Kategoriarkiv: Udlandsrejser

Referat: På Jaruplund højskole med veteranerne september 2023

Sydslesvig, Föhr og Helgoland inklusive historiens vingesus

Det var ikke kun friskbagte boller og kaffe, men også et fyldigt og tætpakket, program Veteranklubbens 23 deltagere blev modtaget til, da vi den 18. september ankom til Jaruplund Højskole lidt syd for Flensborg for at tilbringe en uge i sensommerens Sydslesvig. 

Vil du gerne læse denne lange beretning som layoutet pdf-dokument med flere og større billeder, kan du downloade den ved at klikke her

Mandag: Efter ankomsten var der rundvisning på den efterhånden store højskole. Fra både værelser og mødelokaler er der udsigt til en smuk – og badevenlig sø. Rundvisning og praktisk info hører med til præsentationen, som vores husguide, højskolelærer Jonas Voss sammen med forstander Karsten Dressø stod for.

Romhus og rent vand i Flensborg

Tirsdag: Første programpunkt var en tur til Flensborg, hvor danskkyndige Lasse fra romhuset Johannsen Rum præsenterede byens ældste, uafhængige romhus grundlagt i 1878. I rommens blomstringstid i 17-1800-tallet havde Flensborg over 200 romhuse. Tilbage i dag er Johannsen Rum det ene af to romhuse i Flensborg. Flensborg med sin i dag ca. 100.000 indbyggere ligger helt ”upraktisk” placeret i forhold til tidligere tiders sejlads via Skagerrak fra den anden side af Atlanten, hvor man hentede sukkerrør.

Men til destillation og produktion af rom havde Flensborg noget, som ingen andre byer kunne levere – nemlig beliggenheden på en randmoræne fra istiden, hvor netop her det reneste grundvand findes. Isen skubbede for titusinder af år siden enorme mængder af sten og klipper foran sig. Det giver den dag i dag stadig plads til det klareste og mest rene grundvand i området. Af og til hænder det endog, at det klareste grundvand pibler frem mellem brostenene midt i byen, når der er uro i undergrunden. Derfor skal man naturligvis at købe sin bedste rom i Flensborg!

Frokost på diget

Onsdag: Föhr – eller ’frisisk Caribien’ som beboerne selv kalder øen. I sommerperioden er der masser af turister på de brede hvide sandstrande. Men ikke denne mellemlune onsdag formiddag, hvor efteråret kunne mærkes, da bussen kørte os i gråvejr til Dageböll havn helt ude vestpå ved vadehavet, hvorfra der med færge er knap en times sejltur over til Föhr.

Vi blev fragtet helt ud til det vestligste punkt på Föhr, hvor et højt dige strækker sig så lang øjet rækker. Neden for diget løber en asfalteret cykelsti med adskillige elcyklister i fuld fart. De smurte madpakker blev fortæret på en enlig bænk oppe på diget, eller helt nede ved vandet i den stærke vestenvind. Vi måtte ganske enkelt holde på hat og briller og sørge for, at kaffen og kagen kunne nydes passende. Så langt øjet rakte så vi ikke meget andet end diget. Vi skimtede sydspidsen af øen Sild i det fjerne mod nord og kunne også skimte hallingerne – de mindre uinddæmmede øer i Vadehavet, som oversvømmes af tidevandet.

På det kilometerlange dige gik fårene. De gør praktisk gavn, når de træder på diget og trykker jorden over de tusindvis af rottehuller inde i diget sammen, så der ikke er huller. For hvis der under ekstrem højvande er risiko for, at havvandet går igennem diget, er rottehuller en kæmpetrussel mod gennembrud og oversvømmelse.

Ringborg og Friesendom

Efter frokosten et kort stop ved landsbyen Borgsum for at se Lembeksborg – Föhrs frisiske svar på Danmarks fire ringborge, som er netop optaget på listen over UNESCOs Verdensarv. Lembeksborg ringvold fra vikingetiden var imponerende stor med en diameter på næsten 100 m.

Næste stop var øens store kirke Sankt Johannes Kirke fra 1200-tallet også kaldet Friesendom i landsbyen Niblum. Kirken er viet til Johannes Døberen. Og inde i den rigtudsmykkede kirke stod på højre side af alteret en malet statue af Johannes Døberen, der havde plantet sin højre fod fast i nakken på en liggende og meget lille Herodes med store fødder.

Talende gravsten

På kirkegården kan man se flere såkaldt ’talende gravsten’. Det er en betegnelsen for en gravsten – typisk fra 1600- og 1700-tallet, som er forsynet med omfattende indskrifter, der kort beskriver den afdødes biografi.

Mange af gravstenene er udsmykket med bibelske symboler og skibs- og blomstermotiver.

På gravstenens ene side foroven kan man se en lille ranke med fx fem klokkeblomster, som fortæller, at afdøde havde fem sønner. To knækkede stængler fortæller videre, at to af børnene er døde.

Til venstre en anden blomst, som fortæller tilsvarende om antal døtre og deres skæbne.

