Forfatterarkiv: Finn Hillmose

Stor kunst i stort nyt hus

“Bemærk lige hvor stile her er.” Og det var der faktisk ,selv om vi var 70 mennesker samlet i indgangen til den nye landsret i Nordhavn. Vores vært, præsidenten for Østre Landsret, Carsten Kristian Vollmer, viste os begejstret rundt i det smukke og store hus, hvor det er vigtigt “at der er en rolig atmosfære, for mange, som kommer her, er ret anspændte ”

 Til at dæmpe følelser er foruden arkitektfirmaet Henning Larsens arkitektur med livgivende store lysindfald også masser af stor  og moderne dansk kunst. Det første man møder er Jeppe Heins imponerende og imponerende store mobile. Kunstnere som Tal R, Kørner og Per Kirkeby udsmykker væggene i de 20 retssale som er topmoderne, lyse og store. En moderne afløser for den klassiske Landsret I Bredgade. Men, var der vist enighed om, en imponerende og værdig afløser. (hby)

Vores vært, præsidenten for Østre Landsret, Carsten Kristian Vollmer, viste os begejstret rundt i det smukke og store hus, Foto: Annette Hartung og Karen Ellegaard.

Danmark-Frankrig
– men udenfor fodboldbanen

Ambassadør Christophe Parisot fortæller os om de værdifulde dansk-franske forbindelser.. Foto: Helle Bygum.

 

DANMARK-FRANKRIG – MEN UDENFOR FODBOLDBANEN

“Bemærk lige hvor stile her er.” Og det var der faktisk ,selv om vi var 70 mennesker samlet i indgangen til den nye landsret i Nordhavn. Vores vært, præsidenten for Østre Landsret, Carsten Kristian Vollmer, viste os begejstret rundt i det smukke og store hus, hvor det er vigtigt “at der er en rolig atmosfære, for mange, som kommer her, er ret anspændte “
 Til at dæmpe følelser er foruden arkitektfirmaet Henning Larsens arkitektur med livgivende store lysindfald også masser af stor  og moderne dansk kunst. Det første man møder er Jeppe Heins imponerende og imponerende store mobile. Kunstnere som Tal R, Kørner og Per Kirkeby udsmykker væggene i de 20 retssale som er topmoderne, lyse og store. En moderne afløser for den klassiske Landsret I Bredgade. Men, var der vist enighed om, en imponerende og værdig afløser. (hby)

Indiana Jones, Snublesten og Diana

– en dejlig eftermiddag i bogcafeen

Das Boot møder Indiana Jones på sønderjysk.
Sådan præsenterede forfatter, journalist og historiker TOM BUK-SWIENTY i kort form sin seneste bog “Safari fra helvede”. En roman om et ganske overset stykke verdenshistorie. En fantastisk historie om knap 30 sønderjyder, der forklædt som danske sømænd, i det tyske kejserriges tjeneste under 1.Verdenskrig blev sendt på en hemmelig og farlig mission til kolonien Tysk Østafrika. Det var både en sørejse og en fodrejse med få overlevende. I sandhed en tur i helvede.
Det blev ikke meget hyggeligere, da forfatter, journalist og oversætter THOMAS HARDER og hans kone LENE EWALD HESEL fortalte om deres hovedperson Eva i “En sten for Eva”. En bog om et af nazismens ofre for jødeforfølgelse og deportation. I 1943 blev Eva Salomonsen som 88 årig fjernet fra sit hjem i København og sendt til Theresienstadt. Titlen refererer til de snublesten, små mindesmærker, der er nedlagt forskellige steder i byens fortove for at hædre mennesker med særlige livsfortællinger og skæbner.
Anderledes glamourøst var det at høre om Prinsesse Diana, som trods ulykkelig barndom, ægteskab og voldsom død stadig har en royal fascinationskraft. Det er LONE THEILS, myreflittig krimiforfatter og tidligere i mange år korrespondent i London som har skrevet “Diana”. En bog, hvor hun har bestræbt dig på, ikke at give et glansbillede af legenden, men dokumentere Prinsesse Di’s liv.

Tom Buk-Swienty, Ewald Hessel og Thomas Harder samt Lone Theils fortalte om deres bøger.

Godt besøg på Forsvarsakademiet

Det blev et meget vellykket og lærerigt besøg, Veteranklubben aflagde på Forsvarsakademiet tirsdag den 27. september.  Der var mødt godt og vel de 50 op, som adgangsbegrænsningen tillod, og heldigvis bød Forsvarsakademiet på et auditorium tilstrækkelig stort til, at vi alle kunne sidde.

Niels Bo Poulsen, historiker og institutchef for Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Foto: Erik Schnettler.

Niels Bo Poulsen, historiker og institutchef for Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, var vores kyndige guide. Han fortalte om Forsvarsakademiets opbygning og funktion, som bl.a. omfatter undervisning af de kommende officerer i de tre værn, i forskning indenfor den militære verden og analyser af de scenarier, der udspiller sig. Og som han sagde:

”Jeg ville have været militærnægter, hvis ikke jeg var blevet kasseret. Og nu går min tid med at undervise i, hvordan man planlægger, udfører og dernæst helst undgår voldelige handlinger, som kan ende med ens egen eller hellere fjendens død.”
Lidt paradoksalt men med til at give os et indtryk af de dilemmaer, Forsvarsakademiet er et udtryk for. Han fortalte bl.a. om tankerne bag, at der i stort set hver nyhedsudsendelse siden februar har været repræsentanter for Forsvarsakademiet til at udlægge og fortolke udviklingen i Ukraine og samtidig, at man bestræbte sig på at udruste eksperterne ikke bare i viden om emnet men også i evnen til, at udtrykke sig, så medierne og dermed brugerne, får noget brugbart ud af det. Der var ikke tale om egentligt hemmelighedskræmmeri, men vi blev alligevel bedt om ikke at citere egentlige udsagn.
Niels Bo Poulsen blev også bedt om at komme med sin vurdering af udsigterne til Ukraine-krigens udfald. En meget forsigtig vurdering, som ikke opmuntrede til optimisme.
Efter en lang, lærerig og underholdende beskrivelse af Forsvarsakademiets mange facetter, endte besøget med en rundvisning til de mange bygninger, som både er historiske og fredede for manges vedkommende men som også rummer muligheder for undervisning på et højt plan af de mennesker, som i givet fald skal kunne gå i krig for os.
Vi gik så afgjort ikke dummere derfra.
ersc

Besøget på Forsvarsakademiet omfattede også en rundvisning. Her Niels Bo Poulsen, med kasket, foran Søværnets Officersskole. Foto: Erik Schnettler.

Michael Kristiansen
skød sæsonen i gang

Sidste dag i august kaldte vi ind til det første møde i Journalisternes Veteranklub efter en længere sommerferie. Det blev politisk analytiker Michael Kristiansen som skød sæsonen i gang med et brag af en underholdende gennemgang af de politiske partier, de enkelte politikere, valgscenarier og politiske skandaler. Nu er vi meget klogere.

I krig med Matilde

Matilde Kimer, DR’s Ruslands- og krigskorrespondent. Foto: Finn Hillmose

Over 100 veteraner havde fundet vej til Bethesda 13 september for at høre Matilde Kimer, DR’s Ruslandskorrespondent – og krigskorrespondent. For tiden uønsket af regimet og sendt hjem til Danmark, hvad der ikke passer et nysgerrigt og rastløst gemyt.

Levende fortalte hun om at indstille sig på, at NU var der krig, om at forsøge at komme til Kiev og ud af landet – en meget lang og farefuld rejse – og til Danmark, hvor hun havde en aftale med kirurgern

e på Rigshospitalet.
En eftermiddag med en modig kvinde med stor kærlighed til russerne og Ukraine, en eftermiddag med dramatisk og underholdende nutidshistorie.

Over 100 veteraner havde fundet vej til Bethesda for at høre Matilde Kimer. Foto: Finn Hillmose.

Skovtur til Vestsjælland 2022

På Høje Taastrup Station steg 40 forventningsfulde veteranmedlemmer ind i vores ”skovturs-to-dækker”, som førte os til Vestsjælland.

Tekst: Peter Kay
Foto: Finn Hillmose

Vores første stop var Slagelse Museum
Her blev vi ført et par hundrede år tilbage, da vi trådte ind i den hyggelige Håndværkergade. Den krogede gade med tætliggende stråtækte bindingsværkshuse, førte os frem til byens torv med handlende boder. Vi fik et godt indtryk af købstadslivet i første halvdel af 1800-tallet. I husene så vi forskellige værksteder, som præsenterede traditionelle håndværk, fx. karetmager, bogbinder, maler, hattemager og kobbersmed.
I Håndværkergaden gik vi i H.C. Andersens unge fodspor og så en latinskole, som den han gik i, da han boede i Slagelse. Latinskolen og den tilhørende bolig var kulisser, der stammede fra DRs tv-serie ”Unge Andersen” fra 2005.

Slagelse Museum. Her den gamle købmandsbutik, indgangen til museet.

Slagelse Museum. Kulisserne stammede fra DRs tv-serie ”Unge Andersen”.

I H.C. Andersens fodspor, på skolebænken i latinskolen.

På den anden side af gaden lå Det Gamle Trykkeri.
Nogle af deltagerne ligefrem ”savlede” over de gamle sættemaskiner og det meget ”bly”.Pensionerede sættere, trykkere og bogbindere viste med glæde deres gamle håndværk frem.

Trykkeriet er det eneste arbejdende grafiske museum i Danmark.

En væsentlig begivenhed på en skovtur er frokosten. Den var henlagt til Korsør Lystskovs Restaurant – Den Gamle Jagtkro. Da vi var lidt tidlig på den, fik alle en mulighed for at nyde skoven og få sig en lille forfriskning.

Den gamle jagtkro, Sommerlyst, midt i Lystskoven. Alle nød det gode vejr.

Kanonerne på Korsør Fæstning peger mod Flådestation Korsør.

Med maverne fyldte af dejlig og velsmagende mad drog vi videre forbi Korsør Miniby og Flådestation Korsør til Korsør Slot, som lå på Korsør Fæstning. Her besøgte vi Overfartsmuseet i den store gamle magasinbygning.

Exformand Nikolaj Ifversen ser beundrende på færgemodellerne.Mange gik rundt og sagde: Kan du huske dengang, da …..
DSB’s færgekaffe fik også en bemærkning med på vejen. Samtidig kunne vi se modeller af de mange færger som har sejlet mellem Korsør og Nyborg og bilfærger mellem Halskov-Knudshoved.

Herefter begav vi os til Isbådsmuseet på Halsskov Odde – næsten under ”broen”.

Inden museumsbesøget blev der serveret iskaffe og muffins i det fri.

Vi slutter vores oplevelser med et besøg på Isbåds-museet.

Udstillingen viste i billeder, tekst og udstillede effekter, hvordan transport over Storebælt blev foretaget med specialbyggede både og bemanding under isvintrene helt tilbage fra 1794.
Museet havde en yderst kompetent medarbejder på stedet til at svare på spørgsmål fra de mange interesserede medlemmer.

På hjemvejen blev humøret sat lidt i vejret, da alle i bussen sang med på ”I Danmark er jeg født”, meget apropos skrevet af H.C. Andersen.

Et svanepar med deres unger var også på skovtur i det gode vejr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bagom Putins krig

Jørgen Staun, ph.d., lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier. Foto: Annette Hartung.

 

 

 

 

 

 

 

Omkring 50 interesserede veteraner mødte tirsdag den 17. maj op i Bethesda for at høre om Putins bevæggrunde for at handle, som han gør. Den oprindelige foredragsholder, Niels Bo Poulsen, måtte desværre i sidste øjeblik melde afbud. I stedet skaffede han en glimrende og højt kvalificeret substitut.

Siden Ruslands invasion af nabolandet Ukraine d. 24. februar er vi mange, som har forsøgt at forstå, hvad der motiverer Rusland og den russiske elite til at vælge krig fremfor fred.

Jørgen Staun, ph.d., lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier.  forsker forsøgte på Journalistveteranernes møde at give et nuanceret bud på Ruslands verdenssyn, som bagtæppe for bedre at forstå Ruslands elite og præsident Vladimir Putins politik.

Ifølge Jørgen Staun er der i Ruslands optik tre overordnede logikker, som styrer den russiske udenrigspolitik:
1. Det gælder først og fremmest om at holde USA stangen. Rusland føler sig truet og snydt af NATO efter Sovjetunionens sammenbrud. Og her ses NATO’s østudvidelsen som endnu et eksempel på NATO’s  fremfærd.  Dette kombineret med det amerikanske missilskjold og bekymringen for Vestens demokrati-eksport har øget Ruslands mistro overfor Vesten.
2. Og så har Rusland stadig stormagtsambitioner; den russiske elite mener, at Rusland som stormagt fortjener anerkendelse og særprivilegier.
Russerne ønsker at blive anerkendt som en  ledende verdensmagt.
3. Ukraine spiller her historisk en særlig rolle i den russiske selvforståelse og ses som den russiske civilisations vugge – og kornkammer.

Modsat har Ukraine jo i nyere tid haft andre ambitioner og er rykket tættere på NATO.  Ukraine har opnået militære partnerskaber med NATO og deltager bl.a. i mange af Forsvarsalliancens øvelser og operationer.

Denne udvikling opfattes af Putin som en ren provokation.
Alt i alt gav Jørgen Stein os en større forståelse af spillet mellem Øst og Vest og baggrunden for Putins aggressive retorik og Ruslands argumenter for at mobilisere og starte krigen mod Ukraine.

bk

 

 

Til fødselsdagsfest for Shakespeare

 

 

 

 

 

 

For 458 år siden lod William Shakespeare sig føde. I hans fødeby Stratford-upon-Avon lader fødselsdagen sig ikke gå ubemærket hen. Og til stor fornøjelse kunne 45 rejsende fra Journalisternes Veteranklub være med til at fejre den gamle digter i hans egen fødeby.
Alle foto: Finn Hillmose

Egon Clausen havde sammensat og aftalt et uhyre velspækket program og Annette Hartung bistod Egon med mange praktiske gøremål – ikke mindst at sørge for at pengene passede.

