Kategoriarkiv: Arrangementer 2023

Aviserne er der skam lidt endnu (referat 22 januar)

Danskernes brug af nyhedsmedier ændrer sig hastigt, og de trykte aviser er en klar taber. Det betyder dog ikke et farvel til journalistikken. Også de unge bruger nyheder.

Så meget stod klart, da professor Kim Schröder fra Roskilde Universitet lukkede for sine talfyldte slides på Veteranklubbens velbesøgte møde mandag 22. januar om medieudviklingen i Danmark.

Kim Schröder har fra første færd været med til at udarbejde en efterhånden verdensomspændende årlig undersøgelse, The Reuters Digital News Report, der organiseres af Reuters Institute i Oxford, og som for resten også har en dansk direktør, Rasmus Kleis Nielsen.

For os veteranjournalister var der både godt og dårligt nyt. Ganske vist står de trykte aviser svagere og svagere, men de store mediernes netaviser står stærkt. Der er også fremgang i betalingsviljen, især hos de unge. De mest uvillige betalere er aldersgruppen omkring 50. De husker tiden med gratis nyheder alt for godt.

Kim Schröder kom også ind på uviljen til at læse, høre eller se nyheder: Kun ganske få procent afviser fuldstændigt at stifte bekendtskab med verden omkring sig, men omkring 20 procent af befolkningen lukker lejlighedsvis af for nyt om Ukrainekrig og klimatrusler.

Som nævnt er der mange tal i rapporten, som interesserede kan finde her: https://zenodo.org/records/7956294 

Kommunikationsforum har også skrevet en længere artikel: https://kforum.dk/nyheder/analyser/article16584625.ece

(Fotos: Annette Hartung)

Vi blev så kloge, mens vi sang. (Referat 10. januar)

Vi stod ikke op i respekt, mens vi sang  “Kong Christian stod ved højen mast”, men vi sang højt og kraftfuldt, mens Mogens Bähncke spillede på flygelet og Georg Metz med formidabel viden tog os med op gennem historien og belærte os om, at kongesangen slet ikke var skrevet som en  nationalsang og en kongesang , men var en hyldest til søhelten Niels Juul, Tordenskjold og Kong Christian.

Men vi startede vores nytårsmøde 10 januar, hvor vi sang det nye år ind, med at gå helt tilbage til 1300 tallet med “Drømte mig en drøm i nat”. Kendt som pausesignal i radioen, men i virkeligheden en melodistump på en runesten.

Som dybest brønd havde Georg Metz kaldt sit causeri, hvor spørgsmålet var: har vi et fædreland , hvilke krav stiller det og hvad betyder det. Og i den proces kommer folket ind på en ny måde. Fra sange til kongens og Guds ære til sange om fædrelandet og folket.

Vi fik at vide, at Goethe var stærkt overvægtig, og at Schiller var hysterisk, at de som venner/uvenner, men sammen, i Weimar fødte romantikken som også stærkt inspirerede vores egen Oehlenschlæger, som herhjemme blev kaldt romantikkens konge.

Og at høre Metz læse op fra “Guldhornene” var som at høre Poul Reumert himself.

Vi kom rundt om højromantikken med “På Sjølunds fagre sletter” og Jeppe Aakjærs  (den ellers mere hårdtslående kommunist) ” Jeg bærer med smil min byrde” og frem til Grundtvig og tiden med oplysning og viden. Især til ungdommen.

At lære er at ville befri sin ensomhed, var oplysnings- og vidensdigternes mantra og via Johannes V. Jensen nåede vi frem til Halfdan Rasmussen for hvem viden var alt,  og som bl a skrev historien om musen og pølsesuppen og hvori den berømte sætning  “gak til myren og bliv vis” forekommer.

 Referenten her kan kun sige: gak til Metz og bliv vis.

Helle

(Foto: Finn Hillmose)

Fra vestjysk lune til cigaretter, sprut og københavnske saloner

Egon Clausen om den åndelige og fysiske rejse fra Vestjylland til, det københavnske kulturliv. Foto: Annette Hartung

I årets Bogcafe kom vi vidt omkring. Fra den vestjyske muld til  60ernes københavnske smuglerkonger og videre til et underholdende portræt af Dansk Folkepartis karismatiske formand.
Først fik vi en smagsprøve på vestjysk humor  med journalisten og forfatteren Egon Clausen. I dag  bor han i det noble Gentofte men har bevaret sit jyske lune fra en opvækst i  Vestjylland.

Med anekdoter fra sin nyeste bog ”Vestenvind” underholdt han os med billeder fra det barske Vestjylland over de københavnske kultursaloner.

Og Egon kan både skrive, tegne og fortælle.

Og fra de gæve vestjyder til det københavnske smuglerkonger.

Kirsten Stubbe-Teglbjærg om cigartsmuglernes storhedstid.
Foto: Annette Hartung

“Cigaretter, whisky, penge og piger” er titlen på journalisten Kirsten Stubbe-Teglbjærg historier om de folkekære smuglere fra 60’erne, der blev kendt som ‘smuglerkongerne’.

Navne som Bent Ricardo Madsen og Alexander Blask blev folkehelte. De levede et liv på kanten med sprut, cigaretter og piger jagtet af toldvæsenets motorbåde.

Og sidst fortalte  journalisten Anne Sofie Kragh fortalte om sin nyeste bog “Showbiz” med undertitlen ”I hælene på Morten Messerschmidt”, som er blevet kaldt meget, bl.a. “en selviscenesættende showman..”

Anne Sofie Kragh fortalte også om sin research og arbejdsmetoder. Om hvordan man kommer ind under huden på en politiker med mange lag og samtidig holder afstand. Og ifølge forfatteren selv, har bogen om Messerschmidt klart været den sjoveste bog at skrive.

Tre meget forskellige bøger og forfattere, som dog havde det til fælles, at de slet ikke kan lade være med at fortælle ” gode historier”.

Bodil Kofoed

(Topbillede: Anne Sofie Kragh om Morten Messerschmidt. Foto: Annette Hartung )

Julefrokost 2023

Formand Helle Bygum bød velkommen til ca. 90 deltagere i julefrokosten. Foto: Finn Hillmose

Der var fiskefileter i stime, tarteletter på rad, ris a la mande med mandler og alt hvad der ellers hører til en traditionel julefrokost.

Stemningen var da også i top, da formand Helle Bygum den 5. december bød velkommen i Kareten til hen imod 90 deltagere, som veloplagte tog for sig af retterne, mens snakken gik ved både borde og buffet.

Erik Schnettler havde salen i sin hule hånd, da han mindedes good old days. Foto: Finn Hillmose

 

Erik Schnettler stod for juletalen, hvor han muntert fortalte om mange af de personligheder, han har mødt på sin vej i journalistikken. Der var bid og vid – og fortjente klapsalver.

Quizzens ophavsmand, Peter Hertz, lod Bodil Kofoed trække lod blandt sidste års bedste quizzere. Foto: Finn Hillmosee

Traditionen tro blev der også quizzet om det kommende år i pressens og politikernes verden, ligesom vinderen af sidste års quiz blev udtrukket ved lodtrækning blandt de 14, der ifølge quizzernes ophavsmand, Peter Hertz, alle havde flest rigtige (17 ud af 25 spørgsmål).

Traditionen tro var der igen i år en dugfrisk julesang, denne gang skrevet af Karen Ellegaard. Fra første til sidste vers blev den sunget let og klangfuldt med akkompagnement af Peter Kay.  Stort bifald.

Alle syntes at hygge sig. Det gjaldt også formanden for Kreds 1, Frederik Juel, der var med for første gang, og som i en kort tak for at være indbudt udtrykte beundring for dagens tilslutning og for Veteranklubbens generelle aktivitetsniveau. Det fik formanden til at minde ham om, at Veteranklubben gerne ser et pænt tilskud fra Kreds 1 – og takker for tidligere bidrag.

