Der bliver legeland, fitnesscenter, restaurant med italiensk kok, parkeringskælder og aktivitetsrum for ældre og unge medborgere. Københavns nye moské i Rovsingsgade på Nørrebro markerer sig ikke bare med bederum, kuppel og minaret, men har ambition om at blive et socialt centrum for alle i kvarteret, såvel muslimer som ikke-muslimer. Der er to bygninger, forbundet med en terrasse, og kun den ene er moské – den anden bliver nærmest en slags forsamlingshus.
– Vi tager afsæt i både muslimske og danske værdier og arbejder for at få dem til at gå op i en højere enhed. Vi har brug for gensidig forståelse, der skaber bedre integration, sagde talsmanden for Dansk Islamisk Råd, da 135 journalistveteraner besøgte moskeen torsdag den 13. marts 2014.
Hensigtserklæringen med danske og muslimske værdier afspejler sig også i arkitekturen: Et dansk arkitektfirma har stået for ombygningen af den tidligere erhvervsejendom og har givet den rene, hvide linier med store åbne flader og vinduespartier. Kuplen og minareten – der er forudsætningen for, at den religiøse bygning kan kaldes en rigtig moské – er lavet så minimalistiske, at man godt kan køre forbi på gaden uden at opdage, hvad huset indeholder. Og der vil ikke blive kaldt til bøn fra minareten som i de muslimske lande – det har moskeens ledelse forsikret.
Indvendigt er det store forsamlingshus nærmest religionsneutralt, mens moskeen rummer mændenes og kvindernes bederum og de tilsluttede faciliteter, bl.a. lokaler til rituel afvaskning.
Tilkaldte nordafrikanske kunstnere har skabt et raffineret islamisk interiør i moskeens hovedrum med slyngede skrifttegn og vægdekorationer i pastelfarver. Når rummet står færdigt ved indvielsen i maj, vil det efter alle solemærker at dømme blive en kunstnerisk attraktion.
Dansk Islamisk Råd slog udelukkende positive og samarbejdsivrige toner an ved mødet med de mange veteranjournalister. På et spørgsmål om, hvad rådet siger til, at danske politikere, deriblandt statsministeren, har sagt nej tak til at komme til indvielsen, lød svaret udglattende: – Vi vil dialog. Vi inviterer mange, og hvis nogen siger nej, er det deres problem, ikke vores.
Og da tilhørerne gerne ville vide, om emiren af Qatar får indflydelse på moskeens politiske og religiøse kurs, fordi han har doneret 150 millioner kroner til opførelsen, var svaret en blank afvisning. – Han har ikke stillet nogen betingelser overhovedet. Vi følger danske regler og dansk lov; det har emirens egen førsteminister forsikret!
Hvad mener Dansk Islamisk Råd om de unge danskere, der rejser til Syrien for at kæmpe i borgerkrigen? – Rådet er meget imod det, forsikrede talsmanden, Mohammed Al Maimouni. – Der kan komme to resultater ud af det: den unge bliver dræbt, eller han vender radikaliseret hjem, og ingen af delene ønsker vi. Derfor sender Dansk Islamisk Råd kun humanitær bistand til Syrien, bl.a. ambulancer og medicin, og i ungdomsafdelingen forsøger man af al kraft at advare unge danske muslimer mod at deltage fysisk i krigen.
Moskeen i Rovsingsgade er bygget af sunni-muslimer, der ifølge talsmanden udgør cirka 90 procent af de danske muslimer, men den vil være åben for alle, også shia-muslimer. Dog vil det være en sunni-muslimsk imam, der står for fredagsbønnen, oplyste talsmanden. PH