Kategoriarkiv: Aktuelt

Skovtur til Vestsjælland 2022

På Høje Taastrup Station steg 40 forventningsfulde veteranmedlemmer ind i vores ”skovturs-to-dækker”, som førte os til Vestsjælland.

Tekst: Peter Kay
Foto: Finn Hillmose

Vores første stop var Slagelse Museum
Her blev vi ført et par hundrede år tilbage, da vi trådte ind i den hyggelige Håndværkergade. Den krogede gade med tætliggende stråtækte bindingsværkshuse, førte os frem til byens torv med handlende boder. Vi fik et godt indtryk af købstadslivet i første halvdel af 1800-tallet. I husene så vi forskellige værksteder, som præsenterede traditionelle håndværk, fx. karetmager, bogbinder, maler, hattemager og kobbersmed.
I Håndværkergaden gik vi i H.C. Andersens unge fodspor og så en latinskole, som den han gik i, da han boede i Slagelse. Latinskolen og den tilhørende bolig var kulisser, der stammede fra DRs tv-serie ”Unge Andersen” fra 2005.

Slagelse Museum. Her den gamle købmandsbutik, indgangen til museet.

Slagelse Museum. Kulisserne stammede fra DRs tv-serie ”Unge Andersen”.

I H.C. Andersens fodspor, på skolebænken i latinskolen.

På den anden side af gaden lå Det Gamle Trykkeri.
Nogle af deltagerne ligefrem ”savlede” over de gamle sættemaskiner og det meget ”bly”.Pensionerede sættere, trykkere og bogbindere viste med glæde deres gamle håndværk frem.

Trykkeriet er det eneste arbejdende grafiske museum i Danmark.

En væsentlig begivenhed på en skovtur er frokosten. Den var henlagt til Korsør Lystskovs Restaurant – Den Gamle Jagtkro. Da vi var lidt tidlig på den, fik alle en mulighed for at nyde skoven og få sig en lille forfriskning.

Den gamle jagtkro, Sommerlyst, midt i Lystskoven. Alle nød det gode vejr.

Kanonerne på Korsør Fæstning peger mod Flådestation Korsør.

Med maverne fyldte af dejlig og velsmagende mad drog vi videre forbi Korsør Miniby og Flådestation Korsør til Korsør Slot, som lå på Korsør Fæstning. Her besøgte vi Overfartsmuseet i den store gamle magasinbygning.

Exformand Nikolaj Ifversen ser beundrende på færgemodellerne.Mange gik rundt og sagde: Kan du huske dengang, da …..
DSB’s færgekaffe fik også en bemærkning med på vejen. Samtidig kunne vi se modeller af de mange færger som har sejlet mellem Korsør og Nyborg og bilfærger mellem Halskov-Knudshoved.

Herefter begav vi os til Isbådsmuseet på Halsskov Odde – næsten under ”broen”.

Inden museumsbesøget blev der serveret iskaffe og muffins i det fri.

Vi slutter vores oplevelser med et besøg på Isbåds-museet.

Udstillingen viste i billeder, tekst og udstillede effekter, hvordan transport over Storebælt blev foretaget med specialbyggede både og bemanding under isvintrene helt tilbage fra 1794.
Museet havde en yderst kompetent medarbejder på stedet til at svare på spørgsmål fra de mange interesserede medlemmer.

På hjemvejen blev humøret sat lidt i vejret, da alle i bussen sang med på ”I Danmark er jeg født”, meget apropos skrevet af H.C. Andersen.

Et svanepar med deres unger var også på skovtur i det gode vejr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til fødselsdagsfest for Shakespeare

 

 

 

 

 

 

For 458 år siden lod William Shakespeare sig føde. I hans fødeby Stratford-upon-Avon lader fødselsdagen sig ikke gå ubemærket hen. Og til stor fornøjelse kunne 45 rejsende fra Journalisternes Veteranklub være med til at fejre den gamle digter i hans egen fødeby.
Alle foto: Finn Hillmose

Egon Clausen havde sammensat og aftalt et uhyre velspækket program og Annette Hartung bistod Egon med mange praktiske gøremål – ikke mindst at sørge for at pengene passede.

Torsdag den 21. april sen eftermiddagsfly fra Kastrup, to timers bustur fra Heathrow, middag på Mercure Shakespeare Hotel og samme sted indkvartering.

Dame Judy Dench og Sir Kenneth Branagh tæt på Finn Hillmose og Jette Sachs.

Allerede dagen efter gik det løs. En statue af Shakespeare indmuret på byens rådhus var renoveret og blev afsløret af to celebriteter fra britisk film og teater: Dame Judy Dench og Sir Kenneth Branagh. Vandretur rundt i det meget smukke og gamle Stratford. Om eftermiddagen var der besøg på Fred Winter Centre, en forbilledlig hjemløseinstitution som er bemærkelsesværdig i et land som ellers ikke er foregangsland hvad angår sociale institutioner. Om aftenen i Royal Shakespeare Theatre hvor det gjaldt de to sidste stykker af ”Henry VI”. Fire timer i det smukke teater i selskab med et virvar af engelsk adel, hoffolk og hofsnoge ”. Om end ikke på 1500-tallets engelsk så dog af en art som fik nogle til at søge mod Stratfords friske luft.

Royal Shakespeare Theatre hvor det gjaldt de to sidste stykker af ”Henry VI”.

Shakespeares fødselsdag blev fejret med kolossale optog, musik, taler.

Dagen efter, 23. april, blev Shakespeares fødselsdag så fejret med kolossale optog, musik, taler og guldglimmer konfetti. Og endnu mere festligt blev det om eftermiddagen hvor vi var inviteret til musik og kaffe i Lifeways Community Garden. Et åndested for alle der har lyst til at slappe af og nyde den smukke have.

Musik og kaffe i Lifeways Community Garden.

Weekendavisens London korrespondent Mette Rodgers.

Besøg på den lokale Stratford Herald.

Det blev også til et møde med Weekendavisens London korrespondent Mette Rodgers, et besøg på den lokale Stratford Herald og fire danskere med bopæl i UK kom og fortalte om britiske levevilkår især efter Brexit. Og ved en guidet rundtur langs nogle af kanalerne blev der fortalt om slusesystemet og hele det store britiske vandvejssystem. For enkelte blev det endog til en sejltur på floden Avon imellem hundredvis af svaner.

På en guidet rundtur langs nogle af kanalerne blev der fortalt om slusesystemet.

I det store program blev det også til udflugter til Coventry.

I det store program blev det også til udflugter til Coventry og den berømte katedral og til universitetsbyen over alle, chefpolitiinspektør Morses smukke sandfarvede Oxford.

Journalistveteraner på vej rundt i universitetsbyen Oxford.

Shakespeares fødselsdag blev fejret med kolossale optog, musik, taler og guldglimmer konfetti.

 

Det blev som sædvanlig for Journalisternes Veteranklub en vellykket,
forbilledlig arrangeret og gennemført rejse.

 

Hvor der takkes for kors,
bånd og stjerner eller bare en
lille rund 40 års fortjenstmedalje

Slotsforvalter Michael de Voss. Foto: Nikolaj Ifversen.

Det var en veloplagt slotsforvalter Michael de Voss der over to omgange 5. april lukkede journalistveteraner ind i de ellers ikke offentligt tilgængelige audienslokaler på Christiansborg

Der er system i tingene når dronningen holder audiens. Man tilmeldes, man møder kl. 9.45, man registreres, man venter – og hvis der er mange audienssøgende, kan der være lang ventetid. Det går nemlig ikke i alfabetisk orden eller efter alder, men efter hvor på den usynlige samfundsstige man befinder sig. Derfor bliver de der takker for ridderkors lukket ind før dem med fortjenstmedaljer.

Og når man så endelig står foran hendes majestæt i sit pæneste tøj, med hvide handsker som kan være lånt i forgemakket – ja så står man foran dronningen. Tidligere stod hun også op, men tidens tand gnaver også i benene på regenter. To til tre minutter varer mødet med dronningen. Og for de fleste er det en oplevelse.

Dronningen får nogle få stikord om de mennesker som står foran hende. Selvfølgelig navn, beskæftigelse og lidt om hvor de kommer fra. Og dronningen er godt hjemme i den danske geografi så hyppigt kan hun genkalde sig en gang hvor hun har været på besøg netop dér.

Når der er rigtig mange audienssøgende – det kan være helt op til 170-180, bliver der ikke kun serveret en kop kaffe til de ventende, men også en sandwich. Man skulle jo nødig gå sukkerkold netop som man skal sige ord til majestæten.

Michael de Voss svarede på alt hvad der blev spurgt om – og selv spurgte han om der var nogen der stod i venteposition for at takke for et ridderkors. Det var der ikke. Men flere udbrød spontant at de stadig har håbet.

Og bliver det indfriet, så kan man måske oven i købet få sit billede i Berlingeren dagen efter.

Journalistveteraner på vej ind i de ellers ikke offentligt tilgængelige audienslokaler på Christiansborg. Foto: Finn Hillmose.

Det nærmeste vi kom dronningen. Foto: Finn Hillmose.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Visionær organist med luft under tangenterne

Journalisternes veteranklub besøger Frederik Magle i Sankt Pauls kirke, hvor han fortæller om sit musikalske liv og karriere. Her ved orglet. Foto: Peter Høvring.

 

Organist og komponist i Sankt Pauls Kirke, Frederik Magle
fortalte og spillede,
og du får links til musikken.

Han blev omtalt som vidunderbarn og han har spillet musik hele sit liv. Han spiller både orgel og flygel og har komponeret en lang række værker lige fra strengt klassiske til rap-musik, fusionsværker samt crossover mellem klassisk, fanfarer og andre musikgenrer. Som udøvende musiker har han opnået et ry som en orgelvirtuos, der “kaster sig selv og kirkeorglet” ud i mere eksperimenterende projekter – ofte med improvisation – grænsende til electronica, jazz og andre ikke-klassiske genrer. Navnet er Frederik Magle – organist, komponist og pianist.

Frederik Magle havde den 25. januar inviteret Veteranklubbens medlemmer til koncert-møde i sin kirke, hvor han berettede om sit helt utroligt alsidige liv i musikkens tjeneste krydret med spil af egne kompositioner både på kirkens store Steinway flygel med tangenter af elfenben og kirkens brusende orgel.

I 2017 blev Frederik Magle ansat som organist og komponist ved Sankt Pauls Kirke i København. Stort set hele livet har for den 44-årige organist været dedikeret til musikken – måske lige undtaget en kortere periode som lille dreng, da han ikke rigtig vidste, om han skulle koncentrere sit talent og vælge tegnekunsten.

Vidunderbarn
Fra 6-års alderen blev han undervist i klaverspil, nodelæsning og musikteori. Som 16-årig blev han optaget på ikke én med hele to hovedlinjer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium – komposition og orgel. Men efter halvandet år indså han, at han havde gabt over for meget. Han tog springet og blev freelance.
Det har han aldrig fortrudt.

Allerede på det tidspunkt blev han anset som lidt af et vidunderbarn – et udtryk han ikke er særlig vild med, men accepterer. For Frederik Magle var virkelig et vidunderbarn, der siden har vist sit talent med stor alsidighed i sine kompositioner. I sin tidlige ungdom væltede opgaverne bare ind til ham. Han skrev orkesterværker, kantater, kammermusik og soloværker og kompositioner for orgel og meget mere. Han arbejdede på kryds og tværs af genrer og komponerede pop og rapmusik, musik til film, teater og meget mere.