Så alle kunne gå mætte og forhåbentlig glade hjem efter at have ønsket hinanden en god jul.

Formanden for Kreds 1, Frederik Juel, gav ros til Veteranklubben. Foto: Fin Hillmose

Tomme tallerkener blev hurtigt fyldt op igen. Foto: Finn Hillmose

Peter Kay satte toner til julesangen på melodien ”Alle sømænd er glade for piger”. Foto: Finn Hillmose

.

Referat 21. november: Et godt kig bag skærmen

I Veteranklubbens formålsparagraf står bl.a., at klubben ønsker ar give medlemmerne mulighed for at følge udviklingen på mediearbejdspladserne og dermed bevare kontakten til deres fag. Det ønske blev opfyldt tirsdag den 21. november.

Her havde godt 80 medlemmer eller ledsagere begivet sig til Sydhavnen TV 2’s københavnske domicil. En så flot tilslutning, at vi til sidst måtte indføre adgangsbegrænsning, da TV 2 ikke kunne kapere flere.

Veteranklubbens medlemmer prøvede også studieværtens position.
Foto Erik Schnettler

Besøget startede med en rundvisning i det imponerende hus, hvor gæsterne fik set de lokaler, hvorfra udsendelserne styres af redaktører, producere og andre teknikere og hvor man fik indblik i den omfattende mekanisering, tv-produktion har gennemgået, så der bliver så få dyre menneskehænder som muligt til den proces. Og på trods af det er der ansat et godt stykke over 500 mennesker i Nyhedsafdelingen.

Efter at to hold havde været på en spændende rundvisning og bl.a. også set de studier, der bruges til News, News & Co, Tirsdagsanalysen, Vejret osv., mødtes vi i TV 2’s kantine til kaffe, kage og en grundig orientering fra tv-kanalens nyhedsdirektør, Ula Pors.

Hun var godt tilfreds. Både med form, indhold og markedsandel. – Vores største konkurrent er ikke DR. Konkurrencen kommer fra medier som TikTok, Youtube og lignende. Det er dér, de unge brugere henter deres nyheder og det er på de betingelser, vi skal leve og konkurrere, sagde hun.

Nyhedsdirektør Ulla Pors fortalte om de store udfordringer fra sociale medier.
Foto Erik Schnettler

Et andet fænomen, som optager nyhedsdirektøren og dermed nyhedsafdelingen, er AI, kunstig intelligens. Et fænomen, som efter Ulla Pors’ mening kan få lige så stor betydning som i sin tid indførelsen af mobiltelefonen.  TV 2 tilbyder faktisk sine medarbejdere kurser i håndteringen af AI, så man undgår de store faldgruber, der er indbygget i anvendelsen af kunstig intelligens, men også de store muligheder, der åbner sig.

Endelig glædede Ulla Pors sig over, at man nu, måske lidt af nød, men åbenbart også af lyst, har flyttet TV 2’s tyngdepunkt tilbage til Odense, det sted, hvor TV 2 startede i 1988 og det udgangspunkt, som giver et bredere og mere nuanceret syn på vores land og hvad der er væsentligt – og hvad der ikke er.

Og så havde Ulla Pors også en lille overraskelse i ærmet. Hun introducerede studieværten Anne Vig, som ellers var i gang med at forberede aftenens Tirsdagsanalysen med Mogensen og Christiansen. Så vi fik også et indblik, hvilke krav der stilles til moderne studievært.

Efter næsten tre timers lærerigt besøg på TV 2 takkede Erik Schnettler på den  influenzaramte formands vegne for en overordentlig god modtagelse.

Olav Hergels kamp

”Jeg tilbringer helst så kort tid som muligt ved skrivebordet. Det er ude i livet, der hvor det smager, lugter, føles, at livet leves og sproget blomstrer.” Bare ét af de mange guldkorn, forfatteren, journalisten, Cavlingprismodtageren Olav Hergel kom med, da han foran omtrent hundrede medlemmer af Veteranklubben fortalte om sit liv som journalist i almindelighed og om sin bog ”Jeg husker dagen som lys” i særdeleshed.

Han fortalte om bogens lange tilblivelseshistorie og om, at det ikke skulle være en bog om hans mor, hvis liv ellers indeholdt mange overraskende elementer. Moderen havde en lang, ulykkelig kærlighedsaffære med digteren Thorkild Bjørnvig. I perioder i Olav Hergels barndom spillede moderen stum overfor Olav og hans søster, overfor alle.  Moderen endte med at tage sit eget liv.

Ej heller om hans far, uddannet læge, der arvede en stor sum og derefter gik i hundene. Nej, bogen handler om hans livtag med den psykiske sygdom OCD, en sygdom, hans mor i øvrigt også led af og en sygdom, som pålagde ham alverdens tvangshandlinger. En sygdom, han sent i livet fik diagnosticeret og som han nu holder i ave med lykkepiller.

Men der var også journalistik i Olav Hergels meget medrivende foredrag. Han fortalte, hvordan han, som var et af fire medlemmer af en gravegruppe på Berlingske, skrev den artikel om skibsreder A.P. Møllers samarbejde med tyskerne under besættelsen, en artikel, som medførte, at A:P. Møllers søn, Mærsk McKinney Møller, solgte alle rederiets aktier i Det Berlingske Officin, som A.P. Møller ellers var hovedaktionær i. Og han fortalte om de anfægtelser han havde i forbindelse med den sag. Og om, hvordan et vigtigt brev, som A.P. Møller sendte til Det Tyske Handelskammer, tegnede et anderledes billede af den skibsreder, den første artikel satte nationale spørgsmålstegn ved. Et brev, hvor A.P. Møller allerede i 1942 venligt med bestemt afslog at live medlem af Det Tyske Handelskammer, noget, han ikke under nogen omstændigheder ville have del i, så længe Danmark var besat af tyskerne.

En eftermiddag, der i høj grad gav de mange fremmødte stof til eftertanke.

 ersc (tekst og foto)

Referat, 10 oktober: Poul Nesgaard på hjemmebane

Tv- og filmmanden Poul Nesgaard havde glemt sit manuskript, da han tirsdag 10. oktober gæstede veteranklubben. Nesgaard, der er opvokset i en indremissionsk familie, er dog i tidens løb kommet så ofte i Bethesda, at han var helt på hjemmebane. Han kom først i vanskeligheder, da han skulle citere Goethe og den i verdenslitteraturen lidt mindre kendte Mogens Rukov. Så her er et par Rukov-citater, Nulles makker har eftersendt, da han kom hjem og fandt manus:

Første citat: ”En kunstskole vil altid befinde sig i et eller flere dilemmaer. Dilemmaet mellem fællesskabets og egensindighedens krav og natur. Dilemmaet mellem fantasiens og talentets udfoldelse mellem skoling og regelsæt for blot at nævne de vigtigste.”

Andet citat: ”Den enkelte elev er langt rigere på talent end nogen teoretisk kortlægning kan præstere. Fryden, kærligheden, det hellige, det sublime ligger under bevidsthedens konkrete tænkning. Det er disse lag, en kunstskole skal skabe rammerne for, så de forløses. Det gøres ikke ved døv/blind styring og koncret tale, men ved musikalsk indleven i samværets muligheder og abstraktioner.”

De to Rukov-citater rummer kun en del af det, Poul Nesgaard havde på hjerte og som blev mødt med klapsalver fra de 70 journalistveteraner, der måtte op på de åndelige tåspidser for at følge med.

Henrik Kaufholz

(Foto: Henrik Luthcke)

Referat: På Jaruplund højskole med veteranerne september 2023

Sydslesvig, Föhr og Helgoland inklusive historiens vingesus

Det var ikke kun friskbagte boller og kaffe, men også et fyldigt og tætpakket, program Veteranklubbens 23 deltagere blev modtaget til, da vi den 18. september ankom til Jaruplund Højskole lidt syd for Flensborg for at tilbringe en uge i sensommerens Sydslesvig. 

