Forfatterarkiv: Finn Hillmose

Kommende arrangementer

Hun forudsagde pandemien


I 2017 udgav forfatteren Hanne Vibeke Holst romanen ”Som Pesten”. Lidet anede hun, at bogen nærmest profetisk forudsagde den udvikling, vi og hele verden har været igennem det sidste halvandet år. Mange af os stødte i bogen for første gang på ordet pandemi. Nu, fire år efter bogen udkom, besøger Hanne Vibeke Holst Journalisternes Veteranklub, hvor hun fortæller om bogens tilblivelse, om sin research og da hun også er journalist, giver hun sin vurdering af mediernes dækning af Covid 19 og hvad deraf fulgte.

Det er i Journalisternes Veteranklub torsdag den 11. november kl. 14 i Bethesda i Rømersgade. Mere om tilmelding senere.

Op af muddergrøften


Vi kan det i søvne: Journalister skal grave og skovle problemer op. Men er det nok at stå dér i muddergrøften og være småsur? Trænger vi til nye værktøjer? Og skal vi bidrage med løsninger, når noget ikke duer? Tidligere DR-journalist og vært i P1’s “Mennesker og medier” Kurt Strand lægger op til diskussion om vores fag; han er fra august i år til juni næste år én af 12 fellows på Constructive Institute på Aarhus Universitet, som gen- og nytænker journalistikken med bl.a. koncepter for en mere dialogsøgende offentlig debat. Kom og hør Kurt Strand.

Det er i Journalisternes Veteranklub fredag den 26. november kl. 11 i Bethesda i Rømersgade. Mere om tilmelding senere.

Munter tur nedad journalistens Memory Lane

Erik Schnettler fortæller om sine oplevelser gennem en lang journalistisk karriere.
Foto: Nikolaj Ifversen.

Det var noget af en skuffelse da det viste
sig at B.T.’s chefredaktør havde taget fejl af det aftalte tidspunkt for Veteranernes møde 5. oktober.

Knap et halvhundrede interesserede medlemmer var mødt for at høre Dyrby fortælle om avisens genoplivning af lokalredaktioner rundt omkring i landet.

Skuffelse? Javist! Men som det så ofte sker:
Sorg blev til glæde vendt.
Efter at formanden havde trådt vande en lille halv times tid tog vort bestyrelsesmedlem Erik Schnettler efter opfordring over for at fortælle om oplevelser gennem en lang journalistisk karriere. Og han lagde majestætisk ud:
”Det har altid været en fornøjelse at møde dronningen. Hun er vidende, hun har humor, hun er politisk velorienteret og hun er skarp”, fortalte Erik Schnettler som flere gange har mødt dronning Margrethe i forbindelse med optagelser til tv-programmer. En af gangene hvor han var sammen med dronningen og der var en pause i optagelserne, opdagede han at hun kiggede rundt i lokalet i de statelige omgivelser for at lede efter et askebæger. Umiddelbart kunne Erik ikke få øje på andet end en mindre, men sikkert meget fin Ming-agtig skål, som han tog, gik hen til dronningen og sagde, at skålen nok ikke var et askebæger.

”Hvis man kan drysse aske i den, så er det et askebæger!” lød dronning Margrethes lakoniske kommentar.
Generøst og med fin, underspillet humor øste Erik Schnettler anekdoter og oplevelser med kendte personer, kunstnere og koryfæer i bladverdenen.
Men det blev ikke derved. Snart meldte andre veteraner sig med sjove oplevelser og anekdoter fra journalistikkens verden – og det fra Aalborg Stiftstidende til B.T. (absolut før Michael Dyrbys tid).

Det blev en rigtig god eftermiddag i vort eget selskab.
ke

Formanden, hvad han er god til, træder i vande en lille halv times tid, tiden skulle jo gå med noget.
Foto Bent Paulsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ytringsfrihed er undtagelsen
– ikke reglen

Foto: Peter Høvring

Da Flemming Rose som kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands Posten i september 2005 stod bag avisens 12 relativt uskyldige Muhammed tegninger, kom der ud af en tilrettelagt diskussion om ytringsfrihed en sand byge af livsfarlige beskyldninger mod ham og tegnerne. En reaktion der viste sig som en kæmpe international kulturkløft, der indeholdt krænkelser og masser af alvorlige internationale trusler mod ytringsfriheden.

Flemming Rose var den 22. september gæstetaler i Journalisternes Veteranklub, hvor han berettede om sine personlige oplevelser efter publiceringen af de ’famøse’ tegninger og den betydning de har haft for ytringsfriheden i dag. Samt hvad hele sagen har betydet for ham personligt, for tegnerne og for os danskere, der lever i et demokratisk land med ret til frit at ytre vore meninger. Flemming Rose har siden offentliggørelsen af tegningerne måtte leve med politibeskyttelse. Men mælet og sine meningers mod har han ikke mistet.

Flemming Rose blev efter offentliggørelsen af de 12 Muhammed-tegninger kendt og hadet af mange i hele verden. Men gennem årene har han været en international anerkendt fortaler for ytringsfrihed og har holdt foredrag, været citeret i internationale medier og deltaget i debatter i det meste af verden. Selv om Flemming Rose hylder det frie ord og er en meningsdanner, erkender han, at det går den forkerte vej med ytringsfriheden.

-Hvad er mit eget syn på ytringsfriheden gennem de seneste 15-16 år, og hvad har jeg lært? var det retoriske spørgsmål, han stillede sig selv. -Et centralt punkt hvor jeg har revideret min opfattelse er, at opbakning til ytringsfrihed i dag er meget begrænset. Ytringsfrihed er nem, når den ikke har en pris. Men lige så snart, der er en pris at betale og det koster noget at sige sin mening, er opbakningen meget lille. Det er gået op for mig, at ytringsfrihed snarere er undtagelsen end reglen!

-Idéen om ytringsfrihed er den mest succesfyldte originale idé. Men på den anden side er ytringsfrihed samtidig en paradoksal idé. Man er mest tolerant overfor sin egen ytringsfrihed. Når det gælder andres, er det en helt anden sag.

Flemming Rose mener, at ytringsfrihed ikke er et naturgivet men snarere et spørgsmål om kultur.  Det vil sige, at det er et spørgsmål om uddannelse og træning, hvor vi har lært hvor man tester de grænser, der findes. Vi skal lære at leve livet og samtidig vide, at ytringsfrihed ikke er naturlig.

Ytringsfriheden er et vigtigt instrument til at håndtere mangfoldigheden, og som ofte i multikulturelle samfund er ytringsfrihed en kæmpe udfordring. Det er enormt svært at leve side om side med folk, der mener noget helt andet. Her er tolerance alfa og omega.

-I min bog betyder tolerance, at man lever sit liv side om side med andre uden at gribe til vold og forsøger at undgå konflikt. Men det kræver både gode manerer og selvcensur, hvis man har lyst til at udtrykke noget – ikke på grund af eventuelle konsekvenser, men fordi man ønsker at udtrykke sin mening. Selvcensur er usynlig og handler ofte om frygt. Med tolerancen er vi i Danmark alligevel nået en del længere i andre lande.
ke

Om Flemming Rose

Flemming Rose, 63 år, er en aktiv samfundsdebattør. Han har studeret russisk, er russisk gift og var tidligere korrespondent i Moskva og Washington for Berlingske Tidende og korrespondent i Moskva for Jyllands Posten. Desuden har han skrevet en række bøger og har modtaget flere fornemme priser og været nomineret til bl.a. Nobels Fredspris. Flemming Rose ’er slet ikke uddannet journalist’ som han selv fortalte. Han er netop blevet ansat som redaktør på Frihedsbrevet – den spritnye nyhedsbrevtjeneste – som bevidst har fravalgt statsstøtte ud fra ønsket om at være en fri og uafhængig presse.

 

 

 

Generalforsamling 2021

Formanden Nikolaj Ifversen beretter, at bestyrelsen er i fuld gang med at tilrettelægge mødeprogrammet for efteråret.

Veteranklubben skruer op for dampen

40-års jubilæet bliver til et 41-års jubilæum – og til næste år bliver der måske tid til en tur til Shakespeares fødeby, Stratford-upon-Avon.
Den lod vente på sig, årets generalforsamling. Endnu inden mundbindet var faldet, havde ca. 30 journalistveteraner 8. juni fundet vej til Bethesda for at høre bestyrelsens beretning for det mærkeligt stille år med Covid-19.

Palle Hermund som dirigent.

Med Palle Hermund som dirigent kunne formanden, Nikolaj Ifversen, berette at bestyrelsen er i fuld gang med at tilrettelægge mødeprogrammet for efteråret –blandt andet det lovede møde med forfatteren Hanne Vibeke Holst. Og der vil være flere gamle aftaler som skal støves af. 40 års festen blev ikke til noget sidste år, så nu bliver det en 41 års fest. Et lille eksklusivt udvalg arbejder på at få et godt arrangement i stand.

Og der bliver kigget længere frem – helt til forårets 2022, hvor vores medlem Egon Clausen (mester for succesen med en uge på Jaruplund Højskole i marts sidste år) er i gang med at organisere en tur til Stratford-upon-Avon. Den vil være speciel tilrettelagt for Veteranklubben og byde på indhold man ellers ikke vil kunne købe sig til. Det bliver ikke en tur som specielt vil handle om William Shakespeare, en man ville dog være et skarn om ikke man gav ham en tanke når nu man er i hans fødeby.

Formanden indledte sin beretning med at minde de af vore medlemmer som er døde siden seneste generalforsamling. Det er: Bodil Albeck-Larsen, Hans V. Bischoff, Aage Büchert, Kurt Egholm, Jutta Ella Larsen, Kirsten Agernæs Mogensen, Jørgen Ørsted Nielsen, Hans Jørgen Poulsen, Rolf Poulsen og Anker Tiedemann.

Og formanden takkede Annette Hartung og Erik Schnettler, som har lagt et kolossalt arbejde i Teaterkredsen. En opgave som kan være næsten uoverkommelig med fremskaffelse af billetter, fordelingen og betaling af dem.

En tak lød også til Finn Hillmose. Ikke mindst for arbejdet med at tage hånd om klubbens hjemmeside. Og en stor tak til Mette Eeg som fra sin plads på Kreds 1 kontor i forbundet sørger for, at alt hvad vi finder på sendes direkte ud til medlemmerne. Endelig skal takken også gå til formanden for Kreds 1 for stor generøsitet med økonomisk støtte. Tak til kredsens formand Frederik M. Juel.

Kassereren Annette Hartung fremlagde det reviderede regnskab.

