Kategoriarkiv: Tidligere arrangementer

Referat 21. november: Et godt kig bag skærmen

I Veteranklubbens formålsparagraf står bl.a., at klubben ønsker ar give medlemmerne mulighed for at følge udviklingen på mediearbejdspladserne og dermed bevare kontakten til deres fag. Det ønske blev opfyldt tirsdag den 21. november.

Her havde godt 80 medlemmer eller ledsagere begivet sig til Sydhavnen TV 2’s københavnske domicil. En så flot tilslutning, at vi til sidst måtte indføre adgangsbegrænsning, da TV 2 ikke kunne kapere flere.

Veteranklubbens medlemmer prøvede også studieværtens position.
Foto Erik Schnettler

Besøget startede med en rundvisning i det imponerende hus, hvor gæsterne fik set de lokaler, hvorfra udsendelserne styres af redaktører, producere og andre teknikere og hvor man fik indblik i den omfattende mekanisering, tv-produktion har gennemgået, så der bliver så få dyre menneskehænder som muligt til den proces. Og på trods af det er der ansat et godt stykke over 500 mennesker i Nyhedsafdelingen.

Efter at to hold havde været på en spændende rundvisning og bl.a. også set de studier, der bruges til News, News & Co, Tirsdagsanalysen, Vejret osv., mødtes vi i TV 2’s kantine til kaffe, kage og en grundig orientering fra tv-kanalens nyhedsdirektør, Ula Pors.

Hun var godt tilfreds. Både med form, indhold og markedsandel. – Vores største konkurrent er ikke DR. Konkurrencen kommer fra medier som TikTok, Youtube og lignende. Det er dér, de unge brugere henter deres nyheder og det er på de betingelser, vi skal leve og konkurrere, sagde hun.

Nyhedsdirektør Ulla Pors fortalte om de store udfordringer fra sociale medier.
Foto Erik Schnettler

Et andet fænomen, som optager nyhedsdirektøren og dermed nyhedsafdelingen, er AI, kunstig intelligens. Et fænomen, som efter Ulla Pors’ mening kan få lige så stor betydning som i sin tid indførelsen af mobiltelefonen.  TV 2 tilbyder faktisk sine medarbejdere kurser i håndteringen af AI, så man undgår de store faldgruber, der er indbygget i anvendelsen af kunstig intelligens, men også de store muligheder, der åbner sig.

Endelig glædede Ulla Pors sig over, at man nu, måske lidt af nød, men åbenbart også af lyst, har flyttet TV 2’s tyngdepunkt tilbage til Odense, det sted, hvor TV 2 startede i 1988 og det udgangspunkt, som giver et bredere og mere nuanceret syn på vores land og hvad der er væsentligt – og hvad der ikke er.

Og så havde Ulla Pors også en lille overraskelse i ærmet. Hun introducerede studieværten Anne Vig, som ellers var i gang med at forberede aftenens Tirsdagsanalysen med Mogensen og Christiansen. Så vi fik også et indblik, hvilke krav der stilles til moderne studievært.

Efter næsten tre timers lærerigt besøg på TV 2 takkede Erik Schnettler på den  influenzaramte formands vegne for en overordentlig god modtagelse.

Olav Hergels kamp

”Jeg tilbringer helst så kort tid som muligt ved skrivebordet. Det er ude i livet, der hvor det smager, lugter, føles, at livet leves og sproget blomstrer.” Bare ét af de mange guldkorn, forfatteren, journalisten, Cavlingprismodtageren Olav Hergel kom med, da han foran omtrent hundrede medlemmer af Veteranklubben fortalte om sit liv som journalist i almindelighed og om sin bog ”Jeg husker dagen som lys” i særdeleshed.

Han fortalte om bogens lange tilblivelseshistorie og om, at det ikke skulle være en bog om hans mor, hvis liv ellers indeholdt mange overraskende elementer. Moderen havde en lang, ulykkelig kærlighedsaffære med digteren Thorkild Bjørnvig. I perioder i Olav Hergels barndom spillede moderen stum overfor Olav og hans søster, overfor alle.  Moderen endte med at tage sit eget liv.

Ej heller om hans far, uddannet læge, der arvede en stor sum og derefter gik i hundene. Nej, bogen handler om hans livtag med den psykiske sygdom OCD, en sygdom, hans mor i øvrigt også led af og en sygdom, som pålagde ham alverdens tvangshandlinger. En sygdom, han sent i livet fik diagnosticeret og som han nu holder i ave med lykkepiller.

Men der var også journalistik i Olav Hergels meget medrivende foredrag. Han fortalte, hvordan han, som var et af fire medlemmer af en gravegruppe på Berlingske, skrev den artikel om skibsreder A.P. Møllers samarbejde med tyskerne under besættelsen, en artikel, som medførte, at A:P. Møllers søn, Mærsk McKinney Møller, solgte alle rederiets aktier i Det Berlingske Officin, som A.P. Møller ellers var hovedaktionær i. Og han fortalte om de anfægtelser han havde i forbindelse med den sag. Og om, hvordan et vigtigt brev, som A.P. Møller sendte til Det Tyske Handelskammer, tegnede et anderledes billede af den skibsreder, den første artikel satte nationale spørgsmålstegn ved. Et brev, hvor A.P. Møller allerede i 1942 venligt med bestemt afslog at live medlem af Det Tyske Handelskammer, noget, han ikke under nogen omstændigheder ville have del i, så længe Danmark var besat af tyskerne.

En eftermiddag, der i høj grad gav de mange fremmødte stof til eftertanke.

 ersc (tekst og foto)

Referat, 10 oktober: Poul Nesgaard på hjemmebane

Tv- og filmmanden Poul Nesgaard havde glemt sit manuskript, da han tirsdag 10. oktober gæstede veteranklubben. Nesgaard, der er opvokset i en indremissionsk familie, er dog i tidens løb kommet så ofte i Bethesda, at han var helt på hjemmebane. Han kom først i vanskeligheder, da han skulle citere Goethe og den i verdenslitteraturen lidt mindre kendte Mogens Rukov. Så her er et par Rukov-citater, Nulles makker har eftersendt, da han kom hjem og fandt manus:

Første citat: ”En kunstskole vil altid befinde sig i et eller flere dilemmaer. Dilemmaet mellem fællesskabets og egensindighedens krav og natur. Dilemmaet mellem fantasiens og talentets udfoldelse mellem skoling og regelsæt for blot at nævne de vigtigste.”

Andet citat: ”Den enkelte elev er langt rigere på talent end nogen teoretisk kortlægning kan præstere. Fryden, kærligheden, det hellige, det sublime ligger under bevidsthedens konkrete tænkning. Det er disse lag, en kunstskole skal skabe rammerne for, så de forløses. Det gøres ikke ved døv/blind styring og koncret tale, men ved musikalsk indleven i samværets muligheder og abstraktioner.”

De to Rukov-citater rummer kun en del af det, Poul Nesgaard havde på hjerte og som blev mødt med klapsalver fra de 70 journalistveteraner, der måtte op på de åndelige tåspidser for at følge med.

Henrik Kaufholz

(Foto: Henrik Luthcke)

Referat: På Jaruplund højskole med veteranerne september 2023

Sydslesvig, Föhr og Helgoland inklusive historiens vingesus

Det var ikke kun friskbagte boller og kaffe, men også et fyldigt og tætpakket, program Veteranklubbens 23 deltagere blev modtaget til, da vi den 18. september ankom til Jaruplund Højskole lidt syd for Flensborg for at tilbringe en uge i sensommerens Sydslesvig. 

Vil du gerne læse denne lange beretning som layoutet pdf-dokument med flere og større billeder, kan du downloade den ved at klikke her

Mandag: Efter ankomsten var der rundvisning på den efterhånden store højskole. Fra både værelser og mødelokaler er der udsigt til en smuk – og badevenlig sø. Rundvisning og praktisk info hører med til præsentationen, som vores husguide, højskolelærer Jonas Voss sammen med forstander Karsten Dressø stod for.

Romhus og rent vand i Flensborg

Tirsdag: Første programpunkt var en tur til Flensborg, hvor danskkyndige Lasse fra romhuset Johannsen Rum præsenterede byens ældste, uafhængige romhus grundlagt i 1878. I rommens blomstringstid i 17-1800-tallet havde Flensborg over 200 romhuse. Tilbage i dag er Johannsen Rum det ene af to romhuse i Flensborg. Flensborg med sin i dag ca. 100.000 indbyggere ligger helt ”upraktisk” placeret i forhold til tidligere tiders sejlads via Skagerrak fra den anden side af Atlanten, hvor man hentede sukkerrør.

Men til destillation og produktion af rom havde Flensborg noget, som ingen andre byer kunne levere – nemlig beliggenheden på en randmoræne fra istiden, hvor netop her det reneste grundvand findes. Isen skubbede for titusinder af år siden enorme mængder af sten og klipper foran sig. Det giver den dag i dag stadig plads til det klareste og mest rene grundvand i området. Af og til hænder det endog, at det klareste grundvand pibler frem mellem brostenene midt i byen, når der er uro i undergrunden. Derfor skal man naturligvis at købe sin bedste rom i Flensborg!

Frokost på diget

Onsdag: Föhr – eller ’frisisk Caribien’ som beboerne selv kalder øen. I sommerperioden er der masser af turister på de brede hvide sandstrande. Men ikke denne mellemlune onsdag formiddag, hvor efteråret kunne mærkes, da bussen kørte os i gråvejr til Dageböll havn helt ude vestpå ved vadehavet, hvorfra der med færge er knap en times sejltur over til Föhr.

Vi blev fragtet helt ud til det vestligste punkt på Föhr, hvor et højt dige strækker sig så lang øjet rækker. Neden for diget løber en asfalteret cykelsti med adskillige elcyklister i fuld fart. De smurte madpakker blev fortæret på en enlig bænk oppe på diget, eller helt nede ved vandet i den stærke vestenvind. Vi måtte ganske enkelt holde på hat og briller og sørge for, at kaffen og kagen kunne nydes passende. Så langt øjet rakte så vi ikke meget andet end diget. Vi skimtede sydspidsen af øen Sild i det fjerne mod nord og kunne også skimte hallingerne – de mindre uinddæmmede øer i Vadehavet, som oversvømmes af tidevandet.

På det kilometerlange dige gik fårene. De gør praktisk gavn, når de træder på diget og trykker jorden over de tusindvis af rottehuller inde i diget sammen, så der ikke er huller. For hvis der under ekstrem højvande er risiko for, at havvandet går igennem diget, er rottehuller en kæmpetrussel mod gennembrud og oversvømmelse.

Ringborg og Friesendom

Efter frokosten et kort stop ved landsbyen Borgsum for at se Lembeksborg – Föhrs frisiske svar på Danmarks fire ringborge, som er netop optaget på listen over UNESCOs Verdensarv. Lembeksborg ringvold fra vikingetiden var imponerende stor med en diameter på næsten 100 m.

Næste stop var øens store kirke Sankt Johannes Kirke fra 1200-tallet også kaldet Friesendom i landsbyen Niblum. Kirken er viet til Johannes Døberen. Og inde i den rigtudsmykkede kirke stod på højre side af alteret en malet statue af Johannes Døberen, der havde plantet sin højre fod fast i nakken på en liggende og meget lille Herodes med store fødder.

Talende gravsten

På kirkegården kan man se flere såkaldt ’talende gravsten’. Det er en betegnelsen for en gravsten – typisk fra 1600- og 1700-tallet, som er forsynet med omfattende indskrifter, der kort beskriver den afdødes biografi.

Mange af gravstenene er udsmykket med bibelske symboler og skibs- og blomstermotiver.

På gravstenens ene side foroven kan man se en lille ranke med fx fem klokkeblomster, som fortæller, at afdøde havde fem sønner. To knækkede stængler fortæller videre, at to af børnene er døde.

Til venstre en anden blomst, som fortæller tilsvarende om antal døtre og deres skæbne.

P.S.Krøyer og andre

Kulturen rækker vidt på Föhr med et par interessante museer. Dr. Carl Haeberlin Friesen-Museum – eller Frisermuseet i Wyk – er et kulturhistorisk museum, hvis formål er at dokumentere Nordfrislands og Föhrs historie. Interessant var det, at indgangs’porten’ til museet er to kæmpestore blåhvalkæber.

Museum Kunst der Westküste i landsbyen Alkersum er nordisk inspireret og er stiftet af den tysk-svenske prof. Frederik Paulsens (1909-1997), som bekostede alle udgifter til museet. Malerisamlingen er overvejende koncentreret omkring malerier fra Norge, Danmark, Tyskland og Holland. Her så vi værker af blandt andre Edvard Munch, P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher, Max Liebermann og Emil Nolde. Frederik Paulsen(1909), dr.med., hvis forældre var født på Föhr, følte sig hele livet knyttet til øen, var grundlægger af det multinationale virksomhed Ferring Pharmaceuticals.

Storke der overvintrer

Al den kultur kunne godt virke lettere udmattende, så der var heldigvis tid til kort afslapning i den smukke landsby med huse i røde mursten og deres tykke stråtækte tage. Også denne byggestil havde sit formål, idet stråtaget, som rakte ud over husmoren, var med til at beskytte husets beboere i tilfælde af brand, så de kunne nå at komme sikkert ud af huset.

På vej til færgen tilbage til færgen var nogle af os heldige, da Rigmor, vores højskole-guide førte os igennem en lille lund, og vi så en lille koloni på 20-25 storke, som overvintrer på Föhr. Grundejeren sørger for både storkereder og mad.

Tre af storkene sad eller stod på ét ben højt oppe i reden og knebrede.

For ca. 100 år siden var der ca.10.000 storkepar i Danmark. I 2021 var der fem par tilbage, kunne vi læse. I den private have fodres storkene af ejeren.

Rødvinen som fristede

På en uge på Jaruplund hørte også festmiddag med 3-retters menu og vinsmagning, som Jonas med køkkenets sommelier Marius stod for.

Særlig den ene af rødvinene høstede anerkendelse og smagte fristende godt.

Endda så stor at godt, at Jonas fik så mange bestillinger på vinen, at han personligt tilbød at køre særtur til vinfirmaet i Flensborg for at fylde sin bil op med vinkasser.

Historisk kultur

Torsdag: Mere og interessant kultur fik vi ved besøget i Frøslevlejren fra 2. verdenskrig. Lejren blev bygget som tysk interneringslejr i 1944 under besættelsen af Danmark. Her sad flere tusinde danskere indespærret hos det tyske sikkerhedspoliti. På trods af, at Frøslevlejren oprindeligt blev bygget for at undgå deportationer til kzlejre i Tyskland, blev ca. 1.600 Frøslevfanger – stik imod alle aftaler – alligevel sendt videre til kz-lejre i Tyskland. Frøslevlejrens guide for Veteranklubben var Hans Bruun Christensen – selv pensioneret lærer –en blændende og interessant fortæller hvis informationer i den grad fængede os så meget, at vi kun modstræbende lod ham slippe.

Mere historie …

….fik vi også serveret af højskolens inviterede foredragsholdere. De var dels historikeren Jørn Buch fra Haderslev, der med sjælden indlevelse og færdigheder i detailviden næsten snublede over ordene i sin egen fortælleiver om frisernes historie. Også Tønders borgmester Jørgen Popp var med sit lune væsen værd at lytte til, da han fortalte om det at være tysk og bo i Danmark gennem generationer. Stor anerkendelse fik han ved at blive valgt som den første tysksindede borgmester i Sønderjylland. Jørgen Popp opnåede at få over dobbelt så mange støtter til valget som borgmester efter folketingsvalget som den lokale venstrepolitiker med sine mange flere personlige stemmer. Han måtte se sig slået, da han kun kunne samle fire personlige støtter til borgmesterposten. Jørgen Popp omtalte sig selv som en sand europæer.

Fra det danske mindretal i Sydslesvig fortalte den 27-årige Max Kahrmann, hvordan det er at bo i grænselandet. Han studerer i dag i København og har boet i Danmark i syv år. Ved kommunalvalget 2023 var han manager i valgkampen for Die Grünen med baggrund i det danske mindretal. Max fortalte også, at han er ved at være færdig med sit studium, han har måske et job i sigte, – dog uden at røbe nærmere hvor hans mulige fremtid vil være.