Vil du gerne læse denne lange beretning som layoutet pdf-dokument med flere og større billeder, kan du downloade den ved at klikke her

Mandag: Efter ankomsten var der rundvisning på den efterhånden store højskole. Fra både værelser og mødelokaler er der udsigt til en smuk – og badevenlig sø. Rundvisning og praktisk info hører med til præsentationen, som vores husguide, højskolelærer Jonas Voss sammen med forstander Karsten Dressø stod for.

Romhus og rent vand i Flensborg

Tirsdag: Første programpunkt var en tur til Flensborg, hvor danskkyndige Lasse fra romhuset Johannsen Rum præsenterede byens ældste, uafhængige romhus grundlagt i 1878. I rommens blomstringstid i 17-1800-tallet havde Flensborg over 200 romhuse. Tilbage i dag er Johannsen Rum det ene af to romhuse i Flensborg. Flensborg med sin i dag ca. 100.000 indbyggere ligger helt ”upraktisk” placeret i forhold til tidligere tiders sejlads via Skagerrak fra den anden side af Atlanten, hvor man hentede sukkerrør.

Men til destillation og produktion af rom havde Flensborg noget, som ingen andre byer kunne levere – nemlig beliggenheden på en randmoræne fra istiden, hvor netop her det reneste grundvand findes. Isen skubbede for titusinder af år siden enorme mængder af sten og klipper foran sig. Det giver den dag i dag stadig plads til det klareste og mest rene grundvand i området. Af og til hænder det endog, at det klareste grundvand pibler frem mellem brostenene midt i byen, når der er uro i undergrunden. Derfor skal man naturligvis at købe sin bedste rom i Flensborg!

Frokost på diget

Onsdag: Föhr – eller ’frisisk Caribien’ som beboerne selv kalder øen. I sommerperioden er der masser af turister på de brede hvide sandstrande. Men ikke denne mellemlune onsdag formiddag, hvor efteråret kunne mærkes, da bussen kørte os i gråvejr til Dageböll havn helt ude vestpå ved vadehavet, hvorfra der med færge er knap en times sejltur over til Föhr.

Vi blev fragtet helt ud til det vestligste punkt på Föhr, hvor et højt dige strækker sig så lang øjet rækker. Neden for diget løber en asfalteret cykelsti med adskillige elcyklister i fuld fart. De smurte madpakker blev fortæret på en enlig bænk oppe på diget, eller helt nede ved vandet i den stærke vestenvind. Vi måtte ganske enkelt holde på hat og briller og sørge for, at kaffen og kagen kunne nydes passende. Så langt øjet rakte så vi ikke meget andet end diget. Vi skimtede sydspidsen af øen Sild i det fjerne mod nord og kunne også skimte hallingerne – de mindre uinddæmmede øer i Vadehavet, som oversvømmes af tidevandet.

På det kilometerlange dige gik fårene. De gør praktisk gavn, når de træder på diget og trykker jorden over de tusindvis af rottehuller inde i diget sammen, så der ikke er huller. For hvis der under ekstrem højvande er risiko for, at havvandet går igennem diget, er rottehuller en kæmpetrussel mod gennembrud og oversvømmelse.

Ringborg og Friesendom

Efter frokosten et kort stop ved landsbyen Borgsum for at se Lembeksborg – Föhrs frisiske svar på Danmarks fire ringborge, som er netop optaget på listen over UNESCOs Verdensarv. Lembeksborg ringvold fra vikingetiden var imponerende stor med en diameter på næsten 100 m.

Næste stop var øens store kirke Sankt Johannes Kirke fra 1200-tallet også kaldet Friesendom i landsbyen Niblum. Kirken er viet til Johannes Døberen. Og inde i den rigtudsmykkede kirke stod på højre side af alteret en malet statue af Johannes Døberen, der havde plantet sin højre fod fast i nakken på en liggende og meget lille Herodes med store fødder.

Talende gravsten

På kirkegården kan man se flere såkaldt ’talende gravsten’. Det er en betegnelsen for en gravsten – typisk fra 1600- og 1700-tallet, som er forsynet med omfattende indskrifter, der kort beskriver den afdødes biografi.

Mange af gravstenene er udsmykket med bibelske symboler og skibs- og blomstermotiver.

På gravstenens ene side foroven kan man se en lille ranke med fx fem klokkeblomster, som fortæller, at afdøde havde fem sønner. To knækkede stængler fortæller videre, at to af børnene er døde.

Til venstre en anden blomst, som fortæller tilsvarende om antal døtre og deres skæbne.

P.S.Krøyer og andre

Kulturen rækker vidt på Föhr med et par interessante museer. Dr. Carl Haeberlin Friesen-Museum – eller Frisermuseet i Wyk – er et kulturhistorisk museum, hvis formål er at dokumentere Nordfrislands og Föhrs historie. Interessant var det, at indgangs’porten’ til museet er to kæmpestore blåhvalkæber.

Museum Kunst der Westküste i landsbyen Alkersum er nordisk inspireret og er stiftet af den tysk-svenske prof. Frederik Paulsens (1909-1997), som bekostede alle udgifter til museet. Malerisamlingen er overvejende koncentreret omkring malerier fra Norge, Danmark, Tyskland og Holland. Her så vi værker af blandt andre Edvard Munch, P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher, Max Liebermann og Emil Nolde. Frederik Paulsen(1909), dr.med., hvis forældre var født på Föhr, følte sig hele livet knyttet til øen, var grundlægger af det multinationale virksomhed Ferring Pharmaceuticals.

Storke der overvintrer

Al den kultur kunne godt virke lettere udmattende, så der var heldigvis tid til kort afslapning i den smukke landsby med huse i røde mursten og deres tykke stråtækte tage. Også denne byggestil havde sit formål, idet stråtaget, som rakte ud over husmoren, var med til at beskytte husets beboere i tilfælde af brand, så de kunne nå at komme sikkert ud af huset.

På vej til færgen tilbage til færgen var nogle af os heldige, da Rigmor, vores højskole-guide førte os igennem en lille lund, og vi så en lille koloni på 20-25 storke, som overvintrer på Föhr. Grundejeren sørger for både storkereder og mad.

Tre af storkene sad eller stod på ét ben højt oppe i reden og knebrede.

For ca. 100 år siden var der ca.10.000 storkepar i Danmark. I 2021 var der fem par tilbage, kunne vi læse. I den private have fodres storkene af ejeren.

Rødvinen som fristede

På en uge på Jaruplund hørte også festmiddag med 3-retters menu og vinsmagning, som Jonas med køkkenets sommelier Marius stod for.

Særlig den ene af rødvinene høstede anerkendelse og smagte fristende godt.

Endda så stor at godt, at Jonas fik så mange bestillinger på vinen, at han personligt tilbød at køre særtur til vinfirmaet i Flensborg for at fylde sin bil op med vinkasser.

Historisk kultur

Torsdag: Mere og interessant kultur fik vi ved besøget i Frøslevlejren fra 2. verdenskrig. Lejren blev bygget som tysk interneringslejr i 1944 under besættelsen af Danmark. Her sad flere tusinde danskere indespærret hos det tyske sikkerhedspoliti. På trods af, at Frøslevlejren oprindeligt blev bygget for at undgå deportationer til kzlejre i Tyskland, blev ca. 1.600 Frøslevfanger – stik imod alle aftaler – alligevel sendt videre til kz-lejre i Tyskland. Frøslevlejrens guide for Veteranklubben var Hans Bruun Christensen – selv pensioneret lærer –en blændende og interessant fortæller hvis informationer i den grad fængede os så meget, at vi kun modstræbende lod ham slippe.