P.S.Krøyer og andre

Kulturen rækker vidt på Föhr med et par interessante museer. Dr. Carl Haeberlin Friesen-Museum – eller Frisermuseet i Wyk – er et kulturhistorisk museum, hvis formål er at dokumentere Nordfrislands og Föhrs historie. Interessant var det, at indgangs’porten’ til museet er to kæmpestore blåhvalkæber.

Museum Kunst der Westküste i landsbyen Alkersum er nordisk inspireret og er stiftet af den tysk-svenske prof. Frederik Paulsens (1909-1997), som bekostede alle udgifter til museet. Malerisamlingen er overvejende koncentreret omkring malerier fra Norge, Danmark, Tyskland og Holland. Her så vi værker af blandt andre Edvard Munch, P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher, Max Liebermann og Emil Nolde. Frederik Paulsen(1909), dr.med., hvis forældre var født på Föhr, følte sig hele livet knyttet til øen, var grundlægger af det multinationale virksomhed Ferring Pharmaceuticals.

Storke der overvintrer

Al den kultur kunne godt virke lettere udmattende, så der var heldigvis tid til kort afslapning i den smukke landsby med huse i røde mursten og deres tykke stråtækte tage. Også denne byggestil havde sit formål, idet stråtaget, som rakte ud over husmoren, var med til at beskytte husets beboere i tilfælde af brand, så de kunne nå at komme sikkert ud af huset.

På vej til færgen tilbage til færgen var nogle af os heldige, da Rigmor, vores højskole-guide førte os igennem en lille lund, og vi så en lille koloni på 20-25 storke, som overvintrer på Föhr. Grundejeren sørger for både storkereder og mad.

Tre af storkene sad eller stod på ét ben højt oppe i reden og knebrede.

For ca. 100 år siden var der ca.10.000 storkepar i Danmark. I 2021 var der fem par tilbage, kunne vi læse. I den private have fodres storkene af ejeren.

Rødvinen som fristede

På en uge på Jaruplund hørte også festmiddag med 3-retters menu og vinsmagning, som Jonas med køkkenets sommelier Marius stod for.

Særlig den ene af rødvinene høstede anerkendelse og smagte fristende godt.

Endda så stor at godt, at Jonas fik så mange bestillinger på vinen, at han personligt tilbød at køre særtur til vinfirmaet i Flensborg for at fylde sin bil op med vinkasser.

Historisk kultur

Torsdag: Mere og interessant kultur fik vi ved besøget i Frøslevlejren fra 2. verdenskrig. Lejren blev bygget som tysk interneringslejr i 1944 under besættelsen af Danmark. Her sad flere tusinde danskere indespærret hos det tyske sikkerhedspoliti. På trods af, at Frøslevlejren oprindeligt blev bygget for at undgå deportationer til kzlejre i Tyskland, blev ca. 1.600 Frøslevfanger – stik imod alle aftaler – alligevel sendt videre til kz-lejre i Tyskland. Frøslevlejrens guide for Veteranklubben var Hans Bruun Christensen – selv pensioneret lærer –en blændende og interessant fortæller hvis informationer i den grad fængede os så meget, at vi kun modstræbende lod ham slippe.

Mere historie …

….fik vi også serveret af højskolens inviterede foredragsholdere. De var dels historikeren Jørn Buch fra Haderslev, der med sjælden indlevelse og færdigheder i detailviden næsten snublede over ordene i sin egen fortælleiver om frisernes historie. Også Tønders borgmester Jørgen Popp var med sit lune væsen værd at lytte til, da han fortalte om det at være tysk og bo i Danmark gennem generationer. Stor anerkendelse fik han ved at blive valgt som den første tysksindede borgmester i Sønderjylland. Jørgen Popp opnåede at få over dobbelt så mange støtter til valget som borgmester efter folketingsvalget som den lokale venstrepolitiker med sine mange flere personlige stemmer. Han måtte se sig slået, da han kun kunne samle fire personlige støtter til borgmesterposten. Jørgen Popp omtalte sig selv som en sand europæer.

Fra det danske mindretal i Sydslesvig fortalte den 27-årige Max Kahrmann, hvordan det er at bo i grænselandet. Han studerer i dag i København og har boet i Danmark i syv år. Ved kommunalvalget 2023 var han manager i valgkampen for Die Grünen med baggrund i det danske mindretal. Max fortalte også, at han er ved at være færdig med sit studium, han har måske et job i sigte, – dog uden at røbe nærmere hvor hans mulige fremtid vil være.

Helgoland

Fredag: Sidste dag gik turen til Helgoland med afgang usædvanlig tidligt fredag morgen. Først ca. 2 timer med bus til Büsum. Det flade landskab var spækket med vindmøller – og de fleste privatejede. I Büsum gik vi ombord på færgen, som skulle sejle os 2 ½ time i stærk modvind til Helgoland. Mange havde forsynet sig med søsyge- tabletter eller tyggegummi, og heldigvis blev ingen syge. Færgen havde nemlig de to foregående dage været aflyst på grund af stormende blæsevejr og høje bølger. Men vi nåede heldigvis frem i god behold, selv om blæsten stadig var så stærk, at vi overhovedet ikke kunne gå lige eller uden støtte på sejlturen. Solen skinnede, da Helgoland dukkede op i horisonten i en blid dis. Helgoland er en lille klippeø under to kvadratkilometer. Den er 60 meter høj på det højeste sted, og der er kun trapper op til højeste punkt. Stien er lagt med fine, røde fliser og løber langs den vestlige side til spidsen mod nord og derefter langs den østlige side tilbage til byen. Og heldigvis er der ved siden de fleste steder gelænder til at holde fast i.