Helgoland

Fredag: Sidste dag gik turen til Helgoland med afgang usædvanlig tidligt fredag morgen. Først ca. 2 timer med bus til Büsum. Det flade landskab var spækket med vindmøller – og de fleste privatejede. I Büsum gik vi ombord på færgen, som skulle sejle os 2 ½ time i stærk modvind til Helgoland. Mange havde forsynet sig med søsyge- tabletter eller tyggegummi, og heldigvis blev ingen syge. Færgen havde nemlig de to foregående dage været aflyst på grund af stormende blæsevejr og høje bølger. Men vi nåede heldigvis frem i god behold, selv om blæsten stadig var så stærk, at vi overhovedet ikke kunne gå lige eller uden støtte på sejlturen. Solen skinnede, da Helgoland dukkede op i horisonten i en blid dis. Helgoland er en lille klippeø under to kvadratkilometer. Den er 60 meter høj på det højeste sted, og der er kun trapper op til højeste punkt. Stien er lagt med fine, røde fliser og løber langs den vestlige side til spidsen mod nord og derefter langs den østlige side tilbage til byen. Og heldigvis er der ved siden de fleste steder gelænder til at holde fast i.

Den største gruppe valgte at gå sammen med skolens lærer Ole Præstkær– mens blæsten rev og slet grundigt i tøjet.

Øverst nåede vi det lodrette fuglefjeld, hvor normalt flere tusinde fugle – suler, mallemukker, lomvier gør turen til en fascinerende oplevelse. Men denne dag havde blæsten også blæst fuglene væk. Der var ikke mange. Dog fejlede udsigten til de lodrette klipper ikke noget – ej heller den imponerende fritstående røde klippesøjle – Lange Anna – helt mod nord. På nedturen så vi både fodboldbane og flere kolonihaver med små hytter – en gåtur på 3 km og langt over  de 12.000 skridt urets skridttæller viste.

Det lille tog på Helgoland

En mindre gruppe Veteraner havde booket et lille tog, som kører turen – dog noget kortere og heller ikke fører helt op til toppen af øen. Desværre for den kørende gruppe heller ikke så langt som planlagt. Men Jonas er ikke for ingenting en dedikeret højskolelærer på Jaruplund. Han gjorde sit for at indfri forventningerne. Resolut sprang han afsted og købte fine små snapseglas og tilhørende ledsagende passende ’væske’. Så toggruppen blev beværtet standsmæssigt på køreturen med både hyggelig og happy ending.

Ved 16-tiden lød færgens tuden igen, og der var tid til at sejle tilbage til fastlandet. I den store salon nedenunder stod de dækkede borde parat med aftensmad – dog reserveret til Rønshoved Højskole og ikke til Jaruplund. Men det skyldtes, at færgen kun havde Rønshoved-skilte til bordreservering. På hjemturen var der behagelig medvind og bussen holdt ved færgen, da vi gik fra borde. Ved halvnitiden trillede bussen ind til højskolen igen, og vi var tilbage til igen mere at spise – en lille osteanretning, afslutningsaften og hygge i dagligstuen.

Aftenen forinden stod programmet på sang ved højskolelærer Rigmor Eybye. Det blev et par timer med ekstra oplevelse, idet syv elever fra Sønderborg Idrætshøjskole uventet dukkede op. De var på’overlevelsestur’ fra Sønderborg udstyret med et meget beskedent beløb på lommen til at dække alle udgifter. Da de havde passeret grænsen uden ret mange penge tilbage, googlede et af de kvikke hoveder ’overnatningsmuligheder’ og fandt Jaruplund Højskole. Skolen kvitterede med at invitere alle syv unge på både gratis overnatning, mad og sangaften. Og de unge berigede os veteraner med gode forslag til sange. Vores egen deltager Per Jensen, der foruden at være Veteranklubmedlem også er visesanger har gendigtet en færøsk sang “Hvis jeg kunne synge”, som i den seneste udgave er optaget i Højskolesangbogen. Rigmor spillede smukt på flyglet. Vi sang med fulde struber og Pers stemme nåede næsten det høje C.

ke 

Fotos på denne side:  Peter Kay, Kate Bluhme, Lene Frøslev og Karen Fredslund Ellegaard.

Referat 22. august 2023: En erfaren politiker

Da Bertel Haarder første gang stillede op til Folketinget , blev han ikke valgt ind. Det var ved jordskredsvalget i 1973, hvor vælgerne stemte Fremskridtspartiet,  CD og Kristeligt Folkeparti ind.
Men ved valget i 1975 blev han valgt, og det er han blevet lige siden, indtil han ved sidste valg sagde stop.

En af eftermiddagens tilhørere var Veteranklubbens æresmedlem og absolut ældste medlem: Tove Schmidt, 101 år
Foto Annette Hartung)

Allerede i 1982 blev han undervisningsminister, hvad han så har været i over 10 år foruden minister i mange andre ministerier.

I 1982 var det Poul Schlüter, der styrede en fire-parti regering, og det gjorde han godt.  Og, pointerede Bertel Haarder, en af hans styrker var bl a, ikke at tale grimt om de andre partier og på den måde profilere sit eget.

En flertalsregering senere, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen havde optaget Liberal Alliance på ministerlisten, var langt mindre harmonisk og direkte dysfunktionel, mens den nuværende flertalsregering fik anerkendelse og optimistiske ord med sig.

At demokratiet skulle være i krise og politiske skandaler følge skandaler blev pure afvist alene af den grund, at skandalerne afsløres og undersøges. Og domstolene er garant for, at det går åbent og retfærdigt til.

Danmark er af gode grunde, sagde han, nummer 2 på Transparency Internationals liste.
Hvis noget er i krise, er det ikke demokratiet og politikerne og embedsværket, men pressen. Som Bertel Haarder stort set har haft et fornuftigt forhold til, mens spindoktorer, presserådgiver eller taleskrivere ikke har fået adgang til hans ministerkontorer.

Helle

En skøn udflugt til Malmø 14 juni 2023

Der var nok ikke så mange, der havde forventet en usædvanlig smuk oplevelse ved at besøge Malmø, men det fik vi. Også i den grad.
Veteranklubbens traditionsrige sommerudflugt gik i år til Malmø, som vi på en herlig kanalrundfart oplevede fra søsiden. Masser af grønne åndehuller i den by, masser af nybyggeri. En driftig by som vi normalt ikke oplever, når vi kommer over broen og bare skal på shopping.
Vores første stop var Lernacken – et udsigtsområde lige ved Øresundsbroen. Her var der kaffe og velsmurte rundstykker – produceret af gode folk fra Foreningen Norden, som bistod den primære turarrangør Terkel Spangsbo med arrangementet.
Efter en lille køretur blandt svenske velhavere på strandvejen sprang vi i en stor og behagelig turbåd med en sød og vidende guide, som talte forståeligt svensk (vi var jo i Skåne).
Uden mad og drikke går det jo ikke og 72 mennesker dumpede ned i Nyhavn på Møllevangstorget til pannbiff og stegte kartofler. Og øl.
Et nyt højdepunkt, i bogstaveligste forstand, ventede os i det markante landmærke Turning Torso. 190 meter højt, 54 etager.
Vi stod af på etage 53 og fik foruden en vild udsigt (skyfri himmel) også et underholdende foredrag om huset/skulpturen.  Alt er udlejet og prisen er ikke afskrækkende for en københavner: 22.000 (dkk) månedligt for 190 kvadratmeter, en formidabel udsigt, døgnbemandet reception som bl a tilbyder hunde og katteluftning. Også om natten.
Nede på jorden igen landede vi i Tårnby og kunne sige tusind tak til Terkel Spangsbo, Peter Kay og Annette Hartung (medhjælpende turplanlæggere)
Ingen af dem havde indflydelse på vejret, men hold op, hvor skønt, at det hele kunne opleves i strålende skovturssol.
Ref. Helle.

Klik på et billede - så vil det vise sig i større størrelse. Er du på telefon eller iPad, så læg den på siden, så viser billederne sig bedst. Er du på pc eller Mac, så brug piletasterne på dit tastatur for at bladre i billederne.

Referat 6. juni 2023: Der kommer ikke en bog

Søren Brostrøm
Foto: Annette Hartung

Der kunne komme en, endda tyk, bestseller ud af de to år med coronaen i Danmark set fra Sundhedsstyrelsen. Men det gør der ikke.

Søren Brostrøm har ellers fået alle mulige tilbud fra forlag, og han er helt klar over, at han kan fortælle danmarkshistorie, men der er åbenbart ting i forløbet, som en topembedsmand ikke kan eller vil dele. Endnu. Men han er ikke på julekort med Barbara Bertelsen, fik vi da at vide.

Mødet med Brostrøm var et tilløbsstykke (124 tilmeldte), og han fortalte generøst i to timer om, hvordan, blandt andet, man lykkes med at lukke et helt land ned. Og samtidig bevare befolkningens tillid og undgå konspirationsteoretikere og miskreditering af politikere og myndigheder.

Til hans overraskelse var det ikke de sociale medier folk tyede til, men de gammelkendte redigerede medier. Og selv om de uendeligt mange pressemøder var anstrengende, så mente han kun, han mistede tålmodigheden med journalisterne en enkelt gang.

Formand Helle Bygum og Søren Brostrøm
Foto: Annette Hartung

Men han efterlyser generelt fagmedarbejdere, journalister som kan gå kritisk til værks, så der ikke bliver for meget “research for åben mikrofon”. Fagmedarbejdere,  som blandt andet har et kildenet, så det ikke bliver de samme 2-3 mænd, der altid kommenterer på sundhedsspørgsmål.

Hvad fortryder han? Ikke ret meget, men nok lukningen af skoler og daginstitutioner, da det blev en realitet.

Hvad er han mest  stolt af?  Vaccineindsatsen. Tilliden til vaccinen og den enorme udbredelse. I de år under pandemien var han en ren rock star, og når han sagde hop, spurgte vi….hvor højt?

Til august forlader han sin stilling. Det er en hemmelighed, hvad han så skal lave.

Helle Bygum

Referat: Lynvisit i en lille metropol

32 glade veteraner gik 24 maj om bord på DFDS’ skib Crown of Scandinavia med destination Oslo.

Man taler altid om indsejlingen til Oslo, og den er også betagende smuk, men udsejlingen fra København kan bestemt også noget. Ikke mindst når majsolen følger med.

En begejstret guide fortæller i Vigelandsparken.
Foto Nikolaj Ifversen

Vi startede med fælles drink i baren, men derefter var vi noget spredt og på egen hånd på det store skib til næste morgen, hvor en formidabel god guide med smittende begejstring dirigerede en bus rundt i byen, så vi på tre timer fik et godt indtryk af en by i rivende udvikling.

Hun fik os også til at gå op og igennem Vigelandsparken (der er mange trin og mange statuer). En særegen oplevelse hvad enten det er første besøg eller genbesøg. Men en god oplevelse.

Om hotellet kan man vist bedst sige, at det lå supercentralt i byen, der var god og gratis kaffe i lobbyen og et fyldigt morgenbord. Men sparsomt oplyst var det nu.

Operaen i Oslo.
Foto Annette Hartung

Pyt, det var jo heller ikke der, vi skulle opholde os, for byen har bygget så mange nye kulturtilbud, som lå og ventede på os.

Fx Munch Museet, eller Operaen, som denne referent synes er imponerende, flot og raffineret, det store nye bibliotek, Nationalmuseet foruden de “gamle ” seværdigheder som Domkirken og Rådhuset.

Og meget, meget mere. To dage er bare slet ikke nok i denne lille metropol.

Stivede duge og foldede servietter. Vi rejste standsmæssigt.
Foto: Thomas Christiansen

Men man kunne slappe lidt af om aftenen i Operaen, hvad nogle af os gjorde, mens Mozarts Cosi van tutte og især tenoren Magnus Ingemann Kjelstad smeltede hjerter.

Næste eftermiddag var det allerede ved at være slut. Hjem igen, men med maner og stivet hvid dug, farseret vagtel og tarte au citron.

Og som vi lagde ud, sluttede vi af med en drink i baren. Og en solbeskinnet indsejling til København.

Helle

Billedgalleri – klik på billederne for at se dem i stor størrelse. (bedst på stor skærm)

Referat af Generalforsamlingen 2023

Referat af generalforsamlingen i Journalisternes veteranklub
9. maj 2023 i Bethesda, Rømersgade, København

Klubbens formand Helle Bygum bød velkommen til en velbesøgt generalforsamling i Bethesda. Jens Peter Skaarup blev valgt til dirigent og indledte med at konstatere, at bestyrelsen havde kludret lidt i indkaldelsen til generalforsamlingen. Hans bemærkninger affødte en let irettesættelse til bestyrelsen og til munterhed blandt de ca. 85 fremmødte deltagere.
Herefter gav dirigenten ordet til formanden, som bad forsamlingen rejse sig for at mindes de gode kolleger, som Veteranklubben har mistet siden 1. maj 2021: Merete Hoff Hansen, Søren Larsen, Elise Nørgaard, Pierre Jacques Sales, Inger Merete Aller, Jens Kofod og Benny Gorm Hansen.
Æret være deres minde!

Travlt år og gode foredragsholdere
Herefter aflagde Helle Bygum beretning.
-Vi har haft et, herlig travlt år med mange virkelig gode foredragsholdere og virksomhedsbesøg. Hvis altså man kan kalde Den Franske Ambassade en virksomhed. Men det kan man vel godt kalde Den Danske Bank, omend det var den museale del, vi var så heldige at blive vist rundt i. Vidunderlige gamle stuer, en god historie om Det Erichsenske palæ – og kunst i overdådige mængder.
Pragtfuld kunst fik vi også i den spritnye Østre Landsret, hvor retspræsidenten selv viste os rundt.
Enigma nåede lige at åbne, så stod vi der. Og senest har vi besøgt Kosmopol, det gode gamle Lorry – en vending jeg ikke tror de helt bryder sig om, for Kosmopol skal gerne være ny og anderledes regional tv-formidling.
Jeg har fået at vide, at kunsten at kede, er at ville have det hele med! Så nu nævner jeg blot i flæng store foredrags oplevelser: Mathilde Kimer om at være krigskorrespondent i Ukraine og forbandet af russerne. Politisk analytiker Michael Kristiansen skød sæsonen i gang efter sommerferien med et brag af en underholdende gennemgang af de politiske partier, de enkelte politikere, valgscenarier og politiske skandaler. Besøget på Forsvarsakademiet som både var vellykket og lærerigt.
Vi har sunget med Georg Metz og Mogens Bänchke, hørt Thomas Ubbesen om den utrolige rejse langs grænsen til Rusland, hørt om spioner, og fået taget temperaturen på regeringen af Lars Trier Mogensen efter de første 100 dage, samt repeteret og perspektiveret vores viden om arbejdsmarkedet og forhandlinger af prof. Emeritus Flemming Ibsen. Philip Khokhar berettede om sin tid som Asien korrespondent med base i Kina. Senest har journalist Hans Davidsen-Nielsen  forsøgt at klargøre, hvad der er op og ned på sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og tidligere FET-chef Lars Findsen.

-Jeg nævner tillige den tilbagevendende og herlige bogcafé.
Vi har selvfølgelig også haft en god julefrokost. I år på Kareten, hvor de gerne vil se os i år.
Vi var på sommerudflugt til bl.a. Korsør, og om lidt tager vi på sommertur til Malmø. Og når jeg nu er ved at se frem og ikke kun tilbage, så vil jeg da lige slå på tromme for Søren Brostrøm, som kommer her 6. juni. Vi har også inviteret Barbara Bertelsen, men hun har ikke svaret endnu (måske er sms’ slettet).
Nu skal jeg passe på ikke at kede, men vi har da også været i teatret mange gange. Tak til Annette Hartung og Erik Schnettler.

Hjemmesiden
– Som I måske har lagt mærke til, er vores hjemmeside under ombygning.  Da vi var i nød og Hillmose bad om at blive fritaget, sprang Peter Høvring til, og han har nu en større opgave sammen med to nidkære kvinder: Annette og mig.
Og så har jeg i den anledning en bøn/forespørgsel: Kunne nogen af jer tænke sig at vedligeholde den kasse, der handler om bøger om journalistik og den slags? Den er ikke ført ajour, og det er træls. Rubrikkerne om sære gamle ord og formuleringer og erindringer er også nødlidende, så kom bare frit frem!
Vi har ikke været ude at rejse, i det forgangne år, men det skal vi. Nogle af os til Oslo nu, og senere på året til Jaruplund syd for grænsen. Men det får I meget, meget mere at høre om.

Kaffe og kage koster
I har vel allerede noteret at kaffe og kage og vand har fået en prisregulering.
Det kan Annette fortælle meget mere om. Så nu må ordet snart være hendes. Men inden vil jeg rette en særlig og stor tak for økonomisk støtte fra Kreds 1. Vi har i år modtaget 30.000 kroner i støtte fra Kreds 1, og de falder på et tørt sted. Så tørt, at hvis vi næste år modtager 40.000 kroner, så vi kan holde det høje aktivitetsniveau, så kvitterer jeg med et kys.
Helle Bygums beretning blev enstemmigt vedtaget.

