at vise billeder eller video/internet. Auditoriet er opkaldt efter Niels Kaj Jerne der i 1984 som den femte dansker tildeltes Nobelprisen i medicin for sin forskning i immunologi.

Og så fik vi set billeder og hørt om tænder. I dag er det ved at være helt slut med at folk får gebis, når tænder falder ud. Nu hedder det implantater (prisen på sådanne blev dog ikke nævnt) og Niels Christiansen viste en spændende og særdeles instruktiv video fra mundhulen på en ung kvinde, som fik boret hul ned i kæbeknoglen for derefter at få skruet fundamentet til en ny tand fast. Nogle veteraner gøs andre kunne ikke få nok.

DSC_5158Halvanden milliard kroner har tårnet kostet, halvdelen doneret af A.P. Møller Fonden, og for de mange penge har Københavns Universitet (som angiveligt rangerer blandt verdens syv bedste universiteter, hvordan sådan noget eller måles) fået en bygning og en indretning af stor skønhed. Dertil en åbenhed for enhver som har lyst til at træde ind, se hvor smukt der er og evt. drikke en kop kaffe i kantinen. 

(5) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Foto: Bent Paulsen.

Veteranerne var blandt de allerførste der fik lejlighed til en rundvisning i Mærsk Tårnet efter det blev indviet i januar. Og taget i brug er det sandelig. Selvom det var hen på eftermiddagen vi var på besøg, var der masser af studerende der havde slået sig ned med deres laptop, bøger og noter. Der var flere der sukkede – var man blot studerende i dag.

Hvis du vil vide mere om Mærsk Tårnet kan du gå ind på www.maersktaarnet.ku.dk – der er masser af informationer, og det er også dér du kan få en virtuel rundtur i store dele af bygningen eller du kan melde dig til en ægte korporlig rundvisning.                                          NI

Den fantastiske udsigt fra toppen over Købehavn.

Den fantastiske udsigt fra toppen over Købehavn. Foto: Bent Paulsen.

thumbnail_(9) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Alle har adgang til Mærsk Tårnets kantine som ligger med kig ud til Blegdamsvej. Foto: Bent Paulsen.

 

 

 

Danske bisper og 
Svenske rododendron

IMG_8900.OK

Fotos: Finn Hillmose.

Fuld bus til veteranernes sommerudflugt i det gamle danske land

Vejret var perfekt og dagen endnu ganske ung, da veteranerne – 70 i alt – mødtes for at drage til Skåne. Mødestedet Ingerslevsgade ved DGI-byen blev brugt for første gang, men det havde alle fået ind på lystavlen. Vanskeligheden viste sig så at være, at alle andre busselskaber med eksotiske destinationer som Hamborg, Prag og München havde valgt samme udgangspunkt, hvilket gjorde det vanskeligt at finde den dobbeltdækker, der ”kun” skulle til Lund og Sofiero. Nå, afsted kom vi med nogen forsinkelse og satte straks kursen mod Øresundsbroen på vej mod Sverige. Næste forhindring var betalingsanlægget, hvor det skulle vise sig, hvem der ikke havde pas med som anbefalet. Også her gik det helt glat. Der var nemlig slet ingen, som ville se nogen form for dokumentation eller stille spørgsmål.
IMG_9005.OK

Med bussen på landevejen tog formanden Nikolaj Ifversen ordet og øste af sin store historiske viden og religiøse indsigt , med et foredrag om de danske bisper i Lunds Domkirke. Om Skt. Laurentius hvis navn kirken har fået, og som led martyrdøden i år 258 efter at have delt ud af skattemidlerne til de fattige i Rom. Laurentius blev ristet på bålet, og derfor kan man se en statue af ham i kirkekoret bærende på en rist. I alt ni danske bisper har resideret i Lunds domkirke siden den blev bygget af Asser og indviet af hans brorsøn Eskild i 1100 tallet. Den kendteste af dem er biskop Absalon. Blandt de danske bisper, der er begravet i kirken, så deres sarkofag kan ses, er Anders Sunesøn af Skjalm Hvide slægten og Jakob Erlandsson, der ligesom en del af bisperne i øvrigt på den tid kom i strid med kongen og var indespærret en del af sit liv. Den sidste af de danske bisper i Lund var Niels Palladius der blev på posten til 1560, hvor Skåne ikke længere var dansk.