Den største gruppe valgte at gå sammen med skolens lærer Ole Præstkær– mens blæsten rev og slet grundigt i tøjet.

Øverst nåede vi det lodrette fuglefjeld, hvor normalt flere tusinde fugle – suler, mallemukker, lomvier gør turen til en fascinerende oplevelse. Men denne dag havde blæsten også blæst fuglene væk. Der var ikke mange. Dog fejlede udsigten til de lodrette klipper ikke noget – ej heller den imponerende fritstående røde klippesøjle – Lange Anna – helt mod nord. På nedturen så vi både fodboldbane og flere kolonihaver med små hytter – en gåtur på 3 km og langt over  de 12.000 skridt urets skridttæller viste.

Det lille tog på Helgoland

En mindre gruppe Veteraner havde booket et lille tog, som kører turen – dog noget kortere og heller ikke fører helt op til toppen af øen. Desværre for den kørende gruppe heller ikke så langt som planlagt. Men Jonas er ikke for ingenting en dedikeret højskolelærer på Jaruplund. Han gjorde sit for at indfri forventningerne. Resolut sprang han afsted og købte fine små snapseglas og tilhørende ledsagende passende ’væske’. Så toggruppen blev beværtet standsmæssigt på køreturen med både hyggelig og happy ending.

Ved 16-tiden lød færgens tuden igen, og der var tid til at sejle tilbage til fastlandet. I den store salon nedenunder stod de dækkede borde parat med aftensmad – dog reserveret til Rønshoved Højskole og ikke til Jaruplund. Men det skyldtes, at færgen kun havde Rønshoved-skilte til bordreservering. På hjemturen var der behagelig medvind og bussen holdt ved færgen, da vi gik fra borde. Ved halvnitiden trillede bussen ind til højskolen igen, og vi var tilbage til igen mere at spise – en lille osteanretning, afslutningsaften og hygge i dagligstuen.

Aftenen forinden stod programmet på sang ved højskolelærer Rigmor Eybye. Det blev et par timer med ekstra oplevelse, idet syv elever fra Sønderborg Idrætshøjskole uventet dukkede op. De var på’overlevelsestur’ fra Sønderborg udstyret med et meget beskedent beløb på lommen til at dække alle udgifter. Da de havde passeret grænsen uden ret mange penge tilbage, googlede et af de kvikke hoveder ’overnatningsmuligheder’ og fandt Jaruplund Højskole. Skolen kvitterede med at invitere alle syv unge på både gratis overnatning, mad og sangaften. Og de unge berigede os veteraner med gode forslag til sange. Vores egen deltager Per Jensen, der foruden at være Veteranklubmedlem også er visesanger har gendigtet en færøsk sang “Hvis jeg kunne synge”, som i den seneste udgave er optaget i Højskolesangbogen. Rigmor spillede smukt på flyglet. Vi sang med fulde struber og Pers stemme nåede næsten det høje C.

ke 

Fotos på denne side:  Peter Kay, Kate Bluhme, Lene Frøslev og Karen Fredslund Ellegaard.

En skøn udflugt til Malmø 14 juni 2023

Der var nok ikke så mange, der havde forventet en usædvanlig smuk oplevelse ved at besøge Malmø, men det fik vi. Også i den grad.
Veteranklubbens traditionsrige sommerudflugt gik i år til Malmø, som vi på en herlig kanalrundfart oplevede fra søsiden. Masser af grønne åndehuller i den by, masser af nybyggeri. En driftig by som vi normalt ikke oplever, når vi kommer over broen og bare skal på shopping.
Vores første stop var Lernacken – et udsigtsområde lige ved Øresundsbroen. Her var der kaffe og velsmurte rundstykker – produceret af gode folk fra Foreningen Norden, som bistod den primære turarrangør Terkel Spangsbo med arrangementet.
Efter en lille køretur blandt svenske velhavere på strandvejen sprang vi i en stor og behagelig turbåd med en sød og vidende guide, som talte forståeligt svensk (vi var jo i Skåne).
Uden mad og drikke går det jo ikke og 72 mennesker dumpede ned i Nyhavn på Møllevangstorget til pannbiff og stegte kartofler. Og øl.
Et nyt højdepunkt, i bogstaveligste forstand, ventede os i det markante landmærke Turning Torso. 190 meter højt, 54 etager.
Vi stod af på etage 53 og fik foruden en vild udsigt (skyfri himmel) også et underholdende foredrag om huset/skulpturen.  Alt er udlejet og prisen er ikke afskrækkende for en københavner: 22.000 (dkk) månedligt for 190 kvadratmeter, en formidabel udsigt, døgnbemandet reception som bl a tilbyder hunde og katteluftning. Også om natten.
Nede på jorden igen landede vi i Tårnby og kunne sige tusind tak til Terkel Spangsbo, Peter Kay og Annette Hartung (medhjælpende turplanlæggere)
Ingen af dem havde indflydelse på vejret, men hold op, hvor skønt, at det hele kunne opleves i strålende skovturssol.
Ref. Helle.