Regnskab
Herefter aflagde kassereren Annette Hartung regnskab, som er udsendt til medlemmerne. Ved udgangen af 2022 var der 320 medlemmer. Veteranklubben kan i dag glæde sig over medlemsfremgang.
-Men succes koster, det er dyrt at leje salen her – selvom Bethesda både er billig og venlig og hjælpsom. Jo oftere vi mødes, desto dyrere er det for os, forklarede hun.
-Det er ret at skaffe foredragsholdere, men stadig flere vil ikke nøjes med 3 flasker god vin. Priserne på arrangementer er derfor steget væsentligt.
Flere og flere vælger at betale via MobilePay, som koster 0,75 kr. for hver eneste overførsel. Og vi får stadig stigende udgifter til mobile pay. For at vi fremover kan holde skindet på næsen, har vi været nødt til at sætte prisen op fra 10 til 20 kr. for hhv. kaffe og kage til møderne i Bethesda. Vores underskud var over 19.000 kr.
– At sætte aktiviteterne i lavere gear vil være ærgerligt. Derfor foreslår bestyrelsen en kontingentforhøjelse gældende fra næste år på 100 kroner, så betalingen til Veteranklubben  fremefter andrager 300 kr. årligt.
Rejsekassen har sit eget regnskab. Den får bl.a. sine penge fra en evt. friplads på rejser, hvor nogle af de penge bl.a. kan bruges til en kop kaffe til deltagerne på rejser.

Adskilt regnskab
Børge Egelund kom med spørgsmål til Rejsekassens regnskab, som for ham både virker forvirrende og uforståeligt. Han foreslog at Rejsekassens regnskab skilles helt ud fra klubbens regnskab. Det forslag blev suppleret af Nikolaj Ifversen, som også støttede forslaget. Rejsekassen bør derefter have eget kontonummer. Ud over de to regnskaber findes også Teaterkassen. Men den har sit helt eget regnskab. Vedtaget at Rejsekassen skal have et særskilt regnskab, men før eventuelt oprettelse af særskilt kontonr. til Rejsekassen, skal muligheder og konsekvenser undersøges nærmere.

Regnskabet og kontingentforhøjelse blev vedtaget.

Valg
Peter Hertz, Karen Fredslund Ellegaard, Peter Kay og Erik Schnettler blev genvalgt til bestyrelsen. Terkel Spangsbo blev genvalgt som suppleant. Bilagskontrollant Marcel Buttrup blev genvalgt og Kaj Spangenberg genvalgt som suppleant for bilagskontrollanten.

Eventuelt
Der var ikke indkommet forsalg til punktet Eventuelt, hvor der ikke kan tage beslutninger. Helle Bygum bad forsamlingen om en tilkendegivelse af, om Journalisternes Veteranklub skal oprette en konto til frivillig indbetaling af beløb til støtte for journalister i Ukraine. Forslaget fik positiv reaktion fra forsamlingen med akklamation.

Helle Bygum sluttede generalforsamlingen med et par bemærkninger:
-Da jeg sagde ja til at blive formand for Journalisternes Veteranklub – jeg kan godt lide at sige det, det lyder så flot! – vidste jeg ikke, hvad jeg sagde ja til. Og det var nok meget godt.
Men jeg vil sige, at det faktisk er ret sjovt, blandt andet fordi I er meget søde til at sige tak for arrangementerne og rose os. Men allermest fordi der er en meget dygtig, behagelig og hyggelig bestyrelse. Og jeg synes, at det skal fremhæves, at alle bestyrelsesmøderne foregår hjemme hos Annette Hartung, som ikke blot stiller an med frokost, men også bager boller og rugbrød.
Jeg tror, det var hvad jeg havde på hjerte til denne lejlighed.
Tak!

ke

Referat 9. maj 2023: Niels Krause-Kjær

Man kan stole på både politikere og journalister

Da Poul Nyrup på valgaftenen i 1998 gik op ad trappen på Christiansborg og stak 4 fingre i vejret,  signalerer han slet ikke “four more years”, men ” jeg giver en omgang til den konservative folketingsgruppe”.

De konservative havde fået en vælger lussing, og der – i det der skulle have været en munter forsamling, men nu var en trist en – sad partiets pressechef Niels Krause-Kjær.

Hvorfor det gik så galt, skyldtes et forkert budskab, manglende synlighed og opmærksomhed på grund af budskabet. Lød det fra Niels Krause-Kjær, da han forud for generalforsamlingen 9 maj i den grad fangede henved100 tilhøreres fulde opmærksomhed.

Og det er det, politik handler rigtig meget om. Budskaber der skaber opmærksomhed. Også selv om det ikke altid har en realpolitisk chance.

Emnet var “Kan man stole på politikerne? Kan man stole på journalister?” Og Krause-Kjærs svar var et ja til begge dele.  Vi har gode politikere, “selv om nogle nok burde høre til på lageret” og dagens journalister er stort set dygtige og ordentlige. “Ingen journalist står vel op om morgenen og siger, hvordan kan jeg være mest utroværdig i dag?”

Demokratiet har det stort set også godt, sagde han, og han ville i hvert fald ikke være skyld i en nedtrykt stemning, når vi skulle til selve generalforsamlingen. Så han sluttede af med salutten “det var en smuk dag”. Som er hans sidste ord i alle hans bøger.

Helle

(Foto: Annette Hartung)

Referat 1. maj: Bag om hemmelighederne

Det var en stor og yderst lydhør forsamling, der forsagede 1. maj-begivenhederne i Fælledparken men i stedet begav sig til Missionshuset Bethesda for at høre om forviklinger og krinkelkroge i statens hemmelige tjenester, Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, også kendt som PET og FET.

Hans Davidsen-Nielsen har brugt næsten hele sit journalistliv på spioner og har skrevet bøger om det fascinerende univers. Senest “Spion blandt venner.”
Foto: Peter Høvring

Det var Hans Davidsen-Nielsen, journalist, der havde påtaget sig at forsøge at klargøre, hvad der er op og ned på sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og tidligere FET-chef Lars Findsen. Hans Davidsen-Nielsen, der har som journalist på Politiken og tidligere andre aviser, har i mange år beskæftiget sig med de hemmelige tjenester og har senest skrevet bogen ”Spion blandt venner”.

Omdrejningspunktet for det hele er det hemmelige samarbejde mellem Danmark og den amerikanske efterretningstjeneste NSA og specielt muligheden for, at amerikanerne benytter sig af adgang til at tappe oplysninger fra kabler og satellitter. En ikke videre velbevaret hemmelighed, men en hemmelighed, der hvis de bliver offentligt bekræftet, kan udløse retssager og måske langvarige fængselsstraffe for landsskadelig virksomhed til de to højt placerede personer.

Hans Davidsen-Nielsen fortalte levende om vanskelighederne ved at få oplysninger ud af de hemmelige tjenester, om indsatsen for enhver pris at bevare kildebeskyttelsen og om de konsekvenser, det efter hans mening havde for Danmark som demokratisk samfund, hvis hemmelighedskræmmeriet fik bedre og bedre vilkår.

Selv om vi fik rigtig meget at vide, syntes formanden, at hun gerne ville vide mere. Hans Davidsen-Nielsen i samtale med Helle Bygum.
Foto: Peter Høvring

Mødet med Hans Davidsen-Nielsen 1. maj var yderst aktuelt. To dage senere skulle retssagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen begynde i Københavns Byret. Og det var endnu uvist, om retssagen ville blive ført for åbne eller lukkede døre.  Muligvis bliver retssagen slet ikke gennemført, fortalte Hans Davidsen-Nielsen.

Spørgelysten blandt de mange fremmødte journalistveteraner var stor, indsigten i arbejdet med det vanskelige stofområde blev øget og medlemmerne gik derfra klogere end da de kom.
ersc

De mange tilhørere var intenst lyttende før de mange spørgsmål kunne komme til.
Foto: Peter Høvring

Referat 18 april: Lorry, et smertefrit hamskifte til Kosmopol

Morten Kjær Petersen fortæller, berettiget stolt, om vejen fra Lorry til Metropol.
(Foto Annette Hartung)

Det virker i hvert fald, som om det har været rimelig smertefrit at skifte ham fra TV2 Lorry til Kosmopol. Smertefrit i forhold til, at der skulle ske noget drastisk.

For hvad gør man, når seertallet daler, og man har et image som stationen med

 gumpetung lokaljournalistik. Og ikke mindst en vinklub, (som blev aflivet for mange år siden)?

Man laver om på form og indhold. Ja. Men hvad gør man så, når gumpetung lokaljournalistik stadig forbindes med Lorry? Man tyr til det ultimative træk: navneændring.

Helt ny identitet. Farvel til Lorry. Goddag til Kosmopol.

I omkring 9 måneder arbejdede alle cirka 100 medarbejdere intenst på at lave den station med de programmer og i den tone som ville ramme 2.1 mio. borgere i 34 kommuner i to regioner, hvor nogle går mere i gummistøvler end de bytosser som vil betale 65 kroner for en fastelavnsbolle.

Seertals målingerne er endnu få, men det ser ud til at operationen lykkedes, og at patienten overlevede.

Og veteranerne var stærkt begejstrede for direktør Morten Kjær Petersens fortælling og rundvisning.

Helle, formand

 

Engang var det scene og studie i forlystelsesetablissementet Landsbyen. I dag oplagring og værdifuld historiefortælling om fortids morskab.
(Foto: Annette Hartung)

Drachmann kroen hvor musikken spillede fra en særlig balkon, og Ib Eisner har udsmykket væggene. I dag er det mest mødelokale.
(Foto: Annette Hartung)

En tidligere restaurant, nu topmoderne redaktionslokale.
(Foto: Annette Hartung)

Referat 27. marts: En besserwisser taler ud

Om regeringens første 100 dage

Lars Trier Mogensen er kendt for blandt andet at optræde som Besserwisser i TV2-programmet af samme navn, og at dømme efter tilslutningen, da han forleden dukkede op i Veteranklubben, var der også en vis forventning i veterankredse om at få indblik i det politiske liv og et kig i krystalkuglen.

Og tilhørerne blev ikke skuffede. Den meget dynamiske foredragsholder kunne fortælle – som om han havde været til stede – om detaljer selv fra de hemmelige møder på politikernes private adresser forud for de egentlige forhandlinger om regeringsgrundlaget. Udenfor citat selvfølgelig, hvilket affødte spørgsmål fra salen, afpareret af foredragsholderen. ”hvis det havde været til citat, ville de jo aldrig have udtalt sig. Men i øvrigt er der ikke grænser for, hvad politikere gerne vil fortælle.”

Fotos: Annette Hartung

Og så huskede foredragsholderen i øvrigt forsamlingen på, at politikere altid har et politisk formål med at sige, som de gør. Både til og udenfor citat.

Anledningen til, at Veteranklubben havde inviteret Lars Trier Mogensen, var regeringens første 100 dage. Og naturligvis kørte en del af foredraget og den efterfølgende debat på midterregeringens fremtid. Holder den i fire år eller bryder den sammen i politisk uenighed.

Her kunne foredragsholderen ikke love guld og grønne skove (titlen på et program i DR P1, hvor han er vært).

Illustreret på PowerPoint af et billede, hvor en storsmilende Mette Frederiksen omfavner Lars Løkke Rasmussen, var Lars Trier Mogensens forudsigelse: ”Regeringssamarbejdet kan sagtens vise sig at holde. Lars Løkke har en masse gode ideer, men har svært ved at få dem gennemført. Det kan Mette Frederiksen til gengæld. Det er Venstre, der bliver klemt i den sammenhæng.

Lars Trier Mogensen er 48 år og cand. scient. pol. Han har bl.a. en fortid som leder af lederkollegiet på Politiken, men det job hørte brat op, da han en dag blev kaldt ind til chefredaktør Bo Lidegaard.

”I ledelsen var man noget utilfreds med at jeg hele tiden var efter regeringen. Det passede ikke chefredaktøren at skulle diskutere hver gang han var til middagsselskab. Han mente at jeg var løbet tør for ideer og trængte til nye udfordringer. Han foreslog, at jeg skulle være filmredaktør. Og jeg som ikke havde været i biografen i flere år.”

”Men det, der slog hovedet på sømmet var, da han sagde: ”Og du skal overhovedet ikke beskæftige dig med politik.” Så måtte vore veje skilles.”

”Det er nok også en af grundene til, at jeg aldrig har fået tilbud om eller overvejet et job som særlig rådgiver,” sagde Lars Trier Mogensen på et spørgsmål fra forsamlingen.

”Jeg er for meget ”Rasmus Modsat…”

(Peter Hertz)

Referat 15. marts: Den danske model virker – endnu

Kunne I virkelig ikke gøre det bedre? lød det fra Flemming Ibsen om journalisternes overenskomst. Foto: A. Hartung

Den danske model, der er en af de bærende søjler i velstandssamfundet, virker. Trods regeringens afskaffelse af St. Bededag som fridag og en tårnhøj inflation.

Det slog dansk arbejdsmarkedsforsknings grand old man, professor emer. Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, fast, da Veteranklubben holdt møde om situationen på arbejdsmarkedet.

De fleste overenskomster er i hus med pæne lønstigninger. De skal godkendes af både lønmodtagere og arbejdsgivere, men ”jeg tror, de bliver vedtaget. Sådan ser det ud i dag”, sagde Ibsen på mødet, der havde samlet 30 medlemmer.

På længere sigt er der dog problemer for modellen. Organisationsgraden på lønmodtagersiden er faldet drastisk de senere år især på det private arbejdsmarked.  Samtidig er ’de gule’ fagforeninger vokset hastigt.

”Det handler om magt. Lønmodtagersiden kan kun regne med at blive taget alvorligt, hvis den er godt organiseret”. Ifølge Flemming Ibsen lader mange unge være at melde sig ind, og det skyldes især, at de synes, det er for dyrt at være medlem.

Og så undrede han sig over de nye overenskomster for journalister, der med en lønstigning på 6 procent over to år er dårligere end alle andre, er på vej til urafstemning.

”Jeres løn bliver udhulet. Kunne I virkelig ikke gøre det bedre?”.

(Henrik Kaufholz)

Referat: Enigma 7. marts 2023

Enigma: Museum for Post, tele og kommunikation har til huse i det tidligere Østerbro Posthus på Øster Allé, tæt ved Trianglen i København.
Foto Annette Hartung

Enigma er græsk og betyder gåde. Enigma var også en kodemaskine brugt under 2 verdenskrig og Enigma er i dag navnet på det helt nyåbnede museum for post, tele og kommunikation der ligger i det flotte gamle posthus på Østerbro.

Her blev en flok nysgerrige veteraner budt velkommen 7 marts af direktøren, Jane Mylenberg, som gav os en fyndig introduktion  til et museum som ganske vidst rummer Danmarks største frimærkesamling, men ellers ikke har vægten på det postale. Knap nok et ord om Post Nord.

Til gengæld var der nostalgisk radio- og fjernsyns teknik og minsandten om ikke den teknologiske udvikling går så hurtigt, som Jane Mylenberg sagde, at vores børns vildt avancerede Commodore 64 er kommet på museum.

Men juvelen på museet er en lidt medtaget maskine som har ligget under vand, før den blev fundet: verdens ældste Enigma.
(Helle)

Veteranklubbens medlemmer fik gode snakker på vej rundt i udstillingen.
Foto Annette Hartung

Museumsdirektør Jane Mylenberg fortalte levende om museets opbygning og indhold.
Foto Annette Hartung

Kugle-postvognen var formet, så regnen kunne løbe af, og sadan at den ikke kunne medtage passagerer.
Foto Annette Hartung

I dag aflyttes vi på vores telefoner. Under 2. verdenskrig, hvor telefon kommunikationen skulle over centralen med stor risiko for uvelkomment medhør, gav man simpelthen telefonen tehætte på. Foto: Helle Bygum

Ukraine – år 1 i  krigen, møde 24 februar

Vi hører om det hver dag.  Vi læser om det hver dag. Alligevel fatter vi ikke krigen i Ukraine og krigens rædsler.

Men måske fatter vi lidt mere af de menneskelige lidelser efter  – netop på årsdagen  for Ruslands invasion af Ukraine den 24 februar at have hørt Thomas Ubbesen og hans kone Anne Haubek fortælle om det almindelige hverdagsmenneskes liv i  skyggen af  Putins Rusland. “I skyggen af det nye jerntæppe” som også er titlen på deres bog om mødet med Ruslands naboer fra Ishavet til Sortehavet.

De to journalister har rejst fra nordnorge til slagmarken Ukraine med tog, bus og bil og skildrer mødet med mennesker og liv i et grænseland tæt på og i evig frygt for naboen i Øst.

15. marts Løn, bededag, forlig og storkonflikt

Flemming Ibsen

Dansk arbejdsmarkedsforskning grand old man, professor emer. Flemming Ibsen, vil midt under de usædvanligt svære forhandlinger om nye overenskomster fortælle om den sagnomspundne danske model, om de løbende forhandlinger og vurdere udviklingen.