Torsdag den 21. april sen eftermiddagsfly fra Kastrup, to timers bustur fra Heathrow, middag på Mercure Shakespeare Hotel og samme sted indkvartering.

Dame Judy Dench og Sir Kenneth Branagh tæt på Finn Hillmose og Jette Sachs.

Allerede dagen efter gik det løs. En statue af Shakespeare indmuret på byens rådhus var renoveret og blev afsløret af to celebriteter fra britisk film og teater: Dame Judy Dench og Sir Kenneth Branagh. Vandretur rundt i det meget smukke og gamle Stratford. Om eftermiddagen var der besøg på Fred Winter Centre, en forbilledlig hjemløseinstitution som er bemærkelsesværdig i et land som ellers ikke er foregangsland hvad angår sociale institutioner. Om aftenen i Royal Shakespeare Theatre hvor det gjaldt de to sidste stykker af ”Henry VI”. Fire timer i det smukke teater i selskab med et virvar af engelsk adel, hoffolk og hofsnoge ”. Om end ikke på 1500-tallets engelsk så dog af en art som fik nogle til at søge mod Stratfords friske luft.

Royal Shakespeare Theatre hvor det gjaldt de to sidste stykker af ”Henry VI”.

Shakespeares fødselsdag blev fejret med kolossale optog, musik, taler.

Dagen efter, 23. april, blev Shakespeares fødselsdag så fejret med kolossale optog, musik, taler og guldglimmer konfetti. Og endnu mere festligt blev det om eftermiddagen hvor vi var inviteret til musik og kaffe i Lifeways Community Garden. Et åndested for alle der har lyst til at slappe af og nyde den smukke have.

Musik og kaffe i Lifeways Community Garden.

Weekendavisens London korrespondent Mette Rodgers.

Besøg på den lokale Stratford Herald.

Det blev også til et møde med Weekendavisens London korrespondent Mette Rodgers, et besøg på den lokale Stratford Herald og fire danskere med bopæl i UK kom og fortalte om britiske levevilkår især efter Brexit. Og ved en guidet rundtur langs nogle af kanalerne blev der fortalt om slusesystemet og hele det store britiske vandvejssystem. For enkelte blev det endog til en sejltur på floden Avon imellem hundredvis af svaner.

På en guidet rundtur langs nogle af kanalerne blev der fortalt om slusesystemet.

I det store program blev det også til udflugter til Coventry.

I det store program blev det også til udflugter til Coventry og den berømte katedral og til universitetsbyen over alle, chefpolitiinspektør Morses smukke sandfarvede Oxford.

Journalistveteraner på vej rundt i universitetsbyen Oxford.

Shakespeares fødselsdag blev fejret med kolossale optog, musik, taler og guldglimmer konfetti.

 

Det blev som sædvanlig for Journalisternes Veteranklub en vellykket,
forbilledlig arrangeret og gennemført rejse.

 

Knivskarp satire

 

 

 

 

 

Skarp underholdning af Politikens håndtegner,
satiretegneren Roald Als, før generalforsamlingen den 4. maj
 

En tegning kan fortælle mere end en lang forklaring. Satiretegninger, kan sætte ting ’på plads’, give beskueren aha-oplevelser eller anskueliggøre et indviklet problem lysende klart – blot i én streg.

En af de tegnere som mestrer kunststykket er Politikens tegner Roald Als, der 4. maj var gæst i Journalisternes Veteranklub som optakt til klubbens generalforsamling. På stort lærred præsenterede han en lang række af sine tegninger, som bl.a. har været publiceret i avisen, og han fortalte om baggrunden for tegningerne. Det hele fortalt med stor underholdningsværdi for de godt 80 deltagere.

Som tegner er Roald Als skarp, og i hans streg er beskueren er aldrig i tvivl om personernes identitet. Han er god til at fange lige netop de karakteristika ved personerne, så de genkendes med det samme. Han iklæder ofte politikere personlige kendetegn som taburetklæbere, plads i muddergrøften (Pia Kjærsgaard), kraftigt kæbeparti (Anders Fog) osv. Roald Als fortalte, hvordan han griber en tegning an, som skal illustrere en bestemt person.

”Det er vigtigt at tegningen ligner, der person, som vises. Jeg har lært mig at bruge specielle kendetegn. Her er et par eksempler: Sidder øjnene tæt (Prins Henrik), har personen over- eller underbid (Ritt Bjerregaard/Dronning Margrethe) eller afstand fra næsebor til øjne stor (Putin).

Tegnere ser ofte ’andre’ ting end os andre. Den mest enkle og stærkeste af Roald Als tegninger blev bragt på Politikens forside den 8. januar 2015 dagen efter angrebet og  attentatet på den franske satireavis Charlie Hebdo i Paris. 11 personer blev dræbt- heraf fem tegnere. Roald Als’ tegningen viser en knækket blyant og en brudt streg. Men tegnerens streg og virke fortsætter videre med den forreste spidse ende af blyanten.

Roald Als vidste tidligt i skolen, at han kunne tegne. At han for det meste tegnede bedre end sine kammerater. Det talent har han benyttet sig af til glæde og morskab masser af mennesker i en årrække. Det skulle en gang være sagt, at tegnere som Roald Als affyrer tilsigtede strejfskud. Fra Levende Billeder via Weekendavisen til Politiken har Roald Als fornøjet os med politikere placeret i muddergrøften, klæbet til taburetter og i alle slags forklædninger. Blot har det været med til at gøre dem mere afklædte – eller måske populære.

Taburetklæberne. Ingen er i tvivl om hvem der er tale om.
Poul Schlüter og Uffe Ellemann.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor der takkes for kors,
bånd og stjerner eller bare en
lille rund 40 års fortjenstmedalje

Slotsforvalter Michael de Voss. Foto: Nikolaj Ifversen.

Det var en veloplagt slotsforvalter Michael de Voss der over to omgange 5. april lukkede journalistveteraner ind i de ellers ikke offentligt tilgængelige audienslokaler på Christiansborg

Der er system i tingene når dronningen holder audiens. Man tilmeldes, man møder kl. 9.45, man registreres, man venter – og hvis der er mange audienssøgende, kan der være lang ventetid. Det går nemlig ikke i alfabetisk orden eller efter alder, men efter hvor på den usynlige samfundsstige man befinder sig. Derfor bliver de der takker for ridderkors lukket ind før dem med fortjenstmedaljer.

Og når man så endelig står foran hendes majestæt i sit pæneste tøj, med hvide handsker som kan være lånt i forgemakket – ja så står man foran dronningen. Tidligere stod hun også op, men tidens tand gnaver også i benene på regenter. To til tre minutter varer mødet med dronningen. Og for de fleste er det en oplevelse.

Dronningen får nogle få stikord om de mennesker som står foran hende. Selvfølgelig navn, beskæftigelse og lidt om hvor de kommer fra. Og dronningen er godt hjemme i den danske geografi så hyppigt kan hun genkalde sig en gang hvor hun har været på besøg netop dér.

Når der er rigtig mange audienssøgende – det kan være helt op til 170-180, bliver der ikke kun serveret en kop kaffe til de ventende, men også en sandwich. Man skulle jo nødig gå sukkerkold netop som man skal sige ord til majestæten.

Michael de Voss svarede på alt hvad der blev spurgt om – og selv spurgte han om der var nogen der stod i venteposition for at takke for et ridderkors. Det var der ikke. Men flere udbrød spontant at de stadig har håbet.

Og bliver det indfriet, så kan man måske oven i købet få sit billede i Berlingeren dagen efter.

Journalistveteraner på vej ind i de ellers ikke offentligt tilgængelige audienslokaler på Christiansborg. Foto: Finn Hillmose.

Det nærmeste vi kom dronningen. Foto: Finn Hillmose.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En hyldest til fællessangen

Højskolesangbogen var omdrejningspunktet på mødet, da tidligere tv-journalist Georg Metz og tidligere musikchef i Danmarks Radio Mogens Bähncke stod for fællessangen. Foto: Finn Hillmose.

 

Underholdende og muntre timer med Georg Metz,
Højskolesangbogen og journalistveteraner

Højskolesangbogen var det overordnede omdrejningspunkt på mødet i Journalisternes Veteranklub, da tidligere tv-journalist Georg Metz for 7. gang mødte et stort og veloplagt publikum den 22. februar. Som sædvanlig blev fællessangene akkompagneret af Radiopianisten og tidligere musikchef i Danmarks Radio Mogens Bähncke.
Og igen-igen som sædvanlig diverterede Georg Metz veloplagt og underholdende med informationer fra sit omfangsrige skatkammer af viden. Han fortalte gode historier og anekdoter om forfattere og andet godtfolk med tilknytning til dagens sange.
Selv om Højskolesangbogen er solgt i over 3 mio. eksemplarer og er den mest udbredte sangbog i Danmark med sange fra den danske kulturarv og N.F.S. Grundtvig som absolut nummer 1 på hitlisten over de fleste bidrag, rundede Georg Metz også små historier om forfattere til nyere sange bl.a. ’Kommer hid I piger små’ af Grundtvig. Også H.C. Andersens ’I Danmark er jeg født’, Johannes Ewalds ’Kong Christian stod ved  højen mast’ og Adam Oehlenschlägers ’Der er et yndigt land’, fik interessante kommentarer, som man ikke lige kendte til. Også arbejderbevægelsens ”Den røde sangbog”, hvis formål var ”At låne ord og toner til alt, hvad der rører sig indenfor arbejderklassen på land som i by”. Efter den istemte forsamlingen ’Når jeg ser et rødt flag smælde’ af Oskar Hansen.

Fødselsdags sang
Mødet blev indledt med en fællessang af en helt anden klasse – nemlig Danmarks mest kendte fødselsdagssang ”I dag er det …..”. Da vores journalistkollega Gretelise Holm netop den 22. marts fyldte 75 år, rungede sangen til hendes pris.
Af stablen med bøger og papirer på det lille runde bord foran Georg Metz i Bethesdas store sal, var det tydeligt, at han var vel forberedt.

Et stort og veloplagt publikum, der sang godt med.

Lejlighedssange
– Et gennemgående træk er, at virkelig mange af sangene i Højskolesangbogen er skrevet som lejlighedsange, Grundtvig er måske den person, som har bidraget med flest sange, lød det fra Georg Metz.
-Danmark er vi kendt for, at ganske mange private selv digter lejlighedsange eller taler til forskellige begivenheder. Nogle mere vellykkede end andre! Nogle endda ufrivillige morsomme.
Arveprins Knud siges at være mester for denne lille tale med til prins Axels 65 års fødselsdag den 14. august i 1953. Om den er sand ved jeg ikke:”
Røv og gulvsand – lort og pis
Axel fylder fem og tres”

Hyldest til fællessangen
Georg Metz har også selv bidraget med en tekst til Højskolesangbogen. Komponisten og korlederen John Høybye havde melodien til kor-suiten ’Solskin og sorten muld’ på plads, men manglede en tekst. Han spurgte Georg Metz, om han ville bidrage med en tekst. Det blev til sangen Efterår fra 2016. Sangen er en del af korsuiten, som de to skrev som hyldest til fællessangen generelt og som en særlig anerkendelse af Grundtvigs tanker om fællessang som folkeoplysende virkemiddel:

Efterår
Stille, se på himlen, skyer varsler regn.
Disen over mosen er et sikkert tegn.
Dyr på engen leder stille efter vinterhi.
Virkelyst og grokraft er forbi, forbi.

Stille, se på lyset som det toner ned.
Dagen går mod aften, mørket holder ved,
til de svage solstrejf melder blegt om morgenstund
bygevejr i luft en over bælt og sund.

Stille, på en skovsti, himlen tegner sort..
Løvfald bag ved løvfald fugle flyver bort.
Løvfald er som afsked, blade daler sagte ned
alle skovens væsner søger aftenfred.                                      

 

 

 

 

 

 

 

 

Klog på sprog i Veteranklubben

 

 

 

 

 

 

 

Klog på sprog fra DR’s P1 var midlertidigt rykket ind i Bethesda, da værten Adrian Hughes på kvindernes internationale kampdag holdt foredrag om mande- og kvindesprog.

I en sprudlende og let tone fra den rutinerede radiovært fik deltagerne en lektion med udgangspunkt i, at det maskuline sprog skærer igennem, mens ”kvindesprog” bøjer af. Det er meget lettere for mænd at skabe konflikter, sagde Adrian Hughes, der blandt sine erfaringer nævnte udsendelsen smagsdommerne med bl.a. ”Blærerøven” Mads Kristensen og præsten og journalisten Sørine Godtfredsen.

Stemmelejet betyder også noget for budskabet og dets evne til at trænge igennem. Mænds dybe toner kan give en et fortrin sammenlignet med kvinder højere toneleje. Det har betydning ikke alene for modtagelsen af budskabet, men også i høj grad for ligestillingen mellem mænd og kvinder.

For at understrege sin pointe lagde foredragsholderen forskellige stemmeføringer og tonelejer til forskellige tekster. Dermed demonstrerede Adrian Hughes ikke alene forskellene i budskabet, men også muligheden for forståelse.

Han afsluttede med en lille quiz, hvor forskellige tekster blev læst op med forskellige stemmer, forskellige tonelejer og forskellige rytmer. Her demonstrerede Adrian Hughes ikke alene sin formidable evne til at tale i forskellige tonelejer og rytmer, men også sin pointe. Kun i ca. halvdelen af teksterne gættede publikum, om teksterne var skrevet af en mand eller en kvinde.