Lammet af stress
Frederik Magle fortalte om sine kompositioner og værker – og lagde ud med en fantasi over Bachs toccata fuga i d mol transskriberet til flygel. Han komponerede på stedet en lille melodi over ”I østen stiger solen op” efter et ønske fra en af veteranerne. Og senere gav han den fuld gas på orgelet med Charles-Marie Widor: Toccata fra den 5. orgelsymfoni.

Gennem flere år lykkedes alt. Opgaver kom i en lind strøm. Han komponerede og havde gang i flere opgaver samtidig. Det hele gik over stok og sten, indtil han en dag i 2008 blev ramt af stress og lå total lammet ramt af usikkerhed og angst. I flere måneder var han fuldstændig passiv uden at kunne foretage sig noget. Ligesom journalister kan blive ramt af skriveblokering, blev Frederik Magle ramt af en langvarig kreativ blokering. Men langsomt rejste han sig igen – nu med en ny erkendelse.

”I dag har jeg lært og kan agere med usikkerheden. Jeg er i stand til tøjle frygten. Nu er jeg mindre angst og jeg evner at ’sætte mig selv fri’ i mit arbejde!”

Foto: Peter Høvring.

Frederik Magle har bevæget sig vidt omkring som komponist og har skabt mange værker i forbindelse med lige så mange opgaver af forskellig karakter. Han har fået opgaver, der skulle være færdige hurtigt. Han har arbejdet dag og nat for at kunne levere. Og han kan lide det. Det fremgik tydeligt i mødet med ham.

”Når jeg arbejder med nye kompositioner, oplever jeg af og til, at der midt i det hele pludselig dukker noget op – en lille stykke melodi eller et tema fra tidligere. Det sker også, at jeg ’hører noget’ i mine drømme om natten. Derfor har jeg altid en blok liggende ved siden af mig, så jeg kan skynde mig at skrive noderne ned.”

Igennem årene har Frederik Magle modtaget bestillinger fra kongehuset. Bl.a. spillede han orgel ved Prins Nikolais dåb i 1999 i Fredensborg slotskirke og ved Prins Felixs’ dåb i Møgeltønder Kirke. Han komponerede en symfonisk suite ”Dance Macabre Cantabile” til Prins Henriks digtsamling Cantabile, som skulle være spillet til prinsgemalens 70-års fødselsdag. Men coronaen kom i vejen, så det blev først opført til hans 75-års fødselsdag. Til Dronning Margrethes 80-års fødselsdag i april 2020 komponerede Frederik Magle ”Det Kongelige Kapels Fanfare”. Det var en bestilling af Det Kongelige Teater til dronningen. Fanfaren skulle have været uropført ved en gallaforestilling på Det Kongelige Teater. Men grundet corona-nedlukningen blev den i stedet indspillet hjemme hos orkestrets blæsere hver for sig, optaget på deres mobiltelefoner og derefter klippet sammen af teatrets teknikere til en version, som Dronningen fik overrakt på cd.

”Det allerbedste ved den opgave var, at det var Det Kongelige Kapels egne musikere i blæsersektionen – som spurgte mig – og ikke at en eller anden chef ”ovenfra” havde bestilt fanfaren, ”fortalte Frederik Magle. Han husker det, som en af de bedste anerkendelser, han har fået.

Frederik Magle har også komponeret en fanfare for to trompeter og orgel over salmen “Den yndigste rose er funden”, der blev uropført i Sankt Pauls kirke i København første søndag i advent 2017 i forbindelse med fejringen af kirkens 140-års jubilæum og genindvielsen af kirkens tårn. Værket er også en hyldest til hans mor, skuespillerinden Mimi Heinrich, som han mistede samme år i maj. Senest har Frederik Magle komponeret musikken til Fanfare and Anthem “Skyward”, da det første danske F-35 blev overdraget til Danmark via en “Rollout” ceremoni på Lockheed Martin fabrikken i Texas 7. april sidste år.

Højmesse i Peterskirken
Efter Veteranklubbens møde i Sankt Pauls Kirke og på vej ud af kirken ærgrede det Frederik Magle, at han glemte at fortælle denne lille orgel-historie. Så der kommer her:
”Da jeg engang besøgte Rom og Vatikanet var jeg i Peterskirken, hvor jeg i 1 ½ – 2 minutter fik lov til spille på orgelet i Peterskirken. Vatikanets daværende cheforganist Jim Göttcher hørte mig, og han inviterede mig til at spille til den højmesse den efterfølgende søndag. Det var en stor oplevelse, – især da jeg fik en stående invitation til at spille ved højmesser i Peterskirken!”
ke

Links til musik af Frederik Magle:

Fanfare for to trompeter og orgel “Den yndigste rose”

Det Kongelige Kapels Fanfare (mobiltelefon-udgave):

Det Kongelige Kapels Fanfare (live-uropførelse. Den “flotte” version):

Danse Macabre fra Cantabile suite (kun lyd, må godt offentliggøres)

Fanfare and Anthem “Skyward” (Himmelvendt):

Johann Sebastian Bach: Toccata og Fuga i d-mol, BWV 565 transkriberet for flygel:

###

Foto: Peter Høvring.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Slotsholmen til besættelsestiden og Blegdamshospitalet


Veteranklubbens årlige bogcafe 18. november kom vidt omkring med besøg af hele fire spændende forfattere, der hver på sin måde har skrevet bøger om fortiden, som på fineste vis sætter nutiden i perspektiv.

Javel Fru minister…

Den tidligere farverige og stormomsuste departementschef Peter Loft, har meget apropos skrevet en ny bog med titlen ”Efter Stormen”. Peter Loft tager udgangspunkt i balladen om Helle Thornings skattesag med fokus på 30 års udvikling i Skatteministeriet – om topembedsmænd, som langsomt har bevæget sig fra at være den faglige garant mod en politiserende og ikke-faglig tilgang. Præcis som vi oplever udviklingen i dag med Minkskandalen og statsministeriets omdiskuterede departementschef Barbara Bertelsens SMS’er.

Og hvorfor er det gået sådan? Jo, ifølge Peter Loft, skyldes det flere ting; pressen og sociale medier fylder meget mere end for 30 år siden. Og de fleste departementschefer, som ansættes i dag, er blanke rent fagligt men dygtige til politisk rådgivning. Målet helliger midlet. Der var f.eks. ikke mange, der kerede sig om den faglige proces i minksagen – det handlede kun om at nå målet. Det politiske mål er blevet ”top of mind”.

Spionernes hemmelige verden

Med bogen ”Storfyrstinden” tager forsker i efterretningsvirksomhed og forfatter Trine Engholm Michelsen os tilbage 2. verdenskrig, besættelsestiden og de danske spioners verden. Om hovedpersonen Jutta Graae – en af tidens mest betydende, men også mest anonyme frihedskæmpere. ”Hun vidste det meste, men tav med det hele”. Jutta Graae, tidligere au pair-pige og bankassistent, kæmpede for, at de daværende danske politikere nedjusterede deres venskabelige samarbejdsrelationer til Nazityskland og i stedet styrkede samarbejdet med den britiske efterretningstjeneste i krigens første år. Så Danmark endte med at vælge den ”rigtige” side i 2. verdenskrig og ikke blot blev en slags ”Hitler-vedhæng”.

Miraklet på Blegdammen – om polioepidemien

En grå regnfuld dag i 2019 mødtes to journalister på en cafe i København for at ”boble” – resultatet blev til bogen ”Miraklet på Blegdammen” om den fantastiske historie bag polioepidemien i 50erne. Journalisterne Henriette Bendix og Preben Lund har dykket ned i historierne bag epidemien, som ramte især børn og unge. De blev indlagt på det gamle Blegdamshospital, hvor man kun havde en eneste primitiv jernlunge – så nogle af de små patienter måtte dø, fordi der ikke var jernlunger nok til alle.
Men en ung dansk anæstesilæge, Bjørn Ibsen, fandt en metode til at hjælpe patienterne til at kunne trække vejret – en metode, som dengang blev kaldt et medicinsk mirakel. På den måde overlevede mange af de lammede patienter. Metoden blev udbredt til resten af verden – og siden efterfulgt af det næste mirakel – vaccinen mod polio.

 

 

Munter tur nedad journalistens Memory Lane

Erik Schnettler fortæller om sine oplevelser gennem en lang journalistisk karriere.
Foto: Nikolaj Ifversen.

Det var noget af en skuffelse da det viste
sig at B.T.’s chefredaktør havde taget fejl af det aftalte tidspunkt for Veteranernes møde 5. oktober.

Knap et halvhundrede interesserede medlemmer var mødt for at høre Dyrby fortælle om avisens genoplivning af lokalredaktioner rundt omkring i landet.

Skuffelse? Javist! Men som det så ofte sker:
Sorg blev til glæde vendt.
Efter at formanden havde trådt vande en lille halv times tid tog vort bestyrelsesmedlem Erik Schnettler efter opfordring over for at fortælle om oplevelser gennem en lang journalistisk karriere. Og han lagde majestætisk ud:
”Det har altid været en fornøjelse at møde dronningen. Hun er vidende, hun har humor, hun er politisk velorienteret og hun er skarp”, fortalte Erik Schnettler som flere gange har mødt dronning Margrethe i forbindelse med optagelser til tv-programmer. En af gangene hvor han var sammen med dronningen og der var en pause i optagelserne, opdagede han at hun kiggede rundt i lokalet i de statelige omgivelser for at lede efter et askebæger. Umiddelbart kunne Erik ikke få øje på andet end en mindre, men sikkert meget fin Ming-agtig skål, som han tog, gik hen til dronningen og sagde, at skålen nok ikke var et askebæger.

”Hvis man kan drysse aske i den, så er det et askebæger!” lød dronning Margrethes lakoniske kommentar.
Generøst og med fin, underspillet humor øste Erik Schnettler anekdoter og oplevelser med kendte personer, kunstnere og koryfæer i bladverdenen.
Men det blev ikke derved. Snart meldte andre veteraner sig med sjove oplevelser og anekdoter fra journalistikkens verden – og det fra Aalborg Stiftstidende til B.T. (absolut før Michael Dyrbys tid).

Det blev en rigtig god eftermiddag i vort eget selskab.
ke

Formanden, hvad han er god til, træder i vande en lille halv times tid, tiden skulle jo gå med noget.
Foto Bent Paulsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ytringsfrihed er undtagelsen
– ikke reglen

Foto: Peter Høvring

Da Flemming Rose som kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands Posten i september 2005 stod bag avisens 12 relativt uskyldige Muhammed tegninger, kom der ud af en tilrettelagt diskussion om ytringsfrihed en sand byge af livsfarlige beskyldninger mod ham og tegnerne. En reaktion der viste sig som en kæmpe international kulturkløft, der indeholdt krænkelser og masser af alvorlige internationale trusler mod ytringsfriheden.