Regnskab
Kassereren Annette Hartung fremlagde det reviderede regnskab, som på forhånd var udsendt til medlemmerne. I dag har Journalisternes Veteranklub 312 medlemmer mod 327 det foregående år, og som har betalt kontingent à 200 kr. i alt 62.000 kr. Overskud fra ugearrangementet til Jaruplund syd for grænsen var 12.000 kr. Dette beløb går til rejsekassen. I alt indtægter på 74.400 kr. Der har været holdt 7 arrangementer mod 21 det foregående år og holdt 5 bestyrelsesmøder mod 8 i 2019. De samlede udgifter til arrangementer har beløbet sig til 38.000 kr. Formue Danske Bank ultimo 2019 inkl. rejsekassen 63.297 kr., årets resultat blev 29.254 kr. Indestående ultimo 2020 92.551 kr.

I forlængelse af regnskabet fortalte Erik Schnettler om teaterkredsens arbejde.

Teaterkredsen
I forlængelse af regnskabet fortalte Erik Schnettler om teaterkredsens arbejde. I den forløbne sæson er der udbudt 24 forestillinger, hvoraf jo desværre adskillige blev aflyst, så Annette havde rigeligt at gøre med at betale penge tilbage til medlemmerne. Der er dog lyspunkter, f.eks. har næsten 100 bestilt billet til Grønnegårdsteatrets Holberg-forestilling Jean de France.

Der har også været god tilslutning til de foreløbig tre biografforestillinger, der er blevet udbudt. Og da foreningen på grund af Corona ikke har haft meget at byde medlemmerne for deres kontingent, har bestyrelsen givet pæne tilskud til, en række forestillinger, så medlemmerne har kunnet få oplevelser for en ret billig penge.

Teaterkredsen har fået Bodil Kofoed til deltage i udvælgelsen af forestillinger og håber i det hele taget på en noget mere tilfredsstillende sæson uden Corona og andre besværligheder.

Forslag
Til punktet: Forslag fra bestyrelse og medlemmer var der ingen forslag fra hverken bestyrelse eller medlemmer. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på 200 kr. om året. Hvilket blev vedtaget.

Valg til bestyrelsen
Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg: Karen Fredslund Ellegaard, Peter Kay, Erik Schnettler og Bodil Kofoed. Alle blev genvalgt.
Terkel Spangsbo blev genvalgt til suppleant, ligesom der var genvalg til bilagskontrollant Niels Peter Arskog og suppleant for bilagskontrollanten Kaj Spangenberg.

Eventuelt
Gitte Merrild, nyt medlem af Journalisternes Veteranklub, bad om ordet og spurgte om klubbens arrangementer indeholder elementer af journalistisk karakter. Hertil svarede bestyrelsen at netop det journalistiske indhold havde betydning ved tilrettelæggelsen af arrangementer.

 

 

 

I biografen med veteranerne

32 veteraner tog imod tilbuddet om en billig biografbillet til en mesterlig
film om en modig journalists afsløring af den ukrainske hungerkatastrofe i begyndelsen af 1930erne.

James Norton som den walisiske journalist Gareth Jones.

Filmen ”Den sorte jord” er om den walisiske journalist Gareth Jones spillet af James Norton. På eget initiativ og for egne penge tog Jones til Sovjetunionen for at dokumentere hvordan den sovjetiske stat plyndrede de ukrainske bønder for det korn de havde høstet. Formålet var både politisk og økonomisk, og dets frygtelige følger var at ca. fire millioner ukrainere døde af sult.

Hungersnøden kaldes ”Holodomor”, ukrainsk for “udryddelse med sult”. Ved tilbagekomsten til Storbritannien var der ingen aviser der ønskede eller turde bringe hans reportager. Men da Garthe Jones møde den amerikanske aviskonge Randolph Hearst kommer bliver hungersnøden kendt verden over.

Kun 29 af FNs lande kalder hungersnøden et folkemord.
Danmark er ikke blandt disse lande.

Gareth Jones blev i 1935 under en rejse i Mongoliet myrdet, formentlig af det sovjetiske NKVD

Gadebillede fra hungersnøden i Ukraine.

 

 

 

 

Generalforsamling 2020

De 28 fremmødte veteran-medlemmer overværede vel nok den korteste generalforsamling i klubbens snart 40-årige historie. Fotos: Finn Hillmose.

Generalforsamling med ændringer

”Corona”-generalforsamling i Journalisternes Veteranklub med både forsinkelse og beskedent antal deltagere. Og om fremtiden som et åbent spørgsmål.

Myndighedernes fordringer om sikkerhed og afstand mod corona-smitte blev overholdt, da Veteranklubben tirsdag den 15. september med måneders forsinkelse endelig holdt den årlige generalforsamling oprindelig planlagt til april. Men det betød også at et indledende foredrag af tidligere generaldirektør i DR, Christian S. Nissen, måtte aflyses – ligesom en lang række medlemmer også valgte ikke at deltage.

Sven Ove Gade blev
valgt som dirigent.

Kort møde
De 28 fremmødte veteran-medlemmer overværede vel nok den korteste generalforsamling i klubbens snart 40-årige historie. Mødet varede 45 minutter.
   Da klubbens formand, Nikolaj Ifversen, havde budt velkommen, blev Sven Ove Gade som første punkt på dagsordenen valgt til dirigent.

Klubbens formand, Nikolaj Ifversen
aflægger beretning.

Nikolaj indledte sin årlige beretning med at bede de fremmødte om at rejse sig for at mindes de medlemmer, kolleger, kammerater og venner som er døde siden sidste generalforsamling: Jens Bjerre, Niels Henrik Bjørn Pedersen, Gert Smidstrup, Jens Jørgen Kjærgaard, Ole Meisner, Peder Christoffersen og Rasmus Erling Rasmussen.

Højskole
”Siden seneste generalforsamling – og det er godt nok lang tid siden, 3. april sidste år, har Veteranklubben haft 20 arrangementer. Nogle af dem vil jeg godt fremhæve – først og fremmest at vi prøvede noget helt nyt.
I stedet for en større udlandsrejse tog vi en mindre og ganske anderledes rejse til udlandet – nemlig en lille uge på Jaruplund Højskole. Som I måske husker, spurgte vi i god tid inden, om der overhovedet var stemning for at tage på højskole. Mere end 100 sagde ja – og mange også med tilføjelsen at det var en rigtig god idé.
Det viste det sig også at være. Takket være et stort forberedende arbejde fra vores medlem Egon Clausen, blev det en helt særlig oplevelse at komme til den smukke højskole syd for Flensborg. Et overordentlig spændende program om Sydslesvig og mindretallene nord og syd for grænsen. Erfaringen med at tage på højskole har indlejret sig hos bestyrelsen.”

Arrangementer
”Nævnes skal også vores udflugt i august sidste år til den genopbyggede KB-Hallen. En fornøjelse at se genskabelsen af den berømte sports- og spillehal. Selv havde jeg stor glæde ved for første gang at se Sikker Hansens vidunderlige vægmaleri med fodboldspillerne inde i huset pejsesal der overlevede branden.”

Julefrokost
”Julefrokosten igen i Skovshoved – hvor der gudskelov var tilfredshed med fiskefileterne. Det var der også ved sommerudflugten til Fyrkroen i Gilleleje, hvor vi vederkvægede os efter besøg på Jægerspris slot. Senere havde vort medlem Terkel Spangsbo sørget for en udflugt til et stykke nu skånsk forhistorie – nemlig atomkraftværket i Barsebäck.

Vi holdt vi fast ved traditionen med, at Georg Metz og Mogens Bähncke hjalp os med at synge det nye år ind. Også tradition med at kolleger kommer og fortæller om bøger, de har skrevet – denne gang blandt andre Lasse Ellegaard og Thomas Svaneborg om helholdsvis Erdogan og den store milliard skattesvindel i skattevæsenet. Vi fik besøg af blandt andre tidligere juraprofessor Eva Smith, tidligere Ishøj borgmester Per Madsen, kaospilot- og politiker Uffe Elbæk, hofmarskal Michael Ehrenreich samt kollega og tidligere 24syv-radiochef Jørgen Ramskov.
Som nogen sikkert svagt erindrer, var der valg til Folketinget 5. juni sidste år – og igen kom en af Danmarks Radios markante politiske journalister og orienterede os – denne gang Jens Ringberg.”

Fremtiden
Om fremtiden stillede formanden selv spørgsmålet: ”Hvad så nu? Hvad tænker bestyrelsen at stille op med i tiden der kommer?
Det er som vores interview-emner så ofte siger ”Det er et rigtig godt spørgsmål”
Vi har i bestyrelsen talt meget om, hvad vi skal gribe og tage fat i. Med ind i alle overvejelser er selvsagt gået den epidemi, som for tiden hærger. Vi er meget bevidste om hensynet til medlemmerne – sandt at sige er vi vel stort set alle i hvad ministrene og professorerne kalder ”risikogruppen”. Jeg føler mig også overbevist om, at det manifesterer sig ved det omfang af deltagelse som kan forventes til arrangementer. Generalforsamlingen i dag havde mindre end 20 tilmeldte inden jeg skrev til Christian Nissen, at vi skulle gemme ham til en anden god gang, når vi kan byde ham et mere talrigt publikum. Det skal absolut ikke være en klage over frameldinger og mindre fremmøde – det forstår vi i bestyrelsen til fulde.

Jeg beder om forståelse for, at vi i bestyrelsen bevæger os i en skrøbelighed, som gør at vi ikke kan melde troværdigt ud med arrangementer.” 

Tak
Nikolaj takkede Finn Hillmose for flittigt at møde op og forevige klubbens sammenkomster og ikke mindst tage hånd om klubbens hjemmeside. Der var desuden tak for arbejdet til Mette Eeg på Kreds 1’s kontor, samt til kreds 1 og kredsens formand Frederik Juel for stor generøsitet med at støtte klubben økonomisk.
Afslutningsvis kom Nikolaj med nogle personlige bemærkninger: ”Jeg har efter bedste evne søgt at passe formandshvervet, hvad der absolut ikke har været svært. Ovenikøbet har det også været ret sjovt – at det har været sådan kan jeg takke den øvrige bestyrelse for – herlige kolleger, og rigtig gode kammerater.
Det allervigtigst er dog at sige tak til denne klubs medlemmer. Tak for det altid gode humør I møder med, tak for mange søde ord til os i bestyrelsen og tak for at I er med til at gøre Veteranklubben så god en klub, som den er.”

Kasserer Annette Hartung

Regnskab og jubilæum
Kasserer Annette Hartung oplyste, at regnskabet er sendt ud til samtlige medlemmer sammen med indkaldelse til generalforsamlingen. Hun gennemgik de enkelte punkter, som ikke gav anledning til bemærkninger.

Formanden kom med en vigtig bemærkning, nemlig at den 12. november er det 40 år siden Journalisternes Veteranklub blev indstiftet – på en Sverigesbåd. Bestyrelsen ønsker at markere jubilæet, men det har sine vanskeligheder grundet corona-pandemiens forsamlingsforbud. Men bestyrelsen overvejer stadig og forsøger at finde en løsning.”
Formanden opfordrede alligevel medlemmerne til at sætte kryds i kalenderen den 12. november 2020 i håb om en festlig markering af jubilæet.   

