Identitespendler, rollemodel
og skuespiller

Afshin-Firouzi

Mange har gennemlevet det samme som Afshin Firouzi,
men kun de færreste kan som han berette om det.
Afshin var kun et par år gammel da han og hans familie flygtede fra Iran. Den islamiske kulturrevolution havde da stået på i flere år og for familien hed adressen nu Danmark, nærmere bestemt Sandholmlejren. Og som Afshin selv formulerer det, fortsatte flugten til Brøndby Strand.

I september sidste år modtog Afshin Firouzi den fornemme ”Salaam Pris” for som det blandt andet hed i motiveringen, hans evne til at være ”identitetspendler mellem forskellige kulturer og erhverv”. Og det tør da også siges at han er og har været vidt omkring som
lærervikar, klubmedarbejder, rollemodel, daglig leder i et krisecenter for kvinder, socialmedarbejder ved VUC København, skuespiller, instruktør og meget mere.

Det Afshin Firouzi kan og som vi skal høre og opleve er en utrolig ”performance” om sin og mange andre flygtninges oplevelse af at komme til Danmark og om det at blive dansker. Det opleves blandt andet når han kommer stormende iført sin danske militæruniform for at fortælle om sin iranske og noget autoritære far.

Med Afshin Firouzi får du meget at le af, mere at tænke over og mest at blive klog af.

Du kan møde Afshin Firouzi
Onsdag den 20. marts kl. 14
”Bethesda”, Rømersgade 17, 1362 København K

VELKOMMEN, gerne med ledsager!