Engang var der nogen der seriøst foreslog at bygge en sluseanlæg som skulle løfte skibe til Sydhavnen op over Langebro. Vildt, og ikke den eneste spektakulære plan for Københavns Havn gennem tiderne.

Louise Augusta Krogh fortæller om havnens historie. Øverst fortæller Hans Vasehus om havnens fremtids-planer. Foto: Annette Hartung

Historiker og samlingsansvarlig Louise Augusta Krogh fortalte om tiden fra første båd der anløb og Havnebygmester Hans Vasehus tog sig af nutiden og fremtiden med bl. a. Lynetten.

Og i øvrigt en lille annonce: i stuen i By og Havns smukke hus er der en lille interessant udstilling. Gratis adgang.

Det var helt bestemt et tilløbsstykke,  at Elon Cohn åbnede Synagogen I Krystalgade for os veteraner.  Elon gennemgik  jødernes historie i Danmark og sin egen tro som jøde – som vist må kaldes at være kultur-jøde.

Bagefter var der gåtur rundt i byen til betydningsfulde jødiske steder anført af vores medlem Elon.

Vi kom vidt omkring i den dystre verden, som Bent Isager-Nielsen, tidligere drabschef og chef for Rejseholdet, har haft sit lange virke i.  Over 40 år i politiet har givet mange erfaringer og oplevelser, som han fortalte underholdende om.

Flere elementer, der er kommet til i den senere tid, blev omtalt. Bl.a. fænomenet True Crime, altså den stigende brug af virkelige hændelser, som skildres i tv-programmer og artikler og som Bent Isager selv har taget aktiv del i. Hans erfaring er, at forbrydelserne behandles sobert og fremmer forståelsen af såvel grunden til forbrydelsen, dels af politiets arbejde.

Et andet nyt fænomen er anvendelsen af DNA, ikke bare fra den enkeltes DNA men også muligheden for at spore forbrydere ved hjælp af familierelationer, en metode, som har bidraget til opklaringen af forbrydelser, som måske har fundet sted for lang tid siden.

Bent Isager svarede på mange spørgsmål fra en yderst spørgelysten forsamling. Bl.a. fortalte han, at han havde yderst gode erfaringer med samarbejde med pressen, som han syntes behandlede kriminalstoffet sobert og redeligt.

Og, sagde han – selvom kriminalstoffet ofte fylder meget i medierne og måske efterlader et indtryk af et voldsomt omfang af drab og anden personfarlig kriminalitet, skal man bemærke, at Danmark er et af de mest trygge samfund. Så bevæg jer generelt roligt ud i livet.

Tekst: Erik Schnettler, foto: Henrik Lüthcke

Iført cowboybukser og udstyret med en smittende fortælleglæde garneret med anekdoter på stribe gav højesteretspræsident Jens Peter Christensen torsdag 3. april 45 medlemmer af Journalisternes Veteranklub – så mange var der plads til – en guidet tur i Højesterets lokaler på Christiansborg.

Hvad nogle sikkert ikke vidste i forvejen, fik vi at vide den eftermiddag:

• Mens de 24 byretter og de to landsretter har henholdsvis 200.000-300.000  og 5000-6000 sager om året, har de 18 dommere i Højesteret kun omkring 120 sager om året. Så jo, dommene i Højesteret har en højere kvalitet – der er mere tid til at gå i dybden og bredden.
• Selv om det nu er 72 år siden, at Danmark fik sin første kvindelige højesteretsdommer – Bodil Dybdal  –  så er kun 3 af de 18 dommere kvinder, Og jo, det er med højesteretspræsidentens ord ”ikke helt tilfredsstillende”. Men tallet afspejler det ringe antal kvindelige ansøgere.
• Mens der indtil for 25 år siden stort set kun blev rekrutteret højesteretsdommere med en karriere i Justitsministeriet i bagagen, så kommer dommerne i dag også fra universiteterne – som eks-professor Jens Peter Christensen – fra advokatstanden og fra mesterlæren, dvs. dommere, der er begyndt fra bunden i byretterne.
• Og nej: Hverken en dom eller Højesterets autoritet, indflydelse og magt har nogensinde forstyrret præsidentens nattesøvn,

Det to en halv time lange besøg sluttede på højesteretspræsidentens kontor – en balsal – hvor han tog imod de sidste spørgsmål, dem var der rigtig mange af  – og fik lejlighed til at fortælle varmt om bl.a. en ”udstoppet” papegøje på skrivebordslampen, der har fulgt ham gennem karrieren.