Teaterkredsen
Om Teaterkredsen oplyste Erik Schnettler, at Annette og han havde udbudt 24 forestillinger, men – desværre igen på grund af epidemien – har måttet melde afbud til flere forestillinger. Der er i alt solgt 550 billetter.

Forslag og valg
Der var ikke indkommet forslag fra bestyrelse og medlemmer. Kontingentet blev vedtaget uændret til 200 kr. om året. Nikolaj Ifversen blev genvalgt til formand, ligesom Annette Hartung og Peter Hertz også blev genvalgt. To nye suppleanter var indstillet og valgt: Terkel Spangsbo og Palle Hermund. Genvalgt blev også bilagskontrollant Niels Peter Arskog og suppleant for bilagskontrollanten Kaj Spangenberg.

Referat: Karen Fredslund Ellegaard

Bestyrelsen genvalgt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Historisk skrot

Ja, det er vel hvad Christian den Fjerdes
gamle bryghus rummer i dag.

Foto: Finn Hillmose

Et besøg i ”Kongernes Lapidarium” i Frederiksholms Kanal var Veteranklubbens første arrangement efter en lang sommerferie. Og det blev for knap 40 veteraner en spændende vandring mellem nedslidte, men dog bevaringsværdige marmor- og sandstensskulpturer – bevaringsværdige for så vidt at det med dem for hånden åbner mulighed for at skabe nye fine proteser til erstatning for originalerne.

Men en enkelt spændende original er der dog, nemlig den oprindelige rytterstatue af Christian den Femte fra Kongens Nytorv. Originalen er gjort i bly, men det er både blødt og tungt. Og det lader sig se – hestens bug hænger så den skræmte figur nedenunder har knæet helt oppe i dyrets tarme mens majestætens scepter er blevet lidt træt og peger mere nedad end oprindelig tænkt.

Og så er der en hel gipsafstøbning af Salys fornemme rytterstatue på Amalienborg Slotsplads. Som en imperator troner majestæten så smuk og stærk – sådan ville han altså ses. Virkeligheden var overdreven drukkenskab og liderlighed.

Mere end 350 kongelige skulpturer fra perioden 1500- til 1700-tallet har stået i de kongelige haver, pladser og slotte og kastet glans over kongemagten, indtil tidens tand truede med at udrydde dem.

Ak ja – sic transit gloria mundi.

Foto: Finn Hillmose

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flæsk eller orkideer?

Vejen ud af elendigheden er ifølge Kjeld Hansen økologi og fornuftig klimapolitik.

-Hvad vælge I? Spørger journalist og debattør Kjeld Hansen indledningsvis, mens han gør klar til at sætte kritisk fokus på dansk landbrugs deroute. 
-Flæsk eller orkideer? Tja, uanset hvad I vælger, kommer I til at betale, lyder det opmuntrende svar fra Kjeld Hansen. Han er kendt som kritisk og engageret journalist med stor viden og kærlighed til det landbrug, som han gennem mange år har sat kritisk under lup, bl.a. i sin seneste bog: Farvel til dansk landbrug.  

Kjeld Hansens budskab til Veteranklubben ved mødet den 20. februar minder mest om en gravskrift over dansk landbrug: et udpint foretagende: gældstynget og konkurstruet. Et landbrug, som i årtier har forgiftet naturen, kvalt biodiversiteten og mishandlet produktionsdyrene – et landbrug, som i virkeligheden er overflødig!
Landbruget tæller i dag under 10.000 heltidslandbrug, beskæftiger under to pct. og yder mindre end to procent til Danmarks BNP. Gennemsnitsalderen for en dansk landmand er 61 år. Ingen unge har råd til at købe og drive landbrug i dag. Til sidst er der kun svinegården, fattiggården og kirkegården tilbage derude på landet, lyder et fremtidsscenarium fra Kjeld Hansen. Læs resten

Havde vi dog bare tænkt
alternativt for 30 år siden

Uffe Elbæk fik talt sig varm. Foto: Nikolaj Ifversen.

 

København, Århus, New York, San Francisco, Toronto og Christiania er nogle af de adresser Uffe Elbæk har haft i et utrolig omskifteligt liv. Det alternative liv i ”Staden” på Christianshavn blev dog for koldt for ildsjælen, iværksætteren og politikeren.  

At han så mange år senere for alvor kom i ilden som kulturminister og partistifter havde han nok ikke forestillet sig dengang som hippie. Ved Veteranklubbens møde 3. februar fortalte Uffe Elbæk levende og anekdotisk om sit liv – og det bare mandagen efter han om lørdagen var trådt tilbage som formand for Alternativet.   Læs resten

Opskriften på at blive 100

Henning Kirk: Hjernen er vores vigtigste organ og udvikles hele livet, det er altså aldrig for sent at få en god alderdom. Foto: Peter Høvring.

Opskriften på at blive gammel med ynde er enkel: motion, musik og nye udfordringer tilsat et par daglige glas rødvin og krydret med sproggymnastik og kryds & tværser. Ja, hvor svært kan det være?

Danmarks førende ekspert i aldring, læge dr.med. Henning Kirk giver opskriften på at blive 100 år – eller i hvert fald skabelonen for en god alderdom, mens han underholder 80 journalistveteraner om sidste nyt fra videnskabens verden tilsat et lang livs lægelige erfaringer med fokus på aldring og hjerneforskning.

For hjernen er vores vigtigste organ og udvikles hele livet. Det er altså aldrig for sent at få en god alderdom, som Henning Kirk også advokerer for i sin nye bog: Godt nyt om gamle hjerner. Læs resten

Der blev sunget så loftet løftede sig

Onsdag den 8. januar mødtes 90 journalistveteraner for sjette gang for at synge det nye år i gang. Og det kan ellers være at der blev sunget.

Georg Metz fortalte og Mogens Bähncke akkompagnerede de 13 sange det blev til – og Georgs idé var at vi sang kalenderen igennem.
Blandt sangene var en pris til vinteren med St. St. Blichers ”Det er hvidt herude” – hvori han med det lille ”herude” placerer sig selv ude i kulden. Foråret blev besunget med den om jomfruer der soler sig på volden – altså Poul Martin Møllers ”Grøn er vårens hæk”. Sommeren med Drachmanns ”Se det summer af sol over engen” og efteråret med Ludvig Holsteins efterårsduftende ”Det lysner over agres felt”.
Og nok så smukt blev turen året rundt sluttet af med Grundtvigs vidunderlige nytårssalme ”Vær velkommen Herrens år”.

 

 

Dansk Journalistforbund
ændrer medlemsstruktur og medlemsdemokrati

Niels Peter Gestsson Wang Arskog orienterer om ny medlemsstruktur og medlemsdemokrati. Foto: Finn Hillmose.

Delegeretmøde i april sidste år besluttede, at kredsgrupperne skulle opløses, og at ALLE forbundsmedlemmer skulle være medlemmer af enten en medarbejderforening (det er på arbejdspladser med mere end 5 ansatte) eller en Specialgruppe. DJ har i dag 9 specialgrupper (Danske Bloggere i DJ, DJ:Fotograferne, DJ Kommunikation, Film&TVgruppen, Forum for Billedmedieoversættere, FrelanceGruppen, Journalisterne i DJ, Organisationsgruppen og Visuelt Forum). Og nu skal så de 4.020 DJ-medlemmer, som var O-medlemmer i de geografiske kredsgrupper fordeles rundt i soecialgrupperne. Da ca. 1.700 af disse medlemmer var pensionistmedlemmer, hvilket vi var nogle stykker der efter den beslutning gjorde hovedbestyrelsen opmærksom på, så HB har på et møde 8. oktober, konfirmeret på HB-mødet 16. december, besluttet at oprette en ny, sælrlig specialgruppe for pensionistmedlemmer, som ikke ønsker at være med i en af de andre specialgrupper, men som stadig gerne vil kunne vælges som delegerede til DJs delegeretmøder. “Specialgruppen for pensionister og seniorer, der ikke er erhvervsaktive” hedder gruppen sådan helt officielt.
Journalistforbundet har derfor påtaget sig i løbet af de kommende uger at skrive til samtlige de 4.020 medlemmer, heraf altså de cirke 1.700 pensionistmedlemmer, at de SKAL vælge hvilken specialgruppe, de vil være medlem af fremover. Og altså også muligheden for at vælge den nye pensionistgruppe, hvis man ikke allerede er eller vil være med i en af de andre specialgrupper.
Næste delegeretmøde er planlagt til april næste år (2021), hvorfor man skal have meldt sig ind i en specialgruppe senest i slutningen af i år. Pr. 15. januar opgøres antallet af medlemmer i hver medarbejderforening og i hver specialgruppe, der efterfølgende forholdsmæssigt får tildelt et antal delegeretpladser, som man kan vælge delegerede (og suppleanter) til. De valgte skal oplyses til forbundet inden 15. marts og vil så blive indkaldt til at deltage med stemmeret i delegeretmødet (der jo fastlægger forbundets fagpolitiske linje, arbejdsprogram, vælger forbundsledelse og hovedbestyrelse m.v. for den følgende to-års periode).
Dansk Journalistforbund har i dag cirka 18.300 medlemmer, men hovedbestyrelsen har dog endnu ikke lagt sig helt fast på, hvad én delegeret “koster” i medlemstal. Indtil nu har der dog ikke været nogen medarbejderforeninger eller spcialgrupper, som har kunnet “levere” det tildelte antal delegerede, hvorfor det samlede antal da også bliver nedsat.
huoshan

Luksus-julefrokost
med quiz’er og sang

Peter Kay – klubbens nye hyggepianist – ledsagede den omdelte Julefrokost-sang. Foto Finn Hillmose.

 Julefrokosten i Journalisternes Veteranklub blev igen i år et vellykket arrangement, som for andet år i træk den 4. december fandt sted i Skovshoved Sejlklub med dejlig udsigt ud over Øresund.

71 veteraner havde tilmeldt sig – og måske ikke helt overraskende ankom rigtig mange i rigtig, rigtig god tid. Det kan kun opfattes som et glædeligt tegn på, at Veteranklubben har tilfredse medlemmer – i hvert fald når det gælder julefrokosten. Stemningen og snakken var som sædvanlig god, og ved ankomsten blev gæsterne budt på velkomstdrink – et glas gylden, sprudlende spansk vin. Læs resten

Sidste mand lukker og slukker …

Som de sidste gæster tog Journalistveteraner 26. november afsked med atomkraftværket Barsebäck, som kvitterede med en spændende rundvisning. Hele udflugten flot arrangeret af vores veterankollega Terkel Spangsbo.

Det omstridte atomkraftværk har siden 2005 ligget stille og nærmest sovet Tornerosesøvn, efter at selve produktionen stoppede. Det skete efter årtiers danske protester og demonstrationer mod ”den farlige nabo” placeret kun 10 km øst for København. Hvem husker ikke sloganet: Hva ska væk? Barsebäck! Og det lykkedes altså til sidst. Fra januar næste år begynder så selve nedrivningen af bygninger, reaktorer osv.

