Silkevejenes alternative verdensorden

Mens Trump 2.0 ryster den gamle verdensorden og gør klar til at overtage 98 procent af Rigsfællesskabets territorium, er der hen over en lille snes år etableret en alternativ orden øst for Suez, Uralbjergene og Afrikas Horn.

Kina har med sine ambitiøse silkevejsprojekter (One Belt, One Road) defineret sig en anden slags orden end den, der i snart otte årtier blev forsøgt tegnet i Washington og Bruxelles.

Det gamle politiske ’Vesten’ er med USA’s 47. præsident blevet fortid og traditionelle amerikanske allierede er i dyb vildrede. Hvad kommer i stedet? Nogle kalder magtforskydningerne tektoniske, mens andre mener, at verden er på vej til en urgammel normaltilstand efter et par atypiske århundreder med vestlig dominans.

Redaktør emeritus og veteranklubmedlem Flemming Ytzen, der efter et lille kvart århundrede på Politiken har været seniorhøjskolelærer i FOF siden 2016, anlægger et fjernøstligt perspektiv på et geopolitisk landskab i markante forandringer. ”Silkevejenes alternative orden er den danske medieverdens mest oversete udenrigshistorie”,  er hans budskab.

Mandag 26. maj 2025 kl. 14
i Bethesda, Rømersgade 17, København K.

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Kommer du med ledsager?

    Evt. besked, for eks. antal ledsagere