Et liv med cirkus

Kom i Cirkus ARENA og hør gøgleren
og cirkusdirektøren Benny Berdino

Berdino byder velkommen. Foto: Bent Paulsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Program
Kl. 14.30
Benny Berdino fortæller om sit enestående liv.
Kl. 16.00
er børnebørnene velkommen til familiedag, hvor Bennys datter Suzanne Berdino underholder med workshop, dyr og artister.

Kl. 17.00
Cirkusforestillingen ”Cirkus ifølge Bubber”.

Kl. 19.30
T
ak for i dag. 

 

 

Benny Berdino, der er direktør for Arena nordens største cirkus, er født ind i en cirkusfamilie. Faderen Arne Olsen tog navnet Berdino, da han startede sin karriere som udråber på et stade på Dyrehavsbakken. Hvis navnet forekommer yderligere bekendt, er det ikke så mærkeligt, for i mange år var Arne Berdino tillige en elsket julemand ved arrangementer bl.a. i Kvindernes Bygning i Niels Hemmingsens Gade i København. 

Om sin opvækst med debut som seks-årig, om sit liv som direktør i cirkus omskiftelige verden og om kunsten at drive en cirkus i dag, hvor man ikke længere må have de berømte elefanter under teltdugen, vil Benny Berdino fortælle meget mere. 

Og mon ikke vi også kommer til at høre historien om den gøgler, der har lagt navn til årets forestilling. Bubber fra TV alias Niels Christian Meyer, der som otte-årig i 1972 fra manegen oplevede Bennys far Arne som tryllekunstner og endte med i 1990 at give Cirkus Arena en tiltrængt publikumssucces. Det blev også den oplevelse, der fik Benny til at indse, at TV og andre former for underholdning udmærket kan gå hånd i hånd med cirkus. 

Tilmelding til arrangementet
 Onsdag d. 27. marts kl. 14.30 – 19.30 incl. Cirkusforestillingen
”Cirkus ifølge Bubber” på Bellahøj (v. politistationen) 

Klik her for TILMELDING
Sidste frist er torsdag den 7. marts
Udfyld skemaet.
Husk at angive antal ledsagere og hvor mange børn du tager med.

OBS: Der kan være tilmeldingsskema til flere arrangementer, så vær opmærksom og vælg det rigtige!
Evt. telefonisk tilmelding: 2291 1330 (Peter Hertz)

Bortset fra hvad du måtte tænke dig af popcorn, is og franske hotdogs – så er hele forestillingen ganske gratis. 

Billetterne udleveres ved indgangen – og kom i god tid!