 

 

Misinformattion og konspirationsteorier

Mads Vestergaard, der netop har afleveret sin Ph.d. om konspirationsteorier, berettede levende og særdeles interessant krydret af sin enorme research og viden. Foto: Annette Hartung

 


Veteranklubbens møde tiltrak knap 80 medlemmer. Forfatter og filosof Mads Vestergaards
enorme viden om konspirationsteorier holdt tilhørerne fangen.

Den oprindelige plan til mødet i Veteranklubben den 22. februar 2022 var, at forfatter og filosof Mads Vestergaard allerede for halvandet siden skulle holde foredrag over emnet ”konspirationsteorier”. Planlagt dato var nemlig ugen inden præsidentvalget i USA i slutningen af oktober 2020, hvor Donald Trump kandiderede til genvalg som præsident. Trump var i sin præsidentperiode gentagne gange kritiseret for påstået misinformation på tv, i sine taler og den endeløse række af daglige korte tweets på facebook.

Mads Vestergaard skulle dengang komme med sit bud på baggrunden for Donald Trumps tiltagende udbredelse af misinformation og konspirationsteorier skabt og udviklet i en digitaliseret verden, hvor algoritmerne både påvirker og løber om hjørner med os. Som bekendt blev Donald Trump ikke genvalgt til præsidentembedet… og som bekendt blev hans adgang til twitter og facebook blokeret.

Digitale strategier
Misinformation, konspirationsteorier og digitale strategier, som ikke nødvendigvis er misinformation, udvikles og planlægges af virksomheder, politikere, økonomier osv. til påvirkning af os og vore handlinger samt beslutninger, sagde Mads Vestergaard. -Det hele ruller ind over os hele tiden – og ofte så elegant præsenteret, at vi slet ikke opdager det. Men vi påvirkes uden at vi opdager det.

Mads Vestergaard, der netop har afleveret sin Ph.d. om konspirationsteorier, berettede levende og særdeles interessant krydret af sin enorme research og viden om, hvordan vi dagligt bliver bombarderet med uigennemskuelige algoritmer til at styre vores meninger og beslutninger. Og hvad hensigterne er, for at opnå en bestemt information og viden. Planlagte ”informationer”, der kan påvirke os mennesker til blandt andet at mene noget bestemt. Hans foredrag handlede om sand og falsk information suppleret med tegninger og billeder på det store lærred – naturligvis flere af dem manipuleret. Et af dem var et manipuleret foto – en selfie, hvor Angela Merkel står sammen med en formodet terrorist foran Brandenburger Tor i Berlin. Donald Trump havde bl.a. et tweet fra 2012 hvor han erklærer menneskeskabte klimaforandringer for et kinesisk fupnummer opfundet for at ødelægge USAs konkurrenceevne.

Jorden er flad

I de senere år er skeptikerne også begyndt at melde sig også i koret, hvor mistilliden til viden-institutionerne bliver for dyb. Det er bl.a. udgangspunktet på en voksende bevægelse ”Flat Earth Society”, som argumenterer for at jorden er flad. Bevægelsen insisterer, at når folk tror, at jorden er rund, er det et resultat af løgne og billedmanipuleret globus-propaganda skabt af NASA. NASA beskyldes ovenikøbet for at have bestukket samtlige astronauter til at gå med på bedraget og lyve for offentligheden. Det ledsagende billede fra bevægelsen viste et kort over jorden. Antarktis

er ikke en pol på en globe, men blev præsenteret som en bred hvid isring – en høj uoverstigelig mur – der omkredser den flade jordskive.

Lige nu
Konspirations teorier og mulig politisk misinformation ligger ikke på den lade sige. Slet ikke lige nu, hvor den russiske præsident Vladimir Putins politiske ageren omkring Ukraine har skabt politisk åndenød i den europæiske og amerikanske kreds af politikere.
ke

Foto: N. Ifversen

 

 

 

 

 

 

                                     

 

 

Journalistveteraner mødte Ulla Terkelsen

Ulla Terkelsen holder foredrag i Journalisternes veteranklub. Foto. Peter Høvring.

 

Underholdende, charmerende og med en utrolig viden gav TV 2’s rejsende reporter (og tidligere nyhedschef) Ulla Terkelsen 9. februar mere end 160 journalistveteraner en rundtur gennem Centraleuropa. Alt med bestyrelsesmedlem Erik Schnettler ved sin side som moderator.

Det var som nyudsprungen student og nyforelsket hun rejste med sin kæreste til Polen – han for at studere og for Ulla blev det så også en kærlighed til Polen. Og hun kunne så, på et spørgsmål om et favoritland at slå sig ned i, fortælle at med hjertet ville hun vælge netop Polen, med forstanden Tyskland og med al sin nysgerrighed Ungarn – for det land vidste hun ikke så forfærdelig meget om.

Men Ulla Terkelsen ved meget, og hun øste af sin viden og nok så interessant af sine meninger om centraleuropæisk historie. Hun fortalte om sit besøg i Katyn i det vestlige Sovjetunionen hvor sovjetiske efter besættelsen af Polen myrdede og begravede knap 22.000 polakker – halvdelen officerer. Et besøg hun også beskriver i sin bog ”Øst for paradis”. En forbrydelse som stadig i dag lever i manbge polske familiers historie.

Ulla Terkelsen beskrev også de sociale omvæltninger som for eksempel pølsefabrikken i Eberswalde nordøst for Berlin. Hvor der i DDR-tiden var ansat flere tusinde medarbejdere, men snart efter genforeningen var indskrænket til nogle få hundrede.

Victor Orban i Ungarn, Lov og Retfærdigheds partiet PiS i Polen, situationen i Ukraine og russisk selvforståelse og den svenske diplomat Raoul Wallenbergs forsøg på at redde ungarske jøder under 2. verdenskrig. Meget kunne hun fortælle og fortjente den store applaus.

Ulla Terkelsen med bestyrelsesmedlem Erik Schnettler ved sin side som moderator.. Foto. Peter Høvring.

 

 

Visionær organist med luft under tangenterne

Journalisternes veteranklub besøger Frederik Magle i Sankt Pauls kirke, hvor han fortæller om sit musikalske liv og karriere. Her ved orglet. Foto: Peter Høvring.

 

Organist og komponist i Sankt Pauls Kirke, Frederik Magle
fortalte og spillede,
og du får links til musikken.

Han blev omtalt som vidunderbarn og han har spillet musik hele sit liv. Han spiller både orgel og flygel og har komponeret en lang række værker lige fra strengt klassiske til rap-musik, fusionsværker samt crossover mellem klassisk, fanfarer og andre musikgenrer. Som udøvende musiker har han opnået et ry som en orgelvirtuos, der “kaster sig selv og kirkeorglet” ud i mere eksperimenterende projekter – ofte med improvisation – grænsende til electronica, jazz og andre ikke-klassiske genrer. Navnet er Frederik Magle – organist, komponist og pianist.

Frederik Magle havde den 25. januar inviteret Veteranklubbens medlemmer til koncert-møde i sin kirke, hvor han berettede om sit helt utroligt alsidige liv i musikkens tjeneste krydret med spil af egne kompositioner både på kirkens store Steinway flygel med tangenter af elfenben og kirkens brusende orgel.

I 2017 blev Frederik Magle ansat som organist og komponist ved Sankt Pauls Kirke i København. Stort set hele livet har for den 44-årige organist været dedikeret til musikken – måske lige undtaget en kortere periode som lille dreng, da han ikke rigtig vidste, om han skulle koncentrere sit talent og vælge tegnekunsten.

Vidunderbarn
Fra 6-års alderen blev han undervist i klaverspil, nodelæsning og musikteori. Som 16-årig blev han optaget på ikke én med hele to hovedlinjer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium – komposition og orgel. Men efter halvandet år indså han, at han havde gabt over for meget. Han tog springet og blev freelance.
Det har han aldrig fortrudt.

Allerede på det tidspunkt blev han anset som lidt af et vidunderbarn – et udtryk han ikke er særlig vild med, men accepterer. For Frederik Magle var virkelig et vidunderbarn, der siden har vist sit talent med stor alsidighed i sine kompositioner. I sin tidlige ungdom væltede opgaverne bare ind til ham. Han skrev orkesterværker, kantater, kammermusik og soloværker og kompositioner for orgel og meget mere. Han arbejdede på kryds og tværs af genrer og komponerede pop og rapmusik, musik til film, teater og meget mere.

Lammet af stress
Frederik Magle fortalte om sine kompositioner og værker – og lagde ud med en fantasi over Bachs toccata fuga i d mol transskriberet til flygel. Han komponerede på stedet en lille melodi over ”I østen stiger solen op” efter et ønske fra en af veteranerne. Og senere gav han den fuld gas på orgelet med Charles-Marie Widor: Toccata fra den 5. orgelsymfoni.

Gennem flere år lykkedes alt. Opgaver kom i en lind strøm. Han komponerede og havde gang i flere opgaver samtidig. Det hele gik over stok og sten, indtil han en dag i 2008 blev ramt af stress og lå total lammet ramt af usikkerhed og angst. I flere måneder var han fuldstændig passiv uden at kunne foretage sig noget. Ligesom journalister kan blive ramt af skriveblokering, blev Frederik Magle ramt af en langvarig kreativ blokering. Men langsomt rejste han sig igen – nu med en ny erkendelse.

”I dag har jeg lært og kan agere med usikkerheden. Jeg er i stand til tøjle frygten. Nu er jeg mindre angst og jeg evner at ’sætte mig selv fri’ i mit arbejde!”

Foto: Peter Høvring.

Frederik Magle har bevæget sig vidt omkring som komponist og har skabt mange værker i forbindelse med lige så mange opgaver af forskellig karakter. Han har fået opgaver, der skulle være færdige hurtigt. Han har arbejdet dag og nat for at kunne levere. Og han kan lide det. Det fremgik tydeligt i mødet med ham.

”Når jeg arbejder med nye kompositioner, oplever jeg af og til, at der midt i det hele pludselig dukker noget op – en lille stykke melodi eller et tema fra tidligere. Det sker også, at jeg ’hører noget’ i mine drømme om natten. Derfor har jeg altid en blok liggende ved siden af mig, så jeg kan skynde mig at skrive noderne ned.”

Igennem årene har Frederik Magle modtaget bestillinger fra kongehuset. Bl.a. spillede han orgel ved Prins Nikolais dåb i 1999 i Fredensborg slotskirke og ved Prins Felixs’ dåb i Møgeltønder Kirke. Han komponerede en symfonisk suite ”Dance Macabre Cantabile” til Prins Henriks digtsamling Cantabile, som skulle være spillet til prinsgemalens 70-års fødselsdag. Men coronaen kom i vejen, så det blev først opført til hans 75-års fødselsdag. Til Dronning Margrethes 80-års fødselsdag i april 2020 komponerede Frederik Magle ”Det Kongelige Kapels Fanfare”. Det var en bestilling af Det Kongelige Teater til dronningen. Fanfaren skulle have været uropført ved en gallaforestilling på Det Kongelige Teater. Men grundet corona-nedlukningen blev den i stedet indspillet hjemme hos orkestrets blæsere hver for sig, optaget på deres mobiltelefoner og derefter klippet sammen af teatrets teknikere til en version, som Dronningen fik overrakt på cd.

”Det allerbedste ved den opgave var, at det var Det Kongelige Kapels egne musikere i blæsersektionen – som spurgte mig – og ikke at en eller anden chef ”ovenfra” havde bestilt fanfaren, ”fortalte Frederik Magle. Han husker det, som en af de bedste anerkendelser, han har fået.

Frederik Magle har også komponeret en fanfare for to trompeter og orgel over salmen “Den yndigste rose er funden”, der blev uropført i Sankt Pauls kirke i København første søndag i advent 2017 i forbindelse med fejringen af kirkens 140-års jubilæum og genindvielsen af kirkens tårn. Værket er også en hyldest til hans mor, skuespillerinden Mimi Heinrich, som han mistede samme år i maj. Senest har Frederik Magle komponeret musikken til Fanfare and Anthem “Skyward”, da det første danske F-35 blev overdraget til Danmark via en “Rollout” ceremoni på Lockheed Martin fabrikken i Texas 7. april sidste år.

Højmesse i Peterskirken
Efter Veteranklubbens møde i Sankt Pauls Kirke og på vej ud af kirken ærgrede det Frederik Magle, at han glemte at fortælle denne lille orgel-historie. Så der kommer her:
”Da jeg engang besøgte Rom og Vatikanet var jeg i Peterskirken, hvor jeg i 1 ½ – 2 minutter fik lov til spille på orgelet i Peterskirken. Vatikanets daværende cheforganist Jim Göttcher hørte mig, og han inviterede mig til at spille til den højmesse den efterfølgende søndag. Det var en stor oplevelse, – især da jeg fik en stående invitation til at spille ved højmesser i Peterskirken!”
ke

Links til musik af Frederik Magle:

Fanfare for to trompeter og orgel “Den yndigste rose”

Det Kongelige Kapels Fanfare (mobiltelefon-udgave):

Det Kongelige Kapels Fanfare (live-uropførelse. Den “flotte” version):

Danse Macabre fra Cantabile suite (kun lyd, må godt offentliggøres)

Fanfare and Anthem “Skyward” (Himmelvendt):

Johann Sebastian Bach: Toccata og Fuga i d-mol, BWV 565 transkriberet for flygel:

###

Foto: Peter Høvring.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jubilæumsjulefrokost 2021

Journalisternes Veteranklubs
jubilæumsjulefrokost
i Pejsesalen ved KB Hallen
den 30.november 2021

Her nogle foto fra festligheden

Foto: Finn Hillmose

Veteranklubbens formand Nikolaj Ifversen starter festlighederne.