Flemming Rose var den 22. september gæstetaler i Journalisternes Veteranklub, hvor han berettede om sine personlige oplevelser efter publiceringen af de ’famøse’ tegninger og den betydning de har haft for ytringsfriheden i dag. Samt hvad hele sagen har betydet for ham personligt, for tegnerne og for os danskere, der lever i et demokratisk land med ret til frit at ytre vore meninger. Flemming Rose har siden offentliggørelsen af tegningerne måtte leve med politibeskyttelse. Men mælet og sine meningers mod har han ikke mistet.

Flemming Rose blev efter offentliggørelsen af de 12 Muhammed-tegninger kendt og hadet af mange i hele verden. Men gennem årene har han været en international anerkendt fortaler for ytringsfrihed og har holdt foredrag, været citeret i internationale medier og deltaget i debatter i det meste af verden. Selv om Flemming Rose hylder det frie ord og er en meningsdanner, erkender han, at det går den forkerte vej med ytringsfriheden.

-Hvad er mit eget syn på ytringsfriheden gennem de seneste 15-16 år, og hvad har jeg lært? var det retoriske spørgsmål, han stillede sig selv. -Et centralt punkt hvor jeg har revideret min opfattelse er, at opbakning til ytringsfrihed i dag er meget begrænset. Ytringsfrihed er nem, når den ikke har en pris. Men lige så snart, der er en pris at betale og det koster noget at sige sin mening, er opbakningen meget lille. Det er gået op for mig, at ytringsfrihed snarere er undtagelsen end reglen!

-Idéen om ytringsfrihed er den mest succesfyldte originale idé. Men på den anden side er ytringsfrihed samtidig en paradoksal idé. Man er mest tolerant overfor sin egen ytringsfrihed. Når det gælder andres, er det en helt anden sag.

Flemming Rose mener, at ytringsfrihed ikke er et naturgivet men snarere et spørgsmål om kultur.  Det vil sige, at det er et spørgsmål om uddannelse og træning, hvor vi har lært hvor man tester de grænser, der findes. Vi skal lære at leve livet og samtidig vide, at ytringsfrihed ikke er naturlig.

Ytringsfriheden er et vigtigt instrument til at håndtere mangfoldigheden, og som ofte i multikulturelle samfund er ytringsfrihed en kæmpe udfordring. Det er enormt svært at leve side om side med folk, der mener noget helt andet. Her er tolerance alfa og omega.

-I min bog betyder tolerance, at man lever sit liv side om side med andre uden at gribe til vold og forsøger at undgå konflikt. Men det kræver både gode manerer og selvcensur, hvis man har lyst til at udtrykke noget – ikke på grund af eventuelle konsekvenser, men fordi man ønsker at udtrykke sin mening. Selvcensur er usynlig og handler ofte om frygt. Med tolerancen er vi i Danmark alligevel nået en del længere i andre lande.
ke

Om Flemming Rose

Flemming Rose, 63 år, er en aktiv samfundsdebattør. Han har studeret russisk, er russisk gift og var tidligere korrespondent i Moskva og Washington for Berlingske Tidende og korrespondent i Moskva for Jyllands Posten. Desuden har han skrevet en række bøger og har modtaget flere fornemme priser og været nomineret til bl.a. Nobels Fredspris. Flemming Rose ’er slet ikke uddannet journalist’ som han selv fortalte. Han er netop blevet ansat som redaktør på Frihedsbrevet – den spritnye nyhedsbrevtjeneste – som bevidst har fravalgt statsstøtte ud fra ønsket om at være en fri og uafhængig presse.

 

 

 

Generalforsamling 2021

Formanden Nikolaj Ifversen beretter, at bestyrelsen er i fuld gang med at tilrettelægge mødeprogrammet for efteråret.

Veteranklubben skruer op for dampen

40-års jubilæet bliver til et 41-års jubilæum – og til næste år bliver der måske tid til en tur til Shakespeares fødeby, Stratford-upon-Avon.
Den lod vente på sig, årets generalforsamling. Endnu inden mundbindet var faldet, havde ca. 30 journalistveteraner 8. juni fundet vej til Bethesda for at høre bestyrelsens beretning for det mærkeligt stille år med Covid-19.

Palle Hermund som dirigent.

Med Palle Hermund som dirigent kunne formanden, Nikolaj Ifversen, berette at bestyrelsen er i fuld gang med at tilrettelægge mødeprogrammet for efteråret –blandt andet det lovede møde med forfatteren Hanne Vibeke Holst. Og der vil være flere gamle aftaler som skal støves af. 40 års festen blev ikke til noget sidste år, så nu bliver det en 41 års fest. Et lille eksklusivt udvalg arbejder på at få et godt arrangement i stand.

Og der bliver kigget længere frem – helt til forårets 2022, hvor vores medlem Egon Clausen (mester for succesen med en uge på Jaruplund Højskole i marts sidste år) er i gang med at organisere en tur til Stratford-upon-Avon. Den vil være speciel tilrettelagt for Veteranklubben og byde på indhold man ellers ikke vil kunne købe sig til. Det bliver ikke en tur som specielt vil handle om William Shakespeare, en man ville dog være et skarn om ikke man gav ham en tanke når nu man er i hans fødeby.

Formanden indledte sin beretning med at minde de af vore medlemmer som er døde siden seneste generalforsamling. Det er: Bodil Albeck-Larsen, Hans V. Bischoff, Aage Büchert, Kurt Egholm, Jutta Ella Larsen, Kirsten Agernæs Mogensen, Jørgen Ørsted Nielsen, Hans Jørgen Poulsen, Rolf Poulsen og Anker Tiedemann.

Og formanden takkede Annette Hartung og Erik Schnettler, som har lagt et kolossalt arbejde i Teaterkredsen. En opgave som kan være næsten uoverkommelig med fremskaffelse af billetter, fordelingen og betaling af dem.

En tak lød også til Finn Hillmose. Ikke mindst for arbejdet med at tage hånd om klubbens hjemmeside. Og en stor tak til Mette Eeg som fra sin plads på Kreds 1 kontor i forbundet sørger for, at alt hvad vi finder på sendes direkte ud til medlemmerne. Endelig skal takken også gå til formanden for Kreds 1 for stor generøsitet med økonomisk støtte. Tak til kredsens formand Frederik M. Juel.

Kassereren Annette Hartung fremlagde det reviderede regnskab.

Regnskab
Kassereren Annette Hartung fremlagde det reviderede regnskab, som på forhånd var udsendt til medlemmerne. I dag har Journalisternes Veteranklub 312 medlemmer mod 327 det foregående år, og som har betalt kontingent à 200 kr. i alt 62.000 kr. Overskud fra ugearrangementet til Jaruplund syd for grænsen var 12.000 kr. Dette beløb går til rejsekassen. I alt indtægter på 74.400 kr. Der har været holdt 7 arrangementer mod 21 det foregående år og holdt 5 bestyrelsesmøder mod 8 i 2019. De samlede udgifter til arrangementer har beløbet sig til 38.000 kr. Formue Danske Bank ultimo 2019 inkl. rejsekassen 63.297 kr., årets resultat blev 29.254 kr. Indestående ultimo 2020 92.551 kr.

I forlængelse af regnskabet fortalte Erik Schnettler om teaterkredsens arbejde.

Teaterkredsen
I forlængelse af regnskabet fortalte Erik Schnettler om teaterkredsens arbejde. I den forløbne sæson er der udbudt 24 forestillinger, hvoraf jo desværre adskillige blev aflyst, så Annette havde rigeligt at gøre med at betale penge tilbage til medlemmerne. Der er dog lyspunkter, f.eks. har næsten 100 bestilt billet til Grønnegårdsteatrets Holberg-forestilling Jean de France.

Der har også været god tilslutning til de foreløbig tre biografforestillinger, der er blevet udbudt. Og da foreningen på grund af Corona ikke har haft meget at byde medlemmerne for deres kontingent, har bestyrelsen givet pæne tilskud til, en række forestillinger, så medlemmerne har kunnet få oplevelser for en ret billig penge.

Teaterkredsen har fået Bodil Kofoed til deltage i udvælgelsen af forestillinger og håber i det hele taget på en noget mere tilfredsstillende sæson uden Corona og andre besværligheder.

Forslag
Til punktet: Forslag fra bestyrelse og medlemmer var der ingen forslag fra hverken bestyrelse eller medlemmer. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på 200 kr. om året. Hvilket blev vedtaget.

Valg til bestyrelsen
Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg: Karen Fredslund Ellegaard, Peter Kay, Erik Schnettler og Bodil Kofoed. Alle blev genvalgt.
Terkel Spangsbo blev genvalgt til suppleant, ligesom der var genvalg til bilagskontrollant Niels Peter Arskog og suppleant for bilagskontrollanten Kaj Spangenberg.

Eventuelt
Gitte Merrild, nyt medlem af Journalisternes Veteranklub, bad om ordet og spurgte om klubbens arrangementer indeholder elementer af journalistisk karakter. Hertil svarede bestyrelsen at netop det journalistiske indhold havde betydning ved tilrettelæggelsen af arrangementer.

 

 

 

Dansk Journalistforbund
ændrer medlemsstruktur og medlemsdemokrati

Niels Peter Gestsson Wang Arskog orienterer om ny medlemsstruktur og medlemsdemokrati. Foto: Finn Hillmose.

Delegeretmøde i april sidste år besluttede, at kredsgrupperne skulle opløses, og at ALLE forbundsmedlemmer skulle være medlemmer af enten en medarbejderforening (det er på arbejdspladser med mere end 5 ansatte) eller en Specialgruppe. DJ har i dag 9 specialgrupper (Danske Bloggere i DJ, DJ:Fotograferne, DJ Kommunikation, Film&TVgruppen, Forum for Billedmedieoversættere, FrelanceGruppen, Journalisterne i DJ, Organisationsgruppen og Visuelt Forum). Og nu skal så de 4.020 DJ-medlemmer, som var O-medlemmer i de geografiske kredsgrupper fordeles rundt i soecialgrupperne. Da ca. 1.700 af disse medlemmer var pensionistmedlemmer, hvilket vi var nogle stykker der efter den beslutning gjorde hovedbestyrelsen opmærksom på, så HB har på et møde 8. oktober, konfirmeret på HB-mødet 16. december, besluttet at oprette en ny, sælrlig specialgruppe for pensionistmedlemmer, som ikke ønsker at være med i en af de andre specialgrupper, men som stadig gerne vil kunne vælges som delegerede til DJs delegeretmøder. “Specialgruppen for pensionister og seniorer, der ikke er erhvervsaktive” hedder gruppen sådan helt officielt.
Journalistforbundet har derfor påtaget sig i løbet af de kommende uger at skrive til samtlige de 4.020 medlemmer, heraf altså de cirke 1.700 pensionistmedlemmer, at de SKAL vælge hvilken specialgruppe, de vil være medlem af fremover. Og altså også muligheden for at vælge den nye pensionistgruppe, hvis man ikke allerede er eller vil være med i en af de andre specialgrupper.
Næste delegeretmøde er planlagt til april næste år (2021), hvorfor man skal have meldt sig ind i en specialgruppe senest i slutningen af i år. Pr. 15. januar opgøres antallet af medlemmer i hver medarbejderforening og i hver specialgruppe, der efterfølgende forholdsmæssigt får tildelt et antal delegeretpladser, som man kan vælge delegerede (og suppleanter) til. De valgte skal oplyses til forbundet inden 15. marts og vil så blive indkaldt til at deltage med stemmeret i delegeretmødet (der jo fastlægger forbundets fagpolitiske linje, arbejdsprogram, vælger forbundsledelse og hovedbestyrelse m.v. for den følgende to-års periode).
Dansk Journalistforbund har i dag cirka 18.300 medlemmer, men hovedbestyrelsen har dog endnu ikke lagt sig helt fast på, hvad én delegeret “koster” i medlemstal. Indtil nu har der dog ikke været nogen medarbejderforeninger eller spcialgrupper, som har kunnet “levere” det tildelte antal delegerede, hvorfor det samlede antal da også bliver nedsat.
huoshan

Journalistveteraner på højskole i Sydslesvig

 

Journalisternes Veteranklub går foråret i møde på Jaruplund Højskole i Sydslesvig.