Klik på et billede - så vil det vise sig i større størrelse. Er du på telefon eller iPad, så læg den på siden, så viser billederne sig bedst. Er du på pc eller Mac, så brug piletasterne på dit tastatur for at bladre i billederne.

Referat: Lynvisit i en lille metropol

32 glade veteraner gik 24 maj om bord på DFDS’ skib Crown of Scandinavia med destination Oslo.

Man taler altid om indsejlingen til Oslo, og den er også betagende smuk, men udsejlingen fra København kan bestemt også noget. Ikke mindst når majsolen følger med.

En begejstret guide fortæller i Vigelandsparken.
Foto Nikolaj Ifversen

Vi startede med fælles drink i baren, men derefter var vi noget spredt og på egen hånd på det store skib til næste morgen, hvor en formidabel god guide med smittende begejstring dirigerede en bus rundt i byen, så vi på tre timer fik et godt indtryk af en by i rivende udvikling.

Hun fik os også til at gå op og igennem Vigelandsparken (der er mange trin og mange statuer). En særegen oplevelse hvad enten det er første besøg eller genbesøg. Men en god oplevelse.

Om hotellet kan man vist bedst sige, at det lå supercentralt i byen, der var god og gratis kaffe i lobbyen og et fyldigt morgenbord. Men sparsomt oplyst var det nu.

Operaen i Oslo.
Foto Annette Hartung

Pyt, det var jo heller ikke der, vi skulle opholde os, for byen har bygget så mange nye kulturtilbud, som lå og ventede på os.

Fx Munch Museet, eller Operaen, som denne referent synes er imponerende, flot og raffineret, det store nye bibliotek, Nationalmuseet foruden de “gamle ” seværdigheder som Domkirken og Rådhuset.

Og meget, meget mere. To dage er bare slet ikke nok i denne lille metropol.

Stivede duge og foldede servietter. Vi rejste standsmæssigt.
Foto: Thomas Christiansen

Men man kunne slappe lidt af om aftenen i Operaen, hvad nogle af os gjorde, mens Mozarts Cosi van tutte og især tenoren Magnus Ingemann Kjelstad smeltede hjerter.

Næste eftermiddag var det allerede ved at være slut. Hjem igen, men med maner og stivet hvid dug, farseret vagtel og tarte au citron.

Og som vi lagde ud, sluttede vi af med en drink i baren. Og en solbeskinnet indsejling til København.

Helle

Billedgalleri – klik på billederne for at se dem i stor størrelse. (bedst på stor skærm)

Bosnien – krig, sorg
og megen gæstfrihed

 

Moskeer med minareter, der ligner raketter, ses alle vegne i byens skyline ligesom korsene over de katolske og ortodokse kirker. Alle fotos: Finn Hillmose.

28 journalistveteraner til Sarajevo under kyndigt lederskab

Moskeer med minareter, der ligner raketter, ses alle vegne i byens skyline ligesom korsene over de katolske og ortodokse kirker. Fem gange i døgnet lyde muezzinens kalden til bøn, ligesom kirkeklokkerne giver sig til kende flere gange hver dag.
I gaden, hvor vi bor, er der en sær blanding af østens mystik over de små handelsboder og mellemeuropæisk borgerlighed manifesteret ved huse fra 1800- og 1900-tallet, de fleste stadig med spor efter skud og granatnedslag.
Vi er i Sarajevo, byen der i halvfemserne var belejret i næsten 1500 dage, og granathuller og nogle udbrændte ruiner er sporene efter serbiske militsfolks bombardement med kugler og granater af en den værgeløse og i næsten alle henseender uskyldige befolkning. Vi er på rejse i Bosnien-Hercegovina med Journalisternes Veteranklub.
Turen begynder noget stresset med en lang bustur fra København til Billund i sjaskende regnvejr og bidende vind. Så hårdt slår vinden mod bussens frontrude, at vi bliver bekymrede for, om Storebæltsforbindelsen er åben for trafik. Vi kører dog planmæssigt over broen, men skønt vi mærker, hvordan vinden hiver i bussen, når vi sikkert frem til bestemmelsesstedet og kommer i luften med nogen turbulens.
I Tuzla i det nordøstlige Bosnien, hvortil vi ankommer nogenlunde planmæssigt, er dejlig sensommer og lige vejr til at standse op og nyde det. Men nej, vi har stadig ca. tre timers kørsel for os til Bosniens hovedstad Sarajevo, så efter at have forceret det diminutive bagagebånd i den lille internationale lufthavn under ombygning, tager 28 gæster og rejseleder Steen Ramsgaard plads i den moderne bus, der i seks dage skal være vort andet hjem, og kører ud af byen.  Læs resten