De fleste københavnere kender Barsebäcks berømte silhuetter med de to markante reaktortårne, som siden 70erne har knejset mod himmelen på den anden side af sundet. I tidens løb har synet provokeret mange danskere og stimuleret bekymringen for et atomkraftuheld, som i værste fald kunne lægge København og halvdelen af Sjælland øde. Omvendt sagde vi jo dengang med et gran galgenhumor, at ”så længe vi kan se Barsebäck, så er det ikke eksploderet”. Læs resten

Vejen til Amalienborg

Fotos: Peter Kay.

Journalistik kan føre til alt – selv til Amalienborg. Det er vores mangeårige kollega Michael Ehrenreich et kongeligt bevis på. Efter 35 år i journalistik kom han i 2015 til Kongehuset som hofmarskal, og på et muntert og velbesøgt møde den 12. november hos Journalisternes Veteranklub indviede Michael Ehrenreich os i Hofmarskallatets mange arbejdsopgaver, sit syn på monarkiets rolle i et moderne samfund og ikke mindst sine erfaringer fra et langt liv i journalistik

Den 65-årige Michael Ehrenreich startede sin karriere på Fyens Stiftstidendes redaktion på Christiansborg. Han fortsatte i 1982 på Berlingske Tidende som politisk reporter, udlandskorrespondent i London og Washington, udlandsredaktør, redaktør og til sidst chefredaktør. I 2003 skiftede han til stillingen som medredaktør på Kristeligt Dagblad. Sideløbende var han i en årrække kommentator om internationale forhold i radio og tv. De mange år indenfor udenrigsjournalistik førte ham siden til direktørposten i Det Udenrigspolitiske Selskab, inden han kom til sin nuværende stilling som chef for HM Dronningens administration og rådgiver for Majestæten. Han tiltrådte som hofmarskal 15. februar 2015.

Der var så mange tilmeldt til foredraget, at man måtte tage den store sal i brug. Foto: Peter Kay.

 

 

 

 

 

Radio24Syv
– også en gevinst for P1’s lyttere

Otte år var hvad det blev til med den markante nye stemme i æteren. Foto Peter Kay.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En opringning fra forlagsdirektør Jakob Kvist, et møde med sin tidligere direktør kollega i DR – så stod Jørgen Ramskov som chefredaktør for det der skulle blive Radio24Syv.

For Jørgen Ramskov begyndte karrieren også med radio – her i midten sammen med kolleger fra Københavns Radio. Foto: Bent Paulsen.

Og hvor skal snittet så lægges, når man som ny taleradio er designet til at konkurrere med DRs Program 1?
Ved mødet i Journalisternes Veteranklub 21. november fortalte Jørgen Ramskov hvad man besluttede at byde ind med: Direkte radio, debat og markante værter. Og når det var direkte – så ikke noget med manuskripter i studiet (det viste sig at være knap så god en idé – værterne gik for let i stå), debatten skulle rumme modsigelse og gerne højlydt og de markante værter måtte ikke lyde som i DR (hvilket betød at det ikke var derfra Radio24Syv høstede medarbejdere.
 

Otte år var hvad det blev til med den markante nye stemme i æteren. Betingelserne for at fortsætte blev for snævre, og udbuddet af en DAB-kanal blev ikke til fordel for 24Syv. Utilfredshed med kriterierne for radio-tv-nævnets afgørelse fører nu til en retssag.

Men hvad kunne Radio24Syv så bryste sig af udover at have fået tusindvis af tilfredse lyttere og et mindre antal utilfredse – heriblandt politikere? Det otteårige radioeventyr har ifølge lytterundersøgelser fået ca. 400.000 flere til at lytte til taleradio – ikke kun fik Radio24Syv mange lyttere, men der kom også flere til DRs P1. Og som en sidegevinst for lytterne – P1 oppede sig og fik børstet noget af støvet af.
Læs resten

Journalistveteraner på højskole i Sydslesvig

 

Journalisternes Veteranklub går foråret i møde på Jaruplund Højskole i Sydslesvig.

Fra søndag den 1. til fredag den 6. marts har Veteranklubben højskolen helt for sig selv og det med et indhold som er sammensat netop for os og af vores eget medlem Egon Clausen.

I 2020 fejres 100-året for Genforeningen, og det fejres på mange måder. Det er nu ikke det vi skal på højskole for.
Grænsedragningen i 1920 efterlod imidlertid et dansk mindretal i Sydslesvig, og i årene der fulgte, blev dette mindretal presset på mange måder.
Efter 1945 oplevede det en eksplosiv vækst, der fik langtrækkende følger. Netop det er hovedlinjen denne første forårsuge på Jaruplund Højskole.

Forfatteren Anna Elisabeth Jessen

Programmet omfatter møde med ledende politikere fra det danske mindretal. Besøg på det danske gymnasium, A.P. Møller Skolen, i Slesvig. Du kan møde forfatteren Karin Johannsen-Bojsen, som gik i tysk skole og senere blev en del af det danske mindretal, samt forfatteren Anna Elisabeth Jessen, der i romanen ”Om hundrede år” har skildret en sønderjysk families historie gennem hundrede år.

Der vil være besøg på flådestationen Mürwick ved Flensborg fjord, hvorfra resterne af Hitlers tusindårsrige blev regeret i tre dramatiske uger i maj 1945. Hør om det tyske mindretal nord for grænsen. Hør om de aftaler som den danske statsminister H.C.Hansen indgik med Konrad Adenauer i 1955, og som siden har skabt fred og fordragelighed mellem de nationale mindretal  nord og syd for grænsen. Der bliver også mulighed for slentreture i Flensborg og ikke mindst højskolehygge med friskbagte boller og fællessang.

Mürwick

Jaruplund Højskole ligger ca. 5 km. syd for Flensborg. Skolen er meget velholdt og har et godt køkken. Alle værelser har eget bad og toilet.

Prisen er 5.350 kr. pr. person i dobbeltværelse og 5.950 kr. i enkeltværelse.
Inklusiv er bustransport tur-retur København-Jaruplund.
Værelse med eget bad og toilet, brug af sengetøj, sengelinned og håndklæder.
Fuld forplejning på højskolen med te og kaffe, samt alle ekskursioner og entréer.

Du skal tilmelde dig direkte til Jaruplund Højskole: kontoret@jaruplund.de
Tlf. 0049 4630 969140
.
Og du skal selvfølgelig sige at det er Journalisternes Veteranklub (du skulle jo nødig ryge ind på et kursus om opdræt af kaniner eller frisisk peddigrør fletning).

Ved tilmelding skal du oplyse navn*, fødselsdato*, adresse*, telefonnummer*, mailadresse og om du ønsker enkeltværelse* eller dobbeltværelse* (og da med hvem).
*Påkrævet oplysning.

OBS: Tilmelding senest mandag den 2. december

Søndag 01.03
15.00 Ankomst og indkvartering. Kaffe med friskbagte boller
16.30 Rundvisning ved Ole Præstkær Jørgensen
18.00 Middag
19.30 Karsten Dressø, højskoleforstander,
om Jaruplund højskole
Derefter sang og højskolehygge.

Mandag 02.03
09.00 Morgensamling. Egon Clausen om ugens program.
10.15: Simon Faber, tidligere overborgmester i Flensborg: Grænselandet 202014.00: Karin Johannsen Bojesen, forfatter: Barndom i Hitlertyskland. Ungdom i det danske mindretal.
19.30 Anke Spoorendonk. Tidl. kultur-, Europa- og justitsminister i delstaten Slesvig-Holsten, Om Sydslesvigs fremtid.

Tirsdag 03.03:
08:30 Afgang med bus til Mürwik.
09.00 – 10:30 Besøg på Marineskolen Mürwik, hvorfra Det tredje Rige blev regeret i dets sidste tre uger i maj (Husk pas)
14:00 Forfatteren Anna Elisabeth Jessen: Om hundrede år: En sønderjysk familiekrønike.
19.30: Det glemte folk. Film om Sydslesvig.

Onsdag 04.03:
09.00 Morgensamling: Hans Christian Davidsen, kulturredaktør Flensborg Avis: Danmark syd for grænsen.
10:00 Mogens Rostgaard Nissen, arkiv- og forskningsleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig: København-Bonn-erklæringerne og tiden derefter.
13:00 Afgang med bus til Slesvig
14.00 Besøg på A.P. Møller skolen i Slesvig. Rundvisning ved Jørgen Kühl, honorar-professor i mindretalsforskning ved Europa-Universität Flensburg og rektor for A.P. Møller Skolen i Slesvig.
19.30 Socialt samvær – fortæl en god historie

Torsdag 05.03:
09:00. Morgensamling. Maylis Roßberg, næstformand i SSW-Ungdom. Hvordan ser Sydslesvigs ungdom på mindretallet i dag og i morgen.
10.15 Dieter Küssner, tidl. forstander for Jaruplund Højskole: Sydslesvig mellem danskhed og nationalisme.
14.30 Hans Heinrich Hansen, tidl. formand det tyske mindretal i Danmark: Mine mindretal.
18.00: Festmiddag, drinks og sangaften.

Fredag 06.06:
09.00, Morgensamling. Egon Clausen. Fra skatkammeret.
10.15 Lars N. Henningsen, historiker: “Kampen om de faldnes minde”
14.00 Afrejse

 

 

”Jeg skal have mit pressekort
med i ligkisten!”

Foto: Nikolaj Ifversen.

Spørgelysten har sjældent være større end på mødet i Journalisternes Veteranklub den 31. oktober, da sociologen Mads Christoffersen fortalte om baggrunden og sine erfaringer i forbindelse med den bog, som netop er udkommet. Sammen med sin kollega Niels Møller og virksomhedskonsulent Lisbet Theilgaard har Mads Christoffersen udgivet bogen ”Arbejdet forstået baglæns”, erfaringer fra 40 års arbejdsliv.  

Mads Christoffersen havde mistet sin kone gennem 26 år i 2016 efter et hårdt og kortere sygdomsforløb. For ham var det en jordrystelse at miste sin ægtefælle. Han stod fuldstændig smadret tilbage i sorg, flyttede fra huset, og han sagde sit gode job op og begyndte at skrive bøger: Krimier, satiriske kriminalromaner og blev ret upopulær på sin tidligere arbejdsplads. Han stillede spørgsmålet, hvorfor arbejder vi mennesker så intenst, som vi gør igennem 30-40 år. Hvorfor og hvad er arbejdets mening. Det førte videre til spørgsmålet om hvad seniorlivet er efter arbejdslivet, og om det er det samme for forskellige grupper i samfundet.
    Mads Christoffersen og hans to medforfattere samlede 12 forskellige faglige grupper seniorer og bad dem fortælle om de afgørende erfaringer fra deres arbejdsliv – og livet derefter.
Medvirkende i bogen er så forskellige faggrupper som pensionerede læger, sociologer, politifolk, sosu’er, ingeniører, bygningsarbejdere, IT-folk, bankansatte, teknikere, fabriksarbejdere, bibliotekarer – og så selvfølgelig journalister.   Læs resten

Bogcafe: Tyrkiet og skatterøveri

To journalister fortalte ved et yderst velbesøgt arrangement om to bøger, som  skildrer to meget aktuelle fænomener, det moderne Tyrkiet og det store skatterøveri, hvor svindlere har lænset den danske statskasse for et anseligt milliardbeløb.