Der var godt fyldt op i Pejsesalen ved K.B. Hallen, Restaurant Granen.

Det meget smukkere lokale med Sikker Hansens elegante vægmalerier blev beundret.

Der var ro og orden, da veteranerne gik til den fine buffet.

– Og der var rigeligt til alle.

Skuespilleren Flemming Jensen stod for underholdningen, et muntert humoristisk indslag.

Journalist og politiker, mangeårigt medlem af foreningen, Tove Smidth holdt tale om foreningen.

Der lyttes.

Veteranerne var glade for at kunne mødes og mange fik sig et god snak.

Peter Kay satte sig til klaveret for at lægge toner til den omdelte sang.

Til den omdelte sang,, som var forfattet af flere medlemmer fortalte formanden lidt om begivenheder i verden og i journalistveteraners tid gennem de 40 år.

 

Herunder fotos af Bent Paulsen

Flemming Jensen i hopla.

Når man ser det lidt fra oven.

 

Den festlige sang, samlet og layoutet af Peter Kay.
Klik på billedet for at se sangen lidt større.

 

Journalistikken
kan blive bedre
– og det er den nok
også på vej til at blive.

Det var det gode budskab Kurt Strand bar ind i forsamlingen af gamle journalister da Veteranklubben holdt møde 26. november.

Kurt Strand brød sig ikke specielt om udtrykket ”konstruktiv journalistik”.

Kurt er for tiden ”journalism fellow” på Constructive Institute ved Århus Universitet – det var det journalistiske forskningscenter som Jyllands-Postens og siden tv-nyheders tidligere chef Ulrik Haagerup tog initiativ til og som i dag er et anerkendt center. Deres hjemmeside er: https://constructiveinstitute.org.

Kurt Strand brød sig ikke specielt om udtrykket ”konstruktiv journalistik” fordi det kan have en tone af noget ukritisk eller ligefrem positivt overfor de historier som medier tager op.

Den konstruktive journalistik søger hen mod at få en debat og en journalistik i al almindelighed videre end det konfrontatoriske. En debat mellem f.eks. to politikere kan ganske vist være vældig underholdende hvis man som journalist søger efter uenighederne. Men det kan jo tænkes at læsere, lyttere eller seere bliver bedre orienteret hvis man søger efter det de kan være enige om. Alt for ofte angler medierne efter uenighed i stedet for det som gør os mere vidende og måske klogere. I debatten skal man ikke angle efter enighed, men derimod søge respekt for uenigheden.

Kurt Strand mente at der er tegn på en revision af den journalistiske tilgang til det stof som skal behandles. Han fremhævede blandt andre Midtjyllands Avis og TV2 Fyn. Også BBC arbejder med den konstruktive journalistik i podcasten ”People fixing the world”.

 

 

Fra Slotsholmen til besættelsestiden og Blegdamshospitalet


Veteranklubbens årlige bogcafe 18. november kom vidt omkring med besøg af hele fire spændende forfattere, der hver på sin måde har skrevet bøger om fortiden, som på fineste vis sætter nutiden i perspektiv.

Javel Fru minister…

Den tidligere farverige og stormomsuste departementschef Peter Loft, har meget apropos skrevet en ny bog med titlen ”Efter Stormen”. Peter Loft tager udgangspunkt i balladen om Helle Thornings skattesag med fokus på 30 års udvikling i Skatteministeriet – om topembedsmænd, som langsomt har bevæget sig fra at være den faglige garant mod en politiserende og ikke-faglig tilgang. Præcis som vi oplever udviklingen i dag med Minkskandalen og statsministeriets omdiskuterede departementschef Barbara Bertelsens SMS’er.

Og hvorfor er det gået sådan? Jo, ifølge Peter Loft, skyldes det flere ting; pressen og sociale medier fylder meget mere end for 30 år siden. Og de fleste departementschefer, som ansættes i dag, er blanke rent fagligt men dygtige til politisk rådgivning. Målet helliger midlet. Der var f.eks. ikke mange, der kerede sig om den faglige proces i minksagen – det handlede kun om at nå målet. Det politiske mål er blevet ”top of mind”.

Spionernes hemmelige verden

Med bogen ”Storfyrstinden” tager forsker i efterretningsvirksomhed og forfatter Trine Engholm Michelsen os tilbage 2. verdenskrig, besættelsestiden og de danske spioners verden. Om hovedpersonen Jutta Graae – en af tidens mest betydende, men også mest anonyme frihedskæmpere. ”Hun vidste det meste, men tav med det hele”. Jutta Graae, tidligere au pair-pige og bankassistent, kæmpede for, at de daværende danske politikere nedjusterede deres venskabelige samarbejdsrelationer til Nazityskland og i stedet styrkede samarbejdet med den britiske efterretningstjeneste i krigens første år. Så Danmark endte med at vælge den ”rigtige” side i 2. verdenskrig og ikke blot blev en slags ”Hitler-vedhæng”.

Miraklet på Blegdammen – om polioepidemien

En grå regnfuld dag i 2019 mødtes to journalister på en cafe i København for at ”boble” – resultatet blev til bogen ”Miraklet på Blegdammen” om den fantastiske historie bag polioepidemien i 50erne. Journalisterne Henriette Bendix og Preben Lund har dykket ned i historierne bag epidemien, som ramte især børn og unge. De blev indlagt på det gamle Blegdamshospital, hvor man kun havde en eneste primitiv jernlunge – så nogle af de små patienter måtte dø, fordi der ikke var jernlunger nok til alle.
Men en ung dansk anæstesilæge, Bjørn Ibsen, fandt en metode til at hjælpe patienterne til at kunne trække vejret – en metode, som dengang blev kaldt et medicinsk mirakel. På den måde overlevede mange af de lammede patienter. Metoden blev udbredt til resten af verden – og siden efterfulgt af det næste mirakel – vaccinen mod polio.

 

 

Over 100 veteraner
til foredrag om pesten

På et punkt havde Hanne Vibeke Holst forregnet sig. Hun havde kun taget syv eksemplarer af bogen med. De blev revet væk og flere måtte gå forgæves. Foto: Marianne Leth.

 

Der var stort fremmøde – vistnok det største i Veteranklubbens nyere historie – da forfatteren Hanne Vibeke Holst forleden i Bethesdas store festsal fortalte om sin roman ”Som Pesten”, der som en profeti ramte Danmark for fire år siden og nærmest i detaljer gjorde rede for alle de trængsler, vi hidtil har været igennem personligt og som samfund.

Ideen til bogen udsprang ifølge forfatteren af et ønske om at skrive en ny stor roman, efter at hun havde fuldført romanen om sin far ”Store Knud” om forfatteren Knud Holst og deres slægt. Men hvad skulle hun kaste sig over.

— Jeg elsker historier om vores samtid og arbejdede længe på forskellige emner, bl.a. ”big pharma” om medicinalindustrien og dens umådeholdne indtjening, fortalte Hanne Vibeke Holst.
Det viste sig dog at være svært at grave rigtigt ned i emnet og få sat personer på og forholde sig til det meget lukkede miljø omkring industrien og dens forhold. Ved et tilfælde kom Hanne Vibeke Holst i forbindelse med en dansk FN-ansat, der vidste noget om epidemier og pandemier og arbejdede for WHO i Geneve. Hende besøgte jeg og sagde lidt frejdigt: ”Jeg vil gerne se på en pandemi.” Hun svarede, at WHO bare ventede på, at der skulle komme en 100-årshændelse som influenzaepidemien, ”Den spanske syge”, som netop i de år var 100 år siden.
-”Her i WHO siger vi ikke ”HVIS den kommer, men NÅR den kommer”, sagde hun, og da jeg netop havde tænkt en del på den spanske syge, faldt alt på plads. Det er ikke altid, man ved, hvorfor man tror på noget, der skal komme i fremtiden.
Romanen kom til at handle om de mennesker, der er ansat bl.a. i FN-systemet, om samfundet og dets reaktioner. Om sammenhængskraften og om at have de samme tanker om frygt og overlevelseskraft.
-Jeg er optaget af fællesskabet og spørgsmålet, om vi kan vende tilbage til tiderne, som de var før pandemien.
Midt i skriveprocessen fik Hanne Vibeke Holst en brystkræft diagnose. Hun blev opereret med udskød den efterfølgende strålebehandling.
-Det viste sig meget heldigt, for nærmere undersøgelse har vist, at strålebehandling ikke har nogen virkning for den kræftform, jeg har, fortalte hun.
Aktuelt er hun meget kritisk overfor den danske presse, som er mere optaget af at ”finde hår i suppen” end at deltage i den understøttelse af myndighedernes bestræbelser på at få samfundet til at køre.
-For eksempel synes jeg, der er helt forkert at tale om en ”minkskandale”. Det er jo ikke en skandale. Minkavlerne har jo fået kompensation, og det var nødvendigt at gøre på det tidspunkt.

 

 

 

Tæt på statsministeren

Med til mødet havde Anne Sofie Kragh bogen om Mette Frederiksen – eller rettere en stor rullekuffert fyldt med bøgerne. Og de blev revet væk.

 

Det er vist aldrig set før at en journalist har været så tæt på en statsminister gennem et helt år – og ovenikøbet det første år som regeringschef. Men det var Anne Sofie Kragh, da hun fik chancen for at følge Mette Frederiksen.

De udfordringer, chancer og problemer ved at komme så tæt på landets mest magtfulde politiker, fortalte Anne Sofie Kragh om ved et stærkt velbesøgt møde i Veteranklubben 28. oktober.

Som den diskrete og absolut umælende observatør siddende i et hjørne af kontorer og mødelokaler fulgte Anne Sofie statsministerens gøren og laden. Hun fortalte om de mange friheder hun fik undervejs i sit arbejde som mundede ud i bogen ”Det første år”. Hun følte ikke at hun blev begrænset i sit arbejde med at følge Mette Frederiksen, men hun blev sjældne gange bedt om at blive udenfor døren. Og hvad der på sin vis imponerede hende, var Mette Frederiksens evne til at sondre mellem det private og det professionelle.

Anne Sofie Kragh er vant til at omgås statsministre. Faktisk hele fem tidligere: Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen som fortalte om det at være statsminister. Det blev både til en bog og fire tv-udsendelser som hun lavede sammen med Michael Dyrby. Og så som det seneste bogen om Mette Frederiksens første år.

 

 

 

Kommende arrangementer

Op af muddergrøften


Vi kan det i søvne: Journalister skal grave og skovle problemer op. Men er det nok at stå dér i muddergrøften og være småsur? Trænger vi til nye værktøjer? Og skal vi bidrage med løsninger, når noget ikke duer? Tidligere DR-journalist og vært i P1’s “Mennesker og medier” Kurt Strand lægger op til diskussion om vores fag; han er fra august i år til juni næste år én af 12 fellows på Constructive Institute på Aarhus Universitet, som gen- og nytænker journalistikken med bl.a. koncepter for en mere dialogsøgende offentlig debat. Kom og hør Kurt Strand.

Det er i Journalisternes Veteranklub
fredag den 26. november kl. 11
i
 Bethesda i Rømersgade. 

Mere om tilmelding senere.

 

Munter tur nedad journalistens Memory Lane

Erik Schnettler fortæller om sine oplevelser gennem en lang journalistisk karriere.
Foto: Nikolaj Ifversen.

Det var noget af en skuffelse da det viste
sig at B.T.’s chefredaktør havde taget fejl af det aftalte tidspunkt for Veteranernes møde 5. oktober.

Knap et halvhundrede interesserede medlemmer var mødt for at høre Dyrby fortælle om avisens genoplivning af lokalredaktioner rundt omkring i landet.

Skuffelse? Javist! Men som det så ofte sker:
Sorg blev til glæde vendt.
Efter at formanden havde trådt vande en lille halv times tid tog vort bestyrelsesmedlem Erik Schnettler efter opfordring over for at fortælle om oplevelser gennem en lang journalistisk karriere. Og han lagde majestætisk ud:
”Det har altid været en fornøjelse at møde dronningen. Hun er vidende, hun har humor, hun er politisk velorienteret og hun er skarp”, fortalte Erik Schnettler som flere gange har mødt dronning Margrethe i forbindelse med optagelser til tv-programmer. En af gangene hvor han var sammen med dronningen og der var en pause i optagelserne, opdagede han at hun kiggede rundt i lokalet i de statelige omgivelser for at lede efter et askebæger. Umiddelbart kunne Erik ikke få øje på andet end en mindre, men sikkert meget fin Ming-agtig skål, som han tog, gik hen til dronningen og sagde, at skålen nok ikke var et askebæger.

”Hvis man kan drysse aske i den, så er det et askebæger!” lød dronning Margrethes lakoniske kommentar.
Generøst og med fin, underspillet humor øste Erik Schnettler anekdoter og oplevelser med kendte personer, kunstnere og koryfæer i bladverdenen.
Men det blev ikke derved. Snart meldte andre veteraner sig med sjove oplevelser og anekdoter fra journalistikkens verden – og det fra Aalborg Stiftstidende til B.T. (absolut før Michael Dyrbys tid).

Det blev en rigtig god eftermiddag i vort eget selskab.
ke

Formanden, hvad han er god til, træder i vande en lille halv times tid, tiden skulle jo gå med noget.
Foto Bent Paulsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ytringsfrihed er undtagelsen
– ikke reglen

Foto: Peter Høvring

Da Flemming Rose som kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands Posten i september 2005 stod bag avisens 12 relativt uskyldige Muhammed tegninger, kom der ud af en tilrettelagt diskussion om ytringsfrihed en sand byge af livsfarlige beskyldninger mod ham og tegnerne. En reaktion der viste sig som en kæmpe international kulturkløft, der indeholdt krænkelser og masser af alvorlige internationale trusler mod ytringsfriheden.