Flemming Ibsen (årgang 1944)  er cand.polit. fra 1971 og har været professor i løn og arbejdsforhold ved CARMA – Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Han har også været et smut rundt om pressen, idet han finansierede sine studier ved at være korrekturlæser på Politiken.

Mødet holdes på Bethesda onsdag 15. marts kl. 14:00

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Kommer du med ledsager?

    Evt. besked

     

    Et år efter Ruslands invasion

    Journalisterne Anne Haubek og Thomas Ubbesen rejste få måneder efter Ruslands overfald på Ukraine 24. februar 2022 fra det nordligste Norge ned gennem Europa til Sortehavet for at lodde stemningen langs grænserne til Rusland.
    I Thomas Ubbesens bog ’I skyggen af det nye jerntæppe’, der udkom sidste år på Gyldendal, får Ruslands naboer ordet. Så her er et friskt indtryk af, hvad den russiske aggression betyder i dagligdagen i nabolaget til Putin.
    Mødet holdes på årsdagen for Ruslands invasion, og efter mødet kan man købe bogen.
    Anne Haubek havde i mange år på P1 programmet ’Europa lige nu’ og Thomas Ubbesen har været på TV AVISEN, hvor han bl.a. dækkede det russisk styrede ’oprør’ i Donbas 2014. Anne og Thomas har netop været på reportagerejse i Ukraine og deltog også før jul i en konference for ukrainske journalister i Bratislava.

    Tilmeld dig her:

    Et år efter Ruslands invasion
    fredag 24 februar klokken 14 i Bethesda

      Dit navn (skal udfyldes)

      Din e-mail (skal udfyldes)

      Kommer du med ledsager?

      Evt. besked

      Og nu skal der være hotel!

      Inde bag søjlerne i Den Danske Banks bygning – det Erichsenske palæ – ved siden af Magasin på Kongens Nytorv, gemmer sig kunstskatte og skønhed som få steder, og som kun få kender.
      40 heldige Veteraner blev den 25. januar lukket ind i Laksegade 7 (og Fanden var ikke løs), og så gik vi ellers op ad trapper, ned ad trapper og hen ad lange gange, for der er intet mindre end “15 banker” gemt i bygningerne. De røde løbere var i den del, der tidligere var Privatbanken, mens de blå tæpper dækkede den tidligere Handelsbanken, kunne vores meget vidende og meget underholdende guide og vært Adam Grandjean fortælle. Og godt for det, ellers kunne man nemt fare vild.
      Overalt var der kostbar kunst, kæmpebilleder af William Scharf, en skulptur fra væg til væg af Robert Jacobsen, et bestyrelseslokale med alle vægge dekoreret af Niels Strøbek blandt andet kendt for sine stærkt naturalistiske billeder af Dronning Margrethe.
      Men juvelen var salonerne i storkøbmanden Erichsens hjem: Bemalede lofter, stuk på loft og vægge, pragtmøbler. Overalt en overdådighed og rigdom.
      Og nu skal der være hotel! Bygningerne er solgt til skotske udviklere for milliarder. Og al den kunst, som ikke er nagelfast, vil blive solgt. De bemalede vægge og lofter kan dog ikke sælges, så man må bede til, at de nye ejere har sans for skønhed, sjæl og historie.
      (Helle)

      Billedgalleri

      Klik på det første billede for at se billedet i større størrelse – og brug dernæst piletasterne til at bladre gennem galleriet


      Hvad højskolesangbogen dog ikke rummer

      Foto: Finn Hillmose

      Hvor godt Veteranerne synger er svært at bedømme, men at Georg Metz kan snakke solen sort og Mogens Bähncke  kan spille  til, er uden for al diskussion.

      Billedsalen på Bethesda var godt fyldt op den 10 januar, og der måtte sættes ekstra stole ind, da vi sagde godt nytår til hinanden og indledte forårssæsonen med traditionen “Metz og Bähncke”.

      Hvad højskolesangbogen dig ikke rummer. Og hvad Georg Metz dog ikke ved. Han gav os et indsigtsfuldt tværsnit  af historiens betydelige og identitetspolitiske sange krydret med historiske facts og utallige anekdoter.

      Nu ved vi f.eks, at Drachmann fik sine modne år forpestet af en me-too bølge, fordi den ældre mand var meget glad for damer og især deres bagdel.

      Foto: Finn Hillmose

      Vi ved også at H.C. Ørsted blev fornærmet på sin ellers gode ven H C Andersen, fordi han ikke var nævnt på lige fod med Thorvaldsen i en af guldalderens sange. Men Andersen gjorde det godt igen og digtede et, i dag fuldstændig glemt ekstra vers, hvori det lykkedes ham at rime på elektromagnetisme.

      Og så bare lidt bonus info: Metz har en sang med  i Højskolesangbogen. Efterår (en del  af korsuiten Solskin og sorten muld. Skrevet til Gundtvigs ære.)

      Men den var vi ikke mange der kunne synge med på. Vi må øve os til næste gang.

      Hby

      Tove Smidth 100 år

      ”Jeg tager gerne et par år mere!”

      Foto: Karen Fredslund

      Æresmedlem af Journalisternes Veteranklub og klubbens tidligere formand, Tove Smidth, fejrede lørdag den 7. januar sin 100-års fødselsdag i Kollektivhuset Søborg, hvor hun havde sit hjem i en årrække. Venner og kolleger igennem en lang årrække var inviteret, og mange holdt tale og takkede hende for den betydning Tove Smidth havde haft – både som ven, journalist og kollega samt i egenskab af sin måde at forvalte jobbet som borgmester i Gladsaxe kommune. Og det var en glad fødselar, som tog imod den hyldest, hun fortjente.
      ”Nu er jeg blevet hundrede år. Det har været indholdsrigt og sjovt – og jeg må indrømme, at jeg gerne tager et par år mere,” sluttede Tove Smidth veloplagt.

      Hvor skal vi hen

      Det var en meget lydhør forsamling, der lyttede til Jacob Mollerups udlægning af mediesituationen. Foto: Erik Schnettler

      Hvad ligger der bag fyringen af medarbejdere i DR, bag fritstillingen af medarbejdere i Sjællandske Medier, bag fratrædelsesordninger i JP/Politiken? Det var nogle af de spørgsmål, mediekommentator Jacob Mollerup blev bedt om at svare å, da han var gæst i Journalisterne Veteranklub midt i december. Og det var ikke ligefrem julestemning, han kunne trøste de omkring 70 fremmødte veteraner med.

      Mollerup gjorde rede for den forandring, der er sket i mediebilledet fra den gang de fleste af klubbens medlemmer trådte deres barnesko i denne branche til nu. Tv-stationerne, de gamle, mere eller mindre hæderkronede som DR og TV 2, tumler rundt i forsøget på at fastholde deres positioner som samfundsrelevante institutioner. Og bladhusene, der har været vant til at være dagsordensættende i samfundsdebatten, må se sig overhalet og mere eller mindre sat hen i en krog, mens streamingtjenester og digitale platforme indtager pladsen.

      Hvordan det har kunnet gå sådan, er der ét svar på: Teknologi. Plus, sagde Mollerup med et skævt smil – dårlig ledelse. Mediecheferne var alt for længe om at se, hvordan den lurende fare blev til mere end blot en fare men til, en trussel på mediernes levebrød. Man beskæftigede sig i alt for høj grad med indhold og form og i alt for ringe grad med forretningsmuligheder. Og det var i høj grad forklaringen på den situation, de ”gamle” medier står i nu. Og dermed nedskæringer af antallet af redaktionelle medarbejdere, ændring af programflader, så podcasts og netnyheder overtager det traditionelle billede.

      Og hvad kan vi så gøre ved det – altså udover i vores tilfælde at glæde os over, at vi varf journalister i den gode tid? Ikke så meget, mediebilledet udvikler sig nu i den retning, ovenikøbet lurer i horisonten robotter, som kan gøre meget journalistisk rugbrødsarbejde overflødigt og dermed gøre medarbejdere overflødigt.

      Dog var der også trøst at hente hos Mollerup. Aldrig er der blevet lavet så meget god kvalitetsjournalistik, sagde han – uden at lade sig deprimere over den forfladigelse af faget, man også oplever.
      Ersc

      Jacob Mollerup forklarede malende, hvordan medierne har udviklet sig i de senere år. Foto: Annette Hartung

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Stor kunst i stort nyt hus

      “Bemærk lige hvor stile her er.” Og det var der faktisk ,selv om vi var 70 mennesker samlet i indgangen til den nye landsret i Nordhavn. Vores vært, præsidenten for Østre Landsret, Carsten Kristian Vollmer, viste os begejstret rundt i det smukke og store hus, hvor det er vigtigt “at der er en rolig atmosfære, for mange, som kommer her, er ret anspændte ”

       Til at dæmpe følelser er foruden arkitektfirmaet Henning Larsens arkitektur med livgivende store lysindfald også masser af stor  og moderne dansk kunst. Det første man møder er Jeppe Heins imponerende og imponerende store mobile. Kunstnere som Tal R, Kørner og Per Kirkeby udsmykker væggene i de 20 retssale som er topmoderne, lyse og store. En moderne afløser for den klassiske Landsret I Bredgade. Men, var der vist enighed om, en imponerende og værdig afløser. (hby)

      Vores vært, præsidenten for Østre Landsret, Carsten Kristian Vollmer, viste os begejstret rundt i det smukke og store hus, Foto: Annette Hartung og Karen Ellegaard.

      Danmark-Frankrig
      – men udenfor fodboldbanen

      Ambassadør Christophe Parisot fortæller os om de værdifulde dansk-franske forbindelser.. Foto: Helle Bygum.

       

      DANMARK-FRANKRIG – MEN UDENFOR FODBOLDBANEN

      Det er forståeligt, at det er rart at være Frankrigs ambassadør her i Danmark. Ikke et stort land med en prestigefyldt ambassadørpost, men nok på en af fransk udenrigstjenestes smukkeste ambassader med lokaler og privatbolig på adressen Kgs Nytorv 4.
      Netop nu er det 100 år  siden de imposante og forgyldte lokaler blev rammerne for en ambassade, og den forholdsvis nytiltrådte ambassadør, Christophe Parisot, lagde da heller ikke skjul på sin begejstring for de fysiske rammer og for at være landet  i Danmark på sin første udepost efter en karriere i primært EU.

      Indiana Jones, Snublesten og Diana

      – en dejlig eftermiddag i bogcafeen

      Das Boot møder Indiana Jones på sønderjysk.
      Sådan præsenterede forfatter, journalist og historiker TOM BUK-SWIENTY i kort form sin seneste bog “Safari fra helvede”. En roman om et ganske overset stykke verdenshistorie. En fantastisk historie om knap 30 sønderjyder, der forklædt som danske sømænd, i det tyske kejserriges tjeneste under 1.Verdenskrig blev sendt på en hemmelig og farlig mission til kolonien Tysk Østafrika. Det var både en sørejse og en fodrejse med få overlevende. I sandhed en tur i helvede.
      Det blev ikke meget hyggeligere, da forfatter, journalist og oversætter THOMAS HARDER og hans kone LENE EWALD HESEL fortalte om deres hovedperson Eva i “En sten for Eva”. En bog om et af nazismens ofre for jødeforfølgelse og deportation. I 1943 blev Eva Salomonsen som 88 årig fjernet fra sit hjem i København og sendt til Theresienstadt. Titlen refererer til de snublesten, små mindesmærker, der er nedlagt forskellige steder i byens fortove for at hædre mennesker med særlige livsfortællinger og skæbner.
      Anderledes glamourøst var det at høre om Prinsesse Diana, som trods ulykkelig barndom, ægteskab og voldsom død stadig har en royal fascinationskraft. Det er LONE THEILS, myreflittig krimiforfatter og tidligere i mange år korrespondent i London som har skrevet “Diana”. En bog, hvor hun har bestræbt dig på, ikke at give et glansbillede af legenden, men dokumentere Prinsesse Di’s liv.

      Tom Buk-Swienty, Ewald Hessel og Thomas Harder samt Lone Theils fortalte om deres bøger.

      Om nutidens Kina

      Philip Khokhar, som har været DR’s Kina korrespondent i 8 år, holdt over 100 veteraner i ånde i godt to timer onsdag 26 oktober.

      Efter at have boet i først Beijing, siden i Shanghaj, er han virkelig vidende om det “store, skræmmende og forjættende land”. Verdens 3.største økonomi, verdens fabrik, som han kaldte landet. Og et mægtigt land som ” i bund og grund er ligeglad med Vesten.” Og et land med verdens mest overvågede befolkning ved hjælp af et elektronisk sundhedskort.  Selv omtalte han den overvågning, han var udsat for, som “naturlig og forventelig”. Fx kunne vinduerne i lejligheden stå åbne, når han kom hjem. Eller der blev fundet lange sorte hår, som myndighederne påstod måtte komme fra hans rengøringshjælp. Denne var imidlertid en mand!
      Efter først Afghanistan, så Kina rykker Philip Khokhar i det nye år til Tyrkiet med base i Istanbul.

      Godt besøg på Forsvarsakademiet

      Det blev et meget vellykket og lærerigt besøg, Veteranklubben aflagde på Forsvarsakademiet tirsdag den 27. september.  Der var mødt godt og vel de 50 op, som adgangsbegrænsningen tillod, og heldigvis bød Forsvarsakademiet på et auditorium tilstrækkelig stort til, at vi alle kunne sidde.

      Niels Bo Poulsen, historiker og institutchef for Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Foto: Erik Schnettler.

      Niels Bo Poulsen, historiker og institutchef for Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, var vores kyndige guide. Han fortalte om Forsvarsakademiets opbygning og funktion, som bl.a. omfatter undervisning af de kommende officerer i de tre værn, i forskning indenfor den militære verden og analyser af de scenarier, der udspiller sig. Og som han sagde:

      ”Jeg ville have været militærnægter, hvis ikke jeg var blevet kasseret. Og nu går min tid med at undervise i, hvordan man planlægger, udfører og dernæst helst undgår voldelige handlinger, som kan ende med ens egen eller hellere fjendens død.”
      Lidt paradoksalt men med til at give os et indtryk af de dilemmaer, Forsvarsakademiet er et udtryk for. Han fortalte bl.a. om tankerne bag, at der i stort set hver nyhedsudsendelse siden februar har været repræsentanter for Forsvarsakademiet til at udlægge og fortolke udviklingen i Ukraine og samtidig, at man bestræbte sig på at udruste eksperterne ikke bare i viden om emnet men også i evnen til, at udtrykke sig, så medierne og dermed brugerne, får noget brugbart ud af det. Der var ikke tale om egentligt hemmelighedskræmmeri, men vi blev alligevel bedt om ikke at citere egentlige udsagn.
      Niels Bo Poulsen blev også bedt om at komme med sin vurdering af udsigterne til Ukraine-krigens udfald. En meget forsigtig vurdering, som ikke opmuntrede til optimisme.
      Efter en lang, lærerig og underholdende beskrivelse af Forsvarsakademiets mange facetter, endte besøget med en rundvisning til de mange bygninger, som både er historiske og fredede for manges vedkommende men som også rummer muligheder for undervisning på et højt plan af de mennesker, som i givet fald skal kunne gå i krig for os.
      Vi gik så afgjort ikke dummere derfra.
      ersc

      Besøget på Forsvarsakademiet omfattede også en rundvisning. Her Niels Bo Poulsen, med kasket, foran Søværnets Officersskole. Foto: Erik Schnettler.

      Michael Kristiansen
      skød sæsonen i gang

      Sidste dag i august kaldte vi ind til det første møde i Journalisternes Veteranklub efter en længere sommerferie. Det blev politisk analytiker Michael Kristiansen som skød sæsonen i gang med et brag af en underholdende gennemgang af de politiske partier, de enkelte politikere, valgscenarier og politiske skandaler. Nu er vi meget klogere.

      I krig med Matilde

      Matilde Kimer, DR’s Ruslands- og krigskorrespondent. Foto: Finn Hillmose

      Over 100 veteraner havde fundet vej til Bethesda 13 september for at høre Matilde Kimer, DR’s Ruslandskorrespondent – og krigskorrespondent. For tiden uønsket af regimet og sendt hjem til Danmark, hvad der ikke passer et nysgerrigt og rastløst gemyt.

      Levende fortalte hun om at indstille sig på, at NU var der krig, om at forsøge at komme til Kiev og ud af landet – en meget lang og farefuld rejse – og til Danmark, hvor hun havde en aftale med kirurgerne på Rigshospitalet.
      En eftermiddag med en modig kvinde med stor kærlighed til russerne og Ukraine, en eftermiddag med dramatisk og underholdende nutidshistorie.

      Over 100 veteraner havde fundet vej til Bethesda for at høre Matilde Kimer. Foto: Finn Hillmose.