Mere historie …

….fik vi også serveret af højskolens inviterede foredragsholdere. De var dels historikeren Jørn Buch fra Haderslev, der med sjælden indlevelse og færdigheder i detailviden næsten snublede over ordene i sin egen fortælleiver om frisernes historie. Også Tønders borgmester Jørgen Popp var med sit lune væsen værd at lytte til, da han fortalte om det at være tysk og bo i Danmark gennem generationer. Stor anerkendelse fik han ved at blive valgt som den første tysksindede borgmester i Sønderjylland. Jørgen Popp opnåede at få over dobbelt så mange støtter til valget som borgmester efter folketingsvalget som den lokale venstrepolitiker med sine mange flere personlige stemmer. Han måtte se sig slået, da han kun kunne samle fire personlige støtter til borgmesterposten. Jørgen Popp omtalte sig selv som en sand europæer.

Fra det danske mindretal i Sydslesvig fortalte den 27-årige Max Kahrmann, hvordan det er at bo i grænselandet. Han studerer i dag i København og har boet i Danmark i syv år. Ved kommunalvalget 2023 var han manager i valgkampen for Die Grünen med baggrund i det danske mindretal. Max fortalte også, at han er ved at være færdig med sit studium, han har måske et job i sigte, – dog uden at røbe nærmere hvor hans mulige fremtid vil være.

Helgoland

Fredag: Sidste dag gik turen til Helgoland med afgang usædvanlig tidligt fredag morgen. Først ca. 2 timer med bus til Büsum. Det flade landskab var spækket med vindmøller – og de fleste privatejede. I Büsum gik vi ombord på færgen, som skulle sejle os 2 ½ time i stærk modvind til Helgoland. Mange havde forsynet sig med søsyge- tabletter eller tyggegummi, og heldigvis blev ingen syge. Færgen havde nemlig de to foregående dage været aflyst på grund af stormende blæsevejr og høje bølger. Men vi nåede heldigvis frem i god behold, selv om blæsten stadig var så stærk, at vi overhovedet ikke kunne gå lige eller uden støtte på sejlturen. Solen skinnede, da Helgoland dukkede op i horisonten i en blid dis. Helgoland er en lille klippeø under to kvadratkilometer. Den er 60 meter høj på det højeste sted, og der er kun trapper op til højeste punkt. Stien er lagt med fine, røde fliser og løber langs den vestlige side til spidsen mod nord og derefter langs den østlige side tilbage til byen. Og heldigvis er der ved siden de fleste steder gelænder til at holde fast i.

Den største gruppe valgte at gå sammen med skolens lærer Ole Præstkær– mens blæsten rev og slet grundigt i tøjet.

Øverst nåede vi det lodrette fuglefjeld, hvor normalt flere tusinde fugle – suler, mallemukker, lomvier gør turen til en fascinerende oplevelse. Men denne dag havde blæsten også blæst fuglene væk. Der var ikke mange. Dog fejlede udsigten til de lodrette klipper ikke noget – ej heller den imponerende fritstående røde klippesøjle – Lange Anna – helt mod nord. På nedturen så vi både fodboldbane og flere kolonihaver med små hytter – en gåtur på 3 km og langt over  de 12.000 skridt urets skridttæller viste.

Det lille tog på Helgoland

En mindre gruppe Veteraner havde booket et lille tog, som kører turen – dog noget kortere og heller ikke fører helt op til toppen af øen. Desværre for den kørende gruppe heller ikke så langt som planlagt. Men Jonas er ikke for ingenting en dedikeret højskolelærer på Jaruplund. Han gjorde sit for at indfri forventningerne. Resolut sprang han afsted og købte fine små snapseglas og tilhørende ledsagende passende ’væske’. Så toggruppen blev beværtet standsmæssigt på køreturen med både hyggelig og happy ending.

Ved 16-tiden lød færgens tuden igen, og der var tid til at sejle tilbage til fastlandet. I den store salon nedenunder stod de dækkede borde parat med aftensmad – dog reserveret til Rønshoved Højskole og ikke til Jaruplund. Men det skyldtes, at færgen kun havde Rønshoved-skilte til bordreservering. På hjemturen var der behagelig medvind og bussen holdt ved færgen, da vi gik fra borde. Ved halvnitiden trillede bussen ind til højskolen igen, og vi var tilbage til igen mere at spise – en lille osteanretning, afslutningsaften og hygge i dagligstuen.

Aftenen forinden stod programmet på sang ved højskolelærer Rigmor Eybye. Det blev et par timer med ekstra oplevelse, idet syv elever fra Sønderborg Idrætshøjskole uventet dukkede op. De var på’overlevelsestur’ fra Sønderborg udstyret med et meget beskedent beløb på lommen til at dække alle udgifter. Da de havde passeret grænsen uden ret mange penge tilbage, googlede et af de kvikke hoveder ’overnatningsmuligheder’ og fandt Jaruplund Højskole. Skolen kvitterede med at invitere alle syv unge på både gratis overnatning, mad og sangaften. Og de unge berigede os veteraner med gode forslag til sange. Vores egen deltager Per Jensen, der foruden at være Veteranklubmedlem også er visesanger har gendigtet en færøsk sang “Hvis jeg kunne synge”, som i den seneste udgave er optaget i Højskolesangbogen. Rigmor spillede smukt på flyglet. Vi sang med fulde struber og Pers stemme nåede næsten det høje C.

ke 

Fotos på denne side:  Peter Kay, Kate Bluhme, Lene Frøslev og Karen Fredslund Ellegaard.

Referat 22. august 2023: En erfaren politiker

Da Bertel Haarder første gang stillede op til Folketinget , blev han ikke valgt ind. Det var ved jordskredsvalget i 1973, hvor vælgerne stemte Fremskridtspartiet,  CD og Kristeligt Folkeparti ind.
Men ved valget i 1975 blev han valgt, og det er han blevet lige siden, indtil han ved sidste valg sagde stop.

En af eftermiddagens tilhørere var Veteranklubbens æresmedlem og absolut ældste medlem: Tove Schmidt, 101 år
Foto Annette Hartung)

Allerede i 1982 blev han undervisningsminister, hvad han så har været i over 10 år foruden minister i mange andre ministerier.

I 1982 var det Poul Schlüter, der styrede en fire-parti regering, og det gjorde han godt.  Og, pointerede Bertel Haarder, en af hans styrker var bl a, ikke at tale grimt om de andre partier og på den måde profilere sit eget.

En flertalsregering senere, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen havde optaget Liberal Alliance på ministerlisten, var langt mindre harmonisk og direkte dysfunktionel, mens den nuværende flertalsregering fik anerkendelse og optimistiske ord med sig.

At demokratiet skulle være i krise og politiske skandaler følge skandaler blev pure afvist alene af den grund, at skandalerne afsløres og undersøges. Og domstolene er garant for, at det går åbent og retfærdigt til.

Danmark er af gode grunde, sagde han, nummer 2 på Transparency Internationals liste.
Hvis noget er i krise, er det ikke demokratiet og politikerne og embedsværket, men pressen. Som Bertel Haarder stort set har haft et fornuftigt forhold til, mens spindoktorer, presserådgiver eller taleskrivere ikke har fået adgang til hans ministerkontorer.