Forår i Madrid og Toledo

IMG_6629-001 c

Fotos: Jette Faurschou, Finn Hillmose, Anker Tiedemann og Claus V. Jakobsen

Tekst: Annette Hartung

IMG_7275 fLørdag den 28. maj 2016 var Madrid ladet med fodboldspænding, da 36 veteraner/ledsagere landede i byen. Samme aften skulle Real Madrid og Atletico Madrid nemlig spille Champions League finale i Milano. Så byen var sikker på at vinde. Efter indkvartering og aftensmad på hotel Mayorazgo satte de fleste sig foran tv-skærme eller gik i byen for at se kampen. Og der var fuld valuta for pengene, idet kampens 1-1 måtte afgøres ved en straffesparkskonkurrence, hvor Ronaldo scorede det sidste og afgørende mål for Real. Vi troede, at byen ville eksplodere med jubel og tudende bilhorn, men der var forbløffende stille, alt taget i betragtning.

IMG_7144 fSøndag den 29. maj bød på kulde og regn, men vi fik alligevel en fin formiddagstur til fods med rejsebureauet Best Travels guide, Agnethe Romer, til bl.a. Plaza de Espana, slottet, Plaza Mayor og Puerta del Sol. Eftermiddagen brugte mange til at besøge et eller flere af de fornemme museer: Prado, Reina _ANK2047Sofia og Thyssen-Bornemisza – mens andre slentrede rundt og afprøvede diverse caféer og tapassteder. Om aftenen var næsten hele gruppen til flamenco på La Taberna de Mister Pinkleton, hvor Anker (Tiedemann) havde skaffet os billetter helt tæt på scenen. Det var en flot, intim oplevelse med kun en enkelt danser(inde), flere gode sanger(inder) og en fin guitarist. Alle måtte overgive sig til deres stemningsfulde optræden.

Flamingo aften (10)


IMG_6431-001 cMandag den 30. maj
kørte vi om formiddagen med bus til nogle af byens nyere kvarterer med eksklusive boliger, markante skyskrabere og Bernabeau stadion samt tyrefægterarenaen, hvor en lille gruppe købte billetter til aftenens forestilling. Eftermiddagen var til fri disposition, og igen var det museerne, der fristede. Så vi stødte hele tiden på hinanden foran mesterværker af Goya (bl.a. hans sorte billeder), El Greco, Picasso (Guernica), Velazquez (Las Meninas), Rembrandt,  Miro, Kandinsky etc. Udenfor var det blevet dejligt solskin, så fortovscafeer med kolde drinks gjorde godt.

_ANK1941Tirsdag den 31. maj var der igen tid til slentreture og museumsbesøg, før vi kl. 16 steg i bussen og kørte til Toledo. Her gav chaufføren os en flot tur rundt om byen, der ligger højt på en klippetop, omgivet på tre sider af floden Tajo. Efter at være indkvarteret på Hotel Mayoral kunne vi lige nå at tage rulletrapperne op i den gamle by, hvor Agnethe viste rundt før middagen på hotellet.
_ANK2197
Onsdag den 1. juni fik vi en grundigere introduktion til byen af en lokalguide, hvis engelske var ret svært at forstå. Men pyt. Byen, der var det spanske riges hovedstad indtil 1561, blev i 1986 optaget på Unescos verdensarvsliste og er fuld af fine gamle bygninger, præget af maurisk, jødisk og kristen bygningskultur. 7R6A2522-001 cEl Greco boede mange år i Toledo, hvor man kan se talrige af hans værker, bl.a. i kirken Iglesia de Santo Tomé og i den imponerende store gotiske katedral, hvor man i galleriet også finder malerier af Goya, Rubens m. fl. Byen har også to synagoger, der er indrettet til museer. 
_ANK2328
Torsdag den 2. juni
kørte vi mod syd gennem regionen Castila la Mancha, hvor vi besøgte byen Consuegra med de berømte vindmøller, som Cervantes beskrev i romanen ”El Quijote”. Derefter indtog vi byens fæstning, som der ikke er meget tilbage af, men som har en flot udsigt. Sulten blev rigeligt stillet på en lokal restaurant, før vi trillede til den moderne Bodega (vinproducent), _DSC0382Tierras de Orgaz, hvor kun fire ansatte styrer hele produktionen fra druerne køres ind, til vinen lagres og fyldes på flasker. Den meget søde og vidende unge dame (landbrugsingeniør med speciale i vin), der viste os rundt, blev godt suppleret af Anker, der fremhævede stedets præg af godt håndværk. IMG_9257Efter den store frokost og vinsmagningen, skulle man tro, at det ville være svært at klemme en afslutnings-festmiddag ned. Men nej. Vel tilbage i Toledo, var vi parate til at tage op i byen og nyde flere gode retter til sang, latter og hyggelig snak.