      Skovtur til Vestsjælland 2022

      På Høje Taastrup Station steg 40 forventningsfulde veteranmedlemmer ind i vores ”skovturs-to-dækker”, som førte os til Vestsjælland.

      Tekst: Peter Kay
      Foto: Finn Hillmose

      Vores første stop var Slagelse Museum
      Her blev vi ført et par hundrede år tilbage, da vi trådte ind i den hyggelige Håndværkergade. Den krogede gade med tætliggende stråtækte bindingsværkshuse, førte os frem til byens torv med handlende boder. Vi fik et godt indtryk af købstadslivet i første halvdel af 1800-tallet. I husene så vi forskellige værksteder, som præsenterede traditionelle håndværk, fx. karetmager, bogbinder, maler, hattemager og kobbersmed.
      I Håndværkergaden gik vi i H.C. Andersens unge fodspor og så en latinskole, som den han gik i, da han boede i Slagelse. Latinskolen og den tilhørende bolig var kulisser, der stammede fra DRs tv-serie ”Unge Andersen” fra 2005.

      Slagelse Museum. Her den gamle købmandsbutik, indgangen til museet.

      Slagelse Museum. Kulisserne stammede fra DRs tv-serie ”Unge Andersen”.

      I H.C. Andersens fodspor, på skolebænken i latinskolen.

      På den anden side af gaden lå Det Gamle Trykkeri.
      Nogle af deltagerne ligefrem ”savlede” over de gamle sættemaskiner og det meget ”bly”.Pensionerede sættere, trykkere og bogbindere viste med glæde deres gamle håndværk frem.

      Trykkeriet er det eneste arbejdende grafiske museum i Danmark.

      En væsentlig begivenhed på en skovtur er frokosten. Den var henlagt til Korsør Lystskovs Restaurant – Den Gamle Jagtkro. Da vi var lidt tidlig på den, fik alle en mulighed for at nyde skoven og få sig en lille forfriskning.

      Den gamle jagtkro, Sommerlyst, midt i Lystskoven. Alle nød det gode vejr.

      Kanonerne på Korsør Fæstning peger mod Flådestation Korsør.

      Med maverne fyldte af dejlig og velsmagende mad drog vi videre forbi Korsør Miniby og Flådestation Korsør til Korsør Slot, som lå på Korsør Fæstning. Her besøgte vi Overfartsmuseet i den store gamle magasinbygning.

      Exformand Nikolaj Ifversen ser beundrende på færgemodellerne.Mange gik rundt og sagde: Kan du huske dengang, da …..
      DSB’s færgekaffe fik også en bemærkning med på vejen. Samtidig kunne vi se modeller af de mange færger som har sejlet mellem Korsør og Nyborg og bilfærger mellem Halskov-Knudshoved.

      Herefter begav vi os til Isbådsmuseet på Halsskov Odde – næsten under ”broen”.

      Inden museumsbesøget blev der serveret iskaffe og muffins i det fri.

      Vi slutter vores oplevelser med et besøg på Isbåds-museet.

      Udstillingen viste i billeder, tekst og udstillede effekter, hvordan transport over Storebælt blev foretaget med specialbyggede både og bemanding under isvintrene helt tilbage fra 1794.
      Museet havde en yderst kompetent medarbejder på stedet til at svare på spørgsmål fra de mange interesserede medlemmer.

      På hjemvejen blev humøret sat lidt i vejret, da alle i bussen sang med på ”I Danmark er jeg født”, meget apropos skrevet af H.C. Andersen.

      Et svanepar med deres unger var også på skovtur i det gode vejr.

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Bagom Putins krig

      Jørgen Staun, ph.d., lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier. Foto: Annette Hartung.

       

       

       

       

       

       

       

      Omkring 50 interesserede veteraner mødte tirsdag den 17. maj op i Bethesda for at høre om Putins bevæggrunde for at handle, som han gør. Den oprindelige foredragsholder, Niels Bo Poulsen, måtte desværre i sidste øjeblik melde afbud. I stedet skaffede han en glimrende og højt kvalificeret substitut.

      Siden Ruslands invasion af nabolandet Ukraine d. 24. februar er vi mange, som har forsøgt at forstå, hvad der motiverer Rusland og den russiske elite til at vælge krig fremfor fred.

      Jørgen Staun, ph.d., lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier.  forsker forsøgte på Journalistveteranernes møde at give et nuanceret bud på Ruslands verdenssyn, som bagtæppe for bedre at forstå Ruslands elite og præsident Vladimir Putins politik.

      Ifølge Jørgen Staun er der i Ruslands optik tre overordnede logikker, som styrer den russiske udenrigspolitik:
      1. Det gælder først og fremmest om at holde USA stangen. Rusland føler sig truet og snydt af NATO efter Sovjetunionens sammenbrud. Og her ses NATO’s østudvidelsen som endnu et eksempel på NATO’s  fremfærd.  Dette kombineret med det amerikanske missilskjold og bekymringen for Vestens demokrati-eksport har øget Ruslands mistro overfor Vesten.
      2. Og så har Rusland stadig stormagtsambitioner; den russiske elite mener, at Rusland som stormagt fortjener anerkendelse og særprivilegier.
      Russerne ønsker at blive anerkendt som en  ledende verdensmagt.
      3. Ukraine spiller her historisk en særlig rolle i den russiske selvforståelse og ses som den russiske civilisations vugge – og kornkammer.

      Modsat har Ukraine jo i nyere tid haft andre ambitioner og er rykket tættere på NATO.  Ukraine har opnået militære partnerskaber med NATO og deltager bl.a. i mange af Forsvarsalliancens øvelser og operationer.

      Denne udvikling opfattes af Putin som en ren provokation.
      Alt i alt gav Jørgen Stein os en større forståelse af spillet mellem Øst og Vest og baggrunden for Putins aggressive retorik og Ruslands argumenter for at mobilisere og starte krigen mod Ukraine.

      bk

       

       

      Til fødselsdagsfest for Shakespeare

       

       

       

       

       

       

      For 458 år siden lod William Shakespeare sig føde. I hans fødeby Stratford-upon-Avon lader fødselsdagen sig ikke gå ubemærket hen. Og til stor fornøjelse kunne 45 rejsende fra Journalisternes Veteranklub være med til at fejre den gamle digter i hans egen fødeby.
      Alle foto: Finn Hillmose

      Egon Clausen havde sammensat og aftalt et uhyre velspækket program og Annette Hartung bistod Egon med mange praktiske gøremål – ikke mindst at sørge for at pengene passede.

      Torsdag den 21. april sen eftermiddagsfly fra Kastrup, to timers bustur fra Heathrow, middag på Mercure Shakespeare Hotel og samme sted indkvartering.

      Dame Judy Dench og Sir Kenneth Branagh tæt på Finn Hillmose og Jette Sachs.

      Allerede dagen efter gik det løs. En statue af Shakespeare indmuret på byens rådhus var renoveret og blev afsløret af to celebriteter fra britisk film og teater: Dame Judy Dench og Sir Kenneth Branagh. Vandretur rundt i det meget smukke og gamle Stratford. Om eftermiddagen var der besøg på Fred Winter Centre, en forbilledlig hjemløseinstitution som er bemærkelsesværdig i et land som ellers ikke er foregangsland hvad angår sociale institutioner. Om aftenen i Royal Shakespeare Theatre hvor det gjaldt de to sidste stykker af ”Henry VI”. Fire timer i det smukke teater i selskab med et virvar af engelsk adel, hoffolk og hofsnoge ”. Om end ikke på 1500-tallets engelsk så dog af en art som fik nogle til at søge mod Stratfords friske luft.

      Royal Shakespeare Theatre hvor det gjaldt de to sidste stykker af ”Henry VI”.

      Shakespeares fødselsdag blev fejret med kolossale optog, musik, taler.

      Dagen efter, 23. april, blev Shakespeares fødselsdag så fejret med kolossale optog, musik, taler og guldglimmer konfetti. Og endnu mere festligt blev det om eftermiddagen hvor vi var inviteret til musik og kaffe i Lifeways Community Garden. Et åndested for alle der har lyst til at slappe af og nyde den smukke have.

      Musik og kaffe i Lifeways Community Garden.

      Weekendavisens London korrespondent Mette Rodgers.

      Besøg på den lokale Stratford Herald.

      Det blev også til et møde med Weekendavisens London korrespondent Mette Rodgers, et besøg på den lokale Stratford Herald og fire danskere med bopæl i UK kom og fortalte om britiske levevilkår især efter Brexit. Og ved en guidet rundtur langs nogle af kanalerne blev der fortalt om slusesystemet og hele det store britiske vandvejssystem. For enkelte blev det endog til en sejltur på floden Avon imellem hundredvis af svaner.

      På en guidet rundtur langs nogle af kanalerne blev der fortalt om slusesystemet.

      I det store program blev det også til udflugter til Coventry.

      I det store program blev det også til udflugter til Coventry og den berømte katedral og til universitetsbyen over alle, chefpolitiinspektør Morses smukke sandfarvede Oxford.

      Journalistveteraner på vej rundt i universitetsbyen Oxford.

      Shakespeares fødselsdag blev fejret med kolossale optog, musik, taler og guldglimmer konfetti.

       

      Det blev som sædvanlig for Journalisternes Veteranklub en vellykket,
      forbilledlig arrangeret og gennemført rejse.

       

      Knivskarp satire

       

       

       

       

       

      Skarp underholdning af Politikens håndtegner,
      satiretegneren Roald Als, før generalforsamlingen den 4. maj
       

      En tegning kan fortælle mere end en lang forklaring. Satiretegninger, kan sætte ting ’på plads’, give beskueren aha-oplevelser eller anskueliggøre et indviklet problem lysende klart – blot i én streg.

      En af de tegnere som mestrer kunststykket er Politikens tegner Roald Als, der 4. maj var gæst i Journalisternes Veteranklub som optakt til klubbens generalforsamling. På stort lærred præsenterede han en lang række af sine tegninger, som bl.a. har været publiceret i avisen, og han fortalte om baggrunden for tegningerne. Det hele fortalt med stor underholdningsværdi for de godt 80 deltagere.

      Som tegner er Roald Als skarp, og i hans streg er beskueren er aldrig i tvivl om personernes identitet. Han er god til at fange lige netop de karakteristika ved personerne, så de genkendes med det samme. Han iklæder ofte politikere personlige kendetegn som taburetklæbere, plads i muddergrøften (Pia Kjærsgaard), kraftigt kæbeparti (Anders Fog) osv. Roald Als fortalte, hvordan han griber en tegning an, som skal illustrere en bestemt person.

      ”Det er vigtigt at tegningen ligner, der person, som vises. Jeg har lært mig at bruge specielle kendetegn. Her er et par eksempler: Sidder øjnene tæt (Prins Henrik), har personen over- eller underbid (Ritt Bjerregaard/Dronning Margrethe) eller afstand fra næsebor til øjne stor (Putin).

      Tegnere ser ofte ’andre’ ting end os andre. Den mest enkle og stærkeste af Roald Als tegninger blev bragt på Politikens forside den 8. januar 2015 dagen efter angrebet og  attentatet på den franske satireavis Charlie Hebdo i Paris. 11 personer blev dræbt- heraf fem tegnere. Roald Als’ tegningen viser en knækket blyant og en brudt streg. Men tegnerens streg og virke fortsætter videre med den forreste spidse ende af blyanten.

      Roald Als vidste tidligt i skolen, at han kunne tegne. At han for det meste tegnede bedre end sine kammerater. Det talent har han benyttet sig af til glæde og morskab masser af mennesker i en årrække. Det skulle en gang være sagt, at tegnere som Roald Als affyrer tilsigtede strejfskud. Fra Levende Billeder via Weekendavisen til Politiken har Roald Als fornøjet os med politikere placeret i muddergrøften, klæbet til taburetter og i alle slags forklædninger. Blot har det været med til at gøre dem mere afklædte – eller måske populære.

      Taburetklæberne. Ingen er i tvivl om hvem der er tale om.
      Poul Schlüter og Uffe Ellemann.

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Hvor der takkes for kors,
      bånd og stjerner eller bare en
      lille rund 40 års fortjenstmedalje

      Slotsforvalter Michael de Voss. Foto: Nikolaj Ifversen.

      Det var en veloplagt slotsforvalter Michael de Voss der over to omgange 5. april lukkede journalistveteraner ind i de ellers ikke offentligt tilgængelige audienslokaler på Christiansborg

      Der er system i tingene når dronningen holder audiens. Man tilmeldes, man møder kl. 9.45, man registreres, man venter – og hvis der er mange audienssøgende, kan der være lang ventetid. Det går nemlig ikke i alfabetisk orden eller efter alder, men efter hvor på den usynlige samfundsstige man befinder sig. Derfor bliver de der takker for ridderkors lukket ind før dem med fortjenstmedaljer.

      Og når man så endelig står foran hendes majestæt i sit pæneste tøj, med hvide handsker som kan være lånt i forgemakket – ja så står man foran dronningen. Tidligere stod hun også op, men tidens tand gnaver også i benene på regenter. To til tre minutter varer mødet med dronningen. Og for de fleste er det en oplevelse.

      Dronningen får nogle få stikord om de mennesker som står foran hende. Selvfølgelig navn, beskæftigelse og lidt om hvor de kommer fra. Og dronningen er godt hjemme i den danske geografi så hyppigt kan hun genkalde sig en gang hvor hun har været på besøg netop dér.

      Når der er rigtig mange audienssøgende – det kan være helt op til 170-180, bliver der ikke kun serveret en kop kaffe til de ventende, men også en sandwich. Man skulle jo nødig gå sukkerkold netop som man skal sige ord til majestæten.

      Michael de Voss svarede på alt hvad der blev spurgt om – og selv spurgte han om der var nogen der stod i venteposition for at takke for et ridderkors. Det var der ikke. Men flere udbrød spontant at de stadig har håbet.

      Og bliver det indfriet, så kan man måske oven i købet få sit billede i Berlingeren dagen efter.

      Journalistveteraner på vej ind i de ellers ikke offentligt tilgængelige audienslokaler på Christiansborg. Foto: Finn Hillmose.

      Det nærmeste vi kom dronningen. Foto: Finn Hillmose.

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      En hyldest til fællessangen

      Højskolesangbogen var omdrejningspunktet på mødet, da tidligere tv-journalist Georg Metz og tidligere musikchef i Danmarks Radio Mogens Bähncke stod for fællessangen. Foto: Finn Hillmose.

       

      Underholdende og muntre timer med Georg Metz,
      Højskolesangbogen og journalistveteraner

      Højskolesangbogen var det overordnede omdrejningspunkt på mødet i Journalisternes Veteranklub, da tidligere tv-journalist Georg Metz for 7. gang mødte et stort og veloplagt publikum den 22. februar. Som sædvanlig blev fællessangene akkompagneret af Radiopianisten og tidligere musikchef i Danmarks Radio Mogens Bähncke.
      Og igen-igen som sædvanlig diverterede Georg Metz veloplagt og underholdende med informationer fra sit omfangsrige skatkammer af viden. Han fortalte gode historier og anekdoter om forfattere og andet godtfolk med tilknytning til dagens sange.
      Selv om Højskolesangbogen er solgt i over 3 mio. eksemplarer og er den mest udbredte sangbog i Danmark med sange fra den danske kulturarv og N.F.S. Grundtvig som absolut nummer 1 på hitlisten over de fleste bidrag, rundede Georg Metz også små historier om forfattere til nyere sange bl.a. ’Kommer hid I piger små’ af Grundtvig. Også H.C. Andersens ’I Danmark er jeg født’, Johannes Ewalds ’Kong Christian stod ved  højen mast’ og Adam Oehlenschlägers ’Der er et yndigt land’, fik interessante kommentarer, som man ikke lige kendte til. Også arbejderbevægelsens ”Den røde sangbog”, hvis formål var ”At låne ord og toner til alt, hvad der rører sig indenfor arbejderklassen på land som i by”. Efter den istemte forsamlingen ’Når jeg ser et rødt flag smælde’ af Oskar Hansen.

      Fødselsdags sang
      Mødet blev indledt med en fællessang af en helt anden klasse – nemlig Danmarks mest kendte fødselsdagssang ”I dag er det …..”. Da vores journalistkollega Gretelise Holm netop den 22. marts fyldte 75 år, rungede sangen til hendes pris.
      Af stablen med bøger og papirer på det lille runde bord foran Georg Metz i Bethesdas store sal, var det tydeligt, at han var vel forberedt.

      Et stort og veloplagt publikum, der sang godt med.

