Moskeer med minareter, der ligner raketter, ses alle vegne i byens skyline ligesom korsene over de katolske og ortodokse kirker. Alle fotos: Finn Hillmose.

28 journalistveteraner til Sarajevo under kyndigt lederskab

Moskeer med minareter, der ligner raketter, ses alle vegne i byens skyline ligesom korsene over de katolske og ortodokse kirker. Fem gange i døgnet lyde muezzinens kalden til bøn, ligesom kirkeklokkerne giver sig til kende flere gange hver dag.
I gaden, hvor vi bor, er der en sær blanding af østens mystik over de små handelsboder og mellemeuropæisk borgerlighed manifesteret ved huse fra 1800- og 1900-tallet, de fleste stadig med spor efter skud og granatnedslag.
Vi er i Sarajevo, byen der i halvfemserne var belejret i næsten 1500 dage, og granathuller og nogle udbrændte ruiner er sporene efter serbiske militsfolks bombardement med kugler og granater af en den værgeløse og i næsten alle henseender uskyldige befolkning. Vi er på rejse i Bosnien-Hercegovina med Journalisternes Veteranklub.
Turen begynder noget stresset med en lang bustur fra København til Billund i sjaskende regnvejr og bidende vind. Så hårdt slår vinden mod bussens frontrude, at vi bliver bekymrede for, om Storebæltsforbindelsen er åben for trafik. Vi kører dog planmæssigt over broen, men skønt vi mærker, hvordan vinden hiver i bussen, når vi sikkert frem til bestemmelsesstedet og kommer i luften med nogen turbulens.
I Tuzla i det nordøstlige Bosnien, hvortil vi ankommer nogenlunde planmæssigt, er dejlig sensommer og lige vejr til at standse op og nyde det. Men nej, vi har stadig ca. tre timers kørsel for os til Bosniens hovedstad Sarajevo, så efter at have forceret det diminutive bagagebånd i den lille internationale lufthavn under ombygning, tager 28 gæster og rejseleder Steen Ramsgaard plads i den moderne bus, der i seks dage skal være vort andet hjem, og kører ud af byen.  Læs resten →

Fotos: Jette Faurschou, Finn Hillmose, Anker Tiedemann og Claus V. Jakobsen

Tekst: Annette Hartung

Lørdag den 28. maj 2016 var Madrid ladet med fodboldspænding, da 36 veteraner/ledsagere landede i byen. Samme aften skulle Real Madrid og Atletico Madrid nemlig spille Champions League finale i Milano. Så byen var sikker på at vinde. Efter indkvartering og aftensmad på hotel Mayorazgo satte de fleste sig foran tv-skærme eller gik i byen for at se kampen. Og der var fuld valuta for pengene, idet kampens 1-1 måtte afgøres ved en straffesparkskonkurrence, hvor Ronaldo scorede det sidste og afgørende mål for Real. Vi troede, at byen ville eksplodere med jubel og tudende bilhorn, men der var forbløffende stille, alt taget i betragtning.

Søndag den 29. maj bød på kulde og regn, men vi fik alligevel en fin formiddagstur til fods med rejsebureauet Best Travels guide, Agnethe Romer, til bl.a. Plaza de Espana, slottet, Plaza Mayor og Puerta del Sol. Eftermiddagen brugte mange til at besøge et eller flere af de fornemme museer: Prado, Reina Sofia og Thyssen-Bornemisza – mens andre slentrede rundt og afprøvede diverse caféer og tapassteder. Om aftenen var næsten hele gruppen til flamenco på La Taberna de Mister Pinkleton, hvor Anker (Tiedemann) havde skaffet os billetter helt tæt på scenen. Det var en flot, intim oplevelse med kun en enkelt danser(inde), flere gode sanger(inder) og en fin guitarist. Alle måtte overgive sig til deres stemningsfulde optræden.

Mandag den 30. maj kørte vi om formiddagen med bus til nogle af byens nyere kvarterer med eksklusive boliger, markante skyskrabere og Bernabeau stadion samt tyrefægterarenaen, hvor en lille gruppe købte billetter til aftenens forestilling. Eftermiddagen var til fri disposition, og igen var det museerne, der fristede. Så vi stødte hele tiden på hinanden foran mesterværker af Goya (bl.a. hans sorte billeder), El Greco, Picasso (Guernica), Velazquez (Las Meninas), Rembrandt,  Miro, Kandinsky etc. Udenfor var det blevet dejligt solskin, så fortovscafeer med kolde drinks gjorde godt.

Tirsdag den 31. maj var der igen tid til slentreture og museumsbesøg, før vi kl. 16 steg i bussen og kørte til Toledo. Her gav chaufføren os en flot tur rundt om byen, der ligger højt på en klippetop, omgivet på tre sider af floden Tajo. Efter at være indkvarteret på Hotel Mayoral kunne vi lige nå at tage rulletrapperne op i den gamle by, hvor Agnethe viste rundt før middagen på hotellet.