Foto: Finn Hillmose

 Først Lasse Ellegaard og Tyrkiet. Han har siden begyndelsen af 1990’erne dækket det store land og dets stormende udvikling. Han har sågar boet i landet i 25 år.  

Lasse Ellegaard kalder sin bog Gaven fra Gud – Erdoğans Tyrkiet’. Han fortalte, hvordan Tyrkiet har udviklet sig fra et tilbagestående land med en uuddannet befolkning, et land, som vi i Vesteuropa hovedsageligt kendte for to eksportvarer, tomater og billig arbejdskraft. Han fortalte, at den præsident Erdogan, som man i vores del af verden ofte betragter som en despot, siden 2002 har haft absolut flertal. Et flertal, han har formået at bruge internt til at bruge internt i landet til en enorm udvikling og eksternt til at markere sig overfor både NATO og Rusland. I Erdogans regeringstid er bruttonationalproduktet blevet næsten tredoblet og tyrkernes gennemsnitsindkomst er i samme periode næsten blevet fordoblet. Han beskrev udviklingen som et økonomisk mirakel. 

Præsident Erdogan bliver ofte i debatten her dæmoniseret. – Han er ikke en dæmon, han er en populistisk politiker, som har indgydt det tyrkiske folk en helt ny selvfølelse, sagde Lasse Ellegaard, som også forklarede, hvordan islamiseringen havde bidraget til landets udvikling. Deraf bogens titel. Han fortalte, at den moderne religionsforkyndelse bl.a. giver sig udtryk i noget s avanceret som en app på mobiltelefonen, der fortæller om ‘dagens fatwa’. Han beskrev yderligere det komplicerede forhold til den kurdiske befolkning, en relation, som man bør læse bogen for at blive tilstrækkelig klog på. 

Foto: Finn Hillmose

Anden mand på podiet var Thomas Svaneborg, tidligere DR og nu ansat på Børsen. Hans bog, ’Det store skatterøveri, som han har skrevet sammen med Niels Fastrup, beretter om en helt anden slags økonomisk mirakel, nemlig den systematiske og velorganiserede udplyndring af ikke bare den danske statskasse, men som også har fundet sted i en lang række andre lande. af en lang række lande. Bedraget, røveriet, svindelen, har lænset Danmark for i hvert fald 12,7 mia. Kr. Men lægger man de andre landes tab sammen, når man op på et endnu mere svimlende tal, 410 mia. Kr.  

Thomas Svaneborg beskrev, hvordan han og Niels Fastrup med stigende forbløffelse og lige så stigende engagement arbejdede med svindelsagen, bl.a. hvordan de kom i kontakt med den mand, Sven, der stor for udbetalingen af de store beløb uden nogen orm for kontrol. Han fortalte også, hvordan sagen førte til et stort journalistnetværk med deltagelse fra en stribe lande, et samarbejde, som var yderst givende for afklaringen af den store svindelsag. Det udviklede sig til en sand kriminalroman, og man kan da også roligt kalde sagen kriminel. Og hele bedrageriet var i virkeligheden forbløffende enkelt, sagde han.                                                            ersc

Der var stort fremmøde til de to foredrag.

 

 

 

 

 

Så er der julefrokost

Og denne gang ligesom sidste år i Skovshoved Sejlklubs Restaurant med den smukkeste udsigt over Øresund.
Onsdag den 4. december
Skovshoved Havn 9, 2920 Charlottenlund

Kl. 11.30 mødes vi til en velkomstdrink.
Kl. 12 er der så julebuffet

Menu
Gammeldags modnede sild, stegte sild, sennep, dild og rødløg karrysalat og smilende æg står parat på bordene. Alle øvrige fiskeretter serveres samtidig med silden og står på buffeten – og det er luksusrejer, smilende æg og mayonnaise, gravad laks med rævedressing og, selvfølgelig, rødspættefileter med cremet pickles og citron.

Vi fortsætter så med Gråsten unghane, svampemayo og bacon, leverpostej med ristede svampe, frikadeller og syltede agurker, roastbeef, pickles og peberrod, gammeldags and, æbler og svesker og selvfølgelig ingen julefrokost uden gris med svær og rødkål. Og så videre til to slags ost, oliven og sprødt.

For at sulten derefter kan stilles serveres der risalamande med syltede sommerkirsebær. Og der er naturligvis mandelgaver.

Prisen for al denne herlighed er 300 kr. pr. person for julebuffet og det inkl. 1 glas bobler eller hyldeblomst, 1 genstand (øl, vin, vand) samt stempelkaffe og te.
Øvrige drikkevarer bestilles og afregnes individuelt i restaurantens bar.

Tilmelding: Du/I er tilmeldt, når vi har registreret indbetalingen på 300 kr. pr. person. Beløbet bedes indbetalt til klubbens bankkonto: reg.nr. 1551 kontonr. 6032729. Har du problemer med computerbetaling – så kan du ringe til kassereren Annette Hartung tlf: 2657 3854 eller skrive en mail: annette@hartung.it.

Vejen til Skovshoved Sejlklub:
Bus: Den nye linje 23 har forbindelse til flere S-togslinjer, Kystbanen ved Hellerup St. og Klampenborg St., Cityringen, den eksisterende metro samt InterCity- og regionaltog ved Østerport St. og Hovedbanegården. Linje 23 har busforbindelse gennem det centrale København og vil desuden give busbetjening langs Strandvejen nord for Svanemøllen Station. Stå af ved stoppestedet Søndre Havnevej og gå ned ad denne til Skovshoved Havn. Bussen kører 2 gange i timen.

S-tog: Tætteste S-station er Ordrup. Herfra er der en spadseretur på ca. 20 min.
P-plads: Lige nord for sejlklubben med indkørsel fra Kystvejen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Globalnyt i en stor udfordring

 

 

 

 

 

 

Trefjerdedele af jordens befolkning bor i udviklingslandene.
Men journalistikken fra disse områder er meget begrænset.
Chefredaktør på Globalnyt, Peter Tygesen, fortalte om sit arbejde i Veteranklubben

Chefredaktør på Globalnyt, Peter Tygesen, havde både iklædt sig den alvorlige mine krydret med afvæbnende og fint lune, da han på Veteranklubbens møde torsdag den 10. oktober fortalte om sin internetbaserede publikation Globalnyt. Peter Tygesen er især kendt for sine mange artikler fra udviklingslandene og især artikler fra Afrika. Læs resten

Gør din pligt og kræv din ret

 

Per Madsen i Bethesda.

Per Madsen i Bethesda. Foto: Nikolaj Ifversen.

Den gamle socialdemokratiske parole var den tidligere borgmester i Ishøj, Per Madsen, ikke bange for at tage i munden da han 18. september fortalte om sit liv og gerninger som bykonge i den hurtigt voksende vestegnskommune.

I 1974 blev Per Madsen borgmester efter et valg med bare fire socialdemokrater ud af byrådets 15 medlemmer. Men det lykkedes Per Madsen at sikre sig borgmesterposten ved en koalition af konservative, SF, en enkelt kommunist og to fremskridtsfolk. Det var noget af en overraskelse i det kommunalpolitiske landskab.
Per Madsen er smed af fag og trådte sine politiske barnesko i DSU. Som socialdemokratisk borgmester var han ikke bange for at tale parti, regering og centraladministration imod. Ved kommunalvalget i 1989 fik Per Madsen personligt over 50 pct. af de afgivne stemmer. Et resultat der fik Svend Auken til at udbryde ”Er der ingen som kan stoppe den ustyrlige borgmester ude i Ishøj”. Det var der så kun en enkelt der kunne- nemlig Madsen selv. Med udgangen af 2000 overlod han efter 26 år i stolen posten til viceborgmester Ole Bjørstorp.
Per Madsen har ikke til enhver tid haft et godt forhold til pressen. Især blev han stærkt kritiseret og hængt ud da han tilbage i 70’erne påpegede nødvendigheden af at Folketing og regering fik skabt en flygtninge- indvandrerpolitik. Mange knubbede ord fik han og det på trods af at både hans personlige og politiske holdning overfor flygtninge og indvandrere var hjælpsom og imødekommende.

To tidligere borgmestre. Ishøjs Per Madsen og vores egen Tove Smidth.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var engang på Vestegnen …

Mød den tidligere borgmester I Ishøj

Per Madsen. Foto: Peter Kay

 

 

 

 

 

 

Per Madsen var en populær borgmester i Ishøj, hvor han personligt ved flere kommunalvalg fik over halvdelen af samtlige afgivne stemmer. Hans advarsel mod for høj procent af indvandrere på Vestegnen gjorde ham forhadt blandt tilhængerne af det multikulturelle samfund. Ishøjs befolkning tæller over 35 procent indvandrere.

Hans ihærdighed for at få landspolitikerne til at forstå alvoren af de mange udlændinges invasion til Danmark og de konsekvenser dette ville medføre prellede fuldstændig af på Borgen.

Socialdemokratiets daværende partiformand Svend Auken var engang blevet helt gal i skralden og udbrød: ”Er der ingen som kan stoppe den ustyrlige borgmester ude i Ishøj?”.

Først da Helle Thorning Schmidt blev formand for Socialdemokratiet, blev Per Madsen mere populær blandt de socialdemokratiske landspolitikere. Helle Thorning Schmidt er opvokset i Ishøj.

De seneste mange år har en stor del af landspolitikerne sagt: Bare vi havde hørt efter hvad Per Madsen sagde, så havde vi ikke haft alle de bekymringer med udenlandske statsborgere.

Udtalt af den første valgte Fremskridtsmand i kommunalpolitik Kaare Prien:
”Jeg havde fra begyndelsen af min politiske karriere i Torlunde Ishøj Kommunalbestyrelse et udmærket samarbejde med Per Madsen, men vi var ikke enige mildes talt – Vi kunne derimod arbejde sammen på en konstruktiv måde. Per Madsen og jeg tilbragte mange timer sammen, og jeg lærte ham at kende som en egentligt umådelig tiltalende person – Nede på jorden – Skoende i skabet mand – han kaldte en skovl for en skovl og en spade for en spade – ham havde jeg respekt for og et virkeligt godt samarbejde med!”

Du kan møde Per Madsen
Onsdag den 18. september kl. 14
i ”Bethesda”, Rømersgade 17, 1362 København K
VELKOMMEN, gerne med ledsager!