      Lejlighedssange
      – Et gennemgående træk er, at virkelig mange af sangene i Højskolesangbogen er skrevet som lejlighedsange, Grundtvig er måske den person, som har bidraget med flest sange, lød det fra Georg Metz.
      -Danmark er vi kendt for, at ganske mange private selv digter lejlighedsange eller taler til forskellige begivenheder. Nogle mere vellykkede end andre! Nogle endda ufrivillige morsomme.
      Arveprins Knud siges at være mester for denne lille tale med til prins Axels 65 års fødselsdag den 14. august i 1953. Om den er sand ved jeg ikke:”
      Røv og gulvsand – lort og pis
      Axel fylder fem og tres”

      Hyldest til fællessangen
      Georg Metz har også selv bidraget med en tekst til Højskolesangbogen. Komponisten og korlederen John Høybye havde melodien til kor-suiten ’Solskin og sorten muld’ på plads, men manglede en tekst. Han spurgte Georg Metz, om han ville bidrage med en tekst. Det blev til sangen Efterår fra 2016. Sangen er en del af korsuiten, som de to skrev som hyldest til fællessangen generelt og som en særlig anerkendelse af Grundtvigs tanker om fællessang som folkeoplysende virkemiddel:

      Efterår
      Stille, se på himlen, skyer varsler regn.
      Disen over mosen er et sikkert tegn.
      Dyr på engen leder stille efter vinterhi.
      Virkelyst og grokraft er forbi, forbi.

      Stille, se på lyset som det toner ned.
      Dagen går mod aften, mørket holder ved,
      til de svage solstrejf melder blegt om morgenstund
      bygevejr i luft en over bælt og sund.

      Stille, på en skovsti, himlen tegner sort..
      Løvfald bag ved løvfald fugle flyver bort.
      Løvfald er som afsked, blade daler sagte ned
      alle skovens væsner søger aftenfred.                                      

       

       

       

       

       

       

       

       

      Klog på sprog i Veteranklubben

       

       

       

       

       

       

       

      Klog på sprog fra DR’s P1 var midlertidigt rykket ind i Bethesda, da værten Adrian Hughes på kvindernes internationale kampdag holdt foredrag om mande- og kvindesprog.

      I en sprudlende og let tone fra den rutinerede radiovært fik deltagerne en lektion med udgangspunkt i, at det maskuline sprog skærer igennem, mens ”kvindesprog” bøjer af. Det er meget lettere for mænd at skabe konflikter, sagde Adrian Hughes, der blandt sine erfaringer nævnte udsendelsen smagsdommerne med bl.a. ”Blærerøven” Mads Kristensen og præsten og journalisten Sørine Godtfredsen.

      Stemmelejet betyder også noget for budskabet og dets evne til at trænge igennem. Mænds dybe toner kan give en et fortrin sammenlignet med kvinder højere toneleje. Det har betydning ikke alene for modtagelsen af budskabet, men også i høj grad for ligestillingen mellem mænd og kvinder.

      For at understrege sin pointe lagde foredragsholderen forskellige stemmeføringer og tonelejer til forskellige tekster. Dermed demonstrerede Adrian Hughes ikke alene forskellene i budskabet, men også muligheden for forståelse.

      Han afsluttede med en lille quiz, hvor forskellige tekster blev læst op med forskellige stemmer, forskellige tonelejer og forskellige rytmer. Her demonstrerede Adrian Hughes ikke alene sin formidable evne til at tale i forskellige tonelejer og rytmer, men også sin pointe. Kun i ca. halvdelen af teksterne gættede publikum, om teksterne var skrevet af en mand eller en kvinde.

       

       

      Misinformattion og konspirationsteorier

      Mads Vestergaard, der netop har afleveret sin Ph.d. om konspirationsteorier, berettede levende og særdeles interessant krydret af sin enorme research og viden. Foto: Annette Hartung

       


      Veteranklubbens møde tiltrak knap 80 medlemmer. Forfatter og filosof Mads Vestergaards
      enorme viden om konspirationsteorier holdt tilhørerne fangen.

      Den oprindelige plan til mødet i Veteranklubben den 22. februar 2022 var, at forfatter og filosof Mads Vestergaard allerede for halvandet siden skulle holde foredrag over emnet ”konspirationsteorier”. Planlagt dato var nemlig ugen inden præsidentvalget i USA i slutningen af oktober 2020, hvor Donald Trump kandiderede til genvalg som præsident. Trump var i sin præsidentperiode gentagne gange kritiseret for påstået misinformation på tv, i sine taler og den endeløse række af daglige korte tweets på facebook.

      Mads Vestergaard skulle dengang komme med sit bud på baggrunden for Donald Trumps tiltagende udbredelse af misinformation og konspirationsteorier skabt og udviklet i en digitaliseret verden, hvor algoritmerne både påvirker og løber om hjørner med os. Som bekendt blev Donald Trump ikke genvalgt til præsidentembedet… og som bekendt blev hans adgang til twitter og facebook blokeret.

      Digitale strategier
      Misinformation, konspirationsteorier og digitale strategier, som ikke nødvendigvis er misinformation, udvikles og planlægges af virksomheder, politikere, økonomier osv. til påvirkning af os og vore handlinger samt beslutninger, sagde Mads Vestergaard. -Det hele ruller ind over os hele tiden – og ofte så elegant præsenteret, at vi slet ikke opdager det. Men vi påvirkes uden at vi opdager det.

      Mads Vestergaard, der netop har afleveret sin Ph.d. om konspirationsteorier, berettede levende og særdeles interessant krydret af sin enorme research og viden om, hvordan vi dagligt bliver bombarderet med uigennemskuelige algoritmer til at styre vores meninger og beslutninger. Og hvad hensigterne er, for at opnå en bestemt information og viden. Planlagte ”informationer”, der kan påvirke os mennesker til blandt andet at mene noget bestemt. Hans foredrag handlede om sand og falsk information suppleret med tegninger og billeder på det store lærred – naturligvis flere af dem manipuleret. Et af dem var et manipuleret foto – en selfie, hvor Angela Merkel står sammen med en formodet terrorist foran Brandenburger Tor i Berlin. Donald Trump havde bl.a. et tweet fra 2012 hvor han erklærer menneskeskabte klimaforandringer for et kinesisk fupnummer opfundet for at ødelægge USAs konkurrenceevne.

      Jorden er flad

      I de senere år er skeptikerne også begyndt at melde sig også i koret, hvor mistilliden til viden-institutionerne bliver for dyb. Det er bl.a. udgangspunktet på en voksende bevægelse ”Flat Earth Society”, som argumenterer for at jorden er flad. Bevægelsen insisterer, at når folk tror, at jorden er rund, er det et resultat af løgne og billedmanipuleret globus-propaganda skabt af NASA. NASA beskyldes ovenikøbet for at have bestukket samtlige astronauter til at gå med på bedraget og lyve for offentligheden. Det ledsagende billede fra bevægelsen viste et kort over jorden. Antarktis

      er ikke en pol på en globe, men blev præsenteret som en bred hvid isring – en høj uoverstigelig mur – der omkredser den flade jordskive.

      Lige nu
      Konspirations teorier og mulig politisk misinformation ligger ikke på den lade sige. Slet ikke lige nu, hvor den russiske præsident Vladimir Putins politiske ageren omkring Ukraine har skabt politisk åndenød i den europæiske og amerikanske kreds af politikere.
      ke

      Foto: N. Ifversen

       

       

       

       

       

       

                                           

       

       

      Journalistveteraner mødte Ulla Terkelsen

      Ulla Terkelsen holder foredrag i Journalisternes veteranklub. Foto. Peter Høvring.

       

      Underholdende, charmerende og med en utrolig viden gav TV 2’s rejsende reporter (og tidligere nyhedschef) Ulla Terkelsen 9. februar mere end 160 journalistveteraner en rundtur gennem Centraleuropa. Alt med bestyrelsesmedlem Erik Schnettler ved sin side som moderator.

      Det var som nyudsprungen student og nyforelsket hun rejste med sin kæreste til Polen – han for at studere og for Ulla blev det så også en kærlighed til Polen. Og hun kunne så, på et spørgsmål om et favoritland at slå sig ned i, fortælle at med hjertet ville hun vælge netop Polen, med forstanden Tyskland og med al sin nysgerrighed Ungarn – for det land vidste hun ikke så forfærdelig meget om.

      Men Ulla Terkelsen ved meget, og hun øste af sin viden og nok så interessant af sine meninger om centraleuropæisk historie. Hun fortalte om sit besøg i Katyn i det vestlige Sovjetunionen hvor sovjetiske efter besættelsen af Polen myrdede og begravede knap 22.000 polakker – halvdelen officerer. Et besøg hun også beskriver i sin bog ”Øst for paradis”. En forbrydelse som stadig i dag lever i manbge polske familiers historie.

      Ulla Terkelsen beskrev også de sociale omvæltninger som for eksempel pølsefabrikken i Eberswalde nordøst for Berlin. Hvor der i DDR-tiden var ansat flere tusinde medarbejdere, men snart efter genforeningen var indskrænket til nogle få hundrede.

      Victor Orban i Ungarn, Lov og Retfærdigheds partiet PiS i Polen, situationen i Ukraine og russisk selvforståelse og den svenske diplomat Raoul Wallenbergs forsøg på at redde ungarske jøder under 2. verdenskrig. Meget kunne hun fortælle og fortjente den store applaus.

      Ulla Terkelsen med bestyrelsesmedlem Erik Schnettler ved sin side som moderator.. Foto. Peter Høvring.

       

       

      Visionær organist med luft under tangenterne

      Journalisternes veteranklub besøger Frederik Magle i Sankt Pauls kirke, hvor han fortæller om sit musikalske liv og karriere. Her ved orglet. Foto: Peter Høvring.

       

      Organist og komponist i Sankt Pauls Kirke, Frederik Magle
      fortalte og spillede,
      og du får links til musikken.

      Han blev omtalt som vidunderbarn og han har spillet musik hele sit liv. Han spiller både orgel og flygel og har komponeret en lang række værker lige fra strengt klassiske til rap-musik, fusionsværker samt crossover mellem klassisk, fanfarer og andre musikgenrer. Som udøvende musiker har han opnået et ry som en orgelvirtuos, der “kaster sig selv og kirkeorglet” ud i mere eksperimenterende projekter – ofte med improvisation – grænsende til electronica, jazz og andre ikke-klassiske genrer. Navnet er Frederik Magle – organist, komponist og pianist.

      Frederik Magle havde den 25. januar inviteret Veteranklubbens medlemmer til koncert-møde i sin kirke, hvor han berettede om sit helt utroligt alsidige liv i musikkens tjeneste krydret med spil af egne kompositioner både på kirkens store Steinway flygel med tangenter af elfenben og kirkens brusende orgel.

      I 2017 blev Frederik Magle ansat som organist og komponist ved Sankt Pauls Kirke i København. Stort set hele livet har for den 44-årige organist været dedikeret til musikken – måske lige undtaget en kortere periode som lille dreng, da han ikke rigtig vidste, om han skulle koncentrere sit talent og vælge tegnekunsten.

      Vidunderbarn
      Fra 6-års alderen blev han undervist i klaverspil, nodelæsning og musikteori. Som 16-årig blev han optaget på ikke én med hele to hovedlinjer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium – komposition og orgel. Men efter halvandet år indså han, at han havde gabt over for meget. Han tog springet og blev freelance.
      Det har han aldrig fortrudt.

      Allerede på det tidspunkt blev han anset som lidt af et vidunderbarn – et udtryk han ikke er særlig vild med, men accepterer. For Frederik Magle var virkelig et vidunderbarn, der siden har vist sit talent med stor alsidighed i sine kompositioner. I sin tidlige ungdom væltede opgaverne bare ind til ham. Han skrev orkesterværker, kantater, kammermusik og soloværker og kompositioner for orgel og meget mere. Han arbejdede på kryds og tværs af genrer og komponerede pop og rapmusik, musik til film, teater og meget mere.

      Lammet af stress
      Frederik Magle fortalte om sine kompositioner og værker – og lagde ud med en fantasi over Bachs toccata fuga i d mol transskriberet til flygel. Han komponerede på stedet en lille melodi over ”I østen stiger solen op” efter et ønske fra en af veteranerne. Og senere gav han den fuld gas på orgelet med Charles-Marie Widor: Toccata fra den 5. orgelsymfoni.

      Gennem flere år lykkedes alt. Opgaver kom i en lind strøm. Han komponerede og havde gang i flere opgaver samtidig. Det hele gik over stok og sten, indtil han en dag i 2008 blev ramt af stress og lå total lammet ramt af usikkerhed og angst. I flere måneder var han fuldstændig passiv uden at kunne foretage sig noget. Ligesom journalister kan blive ramt af skriveblokering, blev Frederik Magle ramt af en langvarig kreativ blokering. Men langsomt rejste han sig igen – nu med en ny erkendelse.

      ”I dag har jeg lært og kan agere med usikkerheden. Jeg er i stand til tøjle frygten. Nu er jeg mindre angst og jeg evner at ’sætte mig selv fri’ i mit arbejde!”

      Foto: Peter Høvring.

      Frederik Magle har bevæget sig vidt omkring som komponist og har skabt mange værker i forbindelse med lige så mange opgaver af forskellig karakter. Han har fået opgaver, der skulle være færdige hurtigt. Han har arbejdet dag og nat for at kunne levere. Og han kan lide det. Det fremgik tydeligt i mødet med ham.

      ”Når jeg arbejder med nye kompositioner, oplever jeg af og til, at der midt i det hele pludselig dukker noget op – en lille stykke melodi eller et tema fra tidligere. Det sker også, at jeg ’hører noget’ i mine drømme om natten. Derfor har jeg altid en blok liggende ved siden af mig, så jeg kan skynde mig at skrive noderne ned.”

      Igennem årene har Frederik Magle modtaget bestillinger fra kongehuset. Bl.a. spillede han orgel ved Prins Nikolais dåb i 1999 i Fredensborg slotskirke og ved Prins Felixs’ dåb i Møgeltønder Kirke. Han komponerede en symfonisk suite ”Dance Macabre Cantabile” til Prins Henriks digtsamling Cantabile, som skulle være spillet til prinsgemalens 70-års fødselsdag. Men coronaen kom i vejen, så det blev først opført til hans 75-års fødselsdag. Til Dronning Margrethes 80-års fødselsdag i april 2020 komponerede Frederik Magle ”Det Kongelige Kapels Fanfare”. Det var en bestilling af Det Kongelige Teater til dronningen. Fanfaren skulle have været uropført ved en gallaforestilling på Det Kongelige Teater. Men grundet corona-nedlukningen blev den i stedet indspillet hjemme hos orkestrets blæsere hver for sig, optaget på deres mobiltelefoner og derefter klippet sammen af teatrets teknikere til en version, som Dronningen fik overrakt på cd.

      ”Det allerbedste ved den opgave var, at det var Det Kongelige Kapels egne musikere i blæsersektionen – som spurgte mig – og ikke at en eller anden chef ”ovenfra” havde bestilt fanfaren, ”fortalte Frederik Magle. Han husker det, som en af de bedste anerkendelser, han har fået.

      Frederik Magle har også komponeret en fanfare for to trompeter og orgel over salmen “Den yndigste rose er funden”, der blev uropført i Sankt Pauls kirke i København første søndag i advent 2017 i forbindelse med fejringen af kirkens 140-års jubilæum og genindvielsen af kirkens tårn. Værket er også en hyldest til hans mor, skuespillerinden Mimi Heinrich, som han mistede samme år i maj. Senest har Frederik Magle komponeret musikken til Fanfare and Anthem “Skyward”, da det første danske F-35 blev overdraget til Danmark via en “Rollout” ceremoni på Lockheed Martin fabrikken i Texas 7. april sidste år.

      Højmesse i Peterskirken
      Efter Veteranklubbens møde i Sankt Pauls Kirke og på vej ud af kirken ærgrede det Frederik Magle, at han glemte at fortælle denne lille orgel-historie. Så der kommer her:
      ”Da jeg engang besøgte Rom og Vatikanet var jeg i Peterskirken, hvor jeg i 1 ½ – 2 minutter fik lov til spille på orgelet i Peterskirken. Vatikanets daværende cheforganist Jim Göttcher hørte mig, og han inviterede mig til at spille til den højmesse den efterfølgende søndag. Det var en stor oplevelse, – især da jeg fik en stående invitation til at spille ved højmesser i Peterskirken!”
      ke

      Links til musik af Frederik Magle:

      Fanfare for to trompeter og orgel “Den yndigste rose”

      Det Kongelige Kapels Fanfare (mobiltelefon-udgave):

      Det Kongelige Kapels Fanfare (live-uropførelse. Den “flotte” version):

      Danse Macabre fra Cantabile suite (kun lyd, må godt offentliggøres)

      Fanfare and Anthem “Skyward” (Himmelvendt):

      Johann Sebastian Bach: Toccata og Fuga i d-mol, BWV 565 transkriberet for flygel:

      ###

      Foto: Peter Høvring.