Flemming Rose var den 22. september gæstetaler i Journalisternes Veteranklub, hvor han berettede om sine personlige oplevelser efter publiceringen af de ’famøse’ tegninger og den betydning de har haft for ytringsfriheden i dag. Samt hvad hele sagen har betydet for ham personligt, for tegnerne og for os danskere, der lever i et demokratisk land med ret til frit at ytre vore meninger. Flemming Rose har siden offentliggørelsen af tegningerne måtte leve med politibeskyttelse. Men mælet og sine meningers mod har han ikke mistet.

Flemming Rose blev efter offentliggørelsen af de 12 Muhammed-tegninger kendt og hadet af mange i hele verden. Men gennem årene har han været en international anerkendt fortaler for ytringsfrihed og har holdt foredrag, været citeret i internationale medier og deltaget i debatter i det meste af verden. Selv om Flemming Rose hylder det frie ord og er en meningsdanner, erkender han, at det går den forkerte vej med ytringsfriheden.

-Hvad er mit eget syn på ytringsfriheden gennem de seneste 15-16 år, og hvad har jeg lært? var det retoriske spørgsmål, han stillede sig selv. -Et centralt punkt hvor jeg har revideret min opfattelse er, at opbakning til ytringsfrihed i dag er meget begrænset. Ytringsfrihed er nem, når den ikke har en pris. Men lige så snart, der er en pris at betale og det koster noget at sige sin mening, er opbakningen meget lille. Det er gået op for mig, at ytringsfrihed snarere er undtagelsen end reglen!

-Idéen om ytringsfrihed er den mest succesfyldte originale idé. Men på den anden side er ytringsfrihed samtidig en paradoksal idé. Man er mest tolerant overfor sin egen ytringsfrihed. Når det gælder andres, er det en helt anden sag.

Flemming Rose mener, at ytringsfrihed ikke er et naturgivet men snarere et spørgsmål om kultur.  Det vil sige, at det er et spørgsmål om uddannelse og træning, hvor vi har lært hvor man tester de grænser, der findes. Vi skal lære at leve livet og samtidig vide, at ytringsfrihed ikke er naturlig.

Ytringsfriheden er et vigtigt instrument til at håndtere mangfoldigheden, og som ofte i multikulturelle samfund er ytringsfrihed en kæmpe udfordring. Det er enormt svært at leve side om side med folk, der mener noget helt andet. Her er tolerance alfa og omega.

-I min bog betyder tolerance, at man lever sit liv side om side med andre uden at gribe til vold og forsøger at undgå konflikt. Men det kræver både gode manerer og selvcensur, hvis man har lyst til at udtrykke noget – ikke på grund af eventuelle konsekvenser, men fordi man ønsker at udtrykke sin mening. Selvcensur er usynlig og handler ofte om frygt. Med tolerancen er vi i Danmark alligevel nået en del længere i andre lande.
ke

Om Flemming Rose

Flemming Rose, 63 år, er en aktiv samfundsdebattør. Han har studeret russisk, er russisk gift og var tidligere korrespondent i Moskva og Washington for Berlingske Tidende og korrespondent i Moskva for Jyllands Posten. Desuden har han skrevet en række bøger og har modtaget flere fornemme priser og været nomineret til bl.a. Nobels Fredspris. Flemming Rose ’er slet ikke uddannet journalist’ som han selv fortalte. Han er netop blevet ansat som redaktør på Frihedsbrevet – den spritnye nyhedsbrevtjeneste – som bevidst har fravalgt statsstøtte ud fra ønsket om at være en fri og uafhængig presse.

 

 

 

Generalforsamling 2021

Formanden Nikolaj Ifversen beretter, at bestyrelsen er i fuld gang med at tilrettelægge mødeprogrammet for efteråret.

Veteranklubben skruer op for dampen

40-års jubilæet bliver til et 41-års jubilæum – og til næste år bliver der måske tid til en tur til Shakespeares fødeby, Stratford-upon-Avon.
Den lod vente på sig, årets generalforsamling. Endnu inden mundbindet var faldet, havde ca. 30 journalistveteraner 8. juni fundet vej til Bethesda for at høre bestyrelsens beretning for det mærkeligt stille år med Covid-19.

Palle Hermund som dirigent.

Med Palle Hermund som dirigent kunne formanden, Nikolaj Ifversen, berette at bestyrelsen er i fuld gang med at tilrettelægge mødeprogrammet for efteråret –blandt andet det lovede møde med forfatteren Hanne Vibeke Holst. Og der vil være flere gamle aftaler som skal støves af. 40 års festen blev ikke til noget sidste år, så nu bliver det en 41 års fest. Et lille eksklusivt udvalg arbejder på at få et godt arrangement i stand.

Og der bliver kigget længere frem – helt til forårets 2022, hvor vores medlem Egon Clausen (mester for succesen med en uge på Jaruplund Højskole i marts sidste år) er i gang med at organisere en tur til Stratford-upon-Avon. Den vil være speciel tilrettelagt for Veteranklubben og byde på indhold man ellers ikke vil kunne købe sig til. Det bliver ikke en tur som specielt vil handle om William Shakespeare, en man ville dog være et skarn om ikke man gav ham en tanke når nu man er i hans fødeby.

Formanden indledte sin beretning med at minde de af vore medlemmer som er døde siden seneste generalforsamling. Det er: Bodil Albeck-Larsen, Hans V. Bischoff, Aage Büchert, Kurt Egholm, Jutta Ella Larsen, Kirsten Agernæs Mogensen, Jørgen Ørsted Nielsen, Hans Jørgen Poulsen, Rolf Poulsen og Anker Tiedemann.

Og formanden takkede Annette Hartung og Erik Schnettler, som har lagt et kolossalt arbejde i Teaterkredsen. En opgave som kan være næsten uoverkommelig med fremskaffelse af billetter, fordelingen og betaling af dem.

En tak lød også til Finn Hillmose. Ikke mindst for arbejdet med at tage hånd om klubbens hjemmeside. Og en stor tak til Mette Eeg som fra sin plads på Kreds 1 kontor i forbundet sørger for, at alt hvad vi finder på sendes direkte ud til medlemmerne. Endelig skal takken også gå til formanden for Kreds 1 for stor generøsitet med økonomisk støtte. Tak til kredsens formand Frederik M. Juel.

Kassereren Annette Hartung fremlagde det reviderede regnskab.

Regnskab
Kassereren Annette Hartung fremlagde det reviderede regnskab, som på forhånd var udsendt til medlemmerne. I dag har Journalisternes Veteranklub 312 medlemmer mod 327 det foregående år, og som har betalt kontingent à 200 kr. i alt 62.000 kr. Overskud fra ugearrangementet til Jaruplund syd for grænsen var 12.000 kr. Dette beløb går til rejsekassen. I alt indtægter på 74.400 kr. Der har været holdt 7 arrangementer mod 21 det foregående år og holdt 5 bestyrelsesmøder mod 8 i 2019. De samlede udgifter til arrangementer har beløbet sig til 38.000 kr. Formue Danske Bank ultimo 2019 inkl. rejsekassen 63.297 kr., årets resultat blev 29.254 kr. Indestående ultimo 2020 92.551 kr.

I forlængelse af regnskabet fortalte Erik Schnettler om teaterkredsens arbejde.

Teaterkredsen
I forlængelse af regnskabet fortalte Erik Schnettler om teaterkredsens arbejde. I den forløbne sæson er der udbudt 24 forestillinger, hvoraf jo desværre adskillige blev aflyst, så Annette havde rigeligt at gøre med at betale penge tilbage til medlemmerne. Der er dog lyspunkter, f.eks. har næsten 100 bestilt billet til Grønnegårdsteatrets Holberg-forestilling Jean de France.

Der har også været god tilslutning til de foreløbig tre biografforestillinger, der er blevet udbudt. Og da foreningen på grund af Corona ikke har haft meget at byde medlemmerne for deres kontingent, har bestyrelsen givet pæne tilskud til, en række forestillinger, så medlemmerne har kunnet få oplevelser for en ret billig penge.

Teaterkredsen har fået Bodil Kofoed til deltage i udvælgelsen af forestillinger og håber i det hele taget på en noget mere tilfredsstillende sæson uden Corona og andre besværligheder.

Forslag
Til punktet: Forslag fra bestyrelse og medlemmer var der ingen forslag fra hverken bestyrelse eller medlemmer. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på 200 kr. om året. Hvilket blev vedtaget.

Valg til bestyrelsen
Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg: Karen Fredslund Ellegaard, Peter Kay, Erik Schnettler og Bodil Kofoed. Alle blev genvalgt.
Terkel Spangsbo blev genvalgt til suppleant, ligesom der var genvalg til bilagskontrollant Niels Peter Arskog og suppleant for bilagskontrollanten Kaj Spangenberg.

Eventuelt
Gitte Merrild, nyt medlem af Journalisternes Veteranklub, bad om ordet og spurgte om klubbens arrangementer indeholder elementer af journalistisk karakter. Hertil svarede bestyrelsen at netop det journalistiske indhold havde betydning ved tilrettelæggelsen af arrangementer.

 

 

 

I biografen med veteranerne

32 veteraner tog imod tilbuddet om en billig biografbillet til en mesterlig
film om en modig journalists afsløring af den ukrainske hungerkatastrofe i begyndelsen af 1930erne.

James Norton som den walisiske journalist Gareth Jones.

Filmen ”Den sorte jord” er om den walisiske journalist Gareth Jones spillet af James Norton. På eget initiativ og for egne penge tog Jones til Sovjetunionen for at dokumentere hvordan den sovjetiske stat plyndrede de ukrainske bønder for det korn de havde høstet. Formålet var både politisk og økonomisk, og dets frygtelige følger var at ca. fire millioner ukrainere døde af sult.

Hungersnøden kaldes ”Holodomor”, ukrainsk for “udryddelse med sult”. Ved tilbagekomsten til Storbritannien var der ingen aviser der ønskede eller turde bringe hans reportager. Men da Garthe Jones møde den amerikanske aviskonge Randolph Hearst kommer bliver hungersnøden kendt verden over.

Kun 29 af FNs lande kalder hungersnøden et folkemord.
Danmark er ikke blandt disse lande.

Gareth Jones blev i 1935 under en rejse i Mongoliet myrdet, formentlig af det sovjetiske NKVD

Gadebillede fra hungersnøden i Ukraine.

 

 

 

 

Generalforsamling 2020

De 28 fremmødte veteran-medlemmer overværede vel nok den korteste generalforsamling i klubbens snart 40-årige historie. Fotos: Finn Hillmose.

Generalforsamling med ændringer

”Corona”-generalforsamling i Journalisternes Veteranklub med både forsinkelse og beskedent antal deltagere. Og om fremtiden som et åbent spørgsmål.

Myndighedernes fordringer om sikkerhed og afstand mod corona-smitte blev overholdt, da Veteranklubben tirsdag den 15. september med måneders forsinkelse endelig holdt den årlige generalforsamling oprindelig planlagt til april. Men det betød også at et indledende foredrag af tidligere generaldirektør i DR, Christian S. Nissen, måtte aflyses – ligesom en lang række medlemmer også valgte ikke at deltage.

Sven Ove Gade blev
valgt som dirigent.

Kort møde
De 28 fremmødte veteran-medlemmer overværede vel nok den korteste generalforsamling i klubbens snart 40-årige historie. Mødet varede 45 minutter.
   Da klubbens formand, Nikolaj Ifversen, havde budt velkommen, blev Sven Ove Gade som første punkt på dagsordenen valgt til dirigent.

Klubbens formand, Nikolaj Ifversen
aflægger beretning.

Nikolaj indledte sin årlige beretning med at bede de fremmødte om at rejse sig for at mindes de medlemmer, kolleger, kammerater og venner som er døde siden sidste generalforsamling: Jens Bjerre, Niels Henrik Bjørn Pedersen, Gert Smidstrup, Jens Jørgen Kjærgaard, Ole Meisner, Peder Christoffersen og Rasmus Erling Rasmussen.

Højskole
”Siden seneste generalforsamling – og det er godt nok lang tid siden, 3. april sidste år, har Veteranklubben haft 20 arrangementer. Nogle af dem vil jeg godt fremhæve – først og fremmest at vi prøvede noget helt nyt.
I stedet for en større udlandsrejse tog vi en mindre og ganske anderledes rejse til udlandet – nemlig en lille uge på Jaruplund Højskole. Som I måske husker, spurgte vi i god tid inden, om der overhovedet var stemning for at tage på højskole. Mere end 100 sagde ja – og mange også med tilføjelsen at det var en rigtig god idé.
Det viste det sig også at være. Takket være et stort forberedende arbejde fra vores medlem Egon Clausen, blev det en helt særlig oplevelse at komme til den smukke højskole syd for Flensborg. Et overordentlig spændende program om Sydslesvig og mindretallene nord og syd for grænsen. Erfaringen med at tage på højskole har indlejret sig hos bestyrelsen.”

Arrangementer
”Nævnes skal også vores udflugt i august sidste år til den genopbyggede KB-Hallen. En fornøjelse at se genskabelsen af den berømte sports- og spillehal. Selv havde jeg stor glæde ved for første gang at se Sikker Hansens vidunderlige vægmaleri med fodboldspillerne inde i huset pejsesal der overlevede branden.”

Julefrokost
”Julefrokosten igen i Skovshoved – hvor der gudskelov var tilfredshed med fiskefileterne. Det var der også ved sommerudflugten til Fyrkroen i Gilleleje, hvor vi vederkvægede os efter besøg på Jægerspris slot. Senere havde vort medlem Terkel Spangsbo sørget for en udflugt til et stykke nu skånsk forhistorie – nemlig atomkraftværket i Barsebäck.