Onsdag den 1. juni fik vi en grundigere introduktion til byen af en lokalguide, hvis engelske var ret svært at forstå. Men pyt. Byen, der var det spanske riges hovedstad indtil 1561, blev i 1986 optaget på Unescos verdensarvsliste og er fuld af fine gamle bygninger, præget af maurisk, jødisk og kristen bygningskultur. El Greco boede mange år i Toledo, hvor man kan se talrige af hans værker, bl.a. i kirken Iglesia de Santo Tomé og i den imponerende store gotiske katedral, hvor man i galleriet også finder malerier af Goya, Rubens m. fl. Byen har også to synagoger, der er indrettet til museer. 

Torsdag den 2. juni kørte vi mod syd gennem regionen Castila la Mancha, hvor vi besøgte byen Consuegra med de berømte vindmøller, som Cervantes beskrev i romanen ”El Quijote”. Derefter indtog vi byens fæstning, som der ikke er meget tilbage af, men som har en flot udsigt. Sulten blev rigeligt stillet på en lokal restaurant, før vi trillede til den moderne Bodega (vinproducent), Tierras de Orgaz, hvor kun fire ansatte styrer hele produktionen fra druerne køres ind, til vinen lagres og fyldes på flasker. Den meget søde og vidende unge dame (landbrugsingeniør med speciale i vin), der viste os rundt, blev godt suppleret af Anker, der fremhævede stedets præg af godt håndværk. Efter den store frokost og vinsmagningen, skulle man tro, at det ville være svært at klemme en afslutnings-festmiddag ned. Men nej. Vel tilbage i Toledo, var vi parate til at tage op i byen og nyde flere gode retter til sang, latter og hyggelig snak.

Fredag den 3. juni kunne nogle lige nå at købe ost, skinke og andre souvenirs, før vi tjekkede ud og tog kurs mod lufthavnen efter en tur uden væsentlige uheld og med en rigtig god stemning.                                      AH

Indtryk fra en spændende og indholdsrig veteranrejse til Estland, Letland og Litauen fra 26. maj til 1. juni 2015

Tirsdag: Vi fløj til Tallin, Estlands hovedstad. Estland var et absurd overvåget samfund i sovjettiden, hvor KGB holdt øje med alt og alle. Agenterne opholdt sig på den ”ikke-eksisterende” 23. etage af et stort hotel i byen. Officielt havde hotellet kun 22 etager, men bag en dør, hvor der var maskinrum, kunne KGB-agenterne holde øje. Hele 60 værelser var udstyret med hemmelige mikrofoner, og hvis en af de ganske få turister i sovjettiden lejede en bil med chauffør, kunne man være sikker på, at manden bag rettet var agent. De ansatte på hotellet blev også overvåget, og der fandtes lister med uønskede medarbejdere. Museet virker i dag som et absurd teaterstykke.
(Læs videre på side 2)

Foto: Claus V. Jakobsen

Sensommerrejse til Helsingfors og Sydfinland
”Overraskende dejligt”

”Jeg havde slet ikke forestillet mig, at der var så dejligt i Finland”, udbrød en af deltagerne i Veteranklubbens rejse til Helsingfors fra 1. til 5. september 2013, og hendes overraskelse deltes af de fleste af de 27 journalistveteraner, der havde meldt sig til turen.

”Det var den skønneste sejltur, jeg nogen sinde har været på”, supplerede en anden deltager, da vi gled gennem skærgården mod Helsingfors med det gode veteranskib ”J. L. Runeberg” på en tre en halv times sejlads fra provinshavnebyen Borgå 80 km østpå.

Og det var et eventyrligt dejligt møde med Sydfinlands natur og kultur. Den bagende sol glitrede i Finskebugtens blide dønninger. Birk og fyr spejlede sig i bugter og vige, hvor sommerhytter og saunaer skimtedes mellem træer og klipper. ”Det er sådan, Finland skal præsentere sig for besøgende”, erklærede finlandselsker og rejseleder Morten Schønberg opløftet, da vi for tredje dag i træk oplevede skyfri himmel og temperaturer som på en hed dansk sommerdag.

Programmet var pakket med let hånd og god tid. Byrundtur i det arkitektonisk skønne Helsingfors, hvor arkitekt Carl Ludwig Engells nyklassicistiske domkirke troner konditoragtigt over Senatstorvet. Banegården og talrige andre bygninger i jugendstil, klippekirken sprængt ud i grundfjeldet på Tempelpladsen, Sibeliusmonumentet og kulturcenteret Hanaholmen, hvor vi fik en letforståelig indføring i Finlands nutidige situation med hovedvægt på de problemer, tosprogetheden stadig giver.

Der var tid til at gå på kunstmuseum og i superboghandel på egen hånd, og den kyndige rejseleder gav os det fine tip at se byen ovenfra i solnedgangstimen fra cafeen øverst i det høje tårn på et af hotellerne. Der var også tid til at besøge det brogede marked på ”Salutorget” ved havnen og til at slentre på den brede, træbevoksede Esplanade-boulevard, der forbinder havnen med Mannerheimvägen.