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Jubilæumsjulefrokost 2021

      Journalisternes Veteranklubs
      jubilæumsjulefrokost
      i Pejsesalen ved KB Hallen
      den 30.november 2021

      Her nogle foto fra festligheden

      Foto: Finn Hillmose

      Veteranklubbens formand Nikolaj Ifversen starter festlighederne.

      Der var godt fyldt op i Pejsesalen ved K.B. Hallen, Restaurant Granen.

      Det meget smukkere lokale med Sikker Hansens elegante vægmalerier blev beundret.

      Der var ro og orden, da veteranerne gik til den fine buffet.

      – Og der var rigeligt til alle.

      Skuespilleren Flemming Jensen stod for underholdningen, et muntert humoristisk indslag.

      Journalist og politiker, mangeårigt medlem af foreningen, Tove Smidth holdt tale om foreningen.

      Der lyttes.

      Veteranerne var glade for at kunne mødes og mange fik sig et god snak.

      Peter Kay satte sig til klaveret for at lægge toner til den omdelte sang.

      Til den omdelte sang,, som var forfattet af flere medlemmer fortalte formanden lidt om begivenheder i verden og i journalistveteraners tid gennem de 40 år.

       

      Herunder fotos af Bent Paulsen

      Flemming Jensen i hopla.

      Når man ser det lidt fra oven.

       

      Den festlige sang, samlet og layoutet af Peter Kay.
      Klik på billedet for at se sangen lidt større.

       

      Journalistikken
      kan blive bedre
      – og det er den nok
      også på vej til at blive.

      Det var det gode budskab Kurt Strand bar ind i forsamlingen af gamle journalister da Veteranklubben holdt møde 26. november.

      Kurt Strand brød sig ikke specielt om udtrykket ”konstruktiv journalistik”.

      Kurt er for tiden ”journalism fellow” på Constructive Institute ved Århus Universitet – det var det journalistiske forskningscenter som Jyllands-Postens og siden tv-nyheders tidligere chef Ulrik Haagerup tog initiativ til og som i dag er et anerkendt center. Deres hjemmeside er: https://constructiveinstitute.org.

      Kurt Strand brød sig ikke specielt om udtrykket ”konstruktiv journalistik” fordi det kan have en tone af noget ukritisk eller ligefrem positivt overfor de historier som medier tager op.

      Den konstruktive journalistik søger hen mod at få en debat og en journalistik i al almindelighed videre end det konfrontatoriske. En debat mellem f.eks. to politikere kan ganske vist være vældig underholdende hvis man som journalist søger efter uenighederne. Men det kan jo tænkes at læsere, lyttere eller seere bliver bedre orienteret hvis man søger efter det de kan være enige om. Alt for ofte angler medierne efter uenighed i stedet for det som gør os mere vidende og måske klogere. I debatten skal man ikke angle efter enighed, men derimod søge respekt for uenigheden.

      Kurt Strand mente at der er tegn på en revision af den journalistiske tilgang til det stof som skal behandles. Han fremhævede blandt andre Midtjyllands Avis og TV2 Fyn. Også BBC arbejder med den konstruktive journalistik i podcasten ”People fixing the world”.

       

       

      Fra Slotsholmen til besættelsestiden og Blegdamshospitalet


      Veteranklubbens årlige bogcafe 18. november kom vidt omkring med besøg af hele fire spændende forfattere, der hver på sin måde har skrevet bøger om fortiden, som på fineste vis sætter nutiden i perspektiv.

      Javel Fru minister…

      Den tidligere farverige og stormomsuste departementschef Peter Loft, har meget apropos skrevet en ny bog med titlen ”Efter Stormen”. Peter Loft tager udgangspunkt i balladen om Helle Thornings skattesag med fokus på 30 års udvikling i Skatteministeriet – om topembedsmænd, som langsomt har bevæget sig fra at være den faglige garant mod en politiserende og ikke-faglig tilgang. Præcis som vi oplever udviklingen i dag med Minkskandalen og statsministeriets omdiskuterede departementschef Barbara Bertelsens SMS’er.

      Og hvorfor er det gået sådan? Jo, ifølge Peter Loft, skyldes det flere ting; pressen og sociale medier fylder meget mere end for 30 år siden. Og de fleste departementschefer, som ansættes i dag, er blanke rent fagligt men dygtige til politisk rådgivning. Målet helliger midlet. Der var f.eks. ikke mange, der kerede sig om den faglige proces i minksagen – det handlede kun om at nå målet. Det politiske mål er blevet ”top of mind”.

      Spionernes hemmelige verden

      Med bogen ”Storfyrstinden” tager forsker i efterretningsvirksomhed og forfatter Trine Engholm Michelsen os tilbage 2. verdenskrig, besættelsestiden og de danske spioners verden. Om hovedpersonen Jutta Graae – en af tidens mest betydende, men også mest anonyme frihedskæmpere. ”Hun vidste det meste, men tav med det hele”. Jutta Graae, tidligere au pair-pige og bankassistent, kæmpede for, at de daværende danske politikere nedjusterede deres venskabelige samarbejdsrelationer til Nazityskland og i stedet styrkede samarbejdet med den britiske efterretningstjeneste i krigens første år. Så Danmark endte med at vælge den ”rigtige” side i 2. verdenskrig og ikke blot blev en slags ”Hitler-vedhæng”.

      Miraklet på Blegdammen – om polioepidemien

      En grå regnfuld dag i 2019 mødtes to journalister på en cafe i København for at ”boble” – resultatet blev til bogen ”Miraklet på Blegdammen” om den fantastiske historie bag polioepidemien i 50erne. Journalisterne Henriette Bendix og Preben Lund har dykket ned i historierne bag epidemien, som ramte især børn og unge. De blev indlagt på det gamle Blegdamshospital, hvor man kun havde en eneste primitiv jernlunge – så nogle af de små patienter måtte dø, fordi der ikke var jernlunger nok til alle.
      Men en ung dansk anæstesilæge, Bjørn Ibsen, fandt en metode til at hjælpe patienterne til at kunne trække vejret – en metode, som dengang blev kaldt et medicinsk mirakel. På den måde overlevede mange af de lammede patienter. Metoden blev udbredt til resten af verden – og siden efterfulgt af det næste mirakel – vaccinen mod polio.

       

       

      Over 100 veteraner
      til foredrag om pesten

      På et punkt havde Hanne Vibeke Holst forregnet sig. Hun havde kun taget syv eksemplarer af bogen med. De blev revet væk og flere måtte gå forgæves. Foto: Marianne Leth.

       

      Der var stort fremmøde – vistnok det største i Veteranklubbens nyere historie – da forfatteren Hanne Vibeke Holst forleden i Bethesdas store festsal fortalte om sin roman ”Som Pesten”, der som en profeti ramte Danmark for fire år siden og nærmest i detaljer gjorde rede for alle de trængsler, vi hidtil har været igennem personligt og som samfund.

      Ideen til bogen udsprang ifølge forfatteren af et ønske om at skrive en ny stor roman, efter at hun havde fuldført romanen om sin far ”Store Knud” om forfatteren Knud Holst og deres slægt. Men hvad skulle hun kaste sig over.

      — Jeg elsker historier om vores samtid og arbejdede længe på forskellige emner, bl.a. ”big pharma” om medicinalindustrien og dens umådeholdne indtjening, fortalte Hanne Vibeke Holst.
      Det viste sig dog at være svært at grave rigtigt ned i emnet og få sat personer på og forholde sig til det meget lukkede miljø omkring industrien og dens forhold. Ved et tilfælde kom Hanne Vibeke Holst i forbindelse med en dansk FN-ansat, der vidste noget om epidemier og pandemier og arbejdede for WHO i Geneve. Hende besøgte jeg og sagde lidt frejdigt: ”Jeg vil gerne se på en pandemi.” Hun svarede, at WHO bare ventede på, at der skulle komme en 100-årshændelse som influenzaepidemien, ”Den spanske syge”, som netop i de år var 100 år siden.
      -”Her i WHO siger vi ikke ”HVIS den kommer, men NÅR den kommer”, sagde hun, og da jeg netop havde tænkt en del på den spanske syge, faldt alt på plads. Det er ikke altid, man ved, hvorfor man tror på noget, der skal komme i fremtiden.
      Romanen kom til at handle om de mennesker, der er ansat bl.a. i FN-systemet, om samfundet og dets reaktioner. Om sammenhængskraften og om at have de samme tanker om frygt og overlevelseskraft.
      -Jeg er optaget af fællesskabet og spørgsmålet, om vi kan vende tilbage til tiderne, som de var før pandemien.
      Midt i skriveprocessen fik Hanne Vibeke Holst en brystkræft diagnose. Hun blev opereret med udskød den efterfølgende strålebehandling.
      -Det viste sig meget heldigt, for nærmere undersøgelse har vist, at strålebehandling ikke har nogen virkning for den kræftform, jeg har, fortalte hun.
      Aktuelt er hun meget kritisk overfor den danske presse, som er mere optaget af at ”finde hår i suppen” end at deltage i den understøttelse af myndighedernes bestræbelser på at få samfundet til at køre.
      -For eksempel synes jeg, der er helt forkert at tale om en ”minkskandale”. Det er jo ikke en skandale. Minkavlerne har jo fået kompensation, og det var nødvendigt at gøre på det tidspunkt.

       

       

       

      Tæt på statsministeren

      Med til mødet havde Anne Sofie Kragh bogen om Mette Frederiksen – eller rettere en stor rullekuffert fyldt med bøgerne. Og de blev revet væk.

       

      Det er vist aldrig set før at en journalist har været så tæt på en statsminister gennem et helt år – og ovenikøbet det første år som regeringschef. Men det var Anne Sofie Kragh, da hun fik chancen for at følge Mette Frederiksen.

      De udfordringer, chancer og problemer ved at komme så tæt på landets mest magtfulde politiker, fortalte Anne Sofie Kragh om ved et stærkt velbesøgt møde i Veteranklubben 28. oktober.

      Som den diskrete og absolut umælende observatør siddende i et hjørne af kontorer og mødelokaler fulgte Anne Sofie statsministerens gøren og laden. Hun fortalte om de mange friheder hun fik undervejs i sit arbejde som mundede ud i bogen ”Det første år”. Hun følte ikke at hun blev begrænset i sit arbejde med at følge Mette Frederiksen, men hun blev sjældne gange bedt om at blive udenfor døren. Og hvad der på sin vis imponerede hende, var Mette Frederiksens evne til at sondre mellem det private og det professionelle.

      Anne Sofie Kragh er vant til at omgås statsministre. Faktisk hele fem tidligere: Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen som fortalte om det at være statsminister. Det blev både til en bog og fire tv-udsendelser som hun lavede sammen med Michael Dyrby. Og så som det seneste bogen om Mette Frederiksens første år.

       

       

       

      Munter tur nedad journalistens Memory Lane

      Erik Schnettler fortæller om sine oplevelser gennem en lang journalistisk karriere.
      Foto: Nikolaj Ifversen.

      Det var noget af en skuffelse da det viste
      sig at B.T.’s chefredaktør havde taget fejl af det aftalte tidspunkt for Veteranernes møde 5. oktober.

      Knap et halvhundrede interesserede medlemmer var mødt for at høre Dyrby fortælle om avisens genoplivning af lokalredaktioner rundt omkring i landet.

      Skuffelse? Javist! Men som det så ofte sker:
      Sorg blev til glæde vendt.
      Efter at formanden havde trådt vande en lille halv times tid tog vort bestyrelsesmedlem Erik Schnettler efter opfordring over for at fortælle om oplevelser gennem en lang journalistisk karriere. Og han lagde majestætisk ud:
      ”Det har altid været en fornøjelse at møde dronningen. Hun er vidende, hun har humor, hun er politisk velorienteret og hun er skarp”, fortalte Erik Schnettler som flere gange har mødt dronning Margrethe i forbindelse med optagelser til tv-programmer. En af gangene hvor han var sammen med dronningen og der var en pause i optagelserne, opdagede han at hun kiggede rundt i lokalet i de statelige omgivelser for at lede efter et askebæger. Umiddelbart kunne Erik ikke få øje på andet end en mindre, men sikkert meget fin Ming-agtig skål, som han tog, gik hen til dronningen og sagde, at skålen nok ikke var et askebæger.

      ”Hvis man kan drysse aske i den, så er det et askebæger!” lød dronning Margrethes lakoniske kommentar.
      Generøst og med fin, underspillet humor øste Erik Schnettler anekdoter og oplevelser med kendte personer, kunstnere og koryfæer i bladverdenen.
      Men det blev ikke derved. Snart meldte andre veteraner sig med sjove oplevelser og anekdoter fra journalistikkens verden – og det fra Aalborg Stiftstidende til B.T. (absolut før Michael Dyrbys tid).

      Det blev en rigtig god eftermiddag i vort eget selskab.
      ke

      Formanden, hvad han er god til, træder i vande en lille halv times tid, tiden skulle jo gå med noget.
      Foto Bent Paulsen.

       

       

       

       

       

       

       

       

      Ytringsfrihed er undtagelsen
      – ikke reglen

      Foto: Peter Høvring

      Da Flemming Rose som kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands Posten i september 2005 stod bag avisens 12 relativt uskyldige Muhammed tegninger, kom der ud af en tilrettelagt diskussion om ytringsfrihed en sand byge af livsfarlige beskyldninger mod ham og tegnerne. En reaktion der viste sig som en kæmpe international kulturkløft, der indeholdt krænkelser og masser af alvorlige internationale trusler mod ytringsfriheden.

      Flemming Rose var den 22. september gæstetaler i Journalisternes Veteranklub, hvor han berettede om sine personlige oplevelser efter publiceringen af de ’famøse’ tegninger og den betydning de har haft for ytringsfriheden i dag. Samt hvad hele sagen har betydet for ham personligt, for tegnerne og for os danskere, der lever i et demokratisk land med ret til frit at ytre vore meninger. Flemming Rose har siden offentliggørelsen af tegningerne måtte leve med politibeskyttelse. Men mælet og sine meningers mod har han ikke mistet.

      Flemming Rose blev efter offentliggørelsen af de 12 Muhammed-tegninger kendt og hadet af mange i hele verden. Men gennem årene har han været en international anerkendt fortaler for ytringsfrihed og har holdt foredrag, været citeret i internationale medier og deltaget i debatter i det meste af verden. Selv om Flemming Rose hylder det frie ord og er en meningsdanner, erkender han, at det går den forkerte vej med ytringsfriheden.

      -Hvad er mit eget syn på ytringsfriheden gennem de seneste 15-16 år, og hvad har jeg lært? var det retoriske spørgsmål, han stillede sig selv. -Et centralt punkt hvor jeg har revideret min opfattelse er, at opbakning til ytringsfrihed i dag er meget begrænset. Ytringsfrihed er nem, når den ikke har en pris. Men lige så snart, der er en pris at betale og det koster noget at sige sin mening, er opbakningen meget lille. Det er gået op for mig, at ytringsfrihed snarere er undtagelsen end reglen!

      -Idéen om ytringsfrihed er den mest succesfyldte originale idé. Men på den anden side er ytringsfrihed samtidig en paradoksal idé. Man er mest tolerant overfor sin egen ytringsfrihed. Når det gælder andres, er det en helt anden sag.

      Flemming Rose mener, at ytringsfrihed ikke er et naturgivet men snarere et spørgsmål om kultur.  Det vil sige, at det er et spørgsmål om uddannelse og træning, hvor vi har lært hvor man tester de grænser, der findes. Vi skal lære at leve livet og samtidig vide, at ytringsfrihed ikke er naturlig.

      Ytringsfriheden er et vigtigt instrument til at håndtere mangfoldigheden, og som ofte i multikulturelle samfund er ytringsfrihed en kæmpe udfordring. Det er enormt svært at leve side om side med folk, der mener noget helt andet. Her er tolerance alfa og omega.

      -I min bog betyder tolerance, at man lever sit liv side om side med andre uden at gribe til vold og forsøger at undgå konflikt. Men det kræver både gode manerer og selvcensur, hvis man har lyst til at udtrykke noget – ikke på grund af eventuelle konsekvenser, men fordi man ønsker at udtrykke sin mening. Selvcensur er usynlig og handler ofte om frygt. Med tolerancen er vi i Danmark alligevel nået en del længere i andre lande.
      ke

      Om Flemming Rose

      Flemming Rose, 63 år, er en aktiv samfundsdebattør. Han har studeret russisk, er russisk gift og var tidligere korrespondent i Moskva og Washington for Berlingske Tidende og korrespondent i Moskva for Jyllands Posten. Desuden har han skrevet en række bøger og har modtaget flere fornemme priser og været nomineret til bl.a. Nobels Fredspris. Flemming Rose ’er slet ikke uddannet journalist’ som han selv fortalte. Han er netop blevet ansat som redaktør på Frihedsbrevet – den spritnye nyhedsbrevtjeneste – som bevidst har fravalgt statsstøtte ud fra ønsket om at være en fri og uafhængig presse.