Fredag den 3. juni kunne nogle lige nå at købe ost, skinke og andre souvenirs, før vi tjekkede ud og tog kurs mod lufthavnen efter en tur uden væsentlige uheld og med en rigtig god stemning.                                      AH

IMG_8662

_ANK1933

Gruppebillede_A4 (1)IMG_6669 Toledo c_ANK2209 (1)_ANK2357

 

 

Dannebrog faldt ned fra himlen
– og KGB var skjult

Indtryk fra en spændende og indholdsrig veteranrejse til Estland, Letland og Litauen fra 26. maj til 1. juni 2015

panoramica[1]

Tirsdag: Vi fløj til Tallin, Estlands hovedstad. Estland var et absurd overvåget samfund i sovjettiden, hvor KGB holdt øje med alt og alle. Agenterne opholdt sig på den ”ikke-eksisterende” 23. etage af et stort hotel i byen. Officielt havde hotellet kun 22 etager, men bag en dør, hvor der var maskinrum, kunne KGB-agenterne holde øje. Hele 60 værelser var udstyret med hemmelige mikrofoner, og hvis en af de ganske få turister i sovjettiden lejede en bil med chauffør, kunne man være sikker på, at manden bag rettet var agent. De ansatte på hotellet blev også overvåget, og der fandtes lister med uønskede medarbejdere. Museet virker i dag som et absurd teaterstykke.
(Læs videre på side 2)

Guiness og kartoffelmos

Irland 2014 (246a) Clonmacnoise Kloster

Der var stor interesse for det historiske. Foto: Finn Hillmose.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.

39 veteraners 8 dage i Irland fra 20. til 27. maj 2014

Sådan er det med pakkerejser: Op før fanden får sko på. Men det lønnede sig. Det gav en god lang første dag i Dublin – og så plus den time, som betales tilbage ved hjemrejsen.
Den korte version af turen: Succes.

_ANK8457

“Den grønne ø”. Her Clonmacnoise Kloster. Foto: Anker Tiedemann

Irland 2014 (59b) Dublin

Foto: Finn Hillmose

Førstedagen begyndte meget passende i det berømte kvarter Templebar, Dublins pendant til Ålborgs Jomfru Ane Gade om end ved aftentide mere med irsk musisk vemod end den nordjyske ræben og brovten. Inden indkvartering på hotel nåede vi omkring vikingemuseet med danske og især norske aner.

Irland 2014 (10) Dublinia Museet

 

 

Irland var i midten af 1800-tallet ramt af kartoffelpest. Den udløste en skrækkelig hungersnød, som var medvirkende til den store irske udvandring til USA. guinnessbeer[1]Nu i 2014 kunne vi hver eneste aften konstatere, at kartoflerne har det udmærket – i hvert fald dem til mos. Ikke en aften uden kartoffelmos serveret som runde kugler. Mosen forfulgte os hele vejen rundt, men som mos betragtet ganske udmærket. For mange i selskabet lod den sig aften efter aften jævne med et godt glas Guiness.

Irland 2014 (26) Oscar Wilde Dublin St. Stephens Green park

Skulptur af Oscar Wilde

Med vores guide Jesper Hallas foran travede det meste af selskabet et par kilometer ind til Dublins centrum. Blandt målene var den farverige skulptur af Oscar Wilde, St. Patricks katedralen og højdepunktet “Book of Kells” på Dublins universitet samt dets smukke, gamle bibliotek.
Der er en grund til, at Irland kaldes “den grønne ø” – nemlig regnvejr. Alt er så frodigt.  Veteranerne oplevede dog kun en enkelt dag med regn og en nat med lidt fugt – det sidste i hotellets brandalarmeringsanlæg. Kl. 03.24 den anden nat i Dublin gik sirenerne i gang. For at det ikke skulle gå upåagtet hen tre gange indenfor en time.

 

Irland 2014 (118)Turen til Irland var en rundtur: Først Dublin, så Tralee, dernæst Galway for at slutte af i hotel ved Dublins lufthavn. Og på de ikke alt for mange dage blev det blandt andet til besøg ved klosterruinen The Rock of Cashel, en kaffepause i Charlie Chaplins ferieby Waterville og i regn og blæst til Cliffs of Mohere, der rejser sig 200 meter lodret op fra Atlanterhavet. Fascinerende og skræmmende.

Irland 2014 (194) Cliffs of Moher

Cliffs of Mohere. Foto: Finn Hillmose.

Irland 2014 (149) Kissane fårefarm

Foto: Finn Hillmose.

Lammekød er en irsk specialitet og til det behøves selvsagt får, og fårene skal der passes på. Det fik vi demonstreret. Fire Border Collies (angiveligt verdens klogeste hunderace) kunne i løbet af nulkommafem få styr på en fåreflok og gelejde den ind i folden. Og det uden glammen endsige bid.Irland 2014 (144) Kissane fårefarm

Ud over det mørke øl er whiskey en irsk specialitet. Det lod sig vise ved et besøg i en hytte, som for mere end hundrede år siden var bolig for den stakkels, forarmede og siden udvandrede kartoffelbonde Dan O’Hara. Her kunne den nuværende ejer Irland 2014 (216) - tørvegravningdemonstrere tørvegravning og levende fortælle om O’Haras og andre bønders kranke skæbne under kartoffelpesten. Og fra et lille, hemmeligt rum over hyttens ildsted fremdrog han en flaske whiskey. Rundhåndet uddelte han smagsprøver på dette irske ildvand, der præsterede ca. 70 procent alkohol. Vor tidligere formand, Palle Hermund, vovede at afkøbe ham en flaske – men uden etiket og absolut ingen kvittering.