Vi holdt vi fast ved traditionen med, at Georg Metz og Mogens Bähncke hjalp os med at synge det nye år ind. Også tradition med at kolleger kommer og fortæller om bøger, de har skrevet – denne gang blandt andre Lasse Ellegaard og Thomas Svaneborg om helholdsvis Erdogan og den store milliard skattesvindel i skattevæsenet. Vi fik besøg af blandt andre tidligere juraprofessor Eva Smith, tidligere Ishøj borgmester Per Madsen, kaospilot- og politiker Uffe Elbæk, hofmarskal Michael Ehrenreich samt kollega og tidligere 24syv-radiochef Jørgen Ramskov.
Som nogen sikkert svagt erindrer, var der valg til Folketinget 5. juni sidste år – og igen kom en af Danmarks Radios markante politiske journalister og orienterede os – denne gang Jens Ringberg.”

Fremtiden
Om fremtiden stillede formanden selv spørgsmålet: ”Hvad så nu? Hvad tænker bestyrelsen at stille op med i tiden der kommer?
Det er som vores interview-emner så ofte siger ”Det er et rigtig godt spørgsmål”
Vi har i bestyrelsen talt meget om, hvad vi skal gribe og tage fat i. Med ind i alle overvejelser er selvsagt gået den epidemi, som for tiden hærger. Vi er meget bevidste om hensynet til medlemmerne – sandt at sige er vi vel stort set alle i hvad ministrene og professorerne kalder ”risikogruppen”. Jeg føler mig også overbevist om, at det manifesterer sig ved det omfang af deltagelse som kan forventes til arrangementer. Generalforsamlingen i dag havde mindre end 20 tilmeldte inden jeg skrev til Christian Nissen, at vi skulle gemme ham til en anden god gang, når vi kan byde ham et mere talrigt publikum. Det skal absolut ikke være en klage over frameldinger og mindre fremmøde – det forstår vi i bestyrelsen til fulde.

Jeg beder om forståelse for, at vi i bestyrelsen bevæger os i en skrøbelighed, som gør at vi ikke kan melde troværdigt ud med arrangementer.” 

Tak
Nikolaj takkede Finn Hillmose for flittigt at møde op og forevige klubbens sammenkomster og ikke mindst tage hånd om klubbens hjemmeside. Der var desuden tak for arbejdet til Mette Eeg på Kreds 1’s kontor, samt til kreds 1 og kredsens formand Frederik Juel for stor generøsitet med at støtte klubben økonomisk.
Afslutningsvis kom Nikolaj med nogle personlige bemærkninger: ”Jeg har efter bedste evne søgt at passe formandshvervet, hvad der absolut ikke har været svært. Ovenikøbet har det også været ret sjovt – at det har været sådan kan jeg takke den øvrige bestyrelse for – herlige kolleger, og rigtig gode kammerater.
Det allervigtigst er dog at sige tak til denne klubs medlemmer. Tak for det altid gode humør I møder med, tak for mange søde ord til os i bestyrelsen og tak for at I er med til at gøre Veteranklubben så god en klub, som den er.”

Kasserer Annette Hartung

Regnskab og jubilæum
Kasserer Annette Hartung oplyste, at regnskabet er sendt ud til samtlige medlemmer sammen med indkaldelse til generalforsamlingen. Hun gennemgik de enkelte punkter, som ikke gav anledning til bemærkninger.

Formanden kom med en vigtig bemærkning, nemlig at den 12. november er det 40 år siden Journalisternes Veteranklub blev indstiftet – på en Sverigesbåd. Bestyrelsen ønsker at markere jubilæet, men det har sine vanskeligheder grundet corona-pandemiens forsamlingsforbud. Men bestyrelsen overvejer stadig og forsøger at finde en løsning.”
Formanden opfordrede alligevel medlemmerne til at sætte kryds i kalenderen den 12. november 2020 i håb om en festlig markering af jubilæet.   

Teaterkredsen
Om Teaterkredsen oplyste Erik Schnettler, at Annette og han havde udbudt 24 forestillinger, men – desværre igen på grund af epidemien – har måttet melde afbud til flere forestillinger. Der er i alt solgt 550 billetter.

Forslag og valg
Der var ikke indkommet forslag fra bestyrelse og medlemmer. Kontingentet blev vedtaget uændret til 200 kr. om året. Nikolaj Ifversen blev genvalgt til formand, ligesom Annette Hartung og Peter Hertz også blev genvalgt. To nye suppleanter var indstillet og valgt: Terkel Spangsbo og Palle Hermund. Genvalgt blev også bilagskontrollant Niels Peter Arskog og suppleant for bilagskontrollanten Kaj Spangenberg.

Referat: Karen Fredslund Ellegaard

Bestyrelsen genvalgt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Historisk skrot

Ja, det er vel hvad Christian den Fjerdes
gamle bryghus rummer i dag.

Foto: Finn Hillmose

Et besøg i ”Kongernes Lapidarium” i Frederiksholms Kanal var Veteranklubbens første arrangement efter en lang sommerferie. Og det blev for knap 40 veteraner en spændende vandring mellem nedslidte, men dog bevaringsværdige marmor- og sandstensskulpturer – bevaringsværdige for så vidt at det med dem for hånden åbner mulighed for at skabe nye fine proteser til erstatning for originalerne.

Men en enkelt spændende original er der dog, nemlig den oprindelige rytterstatue af Christian den Femte fra Kongens Nytorv. Originalen er gjort i bly, men det er både blødt og tungt. Og det lader sig se – hestens bug hænger så den skræmte figur nedenunder har knæet helt oppe i dyrets tarme mens majestætens scepter er blevet lidt træt og peger mere nedad end oprindelig tænkt.

Og så er der en hel gipsafstøbning af Salys fornemme rytterstatue på Amalienborg Slotsplads. Som en imperator troner majestæten så smuk og stærk – sådan ville han altså ses. Virkeligheden var overdreven drukkenskab og liderlighed.

Mere end 350 kongelige skulpturer fra perioden 1500- til 1700-tallet har stået i de kongelige haver, pladser og slotte og kastet glans over kongemagten, indtil tidens tand truede med at udrydde dem.

Ak ja – sic transit gloria mundi.

Foto: Finn Hillmose

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flæsk eller orkideer?

Vejen ud af elendigheden er ifølge Kjeld Hansen økologi og fornuftig klimapolitik.

-Hvad vælge I? Spørger journalist og debattør Kjeld Hansen indledningsvis, mens han gør klar til at sætte kritisk fokus på dansk landbrugs deroute. 
-Flæsk eller orkideer? Tja, uanset hvad I vælger, kommer I til at betale, lyder det opmuntrende svar fra Kjeld Hansen. Han er kendt som kritisk og engageret journalist med stor viden og kærlighed til det landbrug, som han gennem mange år har sat kritisk under lup, bl.a. i sin seneste bog: Farvel til dansk landbrug.  

Kjeld Hansens budskab til Veteranklubben ved mødet den 20. februar minder mest om en gravskrift over dansk landbrug: et udpint foretagende: gældstynget og konkurstruet. Et landbrug, som i årtier har forgiftet naturen, kvalt biodiversiteten og mishandlet produktionsdyrene – et landbrug, som i virkeligheden er overflødig!
Landbruget tæller i dag under 10.000 heltidslandbrug, beskæftiger under to pct. og yder mindre end to procent til Danmarks BNP. Gennemsnitsalderen for en dansk landmand er 61 år. Ingen unge har råd til at købe og drive landbrug i dag. Til sidst er der kun svinegården, fattiggården og kirkegården tilbage derude på landet, lyder et fremtidsscenarium fra Kjeld Hansen. Læs resten

Havde vi dog bare tænkt
alternativt for 30 år siden

Uffe Elbæk fik talt sig varm. Foto: Nikolaj Ifversen.

 

København, Århus, New York, San Francisco, Toronto og Christiania er nogle af de adresser Uffe Elbæk har haft i et utrolig omskifteligt liv. Det alternative liv i ”Staden” på Christianshavn blev dog for koldt for ildsjælen, iværksætteren og politikeren.  

At han så mange år senere for alvor kom i ilden som kulturminister og partistifter havde han nok ikke forestillet sig dengang som hippie. Ved Veteranklubbens møde 3. februar fortalte Uffe Elbæk levende og anekdotisk om sit liv – og det bare mandagen efter han om lørdagen var trådt tilbage som formand for Alternativet.   Læs resten

Opskriften på at blive 100

Henning Kirk: Hjernen er vores vigtigste organ og udvikles hele livet, det er altså aldrig for sent at få en god alderdom. Foto: Peter Høvring.

Opskriften på at blive gammel med ynde er enkel: motion, musik og nye udfordringer tilsat et par daglige glas rødvin og krydret med sproggymnastik og kryds & tværser. Ja, hvor svært kan det være?

Danmarks førende ekspert i aldring, læge dr.med. Henning Kirk giver opskriften på at blive 100 år – eller i hvert fald skabelonen for en god alderdom, mens han underholder 80 journalistveteraner om sidste nyt fra videnskabens verden tilsat et lang livs lægelige erfaringer med fokus på aldring og hjerneforskning.

For hjernen er vores vigtigste organ og udvikles hele livet. Det er altså aldrig for sent at få en god alderdom, som Henning Kirk også advokerer for i sin nye bog: Godt nyt om gamle hjerner. Læs resten

Der blev sunget så loftet løftede sig

Onsdag den 8. januar mødtes 90 journalistveteraner for sjette gang for at synge det nye år i gang. Og det kan ellers være at der blev sunget.

Georg Metz fortalte og Mogens Bähncke akkompagnerede de 13 sange det blev til – og Georgs idé var at vi sang kalenderen igennem.
Blandt sangene var en pris til vinteren med St. St. Blichers ”Det er hvidt herude” – hvori han med det lille ”herude” placerer sig selv ude i kulden. Foråret blev besunget med den om jomfruer der soler sig på volden – altså Poul Martin Møllers ”Grøn er vårens hæk”. Sommeren med Drachmanns ”Se det summer af sol over engen” og efteråret med Ludvig Holsteins efterårsduftende ”Det lysner over agres felt”.
Og nok så smukt blev turen året rundt sluttet af med Grundtvigs vidunderlige nytårssalme ”Vær velkommen Herrens år”.

 

 

Dansk Journalistforbund
ændrer medlemsstruktur og medlemsdemokrati

Niels Peter Gestsson Wang Arskog orienterer om ny medlemsstruktur og medlemsdemokrati. Foto: Finn Hillmose.

Delegeretmøde i april sidste år besluttede, at kredsgrupperne skulle opløses, og at ALLE forbundsmedlemmer skulle være medlemmer af enten en medarbejderforening (det er på arbejdspladser med mere end 5 ansatte) eller en Specialgruppe. DJ har i dag 9 specialgrupper (Danske Bloggere i DJ, DJ:Fotograferne, DJ Kommunikation, Film&TVgruppen, Forum for Billedmedieoversættere, FrelanceGruppen, Journalisterne i DJ, Organisationsgruppen og Visuelt Forum). Og nu skal så de 4.020 DJ-medlemmer, som var O-medlemmer i de geografiske kredsgrupper fordeles rundt i soecialgrupperne. Da ca. 1.700 af disse medlemmer var pensionistmedlemmer, hvilket vi var nogle stykker der efter den beslutning gjorde hovedbestyrelsen opmærksom på, så HB har på et møde 8. oktober, konfirmeret på HB-mødet 16. december, besluttet at oprette en ny, sælrlig specialgruppe for pensionistmedlemmer, som ikke ønsker at være med i en af de andre specialgrupper, men som stadig gerne vil kunne vælges som delegerede til DJs delegeretmøder. “Specialgruppen for pensionister og seniorer, der ikke er erhvervsaktive” hedder gruppen sådan helt officielt.
Journalistforbundet har derfor påtaget sig i løbet af de kommende uger at skrive til samtlige de 4.020 medlemmer, heraf altså de cirke 1.700 pensionistmedlemmer, at de SKAL vælge hvilken specialgruppe, de vil være medlem af fremover. Og altså også muligheden for at vælge den nye pensionistgruppe, hvis man ikke allerede er eller vil være med i en af de andre specialgrupper.
Næste delegeretmøde er planlagt til april næste år (2021), hvorfor man skal have meldt sig ind i en specialgruppe senest i slutningen af i år. Pr. 15. januar opgøres antallet af medlemmer i hver medarbejderforening og i hver specialgruppe, der efterfølgende forholdsmæssigt får tildelt et antal delegeretpladser, som man kan vælge delegerede (og suppleanter) til. De valgte skal oplyses til forbundet inden 15. marts og vil så blive indkaldt til at deltage med stemmeret i delegeretmødet (der jo fastlægger forbundets fagpolitiske linje, arbejdsprogram, vælger forbundsledelse og hovedbestyrelse m.v. for den følgende to-års periode).
Dansk Journalistforbund har i dag cirka 18.300 medlemmer, men hovedbestyrelsen har dog endnu ikke lagt sig helt fast på, hvad én delegeret “koster” i medlemstal. Indtil nu har der dog ikke været nogen medarbejderforeninger eller spcialgrupper, som har kunnet “levere” det tildelte antal delegerede, hvorfor det samlede antal da også bliver nedsat.
huoshan

Luksus-julefrokost
med quiz’er og sang

Peter Kay – klubbens nye hyggepianist – ledsagede den omdelte Julefrokost-sang. Foto Finn Hillmose.

 Julefrokosten i Journalisternes Veteranklub blev igen i år et vellykket arrangement, som for andet år i træk den 4. december fandt sted i Skovshoved Sejlklub med dejlig udsigt ud over Øresund.