       

       

       

      Generalforsamling 2021

      Formanden Nikolaj Ifversen beretter, at bestyrelsen er i fuld gang med at tilrettelægge mødeprogrammet for efteråret.

      Veteranklubben skruer op for dampen

      40-års jubilæet bliver til et 41-års jubilæum – og til næste år bliver der måske tid til en tur til Shakespeares fødeby, Stratford-upon-Avon.
      Den lod vente på sig, årets generalforsamling. Endnu inden mundbindet var faldet, havde ca. 30 journalistveteraner 8. juni fundet vej til Bethesda for at høre bestyrelsens beretning for det mærkeligt stille år med Covid-19.

      Palle Hermund som dirigent.

      Med Palle Hermund som dirigent kunne formanden, Nikolaj Ifversen, berette at bestyrelsen er i fuld gang med at tilrettelægge mødeprogrammet for efteråret –blandt andet det lovede møde med forfatteren Hanne Vibeke Holst. Og der vil være flere gamle aftaler som skal støves af. 40 års festen blev ikke til noget sidste år, så nu bliver det en 41 års fest. Et lille eksklusivt udvalg arbejder på at få et godt arrangement i stand.

      Og der bliver kigget længere frem – helt til forårets 2022, hvor vores medlem Egon Clausen (mester for succesen med en uge på Jaruplund Højskole i marts sidste år) er i gang med at organisere en tur til Stratford-upon-Avon. Den vil være speciel tilrettelagt for Veteranklubben og byde på indhold man ellers ikke vil kunne købe sig til. Det bliver ikke en tur som specielt vil handle om William Shakespeare, en man ville dog være et skarn om ikke man gav ham en tanke når nu man er i hans fødeby.

      Formanden indledte sin beretning med at minde de af vore medlemmer som er døde siden seneste generalforsamling. Det er: Bodil Albeck-Larsen, Hans V. Bischoff, Aage Büchert, Kurt Egholm, Jutta Ella Larsen, Kirsten Agernæs Mogensen, Jørgen Ørsted Nielsen, Hans Jørgen Poulsen, Rolf Poulsen og Anker Tiedemann.

      Og formanden takkede Annette Hartung og Erik Schnettler, som har lagt et kolossalt arbejde i Teaterkredsen. En opgave som kan være næsten uoverkommelig med fremskaffelse af billetter, fordelingen og betaling af dem.

      En tak lød også til Finn Hillmose. Ikke mindst for arbejdet med at tage hånd om klubbens hjemmeside. Og en stor tak til Mette Eeg som fra sin plads på Kreds 1 kontor i forbundet sørger for, at alt hvad vi finder på sendes direkte ud til medlemmerne. Endelig skal takken også gå til formanden for Kreds 1 for stor generøsitet med økonomisk støtte. Tak til kredsens formand Frederik M. Juel.

      Kassereren Annette Hartung fremlagde det reviderede regnskab.

      Regnskab
      Kassereren Annette Hartung fremlagde det reviderede regnskab, som på forhånd var udsendt til medlemmerne. I dag har Journalisternes Veteranklub 312 medlemmer mod 327 det foregående år, og som har betalt kontingent à 200 kr. i alt 62.000 kr. Overskud fra ugearrangementet til Jaruplund syd for grænsen var 12.000 kr. Dette beløb går til rejsekassen. I alt indtægter på 74.400 kr. Der har været holdt 7 arrangementer mod 21 det foregående år og holdt 5 bestyrelsesmøder mod 8 i 2019. De samlede udgifter til arrangementer har beløbet sig til 38.000 kr. Formue Danske Bank ultimo 2019 inkl. rejsekassen 63.297 kr., årets resultat blev 29.254 kr. Indestående ultimo 2020 92.551 kr.

      I forlængelse af regnskabet fortalte Erik Schnettler om teaterkredsens arbejde.

      Teaterkredsen
      I forlængelse af regnskabet fortalte Erik Schnettler om teaterkredsens arbejde. I den forløbne sæson er der udbudt 24 forestillinger, hvoraf jo desværre adskillige blev aflyst, så Annette havde rigeligt at gøre med at betale penge tilbage til medlemmerne. Der er dog lyspunkter, f.eks. har næsten 100 bestilt billet til Grønnegårdsteatrets Holberg-forestilling Jean de France.

      Der har også været god tilslutning til de foreløbig tre biografforestillinger, der er blevet udbudt. Og da foreningen på grund af Corona ikke har haft meget at byde medlemmerne for deres kontingent, har bestyrelsen givet pæne tilskud til, en række forestillinger, så medlemmerne har kunnet få oplevelser for en ret billig penge.

      Teaterkredsen har fået Bodil Kofoed til deltage i udvælgelsen af forestillinger og håber i det hele taget på en noget mere tilfredsstillende sæson uden Corona og andre besværligheder.

      Forslag
      Til punktet: Forslag fra bestyrelse og medlemmer var der ingen forslag fra hverken bestyrelse eller medlemmer. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på 200 kr. om året. Hvilket blev vedtaget.

      Valg til bestyrelsen
      Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg: Karen Fredslund Ellegaard, Peter Kay, Erik Schnettler og Bodil Kofoed. Alle blev genvalgt.
      Terkel Spangsbo blev genvalgt til suppleant, ligesom der var genvalg til bilagskontrollant Niels Peter Arskog og suppleant for bilagskontrollanten Kaj Spangenberg.

      Eventuelt
      Gitte Merrild, nyt medlem af Journalisternes Veteranklub, bad om ordet og spurgte om klubbens arrangementer indeholder elementer af journalistisk karakter. Hertil svarede bestyrelsen at netop det journalistiske indhold havde betydning ved tilrettelæggelsen af arrangementer.

       

       

       

      I biografen med veteranerne

      32 veteraner tog imod tilbuddet om en billig biografbillet til en mesterlig
      film om en modig journalists afsløring af den ukrainske hungerkatastrofe i begyndelsen af 1930erne.

      James Norton som den walisiske journalist Gareth Jones.

      Filmen ”Den sorte jord” er om den walisiske journalist Gareth Jones spillet af James Norton. På eget initiativ og for egne penge tog Jones til Sovjetunionen for at dokumentere hvordan den sovjetiske stat plyndrede de ukrainske bønder for det korn de havde høstet. Formålet var både politisk og økonomisk, og dets frygtelige følger var at ca. fire millioner ukrainere døde af sult.

      Hungersnøden kaldes ”Holodomor”, ukrainsk for “udryddelse med sult”. Ved tilbagekomsten til Storbritannien var der ingen aviser der ønskede eller turde bringe hans reportager. Men da Garthe Jones møde den amerikanske aviskonge Randolph Hearst kommer bliver hungersnøden kendt verden over.

      Kun 29 af FNs lande kalder hungersnøden et folkemord.
      Danmark er ikke blandt disse lande.

      Gareth Jones blev i 1935 under en rejse i Mongoliet myrdet, formentlig af det sovjetiske NKVD

      Gadebillede fra hungersnøden i Ukraine.

       

       

       

       

      Generalforsamling 2020

      De 28 fremmødte veteran-medlemmer overværede vel nok den korteste generalforsamling i klubbens snart 40-årige historie. Fotos: Finn Hillmose.

      Generalforsamling med ændringer

      ”Corona”-generalforsamling i Journalisternes Veteranklub med både forsinkelse og beskedent antal deltagere. Og om fremtiden som et åbent spørgsmål.

      Myndighedernes fordringer om sikkerhed og afstand mod corona-smitte blev overholdt, da Veteranklubben tirsdag den 15. september med måneders forsinkelse endelig holdt den årlige generalforsamling oprindelig planlagt til april. Men det betød også at et indledende foredrag af tidligere generaldirektør i DR, Christian S. Nissen, måtte aflyses – ligesom en lang række medlemmer også valgte ikke at deltage.

      Sven Ove Gade blev
      valgt som dirigent.

      Kort møde
      De 28 fremmødte veteran-medlemmer overværede vel nok den korteste generalforsamling i klubbens snart 40-årige historie. Mødet varede 45 minutter.
         Da klubbens formand, Nikolaj Ifversen, havde budt velkommen, blev Sven Ove Gade som første punkt på dagsordenen valgt til dirigent.

      Klubbens formand, Nikolaj Ifversen
      aflægger beretning.

      Nikolaj indledte sin årlige beretning med at bede de fremmødte om at rejse sig for at mindes de medlemmer, kolleger, kammerater og venner som er døde siden sidste generalforsamling: Jens Bjerre, Niels Henrik Bjørn Pedersen, Gert Smidstrup, Jens Jørgen Kjærgaard, Ole Meisner, Peder Christoffersen og Rasmus Erling Rasmussen.

      Højskole
      ”Siden seneste generalforsamling – og det er godt nok lang tid siden, 3. april sidste år, har Veteranklubben haft 20 arrangementer. Nogle af dem vil jeg godt fremhæve – først og fremmest at vi prøvede noget helt nyt.
      I stedet for en større udlandsrejse tog vi en mindre og ganske anderledes rejse til udlandet – nemlig en lille uge på Jaruplund Højskole. Som I måske husker, spurgte vi i god tid inden, om der overhovedet var stemning for at tage på højskole. Mere end 100 sagde ja – og mange også med tilføjelsen at det var en rigtig god idé.
      Det viste det sig også at være. Takket være et stort forberedende arbejde fra vores medlem Egon Clausen, blev det en helt særlig oplevelse at komme til den smukke højskole syd for Flensborg. Et overordentlig spændende program om Sydslesvig og mindretallene nord og syd for grænsen. Erfaringen med at tage på højskole har indlejret sig hos bestyrelsen.”

      Arrangementer
      ”Nævnes skal også vores udflugt i august sidste år til den genopbyggede KB-Hallen. En fornøjelse at se genskabelsen af den berømte sports- og spillehal. Selv havde jeg stor glæde ved for første gang at se Sikker Hansens vidunderlige vægmaleri med fodboldspillerne inde i huset pejsesal der overlevede branden.”

      Julefrokost
      ”Julefrokosten igen i Skovshoved – hvor der gudskelov var tilfredshed med fiskefileterne. Det var der også ved sommerudflugten til Fyrkroen i Gilleleje, hvor vi vederkvægede os efter besøg på Jægerspris slot. Senere havde vort medlem Terkel Spangsbo sørget for en udflugt til et stykke nu skånsk forhistorie – nemlig atomkraftværket i Barsebäck.

      Vi holdt vi fast ved traditionen med, at Georg Metz og Mogens Bähncke hjalp os med at synge det nye år ind. Også tradition med at kolleger kommer og fortæller om bøger, de har skrevet – denne gang blandt andre Lasse Ellegaard og Thomas Svaneborg om helholdsvis Erdogan og den store milliard skattesvindel i skattevæsenet. Vi fik besøg af blandt andre tidligere juraprofessor Eva Smith, tidligere Ishøj borgmester Per Madsen, kaospilot- og politiker Uffe Elbæk, hofmarskal Michael Ehrenreich samt kollega og tidligere 24syv-radiochef Jørgen Ramskov.
      Som nogen sikkert svagt erindrer, var der valg til Folketinget 5. juni sidste år – og igen kom en af Danmarks Radios markante politiske journalister og orienterede os – denne gang Jens Ringberg.”

      Fremtiden
      Om fremtiden stillede formanden selv spørgsmålet: ”Hvad så nu? Hvad tænker bestyrelsen at stille op med i tiden der kommer?
      Det er som vores interview-emner så ofte siger ”Det er et rigtig godt spørgsmål”
      Vi har i bestyrelsen talt meget om, hvad vi skal gribe og tage fat i. Med ind i alle overvejelser er selvsagt gået den epidemi, som for tiden hærger. Vi er meget bevidste om hensynet til medlemmerne – sandt at sige er vi vel stort set alle i hvad ministrene og professorerne kalder ”risikogruppen”. Jeg føler mig også overbevist om, at det manifesterer sig ved det omfang af deltagelse som kan forventes til arrangementer. Generalforsamlingen i dag havde mindre end 20 tilmeldte inden jeg skrev til Christian Nissen, at vi skulle gemme ham til en anden god gang, når vi kan byde ham et mere talrigt publikum. Det skal absolut ikke være en klage over frameldinger og mindre fremmøde – det forstår vi i bestyrelsen til fulde.

      Jeg beder om forståelse for, at vi i bestyrelsen bevæger os i en skrøbelighed, som gør at vi ikke kan melde troværdigt ud med arrangementer.” 

      Tak
      Nikolaj takkede Finn Hillmose for flittigt at møde op og forevige klubbens sammenkomster og ikke mindst tage hånd om klubbens hjemmeside. Der var desuden tak for arbejdet til Mette Eeg på Kreds 1’s kontor, samt til kreds 1 og kredsens formand Frederik Juel for stor generøsitet med at støtte klubben økonomisk.
      Afslutningsvis kom Nikolaj med nogle personlige bemærkninger: ”Jeg har efter bedste evne søgt at passe formandshvervet, hvad der absolut ikke har været svært. Ovenikøbet har det også været ret sjovt – at det har været sådan kan jeg takke den øvrige bestyrelse for – herlige kolleger, og rigtig gode kammerater.
      Det allervigtigst er dog at sige tak til denne klubs medlemmer. Tak for det altid gode humør I møder med, tak for mange søde ord til os i bestyrelsen og tak for at I er med til at gøre Veteranklubben så god en klub, som den er.”

      Kasserer Annette Hartung

      Regnskab og jubilæum
      Kasserer Annette Hartung oplyste, at regnskabet er sendt ud til samtlige medlemmer sammen med indkaldelse til generalforsamlingen. Hun gennemgik de enkelte punkter, som ikke gav anledning til bemærkninger.

      Formanden kom med en vigtig bemærkning, nemlig at den 12. november er det 40 år siden Journalisternes Veteranklub blev indstiftet – på en Sverigesbåd. Bestyrelsen ønsker at markere jubilæet, men det har sine vanskeligheder grundet corona-pandemiens forsamlingsforbud. Men bestyrelsen overvejer stadig og forsøger at finde en løsning.”
      Formanden opfordrede alligevel medlemmerne til at sætte kryds i kalenderen den 12. november 2020 i håb om en festlig markering af jubilæet.   

      Teaterkredsen
      Om Teaterkredsen oplyste Erik Schnettler, at Annette og han havde udbudt 24 forestillinger, men – desværre igen på grund af epidemien – har måttet melde afbud til flere forestillinger. Der er i alt solgt 550 billetter.

      Forslag og valg
      Der var ikke indkommet forslag fra bestyrelse og medlemmer. Kontingentet blev vedtaget uændret til 200 kr. om året. Nikolaj Ifversen blev genvalgt til formand, ligesom Annette Hartung og Peter Hertz også blev genvalgt. To nye suppleanter var indstillet og valgt: Terkel Spangsbo og Palle Hermund. Genvalgt blev også bilagskontrollant Niels Peter Arskog og suppleant for bilagskontrollanten Kaj Spangenberg.

      Referat: Karen Fredslund Ellegaard

      Bestyrelsen genvalgt.

       

       

       

       

       

       

       

       

      Historisk skrot

      Ja, det er vel hvad Christian den Fjerdes
      gamle bryghus rummer i dag.

      Foto: Finn Hillmose

      Et besøg i ”Kongernes Lapidarium” i Frederiksholms Kanal var Veteranklubbens første arrangement efter en lang sommerferie. Og det blev for knap 40 veteraner en spændende vandring mellem nedslidte, men dog bevaringsværdige marmor- og sandstensskulpturer – bevaringsværdige for så vidt at det med dem for hånden åbner mulighed for at skabe nye fine proteser til erstatning for originalerne.

      Men en enkelt spændende original er der dog, nemlig den oprindelige rytterstatue af Christian den Femte fra Kongens Nytorv. Originalen er gjort i bly, men det er både blødt og tungt. Og det lader sig se – hestens bug hænger så den skræmte figur nedenunder har knæet helt oppe i dyrets tarme mens majestætens scepter er blevet lidt træt og peger mere nedad end oprindelig tænkt.

      Og så er der en hel gipsafstøbning af Salys fornemme rytterstatue på Amalienborg Slotsplads. Som en imperator troner majestæten så smuk og stærk – sådan ville han altså ses. Virkeligheden var overdreven drukkenskab og liderlighed.

      Mere end 350 kongelige skulpturer fra perioden 1500- til 1700-tallet har stået i de kongelige haver, pladser og slotte og kastet glans over kongemagten, indtil tidens tand truede med at udrydde dem.

      Ak ja – sic transit gloria mundi.

      Foto: Finn Hillmose