IMG_8763.OK 2xfinn

2x Finn. Den ene er jætten Finn.

Veteranerne blev naturligvis også sluppet løs i domkirken og kunne få syn for sagnet om jætten Finn og den fromme mand, der ville bygge kirken og indgik et væddemål med jætten. Jætten blev snydt og forsøgte derfor at rive kirken ned. Han kan stadig ses som en rasende figur indhugget i en søjle i kirkens krypt. IMG_8839.OKOg udenfor på torvet fik veteranerne sig et muntert glimt af de første svenske studenter, der drog syngende ind over torvet iført deres nye huer og foråret og ungdommens bedste humør og optimisme.

IMG_8849.OK

Efter kirken foretrak nogle at hygge sig i det gode vejr i en nærliggende bistro.

Og så afsted med bussen til Sofiero, undervejs med underholdning af turens arrangør Lis Lipschitz, der havde sat sig godt ind i sommerslottets historie, der i øvrigt er så dansk som noget. Slottet er opført af svenske kong Oscar, der byggede det i 1865. I 1905 overgik det til den senere kong Gustav Adolf, dronning Ingrids far, og det og navnlig haven kom til at spille en afgørende rolle i dronning Ingrids liv. Med udgangspunkt i sommerslottet i Skåne skabte dronningen bl.a. haven i Gråsten, der blev hendes sommerbolig i mange år og nu er tilbage som sommerbolig for den kongelige familie

Måltidet blev serveret i slottets kongelige spisesal.

Måltidet blev serveret i slottets kongelige spisesal.

I Sofiero blev veteranerne beværtet på god svensk maner med sild og en fremragende varmret. Måltidet blev serveret i slottets kongelige spisesal med hvide duge og stofservietter. Lidt kongelig har man da lov at føle sig, mens man nyder udsigten til de tusinder af rododendron og andre eksotiske blomster, som Sofiero er så berømt for. En herlig eftermiddag i kongelige omgivelser. Så gjorde det ikke så meget, at hjemturen blev en smule tumultarisk på grund af et uheld på motorvejen med en vis ventetid til følge. Men chaufføren kunne jo bare have taget den aftalte vej med færgen i stedet for broen…

IMG_8996.OKFin sommerudflugt, så den lille franske bjergviol, Lis Lipschitz fik til sin altankasse, var en velfortjent opmærksomhed for en veltilrettelagt tur.                                   Peter Hertz

IMG_8773

Anker fik et nyt billede til samlingen.

IMG_8865 - har de hovedpinepiller her.OK

Formanden besøgte det gamle Universitets Apotek.

 

IMG_8868.OK

Veteranerne på vej ind i den smukke park.

IMG_8906.OK

En farverig dag.

 

IMG_8987.OK

Fred og ro, Sven Ove Gade slapper af.

IMG_8983.OK

Passiar.

IMG_8970  IMG_8880.OK

IMG_8988.OK

Med Kronborg i det fjerne.

 

Vi venter på Trump

journalistveteraner_20170531-PHOV0253

Foto: Peter Høvrnig

En enorm usikkerhed om fremtiden, både i USA og resten af verden. Det var essensen af det scenarie som Kristian Mouritsen, Berlingskes netop hjemvendte Washingtonkorrespondent, ridsede op, da han onsdag den 31. maj fortalte i Veteranklubben om præsident Donald Trump og hans ”amerikanske revolution – version 2.0”.

På den ene side står det klart, at Trump ramte durk ind i de frustrerede amerikanske arbejderes sjæle med sine slogans om at føre USA tilbage til tidligere tiders storhed og støde ”the establishment” i Washington fra tronen. På den anden side har han endnu ikke kunnet levere et eneste resultat af betydning. Læs resten

Strømlinet og ustyret liv
i to nye kontorhuse

Maersk Drilling/Supply bor i et hus tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter med PLH som indendørsarkitekter.