KLIK HER FOR AT TILMELDE DIG
Evt. telefonisk tilmelding: 4030 3538 (Peter Kay)

 

 

 

KB Hallen genopført
– ikke i en tro kopi

– men en tidssvarende arkitektonisk fortolkning

KB Hallens logo kan nu også ses indefra. Foto Claus V. Jakobsen.

 

60 veteraner – flere var der ikke plads til – blev den 21. august vist rundt i den nye genopbyggede KB Hallen en solskinsfyldt sensommer eftermiddag. Siden branden den 28. september 2011 ødelagde den ikoniske og historiske hal, gik der en årrække, inden en fredning på området kunne affredes, og en ny lokalplan var på plads, som den ene af dagens to guider fortalte. Arkitekt Thomas Nørgaards tegninger til en ny og lidt større og moderne hal blev godkendt af myndighederne. Med sine 18 meter i højden er den nye hal blevet betragteligt større end den gamle, som kun var 12,8 meter høj. Læs resten

Dokumentarens mester

Anders Agger møder danske journalistveteraner. Foto: Peter Høvring.

 

TV-journalisten Anders Agger kommer vidt omkring
både geografisk og i livets udkanter 

Da Anders Agger trådte ind i Bethesdas festsal på 1. sal til mødet i Journalisternes Veteranklub dagen efter Folketingsvalget, begyndte han med det samme at snakke hyggeligt til de fremmødte veteraner. Han stilede direkte frem til gulvet foran scenen med ordene: “Det er vel her jeg skal stå!” Samtidig genkendte han blandt mødedeltagerne 3-4 gamle kolleger fra Danmarks Radio. Det affødte et par hyggelige bemærkninger om det gode samarbejde og en konstatering af, at DR var og er en god arbejdsplads. Den gode stemning i salen indfandt sig med det samme. Læs resten

Grevinden, Columbus
og sprøde fiskefileter

Veteranerne orienteres om Jægerspris Slot og dets historie, som var første stop på turen. Foto: Finn Hillmose

Morgenradioavisernes vejrberetninger onsdag 12. juni lovede ikke godt for Journalisternes Veteranklubs sommerudflugt. Men de blev gjort godt til skamme.

I behagelig sol blev vi kørt fra Lyngby Station til Jægerspris. Undervejs underholdt formanden med oplysninger om de nederdrægtigheder Louise Rasmussen, den senere grevinde Danner, blev udsat for af det snobbede og bigotte jetset i 1800-tallets København. På slottet fortalte museumsleder Marie Laulund om slottets historie og Frederik den Syvende og grevinde Danners liv på slottet.  Læs resten

En god optakt til folketingsvalget

Der var mange spørgsmål til Jens Ringberg, der gav et underholdende og ikke uden svirp portrætterede de i alt 13 partier som stiller op til valget 5. juni. Foto: Børge Egelund Jørgense

Det er altid godt med et politisk over- og indblik. Og det gælder selvfølgelig ikke mindst når man står foran at skulle stemme til et folketingsvalg. Med DRs politiske analytiker, den erfarne Christiansborg-journalist Jens Ringberg som gæst 23. maj i Veteranklubben, fik lidt over et halvt hundrede medlemmer en god rundtur i hvad nogle journalister floskuløst kalder ”det politiske maskinrum” (gudskelov ikke Ringberg).  Læs resten

Retfærdig rettergang.
Lighed for loven.
Privatlivets fred.

Professoren begyndte med at ridse op, at samfundet har ændret sit syn på kriminelle. Foto: Finn Hillmose

 

 

At dømme efter den meget store tilstrømning til professor Eva Smith torsdag den 9. maj, omkring 80 personer, er retssikkerhed noget, der ligger veteranerne på sinde. Eva Smith havde delt sit foredrag op i tre hovedpunkter: Retfærdig rettergang. Lighed for loven. Privatlivets fred. Tre punkter, som alle i salen er vokset op med, men som vi skulle opdage ikke er så selvfølgelige endda i det danske samfund anno 2019. Læs resten

Rædslernes øjenvidner

At være øjenvidne til det største folkemord siden Holocaust og blive truet på livet som fotograf og journalist, har sine omkostninger. Foto: Peter Høvring.

Journalister kan møde rædsler så forfærdelige at de sætter spor. Ikke kun nogle timer eller dage, men i mange år. Men der er historier som skal fortælles.

Ikke så meget historierne, men om historierne var hvad fotografen Jørn Stjerneklar og hans kone, journalisten Helle Maj havde med ved Veteranklubbens møde 10. april.

Den 6. april 1994 blev den Rwandiske præsident og hans kollega fra Burundi skudt ned med to missiler netop som deres fly var lettet fra lufthavnen i Rwandas hovedstad Kigali. Attentatet blev startskuddet til folkedrabet på tutsier og på den mindre gruppe hutuer, som blev anset for at modarbejde hutu-styret. Læs resten

Vellykket cirkusbesøg
for børn og bedsteforældre

Benny Bernadino byder velkommen og fortæller om sit iv og baggrund. Foto: Finn Hillmose

 

Direktør for Cirkus Arena – nordens største cirkus – er Benny Berdino. Rundhåndet havde han denne solskinseftermiddag inviteret medlemmerne af Journalisternes Veteranklub til familieforestilling med børn og børnebørn i Arenas ”Cirkus ifølge Bubber” på Bellahøj den 27. marts.

Bubber og Benny Bernadino underholder med anekdoter.

Den 72-årige cirkusejer Benny Berdino, der er født ind i en cirkusfamilie, tog imod i Cirkus Arenas manege og fortalte om sin store cirkusfamilie, der i en omskiftelig tilværelse med både økonomiske op- og nedture alligevel har formået kunsten i dag at kunne præsentere et stort cirkustelt, hvor artister, dyr og klovn underholder på rigtig cirkus-vis.

Det blev for mange – især børnebørnene – en stor oplevelse og pragtfuld forestilling, når cirkus er bedst. Bubber var en strålende sprechstallmeister. Han formåede både med og uden mikrofon (batteriet døde) at holde publikum fangen gennem hele forestillingen. Børnene kluklo af klovnen og kappede om at blive valgt til at optræde og være en del af forestillingen, når Bubber inviterede dem ind i manegen. Læs resten

Helhjertet integration
til gavn for udsatte unge

Afshin Firouzi performede og levendegjorde beskrivelsen af sit omtumlede liv i både lyd og billeder med sig selv i hovedrollen iklædt forskellige rekvisitter. Foto: Nikolaj Ifversen.

 

Da Afshin Firouzi den 20. marts indtog ”scenen” på Veteranklubbens møde i ”Bethesda”, ventede der deltagerne en levende beskrivelse af den 38-åriges liv lige fra han som 4-årig og den yngste i familien fulgte forældrene på deres flugt fra Iran for over 30 år siden. På det tidspunkt havde den islamiske kulturrevolution stået på i flere år.

Afshin Firouzi performede og levendegjorde beskrivelsen af sit omtumlede liv i både lyd og billeder med sig selv i hovedrollen iklædt forskellige rekvisitter. Det var overvældende, da han – høj og meget markant – kom buldrende frem iført sin danske militæruniform, baskerhue og mørke solbriller for at fortælle om sin autoritære far. Samtidig viste han billeder på salens store lærred. En lang række af sine oplevelser som barn og ung højnede han med en engagerende fortællekunst. Og i små kostumeskift skiftede han roller, viste flere fotos på lærredet og sørgede for passende musik. Han holdt faktisk hele salen i ånde. Læs resten

En enkelt dråbe mærkes ikke,
men vedvarende dryp er giftige

Pas på sproget, for det kan føre os på afveje, uden at vi opdager de! Når demagoger giver ordene nye betydninger, kan de få selv kritiske journalister ud på en glidebane, hvor generaliseringer og stemplinger pludselig kan bruges til at begrunde politiske stramninger.
  Journalist, forfatter og foredragsholder Knud Lindholm Lau henviste til nazisternes pervertering af det tyske sprog i trediverne, da han i Veteranklubben den 7. marts forklarede, hvordan sproget i dag bruges til at ændre folks holdninger over for flygtning og indvandrere.
   Da de tyske nazister begyndte at angribe ”jøden” i stedet for ”jøderne”, ændrede deres hetz sig fra at udskamme en gruppe mennesker til at ramme selve indbegrebet af det at være jøde. Det var en lille sproglig ændring, men et betydningsfuldt skridt på vejen til holocaust.

Foto Søren Kuhn

   Noget tilsvarende sker i dag, sagde Knud Lindholm Lau. Måden, vi taler om flygtninge og indvandrere på, skærpes gradvist. Forleden skrev en debattør i en artikel om ”muslimen”, ikke ”muslimerne” – den samme lille ændring som i trediverne, igen måske et farligt skridt.
   Knud Lindholm Lau henviste til den jødiske forfatter Victor Klemperes bog ”LTI – Det Tredje Riges Sprog” fra 1947, der analyserer nazisternes verbale felttog i Tyskland. I sin egen bog ”Bare fordi AT” fra 2018 oplister han tilfælde efter tilfælde af nutidige danske debattørers sproglige manipulationer, der umærkeligt får stramninger af udlændingelovgivningen til at tage sig tilforladelige ud.
   Her er nogle af hans eksempler: Én taler om at justere flygtningeloven ”for at holde de værste islamister ude” – selvom de ekstreme islamister sjældent ankommer som flygtninge. En anden taler om ”dem” og ”os”, som om flygtninge og indvandrere udgør en ensartet gruppe, der klart adskiller sig fra de etniske danskeres gruppe. En tredje spørger, om der kendes ét eneste eksempel på vellykket integration af muslimer i et vestligt land, selvom enhver kan se, at det er umuligt at generalisere så groft. En fejlagtig påstand om, at integrationsproblemer i skolen nedarves gennem flere generationer, blev viderebragt af medie efter medie, uden at en eneste journalist undersøgte, om påstanden holdt vand – hvad den viste sig ikke at gøre. ”Bryd ud af jeres parallelsamfund”! nåede en stor københavnsavis at proklamere, før fejlen blev opdaget og beklaget af redaktøren.
   Hvad kan vi journalister så gøre for at undgå at glide med på den gradvise bevidste sprogtilpasning? Knud Lindholm Laus foredrag udløste så langvarig og livlig diskussion, at han knap nåede at lancere sine bud, men her er de i kort form:
– Kildekvalitet: Bedøm kilden og kræv belæg for udsagn.
– Nøjagtighed: Sørg for at det skrevne passer med det beskrevne.
– Fuldstændighed: Medtag alle relevante informationer.
– Fairness: Gengiv synspunkter ufordrejet og gør opmærksom på fortolkningsmuligheder.
– Balance: Giv historien den størrelse, dens vigtighed berettiger til.
– Gennemsigtighed: Deklarer alt det, der kan have haft indflydelse på rapporteringen, inklusive det, man ikke ved.
   Det er ikke just epokegørende journalistiske krav, og de praktiske konsekvenser nåede vi ikke at diskutere, fordi tiden var skredet.                                                                     PH

 

Verdens største hvidvaskskandale

Leif Beck Fallesen fortæller om hvidvaskskandalen i Danske Bank. Det er hidtil historiens største hvidvasksag med et bruttobeløb på hele 1500 milliarder kroner og hvidvask ”for en stor del” af dette beløb. Foto: Peter Høvring.