Helle

En skøn udflugt til Malmø 14 juni 2023

Der var nok ikke så mange, der havde forventet en usædvanlig smuk oplevelse ved at besøge Malmø, men det fik vi. Også i den grad.
Veteranklubbens traditionsrige sommerudflugt gik i år til Malmø, som vi på en herlig kanalrundfart oplevede fra søsiden. Masser af grønne åndehuller i den by, masser af nybyggeri. En driftig by som vi normalt ikke oplever, når vi kommer over broen og bare skal på shopping.
Vores første stop var Lernacken – et udsigtsområde lige ved Øresundsbroen. Her var der kaffe og velsmurte rundstykker – produceret af gode folk fra Foreningen Norden, som bistod den primære turarrangør Terkel Spangsbo med arrangementet.
Efter en lille køretur blandt svenske velhavere på strandvejen sprang vi i en stor og behagelig turbåd med en sød og vidende guide, som talte forståeligt svensk (vi var jo i Skåne).
Uden mad og drikke går det jo ikke og 72 mennesker dumpede ned i Nyhavn på Møllevangstorget til pannbiff og stegte kartofler. Og øl.
Et nyt højdepunkt, i bogstaveligste forstand, ventede os i det markante landmærke Turning Torso. 190 meter højt, 54 etager.
Vi stod af på etage 53 og fik foruden en vild udsigt (skyfri himmel) også et underholdende foredrag om huset/skulpturen.  Alt er udlejet og prisen er ikke afskrækkende for en københavner: 22.000 (dkk) månedligt for 190 kvadratmeter, en formidabel udsigt, døgnbemandet reception som bl a tilbyder hunde og katteluftning. Også om natten.
Nede på jorden igen landede vi i Tårnby og kunne sige tusind tak til Terkel Spangsbo, Peter Kay og Annette Hartung (medhjælpende turplanlæggere)
Ingen af dem havde indflydelse på vejret, men hold op, hvor skønt, at det hele kunne opleves i strålende skovturssol.
Ref. Helle.

Klik på et billede - så vil det vise sig i større størrelse. Er du på telefon eller iPad, så læg den på siden, så viser billederne sig bedst. Er du på pc eller Mac, så brug piletasterne på dit tastatur for at bladre i billederne.

Referat 6. juni 2023: Der kommer ikke en bog

Søren Brostrøm
Foto: Annette Hartung

Der kunne komme en, endda tyk, bestseller ud af de to år med coronaen i Danmark set fra Sundhedsstyrelsen. Men det gør der ikke.

Søren Brostrøm har ellers fået alle mulige tilbud fra forlag, og han er helt klar over, at han kan fortælle danmarkshistorie, men der er åbenbart ting i forløbet, som en topembedsmand ikke kan eller vil dele. Endnu. Men han er ikke på julekort med Barbara Bertelsen, fik vi da at vide.

Mødet med Brostrøm var et tilløbsstykke (124 tilmeldte), og han fortalte generøst i to timer om, hvordan, blandt andet, man lykkes med at lukke et helt land ned. Og samtidig bevare befolkningens tillid og undgå konspirationsteoretikere og miskreditering af politikere og myndigheder.

Til hans overraskelse var det ikke de sociale medier folk tyede til, men de gammelkendte redigerede medier. Og selv om de uendeligt mange pressemøder var anstrengende, så mente han kun, han mistede tålmodigheden med journalisterne en enkelt gang.

Formand Helle Bygum og Søren Brostrøm
Foto: Annette Hartung

Men han efterlyser generelt fagmedarbejdere, journalister som kan gå kritisk til værks, så der ikke bliver for meget “research for åben mikrofon”. Fagmedarbejdere,  som blandt andet har et kildenet, så det ikke bliver de samme 2-3 mænd, der altid kommenterer på sundhedsspørgsmål.

Hvad fortryder han? Ikke ret meget, men nok lukningen af skoler og daginstitutioner, da det blev en realitet.

Hvad er han mest  stolt af?  Vaccineindsatsen. Tilliden til vaccinen og den enorme udbredelse. I de år under pandemien var han en ren rock star, og når han sagde hop, spurgte vi….hvor højt?

Til august forlader han sin stilling. Det er en hemmelighed, hvad han så skal lave.

Helle Bygum

Referat: Lynvisit i en lille metropol

32 glade veteraner gik 24 maj om bord på DFDS’ skib Crown of Scandinavia med destination Oslo.

Man taler altid om indsejlingen til Oslo, og den er også betagende smuk, men udsejlingen fra København kan bestemt også noget. Ikke mindst når majsolen følger med.

En begejstret guide fortæller i Vigelandsparken.
Foto Nikolaj Ifversen

Vi startede med fælles drink i baren, men derefter var vi noget spredt og på egen hånd på det store skib til næste morgen, hvor en formidabel god guide med smittende begejstring dirigerede en bus rundt i byen, så vi på tre timer fik et godt indtryk af en by i rivende udvikling.

Hun fik os også til at gå op og igennem Vigelandsparken (der er mange trin og mange statuer). En særegen oplevelse hvad enten det er første besøg eller genbesøg. Men en god oplevelse.

Om hotellet kan man vist bedst sige, at det lå supercentralt i byen, der var god og gratis kaffe i lobbyen og et fyldigt morgenbord. Men sparsomt oplyst var det nu.

Operaen i Oslo.
Foto Annette Hartung

Pyt, det var jo heller ikke der, vi skulle opholde os, for byen har bygget så mange nye kulturtilbud, som lå og ventede på os.

Fx Munch Museet, eller Operaen, som denne referent synes er imponerende, flot og raffineret, det store nye bibliotek, Nationalmuseet foruden de “gamle ” seværdigheder som Domkirken og Rådhuset.

Og meget, meget mere. To dage er bare slet ikke nok i denne lille metropol.

Stivede duge og foldede servietter. Vi rejste standsmæssigt.
Foto: Thomas Christiansen

Men man kunne slappe lidt af om aftenen i Operaen, hvad nogle af os gjorde, mens Mozarts Cosi van tutte og især tenoren Magnus Ingemann Kjelstad smeltede hjerter.

Næste eftermiddag var det allerede ved at være slut. Hjem igen, men med maner og stivet hvid dug, farseret vagtel og tarte au citron.

Og som vi lagde ud, sluttede vi af med en drink i baren. Og en solbeskinnet indsejling til København.

Helle

Billedgalleri – klik på billederne for at se dem i stor størrelse. (bedst på stor skærm)

Referat af Generalforsamlingen 2023

Referat af generalforsamlingen i Journalisternes veteranklub
9. maj 2023 i Bethesda, Rømersgade, København

Klubbens formand Helle Bygum bød velkommen til en velbesøgt generalforsamling i Bethesda. Jens Peter Skaarup blev valgt til dirigent og indledte med at konstatere, at bestyrelsen havde kludret lidt i indkaldelsen til generalforsamlingen. Hans bemærkninger affødte en let irettesættelse til bestyrelsen og til munterhed blandt de ca. 85 fremmødte deltagere.
Herefter gav dirigenten ordet til formanden, som bad forsamlingen rejse sig for at mindes de gode kolleger, som Veteranklubben har mistet siden 1. maj 2021: Merete Hoff Hansen, Søren Larsen, Elise Nørgaard, Pierre Jacques Sales, Inger Merete Aller, Jens Kofod og Benny Gorm Hansen.
Æret være deres minde!