71 veteraner havde tilmeldt sig – og måske ikke helt overraskende ankom rigtig mange i rigtig, rigtig god tid. Det kan kun opfattes som et glædeligt tegn på, at Veteranklubben har tilfredse medlemmer – i hvert fald når det gælder julefrokosten. Stemningen og snakken var som sædvanlig god, og ved ankomsten blev gæsterne budt på velkomstdrink – et glas gylden, sprudlende spansk vin. Læs resten

Sidste mand lukker og slukker …

Som de sidste gæster tog Journalistveteraner 26. november afsked med atomkraftværket Barsebäck, som kvitterede med en spændende rundvisning. Hele udflugten flot arrangeret af vores veterankollega Terkel Spangsbo.

Det omstridte atomkraftværk har siden 2005 ligget stille og nærmest sovet Tornerosesøvn, efter at selve produktionen stoppede. Det skete efter årtiers danske protester og demonstrationer mod ”den farlige nabo” placeret kun 10 km øst for København. Hvem husker ikke sloganet: Hva ska væk? Barsebäck! Og det lykkedes altså til sidst. Fra januar næste år begynder så selve nedrivningen af bygninger, reaktorer osv.

De fleste københavnere kender Barsebäcks berømte silhuetter med de to markante reaktortårne, som siden 70erne har knejset mod himmelen på den anden side af sundet. I tidens løb har synet provokeret mange danskere og stimuleret bekymringen for et atomkraftuheld, som i værste fald kunne lægge København og halvdelen af Sjælland øde. Omvendt sagde vi jo dengang med et gran galgenhumor, at ”så længe vi kan se Barsebäck, så er det ikke eksploderet”. Læs resten

Vejen til Amalienborg

Fotos: Peter Kay.

Journalistik kan føre til alt – selv til Amalienborg. Det er vores mangeårige kollega Michael Ehrenreich et kongeligt bevis på. Efter 35 år i journalistik kom han i 2015 til Kongehuset som hofmarskal, og på et muntert og velbesøgt møde den 12. november hos Journalisternes Veteranklub indviede Michael Ehrenreich os i Hofmarskallatets mange arbejdsopgaver, sit syn på monarkiets rolle i et moderne samfund og ikke mindst sine erfaringer fra et langt liv i journalistik

Den 65-årige Michael Ehrenreich startede sin karriere på Fyens Stiftstidendes redaktion på Christiansborg. Han fortsatte i 1982 på Berlingske Tidende som politisk reporter, udlandskorrespondent i London og Washington, udlandsredaktør, redaktør og til sidst chefredaktør. I 2003 skiftede han til stillingen som medredaktør på Kristeligt Dagblad. Sideløbende var han i en årrække kommentator om internationale forhold i radio og tv. De mange år indenfor udenrigsjournalistik førte ham siden til direktørposten i Det Udenrigspolitiske Selskab, inden han kom til sin nuværende stilling som chef for HM Dronningens administration og rådgiver for Majestæten. Han tiltrådte som hofmarskal 15. februar 2015.

Der var så mange tilmeldt til foredraget, at man måtte tage den store sal i brug. Foto: Peter Kay.

 

 

 

 

 

Radio24Syv
– også en gevinst for P1’s lyttere

Otte år var hvad det blev til med den markante nye stemme i æteren. Foto Peter Kay.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En opringning fra forlagsdirektør Jakob Kvist, et møde med sin tidligere direktør kollega i DR – så stod Jørgen Ramskov som chefredaktør for det der skulle blive Radio24Syv.

For Jørgen Ramskov begyndte karrieren også med radio – her i midten sammen med kolleger fra Københavns Radio. Foto: Bent Paulsen.

Og hvor skal snittet så lægges, når man som ny taleradio er designet til at konkurrere med DRs Program 1?
Ved mødet i Journalisternes Veteranklub 21. november fortalte Jørgen Ramskov hvad man besluttede at byde ind med: Direkte radio, debat og markante værter. Og når det var direkte – så ikke noget med manuskripter i studiet (det viste sig at være knap så god en idé – værterne gik for let i stå), debatten skulle rumme modsigelse og gerne højlydt og de markante værter måtte ikke lyde som i DR (hvilket betød at det ikke var derfra Radio24Syv høstede medarbejdere.
 

Otte år var hvad det blev til med den markante nye stemme i æteren. Betingelserne for at fortsætte blev for snævre, og udbuddet af en DAB-kanal blev ikke til fordel for 24Syv. Utilfredshed med kriterierne for radio-tv-nævnets afgørelse fører nu til en retssag.

Men hvad kunne Radio24Syv så bryste sig af udover at have fået tusindvis af tilfredse lyttere og et mindre antal utilfredse – heriblandt politikere? Det otteårige radioeventyr har ifølge lytterundersøgelser fået ca. 400.000 flere til at lytte til taleradio – ikke kun fik Radio24Syv mange lyttere, men der kom også flere til DRs P1. Og som en sidegevinst for lytterne – P1 oppede sig og fik børstet noget af støvet af.
Læs resten

Journalistveteraner på højskole i Sydslesvig

 

Journalisternes Veteranklub går foråret i møde på Jaruplund Højskole i Sydslesvig.

Fra søndag den 1. til fredag den 6. marts har Veteranklubben højskolen helt for sig selv og det med et indhold som er sammensat netop for os og af vores eget medlem Egon Clausen.

I 2020 fejres 100-året for Genforeningen, og det fejres på mange måder. Det er nu ikke det vi skal på højskole for.
Grænsedragningen i 1920 efterlod imidlertid et dansk mindretal i Sydslesvig, og i årene der fulgte, blev dette mindretal presset på mange måder.
Efter 1945 oplevede det en eksplosiv vækst, der fik langtrækkende følger. Netop det er hovedlinjen denne første forårsuge på Jaruplund Højskole.

Forfatteren Anna Elisabeth Jessen

Programmet omfatter møde med ledende politikere fra det danske mindretal. Besøg på det danske gymnasium, A.P. Møller Skolen, i Slesvig. Du kan møde forfatteren Karin Johannsen-Bojsen, som gik i tysk skole og senere blev en del af det danske mindretal, samt forfatteren Anna Elisabeth Jessen, der i romanen ”Om hundrede år” har skildret en sønderjysk families historie gennem hundrede år.

Der vil være besøg på flådestationen Mürwick ved Flensborg fjord, hvorfra resterne af Hitlers tusindårsrige blev regeret i tre dramatiske uger i maj 1945. Hør om det tyske mindretal nord for grænsen. Hør om de aftaler som den danske statsminister H.C.Hansen indgik med Konrad Adenauer i 1955, og som siden har skabt fred og fordragelighed mellem de nationale mindretal  nord og syd for grænsen. Der bliver også mulighed for slentreture i Flensborg og ikke mindst højskolehygge med friskbagte boller og fællessang.

Mürwick

Jaruplund Højskole ligger ca. 5 km. syd for Flensborg. Skolen er meget velholdt og har et godt køkken. Alle værelser har eget bad og toilet.

Prisen er 5.350 kr. pr. person i dobbeltværelse og 5.950 kr. i enkeltværelse.
Inklusiv er bustransport tur-retur København-Jaruplund.
Værelse med eget bad og toilet, brug af sengetøj, sengelinned og håndklæder.
Fuld forplejning på højskolen med te og kaffe, samt alle ekskursioner og entréer.

Du skal tilmelde dig direkte til Jaruplund Højskole: kontoret@jaruplund.de
Tlf. 0049 4630 969140
.
Og du skal selvfølgelig sige at det er Journalisternes Veteranklub (du skulle jo nødig ryge ind på et kursus om opdræt af kaniner eller frisisk peddigrør fletning).

Ved tilmelding skal du oplyse navn*, fødselsdato*, adresse*, telefonnummer*, mailadresse og om du ønsker enkeltværelse* eller dobbeltværelse* (og da med hvem).
*Påkrævet oplysning.

OBS: Tilmelding senest mandag den 2. december

Søndag 01.03
15.00 Ankomst og indkvartering. Kaffe med friskbagte boller
16.30 Rundvisning ved Ole Præstkær Jørgensen
18.00 Middag
19.30 Karsten Dressø, højskoleforstander,
om Jaruplund højskole
Derefter sang og højskolehygge.

Mandag 02.03
09.00 Morgensamling. Egon Clausen om ugens program.
10.15: Simon Faber, tidligere overborgmester i Flensborg: Grænselandet 202014.00: Karin Johannsen Bojesen, forfatter: Barndom i Hitlertyskland. Ungdom i det danske mindretal.
19.30 Anke Spoorendonk. Tidl. kultur-, Europa- og justitsminister i delstaten Slesvig-Holsten, Om Sydslesvigs fremtid.

Tirsdag 03.03:
08:30 Afgang med bus til Mürwik.
09.00 – 10:30 Besøg på Marineskolen Mürwik, hvorfra Det tredje Rige blev regeret i dets sidste tre uger i maj (Husk pas)
14:00 Forfatteren Anna Elisabeth Jessen: Om hundrede år: En sønderjysk familiekrønike.
19.30: Det glemte folk. Film om Sydslesvig.

Onsdag 04.03:
09.00 Morgensamling: Hans Christian Davidsen, kulturredaktør Flensborg Avis: Danmark syd for grænsen.
10:00 Mogens Rostgaard Nissen, arkiv- og forskningsleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig: København-Bonn-erklæringerne og tiden derefter.
13:00 Afgang med bus til Slesvig
14.00 Besøg på A.P. Møller skolen i Slesvig. Rundvisning ved Jørgen Kühl, honorar-professor i mindretalsforskning ved Europa-Universität Flensburg og rektor for A.P. Møller Skolen i Slesvig.
19.30 Socialt samvær – fortæl en god historie

Torsdag 05.03:
09:00. Morgensamling. Maylis Roßberg, næstformand i SSW-Ungdom. Hvordan ser Sydslesvigs ungdom på mindretallet i dag og i morgen.
10.15 Dieter Küssner, tidl. forstander for Jaruplund Højskole: Sydslesvig mellem danskhed og nationalisme.
14.30 Hans Heinrich Hansen, tidl. formand det tyske mindretal i Danmark: Mine mindretal.
18.00: Festmiddag, drinks og sangaften.

Fredag 06.06:
09.00, Morgensamling. Egon Clausen. Fra skatkammeret.
10.15 Lars N. Henningsen, historiker: “Kampen om de faldnes minde”
14.00 Afrejse

 

 

”Jeg skal have mit pressekort
med i ligkisten!”

Foto: Nikolaj Ifversen.

Spørgelysten har sjældent være større end på mødet i Journalisternes Veteranklub den 31. oktober, da sociologen Mads Christoffersen fortalte om baggrunden og sine erfaringer i forbindelse med den bog, som netop er udkommet. Sammen med sin kollega Niels Møller og virksomhedskonsulent Lisbet Theilgaard har Mads Christoffersen udgivet bogen ”Arbejdet forstået baglæns”, erfaringer fra 40 års arbejdsliv.  

Mads Christoffersen havde mistet sin kone gennem 26 år i 2016 efter et hårdt og kortere sygdomsforløb. For ham var det en jordrystelse at miste sin ægtefælle. Han stod fuldstændig smadret tilbage i sorg, flyttede fra huset, og han sagde sit gode job op og begyndte at skrive bøger: Krimier, satiriske kriminalromaner og blev ret upopulær på sin tidligere arbejdsplads. Han stillede spørgsmålet, hvorfor arbejder vi mennesker så intenst, som vi gør igennem 30-40 år. Hvorfor og hvad er arbejdets mening. Det førte videre til spørgsmålet om hvad seniorlivet er efter arbejdslivet, og om det er det samme for forskellige grupper i samfundet.
    Mads Christoffersen og hans to medforfattere samlede 12 forskellige faglige grupper seniorer og bad dem fortælle om de afgørende erfaringer fra deres arbejdsliv – og livet derefter.
Medvirkende i bogen er så forskellige faggrupper som pensionerede læger, sociologer, politifolk, sosu’er, ingeniører, bygningsarbejdere, IT-folk, bankansatte, teknikere, fabriksarbejdere, bibliotekarer – og så selvfølgelig journalister.   Læs resten

Bogcafe: Tyrkiet og skatterøveri

To journalister fortalte ved et yderst velbesøgt arrangement om to bøger, som  skildrer to meget aktuelle fænomener, det moderne Tyrkiet og det store skatterøveri, hvor svindlere har lænset den danske statskasse for et anseligt milliardbeløb.

Foto: Finn Hillmose

 Først Lasse Ellegaard og Tyrkiet. Han har siden begyndelsen af 1990’erne dækket det store land og dets stormende udvikling. Han har sågar boet i landet i 25 år.  

Lasse Ellegaard kalder sin bog Gaven fra Gud – Erdoğans Tyrkiet’. Han fortalte, hvordan Tyrkiet har udviklet sig fra et tilbagestående land med en uuddannet befolkning, et land, som vi i Vesteuropa hovedsageligt kendte for to eksportvarer, tomater og billig arbejdskraft. Han fortalte, at den præsident Erdogan, som man i vores del af verden ofte betragter som en despot, siden 2002 har haft absolut flertal. Et flertal, han har formået at bruge internt til at bruge internt i landet til en enorm udvikling og eksternt til at markere sig overfor både NATO og Rusland. I Erdogans regeringstid er bruttonationalproduktet blevet næsten tredoblet og tyrkernes gennemsnitsindkomst er i samme periode næsten blevet fordoblet. Han beskrev udviklingen som et økonomisk mirakel. 