Mødet med Politikens erhvervskommentator Leif Beck Fallesen trak fulde huse den 25. februar i Bethesda. Der var over 100 deltagere, og de fik et spændende møde om hvidvask ”for en stor del” af 1500 milliarder kroner, om bedrageri og skyldnersvig i Danske Banks filial i Estland, hvor kriminelle russere fik vasket deres penge hvide, så de kunne placeres på konti i skattely.  Læs resten

Om vort gamle land
”udkantssverige”

 

Med mange PowerPoint-illustrationer fortalte Kaj om de mange opgør med svenskerne. Foto: Finn Hillmose.

Ingen anden nation har Danmark været så meget i krig med som med Sverige. Og alligevel kalder vi det gerne vort broderfolk. Det var da også med kærlighed i stemmen at vores medlem Kaj Spangenberg levende beskrev knap 400 års skånelands historie; og skånelandene vil sige Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm.  

1658 var et sorgens år i Danmark. I en ekstrem kold januar lykkes det den svenske kong Karl 10. Gustav at marchere over det isbelagte Storebælt og videre op mod København. Den 26. februar blev der indgået fred – og prisen for Danmark var altså blandt andet afgivelse af skånelandene.  

Med mange PowerPoint-illustrationer fortalte Kaj om de mange opgør med svenskerne og om svenskernes brutale ”omnationalisering” af skåningene.  Læs resten

Var det skjult kamera?

Thomas Ubbesen fortalte til 75 fremmødte i Veteranklubben om hippieruten. Foto: Nikolaj Ifversen.

 

Den 61-årige journalist og forfatter Thomas Ubbesen stillede sig i 2017 op ved Frihedens Station i Hvidovre for at ”tomle” sig til Indien på ”hippieruten”, som han 40 år tidligere havde gjort. Bilerne drønede forbi. Nogle bilister lavede grimasser eller gav ham fuck-fingeren. Den eneste bil, der efter en time stoppede, var et ramponeret køretøj med to unge piger af anden etnisk herkomst bag rettet. ”De troede, at jeg var med i skjult kamera. Derfor stoppede de”, fortalte Thomas Ubbesen til de ca. 75 deltagere i Veteranklubbens møde onsdag den 21. november. Han fik et lift, og blev sat af 11 km længere fremme ved tilkørslen til Sydmotorvejen, men nåede alligevel Berlin ud på natten.  Læs resten

Møde i Folkehuset Absalon

”Da jeg købte kirken i 2014 for 10,2 mio. kr., vidste jeg faktisk ikke, til hvad eller hvordan bygningen skulle bruges,” lød det fra Lennart. Foto: Annette Hartung.

Et hus for alle

Personlig kontakt og engagement er alfa og omega i livet for iværksætteren Lennart Lajboschitz. Med købet af Absalon Kirke i 2014 indrettede han sin ”udvidede dagligstue” og omdøbte det til Folkehuset Absalon.

Da Journalisternes Veteranklub inviterede medlemmerne til møde den 13. november i Folkehuset Absalon – den tidligere Absalon Kirke på Sønder Boulevard på Vesterbro – for at møde ejeren, iværksætteren, erhvervslederen og milliardæren Lennart Lajboschitz – var der adgangsbegrænsning. Max 50 deltagere! Læs resten

Bosnien – krig, sorg
og megen gæstfrihed

 

Moskeer med minareter, der ligner raketter, ses alle vegne i byens skyline ligesom korsene over de katolske og ortodokse kirker. Alle fotos: Finn Hillmose.

28 journalistveteraner til Sarajevo under kyndigt lederskab

Moskeer med minareter, der ligner raketter, ses alle vegne i byens skyline ligesom korsene over de katolske og ortodokse kirker. Fem gange i døgnet lyde muezzinens kalden til bøn, ligesom kirkeklokkerne giver sig til kende flere gange hver dag.
I gaden, hvor vi bor, er der en sær blanding af østens mystik over de små handelsboder og mellemeuropæisk borgerlighed manifesteret ved huse fra 1800- og 1900-tallet, de fleste stadig med spor efter skud og granatnedslag.
Vi er i Sarajevo, byen der i halvfemserne var belejret i næsten 1500 dage, og granathuller og nogle udbrændte ruiner er sporene efter serbiske militsfolks bombardement med kugler og granater af en den værgeløse og i næsten alle henseender uskyldige befolkning. Vi er på rejse i Bosnien-Hercegovina med Journalisternes Veteranklub.
Turen begynder noget stresset med en lang bustur fra København til Billund i sjaskende regnvejr og bidende vind. Så hårdt slår vinden mod bussens frontrude, at vi bliver bekymrede for, om Storebæltsforbindelsen er åben for trafik. Vi kører dog planmæssigt over broen, men skønt vi mærker, hvordan vinden hiver i bussen, når vi sikkert frem til bestemmelsesstedet og kommer i luften med nogen turbulens.
I Tuzla i det nordøstlige Bosnien, hvortil vi ankommer nogenlunde planmæssigt, er dejlig sensommer og lige vejr til at standse op og nyde det. Men nej, vi har stadig ca. tre timers kørsel for os til Bosniens hovedstad Sarajevo, så efter at have forceret det diminutive bagagebånd i den lille internationale lufthavn under ombygning, tager 28 gæster og rejseleder Steen Ramsgaard plads i den moderne bus, der i seks dage skal være vort andet hjem, og kører ud af byen.  Læs resten

Fra Hr. Møller til Prins Henrik


De tre journalister og forfattere Kirsten Jacobsen, Karin Mørch og Elisabeth Saugmann leverede en spændende eftermiddag i Veteranklubbens bogcafe onsdag den 31. oktober, hvor 60 deltagere lyttede med.

Kirsten Jacobsen fortalte om sin bog ”Husk altid ledestjernen” om Mærsk Mc-Kinney Møller, der blev behandlet med ærefrygt. Hun havde brugt halvandet år på research til bogen og talt med den absolutte inderkreds af folk omkring hr. Møller, som han yndede at kalde sig. ”Alle optræder med billede og navn”, understregede Kirsten Jacobsen.

En, der har udtalt sig til bogen, er chefen for A.P. Møllers amerikanske aktiviteter Tommy Thomsen. Han havde hr. Møller på besøg i New York. Hr. Møller blev hentet i lufthavnen og kørt til sit hotel, hvor Thomsen, fortalte om byen. Han havde gennemgået ruten dagen før. De kom frem til hotellet, og porteren bar bagagen op til suiten på 22. etage og stak nøglekortet i låsen. Den lyste rødt både første, anden og tredje gang. Porteren måtte en tur i receptionen og hr. Møller sagde: ”Hr. Thomsen De skulle have checket nøglen”. Læs resten

Verdens fedeste job:
Udenrigskorrespondent

Lone Theils opholdt sig i London gennem 16 år i ”verdens fedeste job”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lone Theils, tidligere udenrigskorrespondent for Berlingske og Politiken, fortalte masser af gode historier fra sit lange journalistliv, da hun var gæst og foredragsholder den 11. oktober i mødelokalerne hos Bethesda på Israels Plads.

Personligt og vedkommende blev alle medlemmer af Journalisternes Veteranklub via hendes fortælleglæde inviteret og draget ind i et spændende arbejdsunivers, som tidligt for Lone Theils drejede sig om én eneste ting: At blive udenrigskorrespondent. Hun anså det for at være det fedeste job i hele verden. Læs resten

De ældres stærke fortaler

Når Bjarne Hastrup fortæller, kan man ikke andet end lytte til et menneske, der både er engageret og særdeles klar i mælet.

Ældre Sagens stifter, Bjarne Hastrup, 72 år, var i overmåde behageligt lune, da han den 20. september på Journalisternes Veteranklubs møde i Bethesda fortalte om sit arbejde. Bjarne Hastrup er adm. direktør i den organisation, der er Danmarks største forening. Han fortalte, at Ældre Sagen i dag tæller 832.000 medlemmer. Der er meget at holde styr på, og Bjarne Hastrup energiske beretning om foreningens mange udfordringer viste tydeligt, at det har han også styr på.

I 2017 havde Ældre Sagen over 800 pressehenvendelser, og i år forventer han, at tallet vil øges til et sted mellem 900 og 1000 pressehenvendelser. Fra medlemmer kommer der næsten 40.000 henvendelser.

”Vi er proaktive og skal være opsøgende og tager initiativer til en række ting. Vores pressetelefon er åben 24-syv. Det er min telefon også,” lød det fra Bjarne Hastrup. ”Pressen skal betjenes – også hvis det drejer sig om en kilden sag. Heldigvis er vi for det meste the good guy!” Læs resten

Danmark er en arktisk stormagt
– endnu!

 

Hvordan er chancerne så for, at grønlænderne engang kan få deres eget land? Ifølge Martin Breum er hele det danske establishment med regeringen i spidsen fast besluttet på at bevare rigsfællesskabet. Foto: Finn Hillmose.

 

Martin Breum fortalte om Grønlands selvstændighedsønsker og Danmarks nye opmærksomhed over for de arktiske udfordringer.

Grønland tegner sig for 98 procent af Rigsfællesskabets territorium og er hovedårsagen til, at Danmark er en interessant allieret for USA. Vi er en arktisk stormagt, men uden Grønland ville vi være et lillebitte land, der rangerede langt nede i den strategiske tænkning.

I de senere år har Rusland og Kina øget deres indsats i de nordlige områder, og klimaforandringerne åbner helt nye økonomiske og strategiske muligheder. Derfor er Grønland og Arktis også vokset i betydning i Danmarks øjne. Nordområderne har bevæget sig fra periferi til mainstream og er nu en af vore fem topprioriteter, som det fremgår af den store udredning fra 2016 om dansk udenrigspolitik. Læs resten

Drude Dahlerup og det svenske valg

 

Drude Dahlerups foredrag udløste mange spørgsmål. Foto: Peter Høvring.

 

Var den svenske valgkamp barsk?
Vent bare: Regeringsdannelsen kan blive værre!
Drude Dahlerup med nye vinkler på valget i
Sverige den 9. september.

 Det svenske valgsystem er forskelligt fra det danske, og én af forskellene betyder, at det kan blive svært at danne en regering, hvis Sverigedemokraterne (SD) bliver tungen på vægtskålen mellem Socialdemokraterne og de borgerlige i Riksdagen. I værste fald kan svenskerne blive nødt til at udskrive nyvalg.