Travlt år og gode foredragsholdere
Herefter aflagde Helle Bygum beretning.
-Vi har haft et, herlig travlt år med mange virkelig gode foredragsholdere og virksomhedsbesøg. Hvis altså man kan kalde Den Franske Ambassade en virksomhed. Men det kan man vel godt kalde Den Danske Bank, omend det var den museale del, vi var så heldige at blive vist rundt i. Vidunderlige gamle stuer, en god historie om Det Erichsenske palæ – og kunst i overdådige mængder.
Pragtfuld kunst fik vi også i den spritnye Østre Landsret, hvor retspræsidenten selv viste os rundt.
Enigma nåede lige at åbne, så stod vi der. Og senest har vi besøgt Kosmopol, det gode gamle Lorry – en vending jeg ikke tror de helt bryder sig om, for Kosmopol skal gerne være ny og anderledes regional tv-formidling.
Jeg har fået at vide, at kunsten at kede, er at ville have det hele med! Så nu nævner jeg blot i flæng store foredrags oplevelser: Mathilde Kimer om at være krigskorrespondent i Ukraine og forbandet af russerne. Politisk analytiker Michael Kristiansen skød sæsonen i gang efter sommerferien med et brag af en underholdende gennemgang af de politiske partier, de enkelte politikere, valgscenarier og politiske skandaler. Besøget på Forsvarsakademiet som både var vellykket og lærerigt.
Vi har sunget med Georg Metz og Mogens Bänchke, hørt Thomas Ubbesen om den utrolige rejse langs grænsen til Rusland, hørt om spioner, og fået taget temperaturen på regeringen af Lars Trier Mogensen efter de første 100 dage, samt repeteret og perspektiveret vores viden om arbejdsmarkedet og forhandlinger af prof. Emeritus Flemming Ibsen. Philip Khokhar berettede om sin tid som Asien korrespondent med base i Kina. Senest har journalist Hans Davidsen-Nielsen  forsøgt at klargøre, hvad der er op og ned på sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og tidligere FET-chef Lars Findsen.

-Jeg nævner tillige den tilbagevendende og herlige bogcafé.
Vi har selvfølgelig også haft en god julefrokost. I år på Kareten, hvor de gerne vil se os i år.
Vi var på sommerudflugt til bl.a. Korsør, og om lidt tager vi på sommertur til Malmø. Og når jeg nu er ved at se frem og ikke kun tilbage, så vil jeg da lige slå på tromme for Søren Brostrøm, som kommer her 6. juni. Vi har også inviteret Barbara Bertelsen, men hun har ikke svaret endnu (måske er sms’ slettet).
Nu skal jeg passe på ikke at kede, men vi har da også været i teatret mange gange. Tak til Annette Hartung og Erik Schnettler.

Hjemmesiden
– Som I måske har lagt mærke til, er vores hjemmeside under ombygning.  Da vi var i nød og Hillmose bad om at blive fritaget, sprang Peter Høvring til, og han har nu en større opgave sammen med to nidkære kvinder: Annette og mig.
Og så har jeg i den anledning en bøn/forespørgsel: Kunne nogen af jer tænke sig at vedligeholde den kasse, der handler om bøger om journalistik og den slags? Den er ikke ført ajour, og det er træls. Rubrikkerne om sære gamle ord og formuleringer og erindringer er også nødlidende, så kom bare frit frem!
Vi har ikke været ude at rejse, i det forgangne år, men det skal vi. Nogle af os til Oslo nu, og senere på året til Jaruplund syd for grænsen. Men det får I meget, meget mere at høre om.

Kaffe og kage koster
I har vel allerede noteret at kaffe og kage og vand har fået en prisregulering.
Det kan Annette fortælle meget mere om. Så nu må ordet snart være hendes. Men inden vil jeg rette en særlig og stor tak for økonomisk støtte fra Kreds 1. Vi har i år modtaget 30.000 kroner i støtte fra Kreds 1, og de falder på et tørt sted. Så tørt, at hvis vi næste år modtager 40.000 kroner, så vi kan holde det høje aktivitetsniveau, så kvitterer jeg med et kys.
Helle Bygums beretning blev enstemmigt vedtaget.

Regnskab
Herefter aflagde kassereren Annette Hartung regnskab, som er udsendt til medlemmerne. Ved udgangen af 2022 var der 320 medlemmer. Veteranklubben kan i dag glæde sig over medlemsfremgang.
-Men succes koster, det er dyrt at leje salen her – selvom Bethesda både er billig og venlig og hjælpsom. Jo oftere vi mødes, desto dyrere er det for os, forklarede hun.
-Det er ret at skaffe foredragsholdere, men stadig flere vil ikke nøjes med 3 flasker god vin. Priserne på arrangementer er derfor steget væsentligt.
Flere og flere vælger at betale via MobilePay, som koster 0,75 kr. for hver eneste overførsel. Og vi får stadig stigende udgifter til mobile pay. For at vi fremover kan holde skindet på næsen, har vi været nødt til at sætte prisen op fra 10 til 20 kr. for hhv. kaffe og kage til møderne i Bethesda. Vores underskud var over 19.000 kr.
– At sætte aktiviteterne i lavere gear vil være ærgerligt. Derfor foreslår bestyrelsen en kontingentforhøjelse gældende fra næste år på 100 kroner, så betalingen til Veteranklubben  fremefter andrager 300 kr. årligt.
Rejsekassen har sit eget regnskab. Den får bl.a. sine penge fra en evt. friplads på rejser, hvor nogle af de penge bl.a. kan bruges til en kop kaffe til deltagerne på rejser.

Adskilt regnskab
Børge Egelund kom med spørgsmål til Rejsekassens regnskab, som for ham både virker forvirrende og uforståeligt. Han foreslog at Rejsekassens regnskab skilles helt ud fra klubbens regnskab. Det forslag blev suppleret af Nikolaj Ifversen, som også støttede forslaget. Rejsekassen bør derefter have eget kontonummer. Ud over de to regnskaber findes også Teaterkassen. Men den har sit helt eget regnskab. Vedtaget at Rejsekassen skal have et særskilt regnskab, men før eventuelt oprettelse af særskilt kontonr. til Rejsekassen, skal muligheder og konsekvenser undersøges nærmere.

Regnskabet og kontingentforhøjelse blev vedtaget.

Valg
Peter Hertz, Karen Fredslund Ellegaard, Peter Kay og Erik Schnettler blev genvalgt til bestyrelsen. Terkel Spangsbo blev genvalgt som suppleant. Bilagskontrollant Marcel Buttrup blev genvalgt og Kaj Spangenberg genvalgt som suppleant for bilagskontrollanten.

Eventuelt
Der var ikke indkommet forsalg til punktet Eventuelt, hvor der ikke kan tage beslutninger. Helle Bygum bad forsamlingen om en tilkendegivelse af, om Journalisternes Veteranklub skal oprette en konto til frivillig indbetaling af beløb til støtte for journalister i Ukraine. Forslaget fik positiv reaktion fra forsamlingen med akklamation.

Helle Bygum sluttede generalforsamlingen med et par bemærkninger:
-Da jeg sagde ja til at blive formand for Journalisternes Veteranklub – jeg kan godt lide at sige det, det lyder så flot! – vidste jeg ikke, hvad jeg sagde ja til. Og det var nok meget godt.
Men jeg vil sige, at det faktisk er ret sjovt, blandt andet fordi I er meget søde til at sige tak for arrangementerne og rose os. Men allermest fordi der er en meget dygtig, behagelig og hyggelig bestyrelse. Og jeg synes, at det skal fremhæves, at alle bestyrelsesmøderne foregår hjemme hos Annette Hartung, som ikke blot stiller an med frokost, men også bager boller og rugbrød.
Jeg tror, det var hvad jeg havde på hjerte til denne lejlighed.
Tak!

ke

Referat 9. maj 2023: Niels Krause-Kjær

Man kan stole på både politikere og journalister

Da Poul Nyrup på valgaftenen i 1998 gik op ad trappen på Christiansborg og stak 4 fingre i vejret,  signalerer han slet ikke “four more years”, men ” jeg giver en omgang til den konservative folketingsgruppe”.

De konservative havde fået en vælger lussing, og der – i det der skulle have været en munter forsamling, men nu var en trist en – sad partiets pressechef Niels Krause-Kjær.

Hvorfor det gik så galt, skyldtes et forkert budskab, manglende synlighed og opmærksomhed på grund af budskabet. Lød det fra Niels Krause-Kjær, da han forud for generalforsamlingen 9 maj i den grad fangede henved100 tilhøreres fulde opmærksomhed.

Og det er det, politik handler rigtig meget om. Budskaber der skaber opmærksomhed. Også selv om det ikke altid har en realpolitisk chance.