Maersk Drilling/Supply bor i et hus tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter med PLH som indendørsarkitekter.
Alle foto: Annette Hartung

Maersk Drilling/Supply og Microsoft er flyttet ind i nye kontorhuse i Lyngby inden for de seneste to år.  Begge domiciler består af to sammenbyggede huskroppe med store, højloftede atrier. Men resultaterne er vidt forskellige, da de begge er planlagt og specialindrettet – og dermed afspejler individuelle firmakulturer. Læs resten

Hvad kan man få for 1,4 mia?
– royalt hus til 16.000 gæster

Royal Arena 2989 Jørgen2

Foto: Jørgen Falck

Malmø fik sin multiarena i 2008. Herning i 2010. København haltede langt bagefter. Men nu ligger den der, og Veteranklubben fik fornøjelsen af at se Royal Arena i Ørestaden 3. maj 2017 – tre måneder efter den officielle indvielse (28. januar)
Royal Arena har plads til 16.000. I Herning kan der ”kun” være 15.000 og i Malmø 12.500. Men alle 3 arenaer kan rumme vidt forskellige store events: Koncerter, sport, kongresser, messer osv.
Hvis du vil fejre en rund dag med manér, kan du leje Royal Arena for 165.000 kr. – det er altså kun huslejen, som vel skal suppleres med lidt at spise og drikke og måske et danseorkester m.v. Læs resten

Fake og spin og anden
dårligdom i medierne

IMG_6263 copy.sammen.hj

Kurt Strand: Der bliver trods alt stadig lavet ordentlig journalistik – og med et glimt i øjet illustrerede han det med logoet for P1-programmet ”Mennesker & Medier”, som er hans ugentlige bidag til mediedebatten i Danmark.
Foto: Finn Hillmose.

 

Kurt Strand er en god journalist. Det viste han endnu en gang, da han var i Veteranklubben 26. april 2017 som optakt til generalforsamlingen. Han vinklede sit oplæg, så det præcis passede til den kreds på 80 gamle kolleger, som var hans publikum – med interessante synspunkter om bl.a.: Fake news. Alternative nyheder. Spindoktorer. Politikere der render af med os. Journalistisk arbejdskraft der misbruges til betalte artikler – og ”kampen” med de sociale medier.
”Jeg stiller op i denne forsamling med en vis bæven”, sagde Kurt Strand, ”for det er jo nogle af jer, der har lært mig journalistik”, da jeg begyndte for 37 år siden”. Læs resten

Jens Bjerre:
Rejs langt væk – og langsomt

Peter-Bjerre (2)

Palle Hermund havde redigeret dagens filmindslag ud fra Jens Bjerres forslag. (Foto: Peter Høvring)

 

National Geographic og BBC masseproducerer fascinerende serier fra jordklodens fjerneste egne med uovertrufne nærbilleder af dykkende havørne, jagende søleoparder, og blodige flygtende pingviner. De er optaget gennem måneders anstrengelser af hærskarer af kamerahold med helikoptere, droner, satellitforbindelser, fjernstyrede undervandskameraer og sofistikerede digitale telelinser.
4. april 2017 mødte 80 af Veteranklubbens medlemmer en globetrotter af en anden type. Han tog ud ene mand med gammeldags filmkamera og notesbog i rygsækken. Stred sig op gennem bjergpas og halsbrækkende slugter i de mest afsides egne og mødte mennesker i fjerne, isolerede småsamfund. Talte med dem, filmede dem og bragte deres historier hjem til et Danmark, der hungrede efter ægte kontakt med den store verden udenfor. Læs resten

”Jeg så en avisoverskrift –
og tænkte, at nu er det sket”

gammeltoft1

Foto: Claus V. Jakobsen

Som ombudsmand er man på en udsat post og under pres fra mange sider. Det er nøgtern jura og ikke varm humor, der præger de fleste af arbejdstimerne. Men det kunne vi ikke mærke på Hans Gammeltoft-Hansen i Veteranklubben 22. marts 2017. Hans beretning lyste af overskud og respekt for jobbet gennem 25 år (1987-2012), og hans eftertanke og de velformulerede meninger blev serveret med kvikke bemærkninger– kort sagt: Et par gode timer for de 60 deltagere. Læs resten

Vi lever i ”interessante tider”
på kanten af 3. verdenskrig?