Præsident Erdogan bliver ofte i debatten her dæmoniseret. – Han er ikke en dæmon, han er en populistisk politiker, som har indgydt det tyrkiske folk en helt ny selvfølelse, sagde Lasse Ellegaard, som også forklarede, hvordan islamiseringen havde bidraget til landets udvikling. Deraf bogens titel. Han fortalte, at den moderne religionsforkyndelse bl.a. giver sig udtryk i noget s avanceret som en app på mobiltelefonen, der fortæller om ‘dagens fatwa’. Han beskrev yderligere det komplicerede forhold til den kurdiske befolkning, en relation, som man bør læse bogen for at blive tilstrækkelig klog på. 

Foto: Finn Hillmose

Anden mand på podiet var Thomas Svaneborg, tidligere DR og nu ansat på Børsen. Hans bog, ’Det store skatterøveri, som han har skrevet sammen med Niels Fastrup, beretter om en helt anden slags økonomisk mirakel, nemlig den systematiske og velorganiserede udplyndring af ikke bare den danske statskasse, men som også har fundet sted i en lang række andre lande. af en lang række lande. Bedraget, røveriet, svindelen, har lænset Danmark for i hvert fald 12,7 mia. Kr. Men lægger man de andre landes tab sammen, når man op på et endnu mere svimlende tal, 410 mia. Kr.  

Thomas Svaneborg beskrev, hvordan han og Niels Fastrup med stigende forbløffelse og lige så stigende engagement arbejdede med svindelsagen, bl.a. hvordan de kom i kontakt med den mand, Sven, der stor for udbetalingen af de store beløb uden nogen orm for kontrol. Han fortalte også, hvordan sagen førte til et stort journalistnetværk med deltagelse fra en stribe lande, et samarbejde, som var yderst givende for afklaringen af den store svindelsag. Det udviklede sig til en sand kriminalroman, og man kan da også roligt kalde sagen kriminel. Og hele bedrageriet var i virkeligheden forbløffende enkelt, sagde han.                                                            ersc

Der var stort fremmøde til de to foredrag.

 

 

 

 

 

Så er der julefrokost

Og denne gang ligesom sidste år i Skovshoved Sejlklubs Restaurant med den smukkeste udsigt over Øresund.
Onsdag den 4. december
Skovshoved Havn 9, 2920 Charlottenlund

Kl. 11.30 mødes vi til en velkomstdrink.
Kl. 12 er der så julebuffet

Menu
Gammeldags modnede sild, stegte sild, sennep, dild og rødløg karrysalat og smilende æg står parat på bordene. Alle øvrige fiskeretter serveres samtidig med silden og står på buffeten – og det er luksusrejer, smilende æg og mayonnaise, gravad laks med rævedressing og, selvfølgelig, rødspættefileter med cremet pickles og citron.

Vi fortsætter så med Gråsten unghane, svampemayo og bacon, leverpostej med ristede svampe, frikadeller og syltede agurker, roastbeef, pickles og peberrod, gammeldags and, æbler og svesker og selvfølgelig ingen julefrokost uden gris med svær og rødkål. Og så videre til to slags ost, oliven og sprødt.

For at sulten derefter kan stilles serveres der risalamande med syltede sommerkirsebær. Og der er naturligvis mandelgaver.

Prisen for al denne herlighed er 300 kr. pr. person for julebuffet og det inkl. 1 glas bobler eller hyldeblomst, 1 genstand (øl, vin, vand) samt stempelkaffe og te.
Øvrige drikkevarer bestilles og afregnes individuelt i restaurantens bar.

Tilmelding: Du/I er tilmeldt, når vi har registreret indbetalingen på 300 kr. pr. person. Beløbet bedes indbetalt til klubbens bankkonto: reg.nr. 1551 kontonr. 6032729. Har du problemer med computerbetaling – så kan du ringe til kassereren Annette Hartung tlf: 2657 3854 eller skrive en mail: annette@hartung.it.

Vejen til Skovshoved Sejlklub:
Bus: Den nye linje 23 har forbindelse til flere S-togslinjer, Kystbanen ved Hellerup St. og Klampenborg St., Cityringen, den eksisterende metro samt InterCity- og regionaltog ved Østerport St. og Hovedbanegården. Linje 23 har busforbindelse gennem det centrale København og vil desuden give busbetjening langs Strandvejen nord for Svanemøllen Station. Stå af ved stoppestedet Søndre Havnevej og gå ned ad denne til Skovshoved Havn. Bussen kører 2 gange i timen.

S-tog: Tætteste S-station er Ordrup. Herfra er der en spadseretur på ca. 20 min.
P-plads: Lige nord for sejlklubben med indkørsel fra Kystvejen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Globalnyt i en stor udfordring

 

 

 

 

 

 

Trefjerdedele af jordens befolkning bor i udviklingslandene.
Men journalistikken fra disse områder er meget begrænset.
Chefredaktør på Globalnyt, Peter Tygesen, fortalte om sit arbejde i Veteranklubben

Chefredaktør på Globalnyt, Peter Tygesen, havde både iklædt sig den alvorlige mine krydret med afvæbnende og fint lune, da han på Veteranklubbens møde torsdag den 10. oktober fortalte om sin internetbaserede publikation Globalnyt. Peter Tygesen er især kendt for sine mange artikler fra udviklingslandene og især artikler fra Afrika. Læs resten

Gør din pligt og kræv din ret

 

Per Madsen i Bethesda.

Per Madsen i Bethesda. Foto: Nikolaj Ifversen.

Den gamle socialdemokratiske parole var den tidligere borgmester i Ishøj, Per Madsen, ikke bange for at tage i munden da han 18. september fortalte om sit liv og gerninger som bykonge i den hurtigt voksende vestegnskommune.

I 1974 blev Per Madsen borgmester efter et valg med bare fire socialdemokrater ud af byrådets 15 medlemmer. Men det lykkedes Per Madsen at sikre sig borgmesterposten ved en koalition af konservative, SF, en enkelt kommunist og to fremskridtsfolk. Det var noget af en overraskelse i det kommunalpolitiske landskab.
Per Madsen er smed af fag og trådte sine politiske barnesko i DSU. Som socialdemokratisk borgmester var han ikke bange for at tale parti, regering og centraladministration imod. Ved kommunalvalget i 1989 fik Per Madsen personligt over 50 pct. af de afgivne stemmer. Et resultat der fik Svend Auken til at udbryde ”Er der ingen som kan stoppe den ustyrlige borgmester ude i Ishøj”. Det var der så kun en enkelt der kunne- nemlig Madsen selv. Med udgangen af 2000 overlod han efter 26 år i stolen posten til viceborgmester Ole Bjørstorp.
Per Madsen har ikke til enhver tid haft et godt forhold til pressen. Især blev han stærkt kritiseret og hængt ud da han tilbage i 70’erne påpegede nødvendigheden af at Folketing og regering fik skabt en flygtninge- indvandrerpolitik. Mange knubbede ord fik han og det på trods af at både hans personlige og politiske holdning overfor flygtninge og indvandrere var hjælpsom og imødekommende.

To tidligere borgmestre. Ishøjs Per Madsen og vores egen Tove Smidth.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var engang på Vestegnen …

Mød den tidligere borgmester I Ishøj

Per Madsen. Foto: Peter Kay

 

 

 

 

 

 

Per Madsen var en populær borgmester i Ishøj, hvor han personligt ved flere kommunalvalg fik over halvdelen af samtlige afgivne stemmer. Hans advarsel mod for høj procent af indvandrere på Vestegnen gjorde ham forhadt blandt tilhængerne af det multikulturelle samfund. Ishøjs befolkning tæller over 35 procent indvandrere.

Hans ihærdighed for at få landspolitikerne til at forstå alvoren af de mange udlændinges invasion til Danmark og de konsekvenser dette ville medføre prellede fuldstændig af på Borgen.

Socialdemokratiets daværende partiformand Svend Auken var engang blevet helt gal i skralden og udbrød: ”Er der ingen som kan stoppe den ustyrlige borgmester ude i Ishøj?”.

Først da Helle Thorning Schmidt blev formand for Socialdemokratiet, blev Per Madsen mere populær blandt de socialdemokratiske landspolitikere. Helle Thorning Schmidt er opvokset i Ishøj.

De seneste mange år har en stor del af landspolitikerne sagt: Bare vi havde hørt efter hvad Per Madsen sagde, så havde vi ikke haft alle de bekymringer med udenlandske statsborgere.

Udtalt af den første valgte Fremskridtsmand i kommunalpolitik Kaare Prien:
”Jeg havde fra begyndelsen af min politiske karriere i Torlunde Ishøj Kommunalbestyrelse et udmærket samarbejde med Per Madsen, men vi var ikke enige mildes talt – Vi kunne derimod arbejde sammen på en konstruktiv måde. Per Madsen og jeg tilbragte mange timer sammen, og jeg lærte ham at kende som en egentligt umådelig tiltalende person – Nede på jorden – Skoende i skabet mand – han kaldte en skovl for en skovl og en spade for en spade – ham havde jeg respekt for og et virkeligt godt samarbejde med!”

Du kan møde Per Madsen
Onsdag den 18. september kl. 14
i ”Bethesda”, Rømersgade 17, 1362 København K
VELKOMMEN, gerne med ledsager!

KLIK HER FOR AT TILMELDE DIG
Evt. telefonisk tilmelding: 4030 3538 (Peter Kay)

 

 

 

KB Hallen genopført
– ikke i en tro kopi

– men en tidssvarende arkitektonisk fortolkning

KB Hallens logo kan nu også ses indefra. Foto Claus V. Jakobsen.

 

60 veteraner – flere var der ikke plads til – blev den 21. august vist rundt i den nye genopbyggede KB Hallen en solskinsfyldt sensommer eftermiddag. Siden branden den 28. september 2011 ødelagde den ikoniske og historiske hal, gik der en årrække, inden en fredning på området kunne affredes, og en ny lokalplan var på plads, som den ene af dagens to guider fortalte. Arkitekt Thomas Nørgaards tegninger til en ny og lidt større og moderne hal blev godkendt af myndighederne. Med sine 18 meter i højden er den nye hal blevet betragteligt større end den gamle, som kun var 12,8 meter høj. Læs resten

Dokumentarens mester

Anders Agger møder danske journalistveteraner. Foto: Peter Høvring.

 

TV-journalisten Anders Agger kommer vidt omkring
både geografisk og i livets udkanter 

Da Anders Agger trådte ind i Bethesdas festsal på 1. sal til mødet i Journalisternes Veteranklub dagen efter Folketingsvalget, begyndte han med det samme at snakke hyggeligt til de fremmødte veteraner. Han stilede direkte frem til gulvet foran scenen med ordene: “Det er vel her jeg skal stå!” Samtidig genkendte han blandt mødedeltagerne 3-4 gamle kolleger fra Danmarks Radio. Det affødte et par hyggelige bemærkninger om det gode samarbejde og en konstatering af, at DR var og er en god arbejdsplads. Den gode stemning i salen indfandt sig med det samme. Læs resten

Grevinden, Columbus
og sprøde fiskefileter

Veteranerne orienteres om Jægerspris Slot og dets historie, som var første stop på turen. Foto: Finn Hillmose

Morgenradioavisernes vejrberetninger onsdag 12. juni lovede ikke godt for Journalisternes Veteranklubs sommerudflugt. Men de blev gjort godt til skamme.

I behagelig sol blev vi kørt fra Lyngby Station til Jægerspris. Undervejs underholdt formanden med oplysninger om de nederdrægtigheder Louise Rasmussen, den senere grevinde Danner, blev udsat for af det snobbede og bigotte jetset i 1800-tallets København. På slottet fortalte museumsleder Marie Laulund om slottets historie og Frederik den Syvende og grevinde Danners liv på slottet.  Læs resten

En god optakt til folketingsvalget

Der var mange spørgsmål til Jens Ringberg, der gav et underholdende og ikke uden svirp portrætterede de i alt 13 partier som stiller op til valget 5. juni. Foto: Børge Egelund Jørgense

Det er altid godt med et politisk over- og indblik. Og det gælder selvfølgelig ikke mindst når man står foran at skulle stemme til et folketingsvalg. Med DRs politiske analytiker, den erfarne Christiansborg-journalist Jens Ringberg som gæst 23. maj i Veteranklubben, fik lidt over et halvt hundrede medlemmer en god rundtur i hvad nogle journalister floskuløst kalder ”det politiske maskinrum” (gudskelov ikke Ringberg).  Læs resten

Retfærdig rettergang.
Lighed for loven.
Privatlivets fred.

Professoren begyndte med at ridse op, at samfundet har ændret sit syn på kriminelle. Foto: Finn Hillmose

 

 

At dømme efter den meget store tilstrømning til professor Eva Smith torsdag den 9. maj, omkring 80 personer, er retssikkerhed noget, der ligger veteranerne på sinde. Eva Smith havde delt sit foredrag op i tre hovedpunkter: Retfærdig rettergang. Lighed for loven. Privatlivets fred. Tre punkter, som alle i salen er vokset op med, men som vi skulle opdage ikke er så selvfølgelige endda i det danske samfund anno 2019. Læs resten

Rædslernes øjenvidner

At være øjenvidne til det største folkemord siden Holocaust og blive truet på livet som fotograf og journalist, har sine omkostninger. Foto: Peter Høvring.

Journalister kan møde rædsler så forfærdelige at de sætter spor. Ikke kun nogle timer eller dage, men i mange år. Men der er historier som skal fortælles.

Ikke så meget historierne, men om historierne var hvad fotografen Jørn Stjerneklar og hans kone, journalisten Helle Maj havde med ved Veteranklubbens møde 10. april.

Den 6. april 1994 blev den Rwandiske præsident og hans kollega fra Burundi skudt ned med to missiler netop som deres fly var lettet fra lufthavnen i Rwandas hovedstad Kigali. Attentatet blev startskuddet til folkedrabet på tutsier og på den mindre gruppe hutuer, som blev anset for at modarbejde hutu-styret. Læs resten