Emnet var “Kan man stole på politikerne? Kan man stole på journalister?” Og Krause-Kjærs svar var et ja til begge dele.  Vi har gode politikere, “selv om nogle nok burde høre til på lageret” og dagens journalister er stort set dygtige og ordentlige. “Ingen journalist står vel op om morgenen og siger, hvordan kan jeg være mest utroværdig i dag?”

Demokratiet har det stort set også godt, sagde han, og han ville i hvert fald ikke være skyld i en nedtrykt stemning, når vi skulle til selve generalforsamlingen. Så han sluttede af med salutten “det var en smuk dag”. Som er hans sidste ord i alle hans bøger.

Helle

(Foto: Annette Hartung)

Referat 1. maj: Bag om hemmelighederne

Det var en stor og yderst lydhør forsamling, der forsagede 1. maj-begivenhederne i Fælledparken men i stedet begav sig til Missionshuset Bethesda for at høre om forviklinger og krinkelkroge i statens hemmelige tjenester, Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, også kendt som PET og FET.

Hans Davidsen-Nielsen har brugt næsten hele sit journalistliv på spioner og har skrevet bøger om det fascinerende univers. Senest “Spion blandt venner.”
Foto: Peter Høvring

Det var Hans Davidsen-Nielsen, journalist, der havde påtaget sig at forsøge at klargøre, hvad der er op og ned på sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og tidligere FET-chef Lars Findsen. Hans Davidsen-Nielsen, der har som journalist på Politiken og tidligere andre aviser, har i mange år beskæftiget sig med de hemmelige tjenester og har senest skrevet bogen ”Spion blandt venner”.

Omdrejningspunktet for det hele er det hemmelige samarbejde mellem Danmark og den amerikanske efterretningstjeneste NSA og specielt muligheden for, at amerikanerne benytter sig af adgang til at tappe oplysninger fra kabler og satellitter. En ikke videre velbevaret hemmelighed, men en hemmelighed, der hvis de bliver offentligt bekræftet, kan udløse retssager og måske langvarige fængselsstraffe for landsskadelig virksomhed til de to højt placerede personer.

Hans Davidsen-Nielsen fortalte levende om vanskelighederne ved at få oplysninger ud af de hemmelige tjenester, om indsatsen for enhver pris at bevare kildebeskyttelsen og om de konsekvenser, det efter hans mening havde for Danmark som demokratisk samfund, hvis hemmelighedskræmmeriet fik bedre og bedre vilkår.

Selv om vi fik rigtig meget at vide, syntes formanden, at hun gerne ville vide mere. Hans Davidsen-Nielsen i samtale med Helle Bygum.
Foto: Peter Høvring

Mødet med Hans Davidsen-Nielsen 1. maj var yderst aktuelt. To dage senere skulle retssagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen begynde i Københavns Byret. Og det var endnu uvist, om retssagen ville blive ført for åbne eller lukkede døre.  Muligvis bliver retssagen slet ikke gennemført, fortalte Hans Davidsen-Nielsen.

Spørgelysten blandt de mange fremmødte journalistveteraner var stor, indsigten i arbejdet med det vanskelige stofområde blev øget og medlemmerne gik derfra klogere end da de kom.
ersc

De mange tilhørere var intenst lyttende før de mange spørgsmål kunne komme til.
Foto: Peter Høvring

Referat 18 april: Lorry, et smertefrit hamskifte til Kosmopol

Morten Kjær Petersen fortæller, berettiget stolt, om vejen fra Lorry til Metropol.
(Foto Annette Hartung)

Det virker i hvert fald, som om det har været rimelig smertefrit at skifte ham fra TV2 Lorry til Kosmopol. Smertefrit i forhold til, at der skulle ske noget drastisk.

For hvad gør man, når seertallet daler, og man har et image som stationen med

 gumpetung lokaljournalistik. Og ikke mindst en vinklub, (som blev aflivet for mange år siden)?

Man laver om på form og indhold. Ja. Men hvad gør man så, når gumpetung lokaljournalistik stadig forbindes med Lorry? Man tyr til det ultimative træk: navneændring.

Helt ny identitet. Farvel til Lorry. Goddag til Kosmopol.

I omkring 9 måneder arbejdede alle cirka 100 medarbejdere intenst på at lave den station med de programmer og i den tone som ville ramme 2.1 mio. borgere i 34 kommuner i to regioner, hvor nogle går mere i gummistøvler end de bytosser som vil betale 65 kroner for en fastelavnsbolle.

Seertals målingerne er endnu få, men det ser ud til at operationen lykkedes, og at patienten overlevede.

Og veteranerne var stærkt begejstrede for direktør Morten Kjær Petersens fortælling og rundvisning.

Helle, formand

 

Engang var det scene og studie i forlystelsesetablissementet Landsbyen. I dag oplagring og værdifuld historiefortælling om fortids morskab.
(Foto: Annette Hartung)

Drachmann kroen hvor musikken spillede fra en særlig balkon, og Ib Eisner har udsmykket væggene. I dag er det mest mødelokale.
(Foto: Annette Hartung)

En tidligere restaurant, nu topmoderne redaktionslokale.
(Foto: Annette Hartung)

Referat 27. marts: En besserwisser taler ud

Om regeringens første 100 dage

Lars Trier Mogensen er kendt for blandt andet at optræde som Besserwisser i TV2-programmet af samme navn, og at dømme efter tilslutningen, da han forleden dukkede op i Veteranklubben, var der også en vis forventning i veterankredse om at få indblik i det politiske liv og et kig i krystalkuglen.

Og tilhørerne blev ikke skuffede. Den meget dynamiske foredragsholder kunne fortælle – som om han havde været til stede – om detaljer selv fra de hemmelige møder på politikernes private adresser forud for de egentlige forhandlinger om regeringsgrundlaget. Udenfor citat selvfølgelig, hvilket affødte spørgsmål fra salen, afpareret af foredragsholderen. ”hvis det havde været til citat, ville de jo aldrig have udtalt sig. Men i øvrigt er der ikke grænser for, hvad politikere gerne vil fortælle.”

Fotos: Annette Hartung

Og så huskede foredragsholderen i øvrigt forsamlingen på, at politikere altid har et politisk formål med at sige, som de gør. Både til og udenfor citat.

Anledningen til, at Veteranklubben havde inviteret Lars Trier Mogensen, var regeringens første 100 dage. Og naturligvis kørte en del af foredraget og den efterfølgende debat på midterregeringens fremtid. Holder den i fire år eller bryder den sammen i politisk uenighed.

Her kunne foredragsholderen ikke love guld og grønne skove (titlen på et program i DR P1, hvor han er vært).

Illustreret på PowerPoint af et billede, hvor en storsmilende Mette Frederiksen omfavner Lars Løkke Rasmussen, var Lars Trier Mogensens forudsigelse: ”Regeringssamarbejdet kan sagtens vise sig at holde. Lars Løkke har en masse gode ideer, men har svært ved at få dem gennemført. Det kan Mette Frederiksen til gengæld. Det er Venstre, der bliver klemt i den sammenhæng.

Lars Trier Mogensen er 48 år og cand. scient. pol. Han har bl.a. en fortid som leder af lederkollegiet på Politiken, men det job hørte brat op, da han en dag blev kaldt ind til chefredaktør Bo Lidegaard.

”I ledelsen var man noget utilfreds med at jeg hele tiden var efter regeringen. Det passede ikke chefredaktøren at skulle diskutere hver gang han var til middagsselskab. Han mente at jeg var løbet tør for ideer og trængte til nye udfordringer. Han foreslog, at jeg skulle være filmredaktør. Og jeg som ikke havde været i biografen i flere år.”