Fra søndag den 1. til fredag den 6. marts har Veteranklubben højskolen helt for sig selv og det med et indhold som er sammensat netop for os og af vores eget medlem Egon Clausen.

I 2020 fejres 100-året for Genforeningen, og det fejres på mange måder. Det er nu ikke det vi skal på højskole for.
Grænsedragningen i 1920 efterlod imidlertid et dansk mindretal i Sydslesvig, og i årene der fulgte, blev dette mindretal presset på mange måder.
Efter 1945 oplevede det en eksplosiv vækst, der fik langtrækkende følger. Netop det er hovedlinjen denne første forårsuge på Jaruplund Højskole.

Forfatteren Anna Elisabeth Jessen

Programmet omfatter møde med ledende politikere fra det danske mindretal. Besøg på det danske gymnasium, A.P. Møller Skolen, i Slesvig. Du kan møde forfatteren Karin Johannsen-Bojsen, som gik i tysk skole og senere blev en del af det danske mindretal, samt forfatteren Anna Elisabeth Jessen, der i romanen ”Om hundrede år” har skildret en sønderjysk families historie gennem hundrede år.

Der vil være besøg på flådestationen Mürwick ved Flensborg fjord, hvorfra resterne af Hitlers tusindårsrige blev regeret i tre dramatiske uger i maj 1945. Hør om det tyske mindretal nord for grænsen. Hør om de aftaler som den danske statsminister H.C.Hansen indgik med Konrad Adenauer i 1955, og som siden har skabt fred og fordragelighed mellem de nationale mindretal  nord og syd for grænsen. Der bliver også mulighed for slentreture i Flensborg og ikke mindst højskolehygge med friskbagte boller og fællessang.

Mürwick

Jaruplund Højskole ligger ca. 5 km. syd for Flensborg. Skolen er meget velholdt og har et godt køkken. Alle værelser har eget bad og toilet.

Prisen er 5.350 kr. pr. person i dobbeltværelse og 5.950 kr. i enkeltværelse.
Inklusiv er bustransport tur-retur København-Jaruplund.
Værelse med eget bad og toilet, brug af sengetøj, sengelinned og håndklæder.
Fuld forplejning på højskolen med te og kaffe, samt alle ekskursioner og entréer.

Du skal tilmelde dig direkte til Jaruplund Højskole: kontoret@jaruplund.de
Tlf. 0049 4630 969140
.
Og du skal selvfølgelig sige at det er Journalisternes Veteranklub (du skulle jo nødig ryge ind på et kursus om opdræt af kaniner eller frisisk peddigrør fletning).

Ved tilmelding skal du oplyse navn*, fødselsdato*, adresse*, telefonnummer*, mailadresse og om du ønsker enkeltværelse* eller dobbeltværelse* (og da med hvem).
*Påkrævet oplysning.

OBS: Tilmelding senest mandag den 2. december

Søndag 01.03
15.00 Ankomst og indkvartering. Kaffe med friskbagte boller
16.30 Rundvisning ved Ole Præstkær Jørgensen
18.00 Middag
19.30 Karsten Dressø, højskoleforstander,
om Jaruplund højskole
Derefter sang og højskolehygge.

Mandag 02.03
09.00 Morgensamling. Egon Clausen om ugens program.
10.15: Simon Faber, tidligere overborgmester i Flensborg: Grænselandet 202014.00: Karin Johannsen Bojesen, forfatter: Barndom i Hitlertyskland. Ungdom i det danske mindretal.
19.30 Anke Spoorendonk. Tidl. kultur-, Europa- og justitsminister i delstaten Slesvig-Holsten, Om Sydslesvigs fremtid.

Tirsdag 03.03:
08:30 Afgang med bus til Mürwik.
09.00 – 10:30 Besøg på Marineskolen Mürwik, hvorfra Det tredje Rige blev regeret i dets sidste tre uger i maj (Husk pas)
14:00 Forfatteren Anna Elisabeth Jessen: Om hundrede år: En sønderjysk familiekrønike.
19.30: Det glemte folk. Film om Sydslesvig.

Onsdag 04.03:
09.00 Morgensamling: Hans Christian Davidsen, kulturredaktør Flensborg Avis: Danmark syd for grænsen.
10:00 Mogens Rostgaard Nissen, arkiv- og forskningsleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig: København-Bonn-erklæringerne og tiden derefter.
13:00 Afgang med bus til Slesvig
14.00 Besøg på A.P. Møller skolen i Slesvig. Rundvisning ved Jørgen Kühl, honorar-professor i mindretalsforskning ved Europa-Universität Flensburg og rektor for A.P. Møller Skolen i Slesvig.
19.30 Socialt samvær – fortæl en god historie

Torsdag 05.03:
09:00. Morgensamling. Maylis Roßberg, næstformand i SSW-Ungdom. Hvordan ser Sydslesvigs ungdom på mindretallet i dag og i morgen.
10.15 Dieter Küssner, tidl. forstander for Jaruplund Højskole: Sydslesvig mellem danskhed og nationalisme.
14.30 Hans Heinrich Hansen, tidl. formand det tyske mindretal i Danmark: Mine mindretal.
18.00: Festmiddag, drinks og sangaften.

Fredag 06.06:
09.00, Morgensamling. Egon Clausen. Fra skatkammeret.
10.15 Lars N. Henningsen, historiker: “Kampen om de faldnes minde”
14.00 Afrejse

 

 

Bogcafe: Tyrkiet og skatterøveri

To journalister fortalte ved et yderst velbesøgt arrangement om to bøger, som  skildrer to meget aktuelle fænomener, det moderne Tyrkiet og det store skatterøveri, hvor svindlere har lænset den danske statskasse for et anseligt milliardbeløb.

Foto: Finn Hillmose

 Først Lasse Ellegaard og Tyrkiet. Han har siden begyndelsen af 1990’erne dækket det store land og dets stormende udvikling. Han har sågar boet i landet i 25 år.  

Lasse Ellegaard kalder sin bog Gaven fra Gud – Erdoğans Tyrkiet’. Han fortalte, hvordan Tyrkiet har udviklet sig fra et tilbagestående land med en uuddannet befolkning, et land, som vi i Vesteuropa hovedsageligt kendte for to eksportvarer, tomater og billig arbejdskraft. Han fortalte, at den præsident Erdogan, som man i vores del af verden ofte betragter som en despot, siden 2002 har haft absolut flertal. Et flertal, han har formået at bruge internt til at bruge internt i landet til en enorm udvikling og eksternt til at markere sig overfor både NATO og Rusland. I Erdogans regeringstid er bruttonationalproduktet blevet næsten tredoblet og tyrkernes gennemsnitsindkomst er i samme periode næsten blevet fordoblet. Han beskrev udviklingen som et økonomisk mirakel. 

Præsident Erdogan bliver ofte i debatten her dæmoniseret. – Han er ikke en dæmon, han er en populistisk politiker, som har indgydt det tyrkiske folk en helt ny selvfølelse, sagde Lasse Ellegaard, som også forklarede, hvordan islamiseringen havde bidraget til landets udvikling. Deraf bogens titel. Han fortalte, at den moderne religionsforkyndelse bl.a. giver sig udtryk i noget s avanceret som en app på mobiltelefonen, der fortæller om ‘dagens fatwa’. Han beskrev yderligere det komplicerede forhold til den kurdiske befolkning, en relation, som man bør læse bogen for at blive tilstrækkelig klog på. 

Foto: Finn Hillmose

Anden mand på podiet var Thomas Svaneborg, tidligere DR og nu ansat på Børsen. Hans bog, ’Det store skatterøveri, som han har skrevet sammen med Niels Fastrup, beretter om en helt anden slags økonomisk mirakel, nemlig den systematiske og velorganiserede udplyndring af ikke bare den danske statskasse, men som også har fundet sted i en lang række andre lande. af en lang række lande. Bedraget, røveriet, svindelen, har lænset Danmark for i hvert fald 12,7 mia. Kr. Men lægger man de andre landes tab sammen, når man op på et endnu mere svimlende tal, 410 mia. Kr.  

Thomas Svaneborg beskrev, hvordan han og Niels Fastrup med stigende forbløffelse og lige så stigende engagement arbejdede med svindelsagen, bl.a. hvordan de kom i kontakt med den mand, Sven, der stor for udbetalingen af de store beløb uden nogen orm for kontrol. Han fortalte også, hvordan sagen førte til et stort journalistnetværk med deltagelse fra en stribe lande, et samarbejde, som var yderst givende for afklaringen af den store svindelsag. Det udviklede sig til en sand kriminalroman, og man kan da også roligt kalde sagen kriminel. Og hele bedrageriet var i virkeligheden forbløffende enkelt, sagde han.                                                            ersc

Der var stort fremmøde til de to foredrag.

 

 

 

 

 

Efterår i München

IMG_4297

Hele veteranholdet samlet, og det var ikke let, foran Nymphemburg. Alle foto: Finn Hillmose.

Klik evt. på billederne for at se dem i stor størrelse.

Øl i stride strømme og pølser i metermål på veteranernes efterårstur til Bayern.

Tillad mig at indlede dette referat med klicheen ”lad det være sagt med det samme”. Det er nødvendigt, da svage sjæle ellers kunne forledes til at tro, at veteranerne bare var taget til München for at æde og drikke.
Så lad det være sagt med det samme, at gruppen sandelig også blev stopfodret med kulturoplevelser. Kirker og et slot samt naturligvis historie og for nogles vedkommende endda en orgelkoncert og et par udstillinger.

Det hele startede som sædvanligt med et ”muntert” møde på morgenkvisten ud for Seven Eleven i Kastrup. 21 veteraner og en rejseleder, Søren Strathe, der efter få minutter bekendtgjorde, at han ikke vidste alverden om München, så han havde allieret sig med en lokalguide, der på engelsk ville guide gruppen rundt i byen. Den engelske guide vender vi tilbage til. Søren Strathe viste sig på andre områder som en kompetent rejseleder, men det vender vi også tilbage til.
Turen med det forholdsvis snævre ældre fly til München er der ikke så meget at berette om, og heller ikke modtagelsen i lufthavnen, hvor en bus ventede selskabet. Bortset fra, at en gæst havde  glemt, hvilken kuffert, hun havde med, med det resultat, at hendes kuffert kørte rundt og rundt på transportbåndet, mens hun gik og ledte efter den.

IMG_5208

Et stort glas øl …

1. dag var en søndag, og det kunne mærkes på den store by. Dagen var fri, så selskabet bevægede sig ud i de halvtomme gader. Det er nu meget godt med et par timer til at finde rytmen. Her blev der også tid til at spise den første bratwurst og drikke et stort krus øl. Undskyldningen kom i hvert fald på plads, da det undertiden styrtregnede, så man alligevel skulle søge ly under parasollerne.