Højesteretspræsident Jens Peter Christensen gav landets øverste domstol et menneskeligt ansigt – med et stort smil på læben.

Tekst: Jens Chr Skaarup, Foto: Annette Hartung

Med “Stil nu ind på de danske stationer” og et Hallo, kan  nogen høre mig? gik Danmarks Radio 1 april 1925 i luften. En stor og farlig begivenhed. Fordummende, ødelæggende for oplysning og kultur. En tivolisering af almen dannelse.

Det skortede ikke på advarsler – noget der godt kunne minde om nutidens  debat om skærmtid og unge – men det æterbårne medie var kommet for at blive og udviklede sig til et massemedie med program 1, 2 og 3.

Med Jazz, beat og rockmusik og stadig med kærnen helt fra Kammersangerens tid: symfoniorkestret.

Leif Lønsmann med 40 års erfaring fra DR gav os en tour de force gennem de 100 år på godt 100 minutter. Det var svært underholdende.

Han nægtede at fortælle, hvem der har været hans værste minister, for Michael Dithmer er den retlinede fhv. embedsmand.

Men ellers kom Danmarks længst siddende departementschef med en fortid som øverste embedsmand for 11 ministre fra fem forskellige partier forbi mange emner fra tiden i Erhvervsministeriet, da han mandag 17. marts besøgte Journalisternes Veteranklub.

Blandt de mest spektakulære sager på hans bord gennem de 29 år som departementschef var finanskrisen med start i 2008, da staten for at sikre bankvæsenet og dermed samfundsøkonomien udstedte en garanti, der svarede til seks gange bruttonationalproduktet.

Og i 2020 fulgte en lige så spektakulær sag – akuthjælpepakken på i alt 50 milliarder kroner til over 250.000 corona-nedlukkede virksomheder. Michael Dithmer slog fast, at Danmark i dag er en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Men den igangværende tech-krig afgør, hvem der bliver fremtidens vindere og tabere.

”Derfor er også Danmark nødt til at tage sig sammen”, lød hans budskab til de cirka 80 deltagere i mødet.

Tekst: Jens Peter Skaarup, Foto: Henrik Lüthcke.

Præcis på treårsdagen for Putins overfald på Ukraine fik Veteranerne det kloge foredrag om den skrækkelige krig af vores eget bestyrelsesmedlem Henrik Kaufholz.

Henrik er dybt involveret i at hjælpe ukrainske journalister med indsamlede penge, så sandheden om krigen kan spredes som modgift mod oligarkernes Putinsmiskende misinformation.

Krigen har varet i tre år. Den geopolitiske situation har ændret sig. Tror han på at Ukraine kan vinde? Måske nok lidt mindre i dag end for tre år siden, men det er, som så meget andet i den aktuelle storpolitik, uforudsigelige.

(foto: Annette Hartung)

“Tænk, at I gider høre mere om Grønland. Jeg synes ikke man kan åbne en avis eller radioen uden at det handler om Grønland.”

Men vi, over 100 veteraner, gad i den grad høre om Grønland den 19. februar, når det kom fra en af de største Grønlands-kendere, fhv. Rigsombudsmand Mikaela Engell. Vi fik en indføring i geopolitik og storpolitik, grønlandsk kultur og ikke mindst politisk kultur, hvor det ikke altid betyder så meget, hvad der bliver sagt.

To timer godt og vel med absolut opmærksomhed i salen.

(foto: Annette Hartung)

– og endda godt igang…

Georg Metzfortalte i år om konger og nationalisme.

Det er helt utroligt hvad Georg Metz ved og kan fortælle om. I år var det Konger og nationalisme vi sang om. Foto: Annette Hartung

Den 8. januar sang vi året ind med Georg Metz og Mogens Bhäncke under overskriften “Danmark dejligst”.

Den ny konge havde inspireret Georg Metz til at causere over kongerækken fra før “Ruder Konge” og til 10.Christian.

Afbrudt af tidsrelevante salmer og sange.

Forrfatteren fik en helt uventet “gave” da han skulle skrive sidste kapitel.

22. januar mødtes vi igen, denne gang for at høre Anders Ravn Sørensen, historiker og forfatter fortælle om Børsen gennem 400 år.

Den Børsen,  som næppe nogensinde før har påkaldt sig så stor opmærksomhed som nu efter den omfattende brand.

Anders Ravn Sørensen var i gang med at skrive sidste kapitel, da branden brød ud, så mere højaktuelt kan en historisk bog næppe være.

Fotos: Annette Hartung