 

Irland 2014 (278b) Locke destilleri, Kilbeggan

Nils Bjervig, Palle Hermund, Jens Mandrup og
Nikolaj Ifversen på whiskey-testsmagning.
Foto: Finn Hillmose

Det med whiskey fortsatte siden i mere autoriseret form. Et besøg på destilleriet Kilbeggan, smagsprøver og fire veteraner stillede op til konkurrence om bedømmelse af whiskey. Undertegnede er for beskeden til at nævne vinderen. I samme destilleri var der dækket op til frokost – her fandt værten det for godt pludselig at uddele alskens musikinstrumenter med megen larm og grin til følge. Gudskelov var det inden udskænkningen af whiskey.

Irland 2014 (274) Locke destilleri, Kilbeggan (Claus)

Formand Nikolaj Ifversen ser på whiskey-anlæg, måske noget til kælderen derhjemme? Foto: Claus V. Jakobsen.

Irland 2014 (243) ShowtimeDer har vel næppe været en veteranrejse uden teater eller musikalsk underholdning. Denne gang var der to muligheder: I Tralee var det National Folk Theatre med dans, sang og musik i stykket “Oileán” (“den isolerede ø” på oldirsk), et meget smukt stykke med irsk vemod, livskraft og blik tilbage i irske levevilkår. En anden aften var det i Galway “Trad on the Prom” – et forrygende show med riverdance, høj musik og lysshow.
Med sol og regn, whiskey og kartoffelmos – endnu en ægte veteranudflugt med mange oplevelser og alle de gode historier, vi selv er eksperter i at levere.       NI

Irland 2014 (58b) San Patrick Cathedral, Dublin

Kurt Piczenik i San Patrick Cathedralen, Dublin. Foto: Finn Hillmose

_ANK8459

Der var et stort udvalg af motiver, her ét udvalgt af Anker Tiedemann.

Irland 2014 (219)

Guiden viser vej. Foto: Finn Hillmose

Irland_gruppe_A4 Anker

Anker Tiedemanns foto af hele holdet. Indsat i Photoshop, Anker selv.

Helsingfors

IMG_8262
Foto: Claus V. Jakobsen

Sensommerrejse til Helsingfors og Sydfinland
”Overraskende dejligt”

”Jeg havde slet ikke forestillet mig, at der var så dejligt i Finland”, udbrød en af deltagerne i Veteranklubbens rejse til Helsingfors fra 1. til 5. september 2013, og hendes overraskelse deltes af de fleste af de 27 journalistveteraner, der havde meldt sig til turen.

IMG_8295

”Det var den skønneste sejltur, jeg nogen sinde har været på”, supplerede en anden deltager, da vi gled gennem skærgården mod Helsingfors med det gode veteranskib ”J. L. Runeberg” på en tre en halv times sejlads fra provinshavnebyen Borgå 80 km østpå.

Og det var et eventyrligt dejligt møde med Sydfinlands natur og kultur. Den bagende sol glitrede i Finskebugtens blide dønninger. Birk og fyr spejlede sig i bugter og vige, hvor sommerhytter og saunaer skimtedes mellem træer og klipper. ”Det er sådan, Finland skal præsentere sig for besøgende”, erklærede finlandselsker og rejseleder Morten Schønberg opløftet, da vi for tredje dag i træk oplevede skyfri himmel og temperaturer som på en hed dansk sommerdag.

Programmet var pakket med let hånd og god tid. Byrundtur i det arkitektonisk skønne Helsingfors, hvor arkitekt Carl Ludwig Engells nyklassicistiske domkirke troner konditoragtigt over Senatstorvet. Banegården og talrige andre bygninger i jugendstil, klippekirken sprængt ud i grundfjeldet på Tempelpladsen, Sibeliusmonumentet og kulturcenteret Hanaholmen, hvor vi fik en letforståelig indføring i Finlands nutidige situation med hovedvægt på de problemer, tosprogetheden stadig giver.

Der var tid til at gå på kunstmuseum og i superboghandel på egen hånd, og den kyndige rejseleder gav os det fine tip at se byen ovenfra i solnedgangstimen fra cafeen øverst i det høje tårn på et af hotellerne. Der var også tid til at besøge det brogede marked på ”Salutorget” ved havnen og til at slentre på den brede, træbevoksede Esplanade-boulevard, der forbinder havnen med Mannerheimvägen.

IMG_8537_1

Et højdepunkt blev udflugten til fæstningsøen Sveaborg fra midten af 1700-tallet. Den ligger i udmundingen fra Helsingfors havn kun et kvarters sejlads fra Salutorget og rummer både massive skanser med kanonstillinger, eksercerpladser, kaserner og nutidig boligbebyggelse samt museer og restauranter og sågar en museums-ubåd. Et enestående miljø, der for længst og fuldt berettiget er kommet på Unescos verdensarvliste. Betagede så vi aftenrøden fra skanserne og spiste festmåltid i kommandantens luksuskassemat.