Første aftens middag på restaurant Schwan på den anden side af gaden fra hotel Wallis var ikke noget at skrive hjem om ud over, at den var med i prisen, så det undlader jeg. Jeg skylder dog lige Vagn Simonsen at nævne, at selskabet med høj røst sang en vise om prins Henrik, som han havde gendigtet.

IMG_5985bb

“Alter Peter” på Petersplads.

Efter en glimrende og alsidig morgenmad på hotellet, entrede veteranerne bussen til tiden og kørte ud i München under meget kyndig vejledning fra vor guide på et formfuldendt engelsk. Fra bussen så vi både de gamle bygningsværker som den 600 år gamle byport Sendlinger Tor, Deutsches Museum og Residenz München, hvor bayerns sidste konge boede og det hus, hvor byens berømte unge modstandsgruppe ”Hvide Rose” holdt til, indtil de unge blev pågrebet af Gestapo i begyndelsen af 1943 og henrettet. Bussen gjorde også holdt ved det palæ, hvor de berygtede forhandlinger mellem Hitler og Chamberlain og franske Dalladier (om fred i vor tid) fandt sted i 1938. Efter sigende skulle Hitler bagefter have sagt om den britiske premierminister, at ”næste gang sparker jeg ham ned ad trapperne”. Også det dokumentationscenter, som er bygget på grunden bagved, hvor Nazisternes ”brune hus” stod, fik vi er glimt af fra bussen.
Dagens sidste men ikke mindste højdepunkt blev det berømte Viktualienmarkt, hvor man kan købe alt godt til maven, deriblandt en længe tiltrængt øl med tilhørende hotdog med bratwurst.

IMG_4812

Dagen sluttede uden for programmet med et udmærket Initiativ fra turledelsens side, nemlig en valgfri fælles middag for egen regning i en af de mange biergärten i München.

Dagen sluttede uden for programmet med et udmærket initiativ fra turledelsens side, nemlig en valgfri fælles middag for egen regning i en af de mange biergärten i München. Som sagt et valgfrit tilbud, som ganske mange sluttede op om første aften og alle var med til aftenen efter. Et rigtig godt initiativ, som forhåbentlig kan gentages på kommende rejser, så ingen efterlades på hotellet uden aftaler.

BMW Welt.

BMW Welt.

Dag tre blev en rigtig stroppetur med lange gåture. Først på BMW Welt, der viste sig at være en biludstilling med nye og gamle modeller fra den bayeriske fabrik, der egentlig begyndte med at lave fly. Her var også et museum, som veteranerne kunne besøge mod betaling af 10 euro.
Og så fik nogle af gæsterne, deriblandt Politikens tidligere motormedarbejder Kaj Spangenberg en tur i den sidste nye el-bil. En oplevelse ifølge ham selv.
Videre til Den olympiske by fra 1972. Flot byggeri over et stort areal, så nu begyndte flere at mærke i benene, at de havde været undervejs længe. Til de nysgerrige kan jeg oplyse, at da vi var færdige i den olympiske by, havde deltagerne bevæget sig 7056 skridt vel at mærke, hvis de også havde været på BMW-museet.

IMG_5075

IMG_5086Guiden på stedet hed Silvia, og hvis nogen syntes, der lød lidt bekendt, blev de snart bekræftet i deres tro, for i forhallen til den store tribune foran fodboldstadion stødte selskabet på en fotostat af en anden Silvia i sin fine værtindeuniform fra 1972. Ja, rigtigt gættet med efternavnet Sommerlath. Den nye Silvia vidste tilsyneladende ikke, hvem der var tale om, men de vidende veteraner kunne fortælle hende, at det var den nuværende svenske dronning Silvia. Men nutidens Silvia var selvfølgelig heller ikke født dengang.
IMG_5100 IMG_5051

 

 

 

IMG_5133

Kaj Spangenberg ved at tage et historisk foto.

Dagens sidste udflugt var af en helt anden og mere alvorlig karakter. Koncentrationslejren Dachau, der var nazisternes første koncentrationslejr og model for alle de senere. Bygget i foråret 1933, da nazisterne havde brug for et sted at spærre alle rigets fjender ind bag pigtråd, så de ikke kunne tale regimet imod. Häftlinge kaldte man dem og de skulle senere få selskab af kriminelle, jøder, russere, zigeunere, krigsfanger og alle andre, som skulle af vejen i de 12 år, det varede.

Vagn Simonsen og Anna Pia inden for murene.

Vagn Simonsen og Anna Pia inden for murene.

Det første indtryk, en ny besøgende får af dette mindeområde er en enestående stilhed og tomhed. Her på den rene, hvide, tomme grusbelagte appelplads har engang stået eller ligget op til 50.000 syge, afmagrede, ulykkelige mennesker i flere timer i frostvejr eller sommerhede og ventet på, at deres bødler skulle blive færdige med at tælle eller give ordrer. Umuligt at forestille sig, til man kigger ind i museet, hvor billeder og beretninger fortæller historien om bl.a. en 18-årig dreng, der blev indsat allerede i 1934 for på en statue i München at have skrevet ”Hilter betyder krig”.
Det var noget af en opvågnen for veteranerne, og der var stille i bussen det første stykke af vejen hjem. De fleste var nu også godt trætte efter en dag med 14.845 skridt eller 9,7 km’s gang.

Dag 4 stod i kulturens tegn, idet gruppen begav sig til Garmisch Partenkirchen ikke for at se på skihop som 1. januar i fjernsynet, men for at besøge Richard Strauss instituttet. Richard Strauss er en tysk komponist, manden bag bl.a. Rosenkavaleren og Alpesymfonien. Sidstnævnte fik veteranerne en prøve på i instituttets lille biograf, hvor musikken spillede ledsaget af billeder fra Alpernes landskab.

Annette Hartung studerer på Richard Strauss instituttet.

Annette Hartung studerer på Richard Strauss instituttet.

Instituttet indeholdt en masse dokumentation om komponisten og hans liv. Også han fik nazisternes regime at føle. Først udnævnte de ham kort efter magtovertagelsen til Rigsmusikdirektør. Men så skrev han er opera og insisterede på, at jøden Stefan Zweick ikke alene skulle skrive partituret, men også nævnes i programmet. Måneden efter meddelte Göbbels, at Richard Strauss var trådt tilbage af helbredsgrunde. Komponisten svarede kort, at han ”betragtede det som en bagatel at blive afskediget fra et job, han aldrig havde søgt eller ønsket at få”.
Trods denne opsætsighed lykkedes det Strauss at redde sin svigerdatter, der var jødisk født.

IMG_5336Efter museet kørte bussen forbi den berømte skihopbakke, hvis top man næsten ikke kunne så på grund af regnvejret. Derefter videre til dagens andet mål Oberammergau, hvor de berømte festspil har deres udspring.

På grund af omkørsel på motorvejen blev dette besøg dog ikke den helt store succes. 45 minutter og 25 sekunder efter ankomsten sad alle tilbage i bussen, så den lille, pæne by blev til et minde om en meget hastig frokost med tilhørende toiletbesøg (det skriver jeg, fordi et par af deltagerne blev tvunget til at spise, da de havde benyttet restaurantens toilet)

oberammergau

I kirken lykkedes det at få et billede af Jesus, men han løb nu ej heller nogen steder.

Klubbens utrættelige fotograf Finn Hilmose havde dog mere held med sig end de fleste andre deltagere. Det lykkedes Finn at nå frem til kirken i Oberammergau og få nogle billeder, hvoraf man ser et her til ære for deltagerne, som altså ikke nåede det.

En lille opmuntring fik gæsterne dog i bussen leveret af John Høst, der på bedste tysk kunne fremføre følgende remse fra sin skoletids undervisning: Es fragt sich, ob er über Nieder- oder ob er aber über Oberammergau gekommen ist.

IMG_5592

Neuschwanstein som foderhus for fugle.

Hvis veteranerne troede, strabadserne var forbi, blev de klogere den sidste hele dag, hvor selskabet kørte til slottet Neuschwanstein, der er bygget af Bayerns daværende konge Ludwig 2. Heldigvis var der bus et godt stykke op ad bjergsiden, for den efterfølgende gåtur og ikke mindst slottets trapper (162 trin) gav rigeligt med udfordringer. På slottet ventede en anden verden skabt af en konge, der ikke nåede at bo der mere end nogle få gange, inden han døde tragisk i en alder af 41.

IMG_5657

Ludwig 2

Ludwig 2 var dybt fascineret af komponisten Wagner og af at bygge slotte. På dem alle dukker Wagners figurer op i malerier, skulpturer, vaser og anden udsmykning, og på Neuschwanstein er det især svaner, der går igen i de dunkle gemakker.

Neuschwanstein

Neuschwanstein

At Ludwig 2 var ekstravagent er der ingen tvivl om, og efterhånden blev det både familien og Bayern for meget. I en meget omdiskuteret retssag fik styret kongen erklæret sindssyg og afsat. Han blev fængslet 12. juni 1886, og dagen efter forsvandt både han og hans livlæge. De blev senere fundet druknede, men det er aldrig blevet opklaret, om det var ulykke, selvmord eller mord. Kongens eftermæle er fortsat spørgsmålet, var han gal eller genial.

Et andet eftermæle som ødeland har han for længst dementeret efter sin død. Bayern, som fortsat ejer slottene, har siden mangedoblet sin indtægt og formue ved at sætte turismen omkring kongens slotte i system. Endda en øl, som bærer navnet Ludwig 2, sælger i milliontal. Og mon ikke Disney har betalt en klatskilling for retten til at modellere sine eventyrslotte i utallige tegnefilm over slottet Neuschwanstein.

IMG_4389

Vagn Simonsen fandt et klaver og slog tonen an …

Veteranrejsen til München var ved at være forbi, men forinden gæstede selskabet det berømte Hofbräuhaus, hvor der over døren står de manende ord Durst ist schöner als Heimweh, ”tørst er skønnere end hjemve”. Store krus øl og helstegt pattegris var traktementet og dertil meget høj messingmusik. Desværre blev selskabet henvist til en festsal øverst i bryghuset , hvor musik og akustik ikke rigtig passede til hverken hyggelig samtale eller skåltaler. Ærgerligt, for der var sikkert nogle deltagere, der gerne ville have ytret sig eller sunget en sang, men det må de gemme til det traditionelle gensyn.                       Peter Hertz

IMG_4756z

IMG_5778IMG_5869

 

 

 

 

 

IMG_5802IMG_5860

 

 

 

 

Oberammergau - smukt og idyllisk, men for kort tid til at bese det hele.