Et højdepunkt blev udflugten til fæstningsøen Sveaborg fra midten af 1700-tallet. Den ligger i udmundingen fra Helsingfors havn kun et kvarters sejlads fra Salutorget og rummer både massive skanser med kanonstillinger, eksercerpladser, kaserner og nutidig boligbebyggelse samt museer og restauranter og sågar en museums-ubåd. Et enestående miljø, der for længst og fuldt berettiget er kommet på Unescos verdensarvliste. Betagede så vi aftenrøden fra skanserne og spiste festmåltid i kommandantens luksuskassemat.

Som journalister måtte veteranerne selvfølgelig besøge den lokale presse. Både det store finsksprogede ”Helsingin Sanomat” og det mindre, svensksprogede ”Hufvudstadsbladet” tog imod os og indviede os i dagens realiteter: faldende oplag, faldende indtægter, en indædt kamp for at vride penge ud af nettet. Sanomat giver overskud, utroligt nok, Hufvudstadsbladet ejes af en smækrig fond, men der er grænser for gavmildheden, så de er i gang med en sparerunde. Spørgsmålet, om papiravisen eksisterer om ti år, blev ikke besvaret.

Finland er en skination, så vi skulle se skimuseet og VM-skihoppene i Lahti nord for Helsingfors. Vi kom op på den øverste platform, 105 meter, og nød den fantastiske udsigt over skove og søer, og minsandten om det ikke pludseligt myldrede med strømlinede skihoppere: de susede ned ad den kunststofbeklædte hopbane, svævede og landede i fineste stil og kom lynhurtigt op igen med skihejsen. Halsbrækkende så det ud, men for en finne med sisu skal der mere end 22 graders sommervejr til at stoppe skitræningen.                                                           PH

Sensommerrejse 2012 til Normandiet

De danske journalistveteraner fik en snak med medaljeprydede britiske krigsveteraner på den amerikanske soldaterkirkegård på invasionskysten Omaha Beach i Normandiet. Alle fotos: Finn Hillmose

Idylliske badebyer vekslede med grumme minder fra 2. verdenskrig på Veteranklubbens sensommerrejse til Normandiet i begyndelsen af september 2012.

46 veteraner og ledsagere var med på den ugelange tur, der som en ekstra attraktion omfattede besøg på den britiske ø Jersey. Med sin beliggenhed i Kanalen tættere på Frankrig end på England var øen under krigen besat af tyske tropper, der spækkede dens klippekyst med kanonstillinger.

Læs resten →

Med Peter Hertz’ veltilrettelagte rejse til Rügen fra 30. april til 3. maj 2012 nåede 33 veteraner at føje endnu en trestjernet tur til rækken af udlandsrejser. Med næsten øredøvende snak gik busturen fra Hovedbanegården via Gedser-Rostock til Binz på Rügen (dansk fyrstedømme 1168-1325 og igen dansk i nogle få måneder 1814-15). Peter havde beklaget, at det ikke blev til havudsigt fra værelserne, men her blev han snydt – vi fik stort set alle udkig til Østersøen bare 20-30 m fra vore balkoner (!)

Læs resten →

Beijing imponerer med både historie og femsporede motorveje…
Foto: Anker Tiedemann

Veteranklubbens medlemmer er betydningsfulde. Vi oplevede det på vores rejse til Kina 6.-14. april 2011. På hotellet i Beijing indkvarterede det hemmelige politi sig på værelse 1501 på grund af os. Nogle må have en fortid, der gør os interessante. Hold jer på afstand, lød det gode råd.

Læs resten →

Weisses mit Schuss kan godt drikkes til mad. Foto: Palle Hermund.

En busfuld veldisciplinerede journalist-veteraner indtog den 13. november 2011 Berlin og Alexanderplatz, da de ankom i bus fra København for at opleve Nordeuropas Paris i fire dage.

Læs resten →

Hundertwasserhaus er en af de mere moderne seværdigheder i Wien
(foto: Finn Hillmose)

47 veteraner var med i Wien på en efterårstur i 2010 og så baggårde i Blutgasse, kejserlige slotte, sejlede på Donau (der ikke er blå men grønligtgrå) og på Einsiedlersøen ved grænsen mod Ungarn, ledsaget af kollega Per Nyholm, der efter sine årtier i området ikke alene satte Østrigs, men hele Centraleuropas udvikling i historisk perspektiv på køreturene fra sted til sted.

Læs resten →

De første skud i den anden verdenskrig blev affyret i Gdansk, det daværende Danzig, da et tysk krigsskib om morgenen den 1. september 1939 åbnede ild mod den polske fæstning Westerplatte. Godt 40 år senere, 14. august 1980, skrev Gdansk sig atter ind i verdenshistorien, da arbejderne på Lenin-skibsværftet gik i strejke. Først i protest mod fyringen af en afholdt kollega, senere for at få opfyldt 21 krav, hvoraf de første var: Frie fagforeninger, strejkeret, ytringsfrihed og løsladelse af politiske fanger. Strejken blev startskuddet til den udvikling, der førte til kommunismens fald og Østeuropas frihed.

Læs resten →