”Men det, der slog hovedet på sømmet var, da han sagde: ”Og du skal overhovedet ikke beskæftige dig med politik.” Så måtte vore veje skilles.”

”Det er nok også en af grundene til, at jeg aldrig har fået tilbud om eller overvejet et job som særlig rådgiver,” sagde Lars Trier Mogensen på et spørgsmål fra forsamlingen.

”Jeg er for meget ”Rasmus Modsat…”

(Peter Hertz)

Referat 15. marts: Den danske model virker – endnu

Kunne I virkelig ikke gøre det bedre? lød det fra Flemming Ibsen om journalisternes overenskomst. Foto: A. Hartung

Den danske model, der er en af de bærende søjler i velstandssamfundet, virker. Trods regeringens afskaffelse af St. Bededag som fridag og en tårnhøj inflation.

Det slog dansk arbejdsmarkedsforsknings grand old man, professor emer. Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, fast, da Veteranklubben holdt møde om situationen på arbejdsmarkedet.

De fleste overenskomster er i hus med pæne lønstigninger. De skal godkendes af både lønmodtagere og arbejdsgivere, men ”jeg tror, de bliver vedtaget. Sådan ser det ud i dag”, sagde Ibsen på mødet, der havde samlet 30 medlemmer.

På længere sigt er der dog problemer for modellen. Organisationsgraden på lønmodtagersiden er faldet drastisk de senere år især på det private arbejdsmarked.  Samtidig er ’de gule’ fagforeninger vokset hastigt.

”Det handler om magt. Lønmodtagersiden kan kun regne med at blive taget alvorligt, hvis den er godt organiseret”. Ifølge Flemming Ibsen lader mange unge være at melde sig ind, og det skyldes især, at de synes, det er for dyrt at være medlem.

Og så undrede han sig over de nye overenskomster for journalister, der med en lønstigning på 6 procent over to år er dårligere end alle andre, er på vej til urafstemning.

”Jeres løn bliver udhulet. Kunne I virkelig ikke gøre det bedre?”.

(Henrik Kaufholz)

Referat: Enigma 7. marts 2023

Enigma: Museum for Post, tele og kommunikation har til huse i det tidligere Østerbro Posthus på Øster Allé, tæt ved Trianglen i København.
Foto Annette Hartung

Enigma er græsk og betyder gåde. Enigma var også en kodemaskine brugt under 2 verdenskrig og Enigma er i dag navnet på det helt nyåbnede museum for post, tele og kommunikation der ligger i det flotte gamle posthus på Østerbro.

Her blev en flok nysgerrige veteraner budt velkommen 7 marts af direktøren, Jane Mylenberg, som gav os en fyndig introduktion  til et museum som ganske vidst rummer Danmarks største frimærkesamling, men ellers ikke har vægten på det postale. Knap nok et ord om Post Nord.

Til gengæld var der nostalgisk radio- og fjernsyns teknik og minsandten om ikke den teknologiske udvikling går så hurtigt, som Jane Mylenberg sagde, at vores børns vildt avancerede Commodore 64 er kommet på museum.

Men juvelen på museet er en lidt medtaget maskine som har ligget under vand, før den blev fundet: verdens ældste Enigma.
(Helle)

Veteranklubbens medlemmer fik gode snakker på vej rundt i udstillingen.
Foto Annette Hartung

Museumsdirektør Jane Mylenberg fortalte levende om museets opbygning og indhold.
Foto Annette Hartung

Kugle-postvognen var formet, så regnen kunne løbe af, og sadan at den ikke kunne medtage passagerer.
Foto Annette Hartung

I dag aflyttes vi på vores telefoner. Under 2. verdenskrig, hvor telefon kommunikationen skulle over centralen med stor risiko for uvelkomment medhør, gav man simpelthen telefonen tehætte på. Foto: Helle Bygum

Ukraine – år 1 i  krigen, møde 24 februar

Vi hører om det hver dag.  Vi læser om det hver dag. Alligevel fatter vi ikke krigen i Ukraine og krigens rædsler.

Men måske fatter vi lidt mere af de menneskelige lidelser efter  – netop på årsdagen  for Ruslands invasion af Ukraine den 24 februar at have hørt Thomas Ubbesen og hans kone Anne Haubek fortælle om det almindelige hverdagsmenneskes liv i  skyggen af  Putins Rusland. “I skyggen af det nye jerntæppe” som også er titlen på deres bog om mødet med Ruslands naboer fra Ishavet til Sortehavet.

De to journalister har rejst fra nordnorge til slagmarken Ukraine med tog, bus og bil og skildrer mødet med mennesker og liv i et grænseland tæt på og i evig frygt for naboen i Øst.

Og nu skal der være hotel!

Inde bag søjlerne i Den Danske Banks bygning – det Erichsenske palæ – ved siden af Magasin på Kongens Nytorv, gemmer sig kunstskatte og skønhed som få steder, og som kun få kender.
40 heldige Veteraner blev den 25. januar lukket ind i Laksegade 7 (og Fanden var ikke løs), og så gik vi ellers op ad trapper, ned ad trapper og hen ad lange gange, for der er intet mindre end “15 banker” gemt i bygningerne. De røde løbere var i den del, der tidligere var Privatbanken, mens de blå tæpper dækkede den tidligere Handelsbanken, kunne vores meget vidende og meget underholdende guide og vært Adam Grandjean fortælle. Og godt for det, ellers kunne man nemt fare vild.
Overalt var der kostbar kunst, kæmpebilleder af William Scharf, en skulptur fra væg til væg af Robert Jacobsen, et bestyrelseslokale med alle vægge dekoreret af Niels Strøbek blandt andet kendt for sine stærkt naturalistiske billeder af Dronning Margrethe.
Men juvelen var salonerne i storkøbmanden Erichsens hjem: Bemalede lofter, stuk på loft og vægge, pragtmøbler. Overalt en overdådighed og rigdom.
Og nu skal der være hotel! Bygningerne er solgt til skotske udviklere for milliarder. Og al den kunst, som ikke er nagelfast, vil blive solgt. De bemalede vægge og lofter kan dog ikke sælges, så man må bede til, at de nye ejere har sans for skønhed, sjæl og historie.
(Helle)

Billedgalleri

Klik på det første billede for at se billedet i større størrelse – og brug dernæst piletasterne til at bladre gennem galleriet


Hvad højskolesangbogen dog ikke rummer

Foto: Finn Hillmose

Hvor godt Veteranerne synger er svært at bedømme, men at Georg Metz kan snakke solen sort og Mogens Bähncke  kan spille  til, er uden for al diskussion.

Billedsalen på Bethesda var godt fyldt op den 10 januar, og der måtte sættes ekstra stole ind, da vi sagde godt nytår til hinanden og indledte forårssæsonen med traditionen “Metz og Bähncke”.

Hvad højskolesangbogen dig ikke rummer. Og hvad Georg Metz dog ikke ved. Han gav os et indsigtsfuldt tværsnit  af historiens betydelige og identitetspolitiske sange krydret med historiske facts og utallige anekdoter.

Nu ved vi f.eks, at Drachmann fik sine modne år forpestet af en me-too bølge, fordi den ældre mand var meget glad for damer og især deres bagdel.

Foto: Finn Hillmose

Vi ved også at H.C. Ørsted blev fornærmet på sin ellers gode ven H C Andersen, fordi han ikke var nævnt på lige fod med Thorvaldsen i en af guldalderens sange. Men Andersen gjorde det godt igen og digtede et, i dag fuldstændig glemt ekstra vers, hvori det lykkedes ham at rime på elektromagnetisme.

Og så bare lidt bonus info: Metz har en sang med  i Højskolesangbogen. Efterår (en del  af korsuiten Solskin og sorten muld. Skrevet til Gundtvigs ære.)

Men den var vi ikke mange der kunne synge med på. Vi må øve os til næste gang.

Hby