Oberammergau – smukt og idyllisk, men for kort tid til at bese det hele.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årets julefrokost hos Peter Liep:
Der manglede ikke noget (sne?)

formand-ind

Formanden Nikolaj Ifversen byder velkommen til årets julefrokost hos Peter Liep. Der startes med champagne i gården. Fotos Finn Hillmose

 

Der manglede kun sneen. Resten var ren idyl ved julefrokosten i Peter Lieps Hus i Dyrehaven den 8. december 2016. Pejsesalen er fornyet og forbedret, julebuffeten god, stemningen varm og hyggelig, og antallet af deltagere var tæt på rekord: 87.

img_0790En julefrokost er traditionernes fest. Så igen i år bød klubben på sange og quizzer, og mandelgaverne var julekalendere med skrabelodder, så måske er der nu en millionær blandt Veteranklubbens medlemmer.
img_0814Vinderen af årets julequiz med spørgsmål om medierne blev Jonna Gade (billedet) med 14 rigtige af de 20 spørgsmål (se dem her på hjemmesiden under Quizzer – dér finder du også svarene)

Der måtte lodtrækning til, før vi fandt vinderen af Fremtidsquiz 2016. Kampen stod mellem Bent Sennenwaldt og Peter Kay. Begge havde 16 rigtige af 20 spørgsmål. Peter Kay vandt lodtrækningen, og præmien er 1 års gratis medlemskab af klubben.

Her på hjemmesiden under ”Sange”  kan du se årets julefrokostsang.     bej

Der hilses på ...

Der hilses på …

 

Glade findere af mandelen, som gav en julekalender med skrabelod.
Glade findere af mandelen, som gav en julekalender med skrabelod.

 

 

 

 

En skræmmende verden – og en speciel dansk statsminister

20161114_160456

Fra venstre: Steen Ramsgaard, Thomas Ubbesen og Poul Smidt – svarer på spørgsmål i ”Bogcafé”

Tekst og fotos: Børge Egelund Jørgensen

Efter ”Bogcafé” 14. november 2016 kunne man fundere over, hvad det er for nogle (u)stabile mennesker, der kan komme helt til tops som ledere af deres land og skabe urolige forhold, der kan påvirke hele verden. Der er skræmmende aktuelle eksempler i Mellemøsten, på Balkan, i Nordafrika (og mange andre steder i verden), som det fremgik af et par af indlæggene i ”Bogcafé”.
Og i lille Danmark havde vi en ustabil leder for et halvt århundrede siden, da Viggo Kampmann var statsminister. Dog ikke et lederskab, der påvirkede verdenssituationen! Kampmann var intelligent og en dygtig politisk håndværker. Men maniodepressiv, utilregnelig og ude af embedet i dagevis, mens landet blev ledet i det skjulte af embedsmandsapparatet.
Så man kan sige, at ustabile ledere blev en rød tråd i ”Bogcafé”. Men ellers var emnerne og valget af de tre forfattere meget forskelligt. Fælles for dem er, at det er journalistkolleger, for det er en betingelse for at være gæst i ”Bogcafé”.

Læs resten

11 dage med fuld valuta for rublerne

_ank3204

Det gode skib MS Repin med kahytter i to etager og restaurant og barer på toppen.

Tekst og fotos: Anker Tiedemann

Der var problemer med klubbens Rusland-rejse 22. september-2. oktober 2016, men de blev løst – i sidste øjeblik – og det kom der en meget bedre rejse ud af.

Vi skulle på en 11-dages-færd fra Moskva til Sankt Petersborg ad kanaler, floder og søer med cruiseskibet MS Chekhov. Men Chekhov var blevet syg, dårlig og ikke rigtig rask. Så vi måtte over på et andet skib, MS Repin, der var langt, langt bedre. Ren luksus. Og vi fik ikke 11 dage i en kahyt, kun 5, og resten af tiden på et firestjernet hotel, Holiday Inn i Sankt Petersborg. Her mødte vi masseturismen og stødte ind i den kinesiske mur og dens strittende selfiestænger. Men vi havde god plads i dejlige værelser og kun få skridt til en metrostation.

_ank3102

En stille regn og store vandpytter under aftenvandringen på Den røde Plads.

I Moskva regnede det. Ikke alvorligt, men vandpytterne var dybe og skoene våde. Vi fik dog en fin oplevelse af byens centrum og dens helt umulige og langsomme biltrafik. Kun metroen og de lange rullende trapper kørte med ekspresfart.

_ank3082

Vores dygtige rejseleder, Ulla Neubauer, i fuld vigør på Den røde Plads i Moskva.

_ank3171

Zarens kanon i Moskvas Kreml blev støbt i 1586.
Den har verdensrekorden i kaliber: 89 cm.

 

 

 

 

 

 

_ank3638

Et af de mange bondehuse, som siden 1960 er blevet overført til Kisjis frilandsmuseum.

Vores rejseleder var Ulla Neubauer. Hende kendte vi. Hun var også med på klubbens rejse til de baltiske lande, og med sin omsorg, ildhu og fortællelyst levede hun helt op til vore forventninger.

Sejlturen fra Moskva til Sankt Petersborg var både afslappende og oplevelsesrig. Vi sejlede forbi store skove med gyldent efterårsløv, vi kom gennem kæmpemæssige sluser, og vi lagde ind ved små byer og oplevede russerne i de fjerne provinser.

Landsbyerne var som at komme tilbage til 1950’ernes Danmark. Her lever russerne et enkelt liv i små samfund og i beskedne huse – mange af husene meget gamle og bygget over en enkel plan: Altid en gavl mod vejen, altid tre vinduer og en høj tagrejsning med plads til endnu et vindue. Ofte er husene malede og pyntet med udskårne kruseduller af træ rundt om vinduer og hushjørner. Såkaldt snedkerglæde.

Under vores stop ved byen Goritzy besøgte vi sådan et hus. Vi blev inviteret indenfor af en ældre herre, Alexi, der tog venligt imod os og bød på et glas vodka med brød og saltagurker.

Hans hus var egentlig af rundtømmer – en rigtig, gammeldags tømmerhytte – som mange af disse huse er. Men de vigtige facader ud mod vejen var beklædt med brædder – eller rettere med plasticplader, som lignede brædder og var malet hvide. Og så var der en masse blåmalet snedkerglæde.

Alexi havde selv bygget huset – selv fældet træerne, selv tildannet tømmeret osv. – og oprindelig bygget huset et helt andet sted. Han tog det med sig, da han flyttede. Alle delene var nummererede. Nu var han 80 år gammel, men han var stærk. Mange russere vil gerne være stærke – ligesom Putin.

_ank3174

Både i Moskva og i de små byer så vi kirker, klostre og gyldne løgkupler – der ikke skal forestille løg, men flammer mod himlen. Og i byen Jaroslavl ved Volgas bred oplevede vi fornem 1700-tals byplanlægning og arkitektur.

Her kunne vi mod betaling af 100 rubler (10 kr.) få lov til at fotografere i den gamle Sankt Elias Kirke med dens skat af vægmalerier og ikoner. I andre kirker var fotografering forbudt, så dér måtte vi fotografere ”fra hoften”. Det gjaldt også i det berømte ravkammer i Katharinapaladset uden for Sankt Petersborg.

_ank3558

De smukke gamle trækirker med talrige små løgkupler på øen Kisji.

Sejlturens arkitektoniske højdepunkt var øen Kisji med de prægtige gamle kirker af træ – Ruslands »stavkirker«, der er på UNESCO’s verdensarvsliste. Alt tømmeret og træet til de mange små kupler blev tildannet med økser engang i 1700-tallet.

_ank3597

De 22 kupler på Kisjis Forklarelseskirke er dækket af træspån, som blev tildannet med økser.

For 46 år siden, da jeg besøgte øen, var der kun kirker. I dag er øen et stort frilandsmuseum med mange gamle huse hentet i egnen omkring Onega-søen.

En veteran (t.v.) får sig en faglig snak med en russer i Mandrogis vodkamuseum (Foto: Jette Faurschou)

En veteran (t.v.) får sig en faglig snak med en russer i Mandrogis vodkamuseum (Foto: Jette Faurschou)

Dagen efter lagde vi til i Mandrogi,
en nyopført landsby i gammel stil – Ruslands svar på Disneyland og en karikatur af de smukke huse, som vi så på Kisji. Her har Putin et sommerhus.

Også i Sankt Petersborg regnede det, dog ikke hele tiden, og på flere busudflugter og egne vandreture fik vi set den store by med dens kanaler, kæmpemæssige paladser og overdådige kirker.

_ank3969Vi var naturligvis på Eremitagemuseet, og selv om vi tilbagelagde 2,7 kilometer i langsomt museumstrav, så vi kun 5% af museets cirka 3 millioner kunstgenstande i de 1050 rum. Stor kunst – 23 Rembrandt’er og et drys Leonardo, Michelangelo og Rafael. Samt alle de pralende kostbarheder, som flere zarer har slæbt sammen.

img_0325

Katharina den Stores teater fra 1787, hvor nogle af os så balletten »Svanesøen«.

En aften var flere af os til »Svanesøen« i paladsets teater, som dronning Katharina den Store indrettede i 1787 som sit private teater. Selve rummet var en oplevelse, og det samme var balletten med de dygtige dansere, de pragtfulde dragter og de gamle dukketeaterdekorationer. Andre af rejsens deltagere var til en »Figaro« i Mariinsky-teatret.
Jo, de 11 dage bød på valuta for pengene og et hyggeligt samvær blandt de 19 deltagere.

_dsc0507

Tre veteraner i MS Repins panoramalounge nyder en drink og den vidunderlige udsigt (Foto: Jette Faurschou)

 

 

En verden af folkelighed
– og mest for kvinder

aller 2016 (1)

Besøget hos Aller begyndte med en rundvisning med Kjeld Damgaard som guide, før Anette Kokholm fortalte om sine ugeblade. (Fotos: Finn Hillmose)

 

aller 2016 (4)Anette Kokholm ligner én, der kan lide sit job som ugebladsdirektør hos Aller – hun fortalte om det til 60 af vore medlemmer onsdag den 6. april 2016 som optakt til vores generalforsamling. Anette Kokholm havde inviteret os til at holde generalforsamlingen i ”sit” hus, Danmarks måske flotteste mediehus på Havneholmen 33 – med udsigt over Københans Havn. Engagementet hos hende lyste i en næsten timelang fortælling om Allers ugeblade: ”Undskyld at det tog så lang tid, men jeg blev grebet af det”, sagde hun.

Fortællingen gik fra det skandaleramte Se & Hør til det traditionsrige Familie Journalen, som har 140 års jubilæum (!)  i 2017.

”Vi lever af det folkelige og af kvinderne, for det er dem, der primært køber ugeblade, så Aller satser ikke meget på mænd og drenge! Jeg tror på fremtiden for print. Lige nu er oplagskurven ganske vist konstant faldende, men vi når sikkert et niveau, hvor der ikke sker yderligere fald, og hvor der er basis for en sund virksomhed, for ugebladslæsning er en stor del af noget, folk er vant til, og de nyder det som ”selvforkælelsestid”. Læs resten

TEST

Hvis flere har de rigtige svar, trækkes der lod mellem de tilstedeværende.