Rachlin.2

Foto: Peter Høvring

Hvor bevæger verden sig hen i øjeblikket? Står vi over for ”den 2. kolde krig”- eller endnu værre: Er vi på randen af en 3. verdenskrig? Spørgsmålene blev stillet under mødet i Veteranklubben 14. marts 2017 (over 100 deltagere!) med Samuel Rachlin – og hans svar var, at alt er så uforudsigeligt lige nu, at det ligner forstadiet til en 3. verdenskrig. Faren har ikke været større siden Berlin-murens fald og Sovjets sammenbrud. Rachlin citerede det kinesiske ordsprog: ”Gid du må leve i interessante tider” – ordene  er ikke ment som et fromt ønske, men tænkt som en forbandelse, og lige nu beskriver de verdens tilstand. Læs resten

Kvindekamp og anekdoter

Kaare R. Skou om betydningsfulde kvinder i dansk politik

Kaare.1

Fotos: Finn Hillmose

Grevinde Danner var én af dem. Nina Bang en anden. Helga Pedersen og Bodil Koch ligeledes. Derimod kniber det lidt med fremragende kvindeskikkelser i nutidens politiske landskab, mener Kaare R. Skou: Helle Thorning-Schmidt var ”en af de største politiske skuffelser, vi har oplevet”. Pia Kjærsgaard er og bliver ”en lille indeklemt hjemmehjælper” trods sit høje job som folketingsformand. Marianne Jelved drev solid politik, mens Margrethe Vestager indtil nu mest har været ”en bremseklods” for andres politiske planer. Mette Frederiksen har mulighederne, men har indtil nu kun bevist, at man godt kan gå til højre, selvom man gik til valg på noget andet.  Og ”se på den sørgelige flok, hun støtter sig til”, f. eks. Henrik Sass Larsen! Læs resten

En rædselsfortælling om IS

Børge-Deniz

Omgivet af religiøse motiver i Billedsalen i missionshuset ”Bethesda” gav Deniz Serinci sin gruopvækkende beretning om de hellige krigere i IS. På billedet: En ung ”almindelig” danskers forvandling til IS-kriger.(Foto: Børge Egelund Jørgensen)

 

Palle-Deniz

(Foto: Palle Hermund)

Vi har alle sammen læst, hørt og set forfærdelige ting om Islamisk Stat og dens krigere. Men når fortællingen bliver kogt ned til 57 minutter med grusomme eksempler, er det lige før, selv hårdkogte (krigs)veteraner i vores klub har svært ved at kapere det.
Sådan en beretning fik vi onsdag den 8. februar 2017 af Deniz Serinci. Han er journalist og historiker og en god formidler. Nogle af hans eksempler:
♦ IS skjuler bomber i legetøj (bamser), så børn bliver slået ihjel
♦ Bomber bliver skjult i møbler, så voksne bliver slået ihjel
♦ En kvinde er som sexslave blevet voldtaget hver dag i 154 dage i fangenskab
♦ En 8-årig pige slap væk efter 14 måneder, hvor hun blev voldtaget flere hundrede gange
♦ Teenagepiger sælges som sexslaver til IS-krigere – og når de er trætte af dem, må de sælge dem videre til andre mænd, for en kvinde er bare ”en ting”
♦ Hvis en kriger kan koranen udenad, er præmien 3 sexslaver
♦ Homoseksuelle straffes med døden ved at blive kastet ud fra et højhus
♦ 45.000 blev isoleret af IS på toppen af et bjerg med hverken mad eller vand og mange tusinde af dem døde i 45 graders varme
… og sådan kunne rækken af eksempler fortsætte.