Som journalister måtte veteranerne selvfølgelig besøge den lokale presse. Både det store finsksprogede ”Helsingin Sanomat” og det mindre, svensksprogede ”Hufvudstadsbladet” tog imod os og indviede os i dagens realiteter: faldende oplag, faldende indtægter, en indædt kamp for at vride penge ud af nettet. Sanomat giver overskud, utroligt nok, Hufvudstadsbladet ejes af en smækrig fond, men der er grænser for gavmildheden, så de er i gang med en sparerunde. Spørgsmålet, om papiravisen eksisterer om ti år, blev ikke besvaret.

IMG_8717

Finland er en skination, så vi skulle se skimuseet og VM-skihoppene i Lahti nord for Helsingfors. Vi kom op på den øverste platform, 105 meter, og nød den fantastiske udsigt over skove og søer, og minsandten om det ikke pludseligt myldrede med strømlinede skihoppere: de susede ned ad den kunststofbeklædte hopbane, svævede og landede i fineste stil og kom lynhurtigt op igen med skihejsen. Halsbrækkende så det ud, men for en finne med sisu skal der mere end 22 graders sommervejr til at stoppe skitræningen.                                                           PH

IMG_8153

 

 

Veteraner møder veteraner

Sensommerrejse 2012 til Normandiet

De danske journalistveteraner fik en snak med medaljeprydede britiske krigsveteraner på den amerikanske soldaterkirkegård på invasionskysten Omaha Beach i Normandiet. Alle fotos: Finn Hillmose

De danske journalistveteraner fik en snak med medaljeprydede britiske krigsveteraner på den amerikanske soldaterkirkegård på invasionskysten Omaha Beach i Normandiet. Alle fotos: Finn Hillmose

Idylliske badebyer vekslede med grumme minder fra 2. verdenskrig på Veteranklubbens sensommerrejse til Normandiet i begyndelsen af september 2012.

46 veteraner og ledsagere var med på den ugelange tur, der som en ekstra attraktion omfattede besøg på den britiske ø Jersey. Med sin beliggenhed i Kanalen tættere på Frankrig end på England var øen under krigen besat af tyske tropper, der spækkede dens klippekyst med kanonstillinger.

Læs resten

Trestjernet tur til Rügen

Rügen (3)(1)

Med Peter Hertz’ veltilrettelagte rejse til Rügen fra 30. april til 3. maj 2012 nåede 33 veteraner at føje endnu en trestjernet tur til rækken af udlandsrejser. Med næsten øredøvende snak gik busturen fra Hovedbanegården via Gedser-Rostock til Binz på Rügen (dansk fyrstedømme 1168-1325 og igen dansk i nogle få måneder 1814-15). Peter havde beklaget, at det ikke blev til havudsigt fra værelserne, men her blev han snydt – vi fik stort set alle udkig til Østersøen bare 20-30 m fra vore balkoner (!)

Læs resten

Kina før og nu på 9 dage

Beijing imponerer med både historie og femsporede motorveje... Foto: Anker Tiedemann

Beijing imponerer med både historie og femsporede motorveje…
Foto: Anker Tiedemann

Veteranklubbens medlemmer er betydningsfulde. Vi oplevede det på vores rejse til Kina 6.-14. april 2011. På hotellet i Beijing indkvarterede det hemmelige politi sig på værelse 1501 på grund af os. Nogle må have en fortid, der gør os interessante. Hold jer på afstand, lød det gode råd.

Læs resten

An der schönen grünlichen Donau

Hundertwasserhaus er en af de mere moderne seværdigheder i Wien (foto: Finn Hillmose)

Hundertwasserhaus er en af de mere moderne seværdigheder i Wien
(foto: Finn Hillmose)

47 veteraner var med i Wien på en efterårstur i 2010 og så baggårde i Blutgasse, kejserlige slotte, sejlede på Donau (der ikke er blå men grønligtgrå) og på Einsiedlersøen ved grænsen mod Ungarn, ledsaget af kollega Per Nyholm, der efter sine årtier i området ikke alene satte Østrigs, men hele Centraleuropas udvikling i historisk perspektiv på køreturene fra sted til sted.

Læs resten

Det sted, hvor en krig og en befrielse begyndte – Gdansk

De første skud i den anden verdenskrig blev affyret i Gdansk, det daværende Danzig, da et tysk krigsskib om morgenen den 1. september 1939 åbnede ild mod den polske fæstning Westerplatte. Godt 40 år senere, 14. august 1980, skrev Gdansk sig atter ind i verdenshistorien, da arbejderne på Lenin-skibsværftet gik i strejke. Først i protest mod fyringen af en afholdt kollega, senere for at få opfyldt 21 krav, hvoraf de første var: Frie fagforeninger, strejkeret, ytringsfrihed og løsladelse af politiske fanger. Strejken blev startskuddet til den udvikling, der førte til kommunismens fald og Østeuropas frihed.

Læs resten