1. Er Maria Rørbye Rønn generaldirektør i DR? Ja____ Nej____
2. Er Poul Madsen chefredaktør på Ekstra Bladet? Ja____ Nej____
3. Er Ulla Terkelsen stoppet på TV2? Ja_____ Nej____
4. Er Donald Trump stillet for en rigsret? Ja____ Nej____
5. Får USA en demokrat som præsident? Ja____ Nej____
6. Kommer det danske herrelandshold i fodbold i top tre ved “hjemmebane” EM? Ja____ Nej____
7. Bliver efteråret 2020 “vådere” end rekordåret 2019? Ja____ Nej____
8. Bliver Israels premierminister Benjamin Netanyahu stillet for retten? Ja____ Nej____
9. Overlever Clement Kjersgaard og Debatten på DR2 den nye sparerunde i DR? Ja____ Nej____
10. Bliver Black Friday 2020 større i omsætning end 2019? Ja____ Nej____
11. Laver regeringen et nyt medieforlig? Ja____ Nej____
12. Opkøber Sjællandske Medier Lolland Falsters Folketidende? Ja____ Nej____
13. Er Storbritannien stadig fuldt medlem af EU? Ja____ Nej____
14. Udkommer Politiken i tabloidformat? Ja____ Nej____
15. Kommer en dansker i top 10 i Tour de France? Ja____Nej____
16. Udkommer Ekstra Bladet og BT som papiraviser? Ja_____Ne____
17. Kommer Yousee til at levere fodbold VM til danske seere uden merudgifter? Ja____ Nej____
18. Er Jan Reckendorff stadig rigsadvokat? Ja____ Nej____
19. Hedder premierministeren i Storbritanien stadig Boris Johnson? Ja____ Nej____
20. Er Inger Støjberg stadig næstformand for venstre? Ja____Nej____
Svaret er det, du tror er rigtigt 1. december 2020
Svarene offentliggøres ved julefrokosten i 2020

Veteran klubbens julefrokost 2019
Præmien er et års gratis medlemskab af veteranklubben

En ”fed” dag i Veteranklubben

Jørn Lund ref (4)

Fotos: Claus V. Jakobsen

Der bliver sagt mange sure ord om udviklingen i det danske sprog, især fra os ældre – men når ”problemstillingerne” (et ”forbudt” og forslidt modeord) bliver behandlet af Jørn Lund, er debatten ikke sur, men morsom, oplysende og underholdende.
Det oplevede vi mandag den 16. november 2015 ved et møde. der trak så mange tilhørere (125), at vi måtte rykke fra vores normale klublokale i ”Bethesda” til det meget store festlokale. Læs resten

En ildsjæl, en ildebrand og en fyring

Bog1cafe

Dagens forfattere, fra venstre: Lone Kühlmann, Lars Halskov, Helle Bygum. Tekst og fotos: Børge Egelund Jørgensen

3 journalister fortalte med vidt forskelligt udgangspunkt om deres nye bøger i Bogcafé 3. nov. 2015:
Lone Kühlmann underholdende om sig selv og sine erindringer
Lars Halskov rystende om branden på ”Scandinavian Star” (159 døde)
Helle Bygum engageret om sine mange timer i selskab med en flagrende ildsjæl: Peter Langdal

Så 3 dage før åbningen af årets Bogforum i Bella Center fik de 65 deltagere i Veteranklubbens møde en god forsmag på efterårets udgivelser. Eller som én af deltagerne sagde på vej hjem: ”Nu sparede jeg de 140 kr. i entré til Bogforum”!

Lone-Kühlmann-Det-skal-se-nemt-ud-Forside_w288Lone Kühlmanns erindringsbog har titlen ”Det skal se nemt ud”. Hun var som ganske ung ”båndpige” i Teknisk Afdeling i DR, men ville være journalist. Via teknikerjobbet lærte hun journalisterne på TV-Avisen at kende, og Erik Ove skaffede hende læreplads på Lolland-Falster. Dér oplevede Lone Kühlmann bagsiden ved den højt besungne mesterlære i provinsen. Eksempel: Hun skrev om en skandale på et plejehjem og fik af redaktøren at vide, at historien endte i hans skrivebordsskuffe, for plejehjemslederen var en partifælle!

Lone Kühlmann fik luft under vingerne på Columbia School of Journalism i New York i 1971, da hun tog en master i journalistik. Fra sin ansættelse derefter på Radioavisen husker hun et af sine første indslag. Iført en af datidens mini-kjoler stod hun med sin Nagra-båndoptager højt oppe på trappen til en pornobutik i København – og trak pga. sin påklædning kunder til, mens hun ventede på et interview med indehaveren! Læs resten

Fra hjemmehjælper
til folketingsformand

IMG_3365

Efter rabalder-landsmødet i Fremskridtspartiet i 1995 skammede jeg mig over at være medlem, fortalte Pia Kjærsgaard. Fotos: Finn Hillmose.

IMG_3314b– Det er forkasteligt, hvad der foregår. Jeg har det utroligt dårligt med karrierepolitikere, der springer, når de øjner bedre muligheder i et andet parti!
Udbruddet kom fra Pia Kjærsgaard, da hun talte i Veteranklubben 24. september 2015, og det var en af de meget få gange under det halvanden time lange foredrag, den tidligere leder af Dansk Folkeparti hævede stemmen en anelse.
– Der er opstået en slags lønmodtagerkultur i Folketinget, sagde hun. – Efter en lang debat om et vigtigt emne kan det ske, at man rask væk udsætter afstemningen til næste uge, bare fordi medlemmerne gerne vil nå hjem fredag eftermiddag. Det er lidt ligesom på en fabrik. Sådan var det ikke i gamle dage.

Pia Kjærsgaard røbede ikke, om hun i sin ny egenskab af formand for Folketinget vil prøve at lave om på kulturen på arbejdspladsen, og i det hele taget var hun meget påholdende med politiske udmeldinger. Hvis veteranmedlemmerne havde håbet på karske proklamationer eller afslørende inside-informationer, blev de skuffede. Til gengæld blev de indviet i hendes opvækst og arbejde som hjemmehjælper på nattevagt – og nogle af de overvejelser, hun havde gjort sig, når de store beslutninger skulle træffes. Læs resten

Budapest – efterårsrejsen 2015

IMG_9000

Tusinder af syriske flygtninge havde samlet sig på byens østbanegård, Keleti, blot få hundrede meter fra Hotel Mercure, hvor veteranerne var indhuset. Fotos: Finn Hillmose.

Mistede næsten pusten, men nåede pusztaen

Verdens øjne hvilede på Ungarn, da 24 journalistveteraner onsdag den 2. september 2015 landede i Budapest lufthavn. Og netop Budapest var centrum for opmærksomheden. Tusinder af syriske flygtninge havde samlet sig på byens østbanegård, Keleti, blot få hundrede meter fra Hotel Mercure, hvor veteranerne var indhuset.
Et enkelt blik på den tragiske situation fik vi på turen fra lufthavnen til hotellet, ellers var det mest de hylende sirener fra politi og ambulancer, der det næste par dage og nætter mindede os om de ulykkelige mennesker som søgte væk fra krigen i Syrien.

At det blev Hotel Mercure og ikke det lidt mere fashionable Astoria, som var stillet i udsigt, skyldtes, at det fine hotel syntes at have fået et bedre tilbud – måske pænere, klogere og mere velhavende turister. Ubegribeligt!
Vi tog det pænt og fik bl.a. kompensation ved en fremragende middag dagen efter, hvor den danske ambassadør i Ungarn, Tom Nørring, gav os en veloplagt, underholdende og informativ orientering om Ungarns nyere historie og nuværende politiske situation.

2015 Møde med ambassadøren i Budapest (21)

Vor ambassadør i Ungarn, Tom Nørring, gav os en veloplagt, underholdende og informativ orientering om Ungarns nyere historie og nuværende politiske situation.

Parlamentet

Parlamentet i Budapest var en fantastisk oplevelse. Bygget i en tid, hvor Ungarn var betydelig større.

Det vil ikke være en overdrivelse at sige, at DaGama rejser havde lagt et tæt pakket program for rejsen. Vi fik set dét, man absolut skal se – blandt andet St. Stefanskronen i sin montre i det utroligt smukke parlament. Første gang, kronen blev sat på et kongeligt hoved, var i 1001, da István den Første blev Ungarns første konge. Sidst den hvilede på et hoved, var i december 1916, da Karl den Fjerde (og sidste) blev kronet.

2015 Journalistveteraner i Budapest (2)

2015 Sejltur på Donau (23)

Rejsens første arrangement var på ankomstdagen, hvor vi fik en sejltur på et par timer inklusive buffet og drikkevarer på Donau. Pragtfuldt vejr og et underskønt illumineret Budapest som ramme om turen.
2015 Hesteschow - Ungarn (56)

 

En heldagsudflugt til pusztaen og med vinsmagning var en absolut succes. Der var langt at køre i bus. Tiden faldt nu ikke så lang – undervejs fortalte Tove Smidth om reportagerejser i det hedengangne DDR, Poul Erik Andersson øste af erindringer fra olympiske lege, og Anker Tiedemann gav en grundig orientering om ungarske vine og deres historie.

IMG_9668

Nils og Ulla Bjervig fejrede deres 30 års bryllupsdag blandt journalistveteraner.

Hjemkomsten fra pusztaen fik en særlig festlig afslutning. Nils og Ulla Bjervig havde 30 års bryllupsdag – og alle var inviteret op på Mercures værelse 504 til champagnegilde. Nils havde i anledning af dagen inviteret Ulla til New York – altså den mondæne restaurant og konditori i Budapest – i øvrigt et sted mange nåede forbi for at nyde traktement og interiør.

IMG_9110De fritimer, der blev os undt, blev af mange brugt på et besøg i den formidable termiske badeanstalt Szechenyi, hvor der var mulighed for forskellige typer af bade fra 20 til 40 grader i de i alt 18 forskellige pools, hvoraf de tre var udendørs midt i det slotslignende (barokstil) anlæg.

2015 Journalistveteraner i Budapest (40)Turen var godt tilrettelagt og veldisponeret af Annette Hartung og Peter Hertz. DaGamas meget professionelle guide Jan Kjær var vel nok en af de bedste, vi har mødt på klubbens mange rejser. Omsorgsfuld og hurtig de gange, hvor situationen krævede det, og han øste af sin store viden om landets historie og traditioner – og så er han faktisk forfatter til Politikens “Turen går til Budapest og Ungarn”.                            NI

2015 Folkloreshow (6)

IMG_9066 2015 Nils (1) IMG_9425

2015 Folkloreshow (18)IMG_9853

 

 

 

 

2015 Journalistveteraner i Budapest (6)

 

 

 

Alice Vestergaard
– en sensation på Radioavisen

”Hørte De Radioavisens midnatsnyhed – Alice Vestergaards mikrofonstemme? Pressens Radioavis’ sidste nyhedsudsendelse i nat blev læst op af den 25-årige kvindelige journalist Alice Vestergaard”
Sådan stod der i BT lørdag den 3. november 1962, og avisen kaldte det ”en historisk nyhed”:
”Dermed er det for første gang lykkedes et såkaldt damemenneske at komme til mikrofonen i Pressens Radioavis med ’rigtige’ nyheder. 28 års forvisning til fiskerinoteringer, skibspositioner, børskurser og varenoteringer er forbi”, skriver BT’s kvindelige journalist med slet skjult jubel.