Læs resten

Stærk dansk kvinde i det fremmede

2016 Jette om Afghanistan (6)b

Foto: Finn Hillmose

I Afganistan er det dobbelt så dyrt at bygge pigeskoler som drengeskoler, for pigeskolerne skal have en høj mur omkring sig – ellers kommer der ingen elever. Det fortalte Jette Faurschou, da hun 24. januar 2017 berettede i Veterankluben om sine mange år som udsendt medarbejder ved Flygtningehjælpen og FN. Muren er nødvendig for at forhindre, at mænd kan kigge ind til pigerne. Desuden er det vigtigt, at skolerne bygges tæt på beboelsen, for hvis der er for lang skolevej, risikerer eleverne at blive kidnappet på vej til og fra, og så tør forældrene ikke melde deres piger ind.
Læs resten

En kanon-eftermiddag

IMG_1304.ok

Fotos: Finn Hillmose

Illustrationer til sangene: Nikolaj Ifversen

Illustrationer til sangene: Nikolaj Ifversen

Georg Metz fik en kanongod idé. Han brugte Danmarkskanonen, da han skulle vælge sange fra den danske sangskat til Veteranklubbens første møde i 2017 (11. januar – 55 deltagere) Den nyvalgte kanon omfatter 10 begreber, som er særligt danske, fx det danske sprog, den kristne kulturarv, foreningslivet, velfærdssamfundet, hygge og frihed. Kunsten for Metz var så at finde sange, som knytter sig til begreberne, og som vi kunne synge sammen. Eksempel: Frihed = ”Frihed er det bedste guld…”

Til alle sangene og emnerne gav Metz forklaringer, som var oplysende og underholdende, og det ville jo ikke være ham, hvis ikke nogle af kommentarerne havde brod. Eksempel: ”Langt højere bjerge…” indeholder ordene ”og da har i rigdom, vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt”. Det kunne Anders Samuelsen nok ikke have digtet, mente Metz.

I forbindelse med sproget sang vi ”I Danmark er jeg født…”, og Metz kom med den tanke, at når sproget i Danmark udviklede sig hastigt fra 1950’erne, skyldes det bl.a., at danskerne fik biler og derfor kom mere rundt i landet og hørte flere slags dansk.

Velfærdssamfundet blev beskrevet med ”Hvem sidder der bag skærmen…” – altså Aakjærs sang om de forfærdelige forhold nogle levede under, før velfærdssamfundet blev skabt. Sangen blev skrevet på bestilling til Politiken. Henrik Cavling ville gi’ 25 kr. for den, og det kostede kamp for Aakjær at få honoraret op på 50! Til overraskelse for de fleste fortalte Metz, at tankerne om velfærdsstaten går helt tilbage til Frankrig i 500-tallet, og det kunne han nok have brugt resten af eftermiddagen til at udvikle, for som studerende på Københavns Universitet i sin ungdom skrev Metz speciale om netop dét emne! En anden oplysning, der nok er ny for de fleste, var, at Danmarks mest produktive salmedigter, Grundtvig, var tonedøv. Så han måtte sidde og slå takten for at få sine rim til at “gå op”!

Foreningslivet omfatter også politiske og faglige organisationer og blev derfor illustreret med ”Når jeg ser et rødt flag smælde…” – indholdet kunne godt være en mere grundlæggende del af Socialdemokratiets politik nu, sagde Metz, og så citerede han Poul Nyrup for ordene: ”Når danskerne griber kniven, tager de som regel en gaffel i den anden hånd”, så revolutionen har nok aldrig været lige om hjørnet i lille Danmark – et land, hvor hygge er en del af Danmarkskanonen, fx illustreret med linjerne ”Du pusling-land som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge…”, skrevet af Jeppe Aakjær i 1916 under 1. verdenskrig. En anden sang om hygge er ”Hist hvor vejen slår en bugt…” af H.C. Andersen. Den er tænkt som en parodi på tidens hyggetekster, men parodien blev ikke forstået, tværtimod blev sangen populær og taget for pålydende til digterens ærgrelse.

IMG_1274Der blev sunget flere sange og fortalt mange andre  anekdoter og personlige beretninger om mennesker, Metz har kendt, arbejdet sammen med og været ven med, også trods dybe meningsforskelle – og Mogens Bähncke akkompagnerede, sådan som det er blevet tradition (det var 3. gang, vi tog hul på det nye år med sangarrangementet)

To underholdende timer udløste to gange tak til de to medvirkende
– den ene tak på prosa af formand Nikolaj Ifversen, den anden på vers
(som blev sunget af forsamlingen) af Ingrid Ifversen.                                          bej

Klik på pilen for at høre, hvor stemningsfuldt det er …