Citatet er fra bogen ”IKON – journalistikkens førstedamer” af Mette Vibe Utzon (Verve Books). I 1962 havde Alice Vestergaard været uddannet journalist i 7 år. Hun kom fra en stilling på Vendsyssel Tidende i Hjørrring til Pressens Radioavuis – som stillede dén betingelse, at hun skulle være klar over, at kvinder ikke fik lov til at komme til mikrofonen for at læse nyheder, men for at skrive tekster, mændene kunne læse op. Men Alice Vestergaard måtte dog vikariere ved mikrofonen for en kvinde, der læste fiskerinoteringer. En dag spurgte Gunnar Nu Hansen, om hun ville læse nyheder op, og så fik hun sin debut.
”Enhver avis – og dengang i 60’erne var der mange – bragte nyheden og dertil et billede af 25-årige Alice Vestergaard iklædt mørke briller, kort og velfriseret hår og et nobelt lille hjerte i en kæde om halsen med billedteksten: ’Sådan ser hun ud! Nu er De sikkert ved at vænne Dem til hendes stemme…’
… Der kom mange læserbreve og opringninger. Folk klagede – at lade en kvinde læse sådan noget med krig og ødelæggelse op!”

Der var også begejstrede lyttere, men: ”De radioaviser, jeg begyndte med at læse op, varede ikke mere end fem minutter. Senere kom jeg til at læse de store udsendelser, som varede en halv time. Men især morgenradioaviserne, altså kl. 6, 7, 8 og 9, har jeg læst mange gange.
Man havde ikke reportere på Radioavisen dengang – andre journalister, der kom udefra og forstyrrede det hele! Det var ren telegramoplæsning. Vi sad mest og skrev vore telegrammer ud fra Ritzau…der skulle en folketingsåbning til, for at der kom lyd fra de personer, det handlede om i salen, og sådan var det stadig, da jeg forlod radioen. Det er lidt uvirkeligt. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har været med til det, for nok er jeg gammel, men så gammel synes jeg altså ikke, at jeg er…”

I 1965 startede TV-Avisen, og dér brød Alice Vestergaard igen en barriere,
da hun blev den første kvindelige nyhedsoplæser (1972), og så begyndte debatten på ny, bl.a. med disse ord af Jens Kistrup i Beringske Tidende: ”Vi skal have tillid til dem, vi skal kunne tro på, hvad de siger. Kan de kvindelige speakere få os til det? Lad os tie med svaret. Hvem har lyst til at blive stenet?”
Efter nogle år som studievært vendte Alice Vestergaard tilbage til jobbet som reporter på TV-Avisen. Senere blev hun chef på Søndags-BT og på TV2 Lorry. Det var et tilfælde, at hun blev den første kvindelige nyhedsoplæser i radio og TV, siger hun:
”Jeg var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og hvis der var nogen, der mente, at jeg kunne, ville jeg gerne prøve at leve op til det…hvis de synes det, så okay, for sådan var jeg opdraget hjemme (på en gård i Vendsyssel)…Jeg er et meget privat og genert menneske, så det er ret paradoksalt, at jeg har været så udadvendt i mit arbejde…men man må gå ind og tage øretæverne, for ellers oplever du ikke noget. Men jeg kom aldrig til at bryde mig om at være et kendt ansigt”.

En levende fortælling om døden

Emnet er døden, men sproget er levende, for kun få taler så smukt dansk som Birgit Meister. Det kunne 65 veteraner høre 2. marts 2015, da Birgit Meister fortalte om sin bog ”Til mine kære”. Den handler om at aftale med sine nærmeste, hvad der skal ske, når man dør. Bogen kom for en snes år siden og er en bestseller i omkring 100.000 eks., og reaktionerne har været ”et totalt bjerg af breve” i Birgit Meisters post- og mailkasse fra læserne om, hvor meget bogen har betydet for dem.

IMG_1482.b

Foto: Finn Hillmose

”Vi vil ikke vide af døden. Derfor er den svær at tale om, men det er en varm handling at gøre det, for som en pårørende har udtrykt det: ’Dit liv betyder så meget for mig, derfor også din død’. Det giver fred i sindet at få gennemført den vigtige samtale i god tid – og sørg for at få det gjort, inden én af jer bliver syg eller døende”, sagde Birgit Meister og fulgte op med praktiske råd:
Inden 8 dage skal et menneske være begravet/bisat, og netop de 8 dage er en bizar blanding af fornuft og følelser, hvor papirer og andre praktiske ting skal ordnes ”midt i de hvirvlende følelser som øjeblikket indeholder”, først med bedemanden: Hvordan skal begravelsen foregå? Hvor? Hvad må kisten m.m. koste? Hvilke salmer? Hvilken musik? Hvilke blomster? Hvilke tekster fra Bibelen? Hvilket gravsted – og måske endda hvilken indskrift på stenen? Hvilken slags sammenkomst efter begravelsen? Hvilke ord fra præsten (eller måske fra en slægtning)? Mange kommer ikke i kirken og føler sig fremmed over for præsten og ritualerne. Slægtninge kan hjælpe præsten med at give prædikenen et personligt præg, fx kan man have skrevet eksempler ned på glæder, sorger, skuffelser, pudsige episoder, måske endda små hemmeligheder fra sit liv. Hver eneste af os er jo et lille stykke danmarkshistorie, og jeg plejer at sige: Skriv med blyant (eller på computer), så du let kan ændre teksten hen over årene.
Tendensen er, at færre begravelser foregår i stilhed og tværtimod bliver gjort til en social begivenhed, som åbner for et mindre knuget møde næste gang med familie og bekendte.
(Læs videre på side 2)

Galionsfigur og bjergtaget

Man skal ej læse for at sluge,
men for at se, hvad man kan bruge
Henrik Ibsen

Fjernsynskanalen TV3 har en serie, som hedder ‘Familien på Bryggen’. Den skulle oprindeligt have handlet om Mikkel Kessler, mesterbokseren med den perfekt veltrænede torso, men de 170.000 seere blev mere bjergtaget af  Mikkels storesøster, Linse, og hendes Jørn­-Ege­-opererede 2000 milliliters barm. Hun var if. Weekendavisens anmeldelse af hendes biografi, ‘Jeg gør, hvad jeg vil’, seriens galionsfigur.

‘En galionsfigur er en træfigur i stævnen af gamle dages sejlskibe, ofte svarende til skibets navn. Figuren var anbragt ‘foran galionen på skægget’, som det forklares i leksikon. Ikke sjældent forestillede figuren en havfrue, muligvis af den støbning, som Storm P. skriver om i samlingen ‘Tretten øre – alt iberegnet’ (1915). Han omtaler en havfrue, som fremvises på Dyrehavsbakken: ‘…lidt svær fortil – for at få husarerne  ind…’

Bjergtaget er et udslidt og desværre næsten opslidt ord, men det har stadig kraft, skønt det har slidt i det længe, nemlig fra de dunkle dage, da man troede på bjergfolk og ellefolk, som med dårende elskovssange og smigrende tale kunne lokke mennesker ind i deres underjordiske huler og bjerggrotter, hvor underfulde ting kunne ske, og hvor man kunne blive forhekset og forgjort, så man fik fis i kasketten.
I gamle dage var det mest unge piger og vordende mødre, som blev ramt og på den måde kunne blive bjergtagne eller – som fænomenet hedder på engelsk –  ‘spellbound’ og på tysk ‘verhext’. I vore dage hedder det nok noget andet.

Wagner på sengekanten

_MG_0446

Fotos: Finn Hillmose

_MG_0410Der var sex i luften, da 60 veteranjournalister 19. marts 2014 hørte advokat og Wagner-kender Henrik Nebelong fortælle om det store hovedtema i mange af Richard Wagners operaer, hvor den vanskelige kærlighed mellem mand og kvinde sjældent bliver fuldbyrdet.
Richard Wagner (1813-1883) skrev selv teksterne til sine operaer, og Henrik Nebelong kalder Wagner for den største dramatiker i den vestlige kultur. Nebelong har oversat de fleste af hans operaer og peger på, at sex og incest er temaet i næsten alle, “og her er tale om voksne menneskers begær – ikke om sommerfuglestøv,” sagde Nebelong, der sidste år udgav bogen “Liebesverbot! Sex og antisex i Wagners dramatik”, og som bl. a. har drøftet sin Wagner-fortolkning med sexologer på Rigshospitalet.
(Læs videre på side 2)

115 veteraner på besøg
i Danmarks nye stormoské

Kodes Hamdi

Foto: Finn Hillmose

Der bliver legeland, fitnesscenter, restaurant med italiensk kok, parkeringskælder og aktivitetsrum for ældre og unge medborgere. Københavns nye moské i Rovsingsgade på Nørrebro markerer sig ikke bare med bederum, kuppel og minaret, men har ambition om at blive et socialt centrum for alle i kvarteret, såvel muslimer som ikke-muslimer. Der er to bygninger, forbundet med en terrasse, og kun den ene er moské – den anden bliver nærmest en slags forsamlingshus.
– Vi tager afsæt i både muslimske og danske værdier og arbejder for at få dem til at gå op i en højere enhed. Vi har brug for gensidig forståelse, der skaber bedre integration, sagde talsmanden for Dansk Islamisk Råd, da 115 journalistveteraner besøgte moskeen torsdag den 13. marts 2014.
(Læs videre på side 2)

Udtilbens, floskel og – ‘farting’

Man kan ikke forlange, at nogen skal forstå
eller blot nogenlunde tålmodigt høre på
en samtale, der benytter andre ord end dem,
der er fælles for alle danskere.
Emma Gad

To ord med begyndelsesbogstavet u har været på spil i forårets politiske debat, begge i forbindelse med Enhedslistens rolle. Det ene er udtilbens. Socialdemokraterne mener, at partiet har gjort sig udtilbens, så snart tanken om et forlig nærmede sig. Oprindeligt blev vendingen brugt om folk, som gik med fødderne drejet udad – modsat dem, som gik indtilbens. Men at gøre sig udtilbens i den betydning, som bruges om Enhedslisten, betyder at optræde stædigt og modvilligt som et dyr, der spærrer benene fra hinanden for at stritte imod. Det andet ord med u- er uladsiggørligt, som gerne bruges i angreb på punkter i Enhedslistens partiprogram. Det hjemmelavede ord blev lanceret af forfatteren Soya i et indlæg i Berlingske Tidende i 1936. Sådan sneg det sig ind i sproget (i øvrigt uden at gøre sig udtilbens), og det har i årevis været at finde i Retskrivningsordbogen.

Floskel. De gamle romere havde et ord, som hed flosculus, og det er oprindelsen til floskel og betyder egentlig en lille blomst. Ordet blev også brugt om sprogblomster. Det hed sig, at når man i mere pynteyge tider end nu ville maje sit sprog lidt ud, skulle man sætte en flosculus eller to ind. Det var åndfuldt (sexet?), når mænd kunne udtrykke sig i blomstersprog i amourøs sammenhæng.
At sige noget i forblommede vendinger betød oprindeligt det samme – at udtrykke sig blomstrende. Senere har det fået en mere odiøs klang og betyder i dag nærmest dunkelt, uklart, svævende og krukket.

Farting. USAs forhenværende præsident Lyndon B. Johnson sagde om Gerald Ford, da han tiltrådte præsidentembedet, efter at Nixon i hast havde måtte forlade det: Han er så dum, at han ikke på samme tid kan gå og tygge på tyggegummi. Denne stærkt redigerede version er efterhånden blevet gængs, når den citeres. Men det er ukorrekt. Lyndon B. Johnson var fra Texas og vaskede ikke sin mund med sæbe hverken før eller efter. Så den sande version er: ”He can’t fart and chew gum at the same time”.