Drude Dahlerup, der indtil sidste år var professor ved Statsvidenskabeligt Institut på Stockholms Universitet, gav en anderledes lektion i svensk politik, da hun tirsdag den 4. september forklarede Veteranklubbens medlemmer om de særlige regler, der gør det sværere at danne en mindretalsregering i Sverige end i Danmark. Læs resten

Fortællelyst og engagement i
Magasin du Nord Museet

Magasin du Nord Museets spændende samling rummes i et enkelt rum på et halvt hundrede kvadratmeter.
Foto: Finn Hillmose

64 veteraner i tre hold var en tur i Magasin 22. august – eller helt præcist
var det i Magasin du Nord Museet, som ligger ydmygt i Vingaardstræde
bag det imposante stormagasin på Kongens Nytorv.
 

Trine Halle er fast deltager i programmet “Historiequizzen”, der sendes på DR K.

Museets nærmeste nabo er den ét-stjernede Michelin-restaurant Kong Hans. Og skulle Michelin give stjerner til museer måtte det blive hele tre til dette museum. Ikke så meget på grund af at den spændende samling rummes i et enkelt rum på et halvt hundrede kvadratmeter, men nok så meget på grund af de mange ting som det rummer og allermest på grund af besøgets cicerone, museets leder historikeren Trine Halle. Hendes viden, fortællelyst og engagement er af en sjælden karat.

Gik du glip af denne Veteranklubbens første
arrangement efter sommerferien finder du museet i
Vingaardstræde 6, København K.
Der er fri entré og åben torsdag og fredag kl. 13-17
samt lørdag og søndag kl. 11-15.
 

Trine Halle har gjort det til en regel aldrig at brænde inde med ordene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sommerudflugten 12. juni 2018

Speciallæge i psykiatri Karin Garde bød velkommen i hospitalets kirke med dens rigt udsmykkede træarbejder tegnet af arkitekten Gottlieb Bindesbøll. Foto: Finn Hillmose.

Speciallæge i psykiatri Karin Garde bød velkommen i hospitalets kirke med dens rigt udsmykkede træarbejder tegnet af arkitekten Gottlieb Bindesbøll. Foto: Finn Hillmose.

 

Fokus på historien om sindets vilkår

I gamle dage, var det ikke altid lige nemt at være patient på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Tæsk, brutal opførsel og manglende kendskab til ansvarlig og korrekt behandling kunne dengang godt høre til dagens orden. Men sideløbende havde hospitalet også et omsorgsfuldt plejepersonale og ledere, der gjorde deres yderste for at gøre indlæggelse på det psykiatriske hospital så tåleligt som muligt.

Om dette, om livet og om historien på Sct. Hans Hospital, hvis korrekte navn er Psykiatrisk Center Sct. Hans og samtidig Danmarks største psykiatriske hospital, fortalte speciallæge i psykiatri Karin Garde. Karin Garde var i en årrække overlæge på Sct. Hans Hospital og er i dag hospitalets engagerede museumsleder.

Som søn af en af hospitalets overlæger og født i 1954 boede Karsten Munkvad sammen med familien i en årrække på hospitalet.

Som søn af en af hospitalets overlæger og født i 1954 boede Karsten Munkvad sammen med familien i en årrække på hospitalet.

Trods sin beliggenhed i Region Sjælland, tilhører Sct. Hans Hospital Region Hovedstaden og betjener patienter derfra. Hospitalet blev grundlagt i 1816 som en udflytning fra Københavns Kommune til et i dag parklignende område i Boserup beliggende et par kilometer nordvest for Roskilde. Karin Garde krydrede sin beretning med interessante og sjove historier om patienter og plejepersonale fra sin lange ansættelse og berørte endvidere den fremtidige udvikling, som omfatter et større igangværende nybyggeri. Læs resten

Vi gør det så klogt, som vi kan …

DSCN1627“Der er politisk flertal for, at DR skal være mindre. Det er helt legitimt, og det må vi bøje os for”.
Det fastslog DRs nyhedsredaktør Sandy French, da hun på et møde 24. maj med ca. 40 medlemmer af Journalisternes Veteranklub fortalte om de kommende besparelser i DR. Flere af de fremmødte var tidligere medarbejdere i DR, der var interesserede i DRs fremtid under de nye vilkår, som betyder besparelser på 770 millioner kr. over fem år.

Sandy French der begyndte med at give hånd til alle, kunne ikke lade være med at bemærke, at hun var kommet til mødet i sommervarmen på egen cykel. Dermed et hint til hendes forgænger, Ulrik Haagerup, der belastede DRs budget ved at pendle med fly mellem hjemmet i Jylland og arbejdspladsen i København. Læs resten

Toft og Hut-li-hut

Udtrykket ”hut-li-hut” klæber til journalist og fodboldkommentator Flemming Toft, der fortalte om et begivenhedsrigt liv i danske medier i Veteranklubben onsdag den 9. maj, hvor ca. 50 veteraner havde trodset solskinnet og gået indendørs.

Flemming Toft (1)

Udtrykket ”hut-li-hut” klæber til journalist og fodboldkommentator Flemming Toft.

Men hvorfor sagde han ”hut-li-hut” den sommeraften i 1992, hvor Danmark spillede mod Tyskland i finalen om europamesterskabet. Første ”hut-li-hut” kom efter John ”Faxe” Jensens mål, og det blev gentaget, da Kim Vilfort scorede til 2-0. Udtrykket var ikke noget han havde forberedt. Det kom spontant. Men han kendte dog til en bygningsmaler, der sagde ”hut-li-hut” hver gang døren gik op til restauranten Cafe Lindevang. Men ”hut-li-hut” er blevet stående i dansk sportsjournalistik.

Flemming Toft fik også et generøst tilbud om at deltage i en reklame for et koreansk bilfirma, hvor han blot skulle sige ”hut-li-hut”. Han sagde nej. Derefter prøvede topdirektøren at overtale ham, men det blev fortsat et nej. Flemming Toft var oprindelig ved at uddanne sig til familiens ønske – bankmand, men han sprang fra. Først som redaktionsbud på Berlingske Tidende. Senere blev han journalistelev på Frederiksborg Amts Avis redaktion i Skævinge. Han var til ansættelsessamtale hos bladets sportsredaktør, der spurgte, om han havde kørekort. Ja, svarede Toft, så er du ansat, sagde redaktøren. Redaktøren drak en del og Toft skulle køre ham hjem, når han havde drukket adskilligt i løbet af arbejdsdagen. Fra Skævinge gik turen til Politiken, Berlingske, DR, Weekend TV og TV2, hvor Toft har slået sit navn fast som sportskommentator. Han har bl. a. kommenteret 10 VM slutrunder og 10 EM slutrunder i fodbold samt Tour de France, sommer OL og Wimbledon. Der er store penge i sportsrettigheder, fortalte Flemming Toft. Da TV2 i 1990 købte rettighederne til den daværende 1. division (nuværende superliga) i fodbold kostede det 15 millioner kroner – i dag koster superligaen 350 millioner kroner.

Flemming Toft (5)Det næste VM i fodbold finder sted om kort tid i Rusland. Toft mener, at Danmark går videre fra den indledende pulje. Som vinder har han Tyskland med Spanien som en farlig outsider. Han havde også en kommentar til den tidligere målmand Peter Schmeichels optræden på en russisk TV-kanal. ”Schmeichel har ingen holdning, siger han selv. Men det er propaganda, som kaster store penge af sig”, fastslog Flemming Toft.

Ref. Niels Bjørn Hansen

 

 

 

 

Jagten på morderne stopper aldrig

Foto: Finn Hillmose

Frederik Strand fortalte og gav eksempler på, hvad der skal til for at politiet vælger at genåbne en sag. I baggrunden gerningsmanden til Damhusmordet 1923. Foto: Finn Hillmose

Ovenstående er titlen på historikeren og museumsleder på Politimuseet, Fredrik Strands, seneste bog. Heri beskriver han en række forbrydelser igennem de seneste hundrede år. I de forskellige sager har politiet forsøgt at opklare forbrydelser for at finde morderen. Men på grund af mangel på beviser lykkedes det ikke, og sagerne blev henlagt. Mange kriminalsager er gennem årene henlagt og aldrig løst. Men en del af dem er taget frem igen og genåbnet, fordi rygter, nye oplysninger eller fund, som kunne kædes sammen med en forbrydelse, har betydet gennembrud og opklaring. Læs resten

En munter og farverig historie
om et langt liv i dansk presse

20180411-XTPH9456_LasseJensen

Foto: Peter Høvring.

Journalistikkens grand old man, Lasse Jensen, øste af tung og faglige viden, da han i Journalisternes Veteranklub berettede om sit liv som journalist

På mødet i Journalisternes Veteranklub den 11. april behøvede Lasse Jensen, 71 år, ikke nærmere præsentation. Mediefolket kender ham ligesom en meget stor del af Danmarks befolkning. Og naturligvis kendte medlemmerne i Veteranklubben ham også. Fra tv, radio og den skrevne presse som en modig kollega, der for historiens skyld har turdet gå helt ud til kanten, men samtidig altid har haft styr på baggrunden for sine handlinger og styr på historierne og de historiske fakta. Lasse Jensen er aldrig ’gledet af’ for at tækkes cheferne. Han har sågar været i opposition. Læs resten

Lang rejse til mediernes nye fremtid

Per Westergaard mente, at fremtidens medier ikke blot skulle fremlægge problemer, men også komme med bud på løsninger. Foto: Peter Høvring.

Per Westergård mente, at fremtidens medier ikke blot skulle fremlægge problemer, men også komme med bud på løsninger. Foto: Peter Høvring.

 

Det skal ikke længere være aviserne, der kommer til brugerne.
For fremtiden skal det være brugerne, der kommer til aviserne.
Det var hovedtemaet, da forhenværende chefredaktør Per Westergård, for et halvt hundrede Veteraner fortalte om sin netop udkomne bog “Den journalistiske forbindelse”, som han har skrevet sammen med mediesociolog Søren Schultz Jørgensen.
thumbnail_BogforsideBogen er blevet til gennem lange rejser i USA og Europa, hvor parret har besøgt medievirksomheder, der er gået nye veje, og har fået succes.
Per Westergård kalder udgivelsen for en kogebog for mediefolk, hvor man kan lede efter det, men selv kan bruge. Han fastslår, at omnibus-avisernes tid er omme. Avisernes fremtid ligger i specialisering. Tiden hvor de politiske aviser kunne mobilisere læserne, er ovre. “Vi har fjernet os fra brugerne”, mener Per Westergård. Nu skal brugerne aktiveres i det, han kalder “sved i stedet for sværte”. Medierne skal fange brugerne med fysiske arrangementer som festivaller, debatter, konferencer og fredagsøl. “Det er på vej til at blive det megastore” fastslog han og mente, at fremtidens journalister skal være værter og entertainere for at komme tættere på forbrugerne.
Læs resten

Naturens forunderlige matematik

Få kan som Anker Tiedemann fortælle om snefnuggenes krystaller, biernes sekskantede celler og solsikkernes blomster. Foto: Finn Hillmose.

Få kan som Anker Tiedemann fortælle om snefnuggenes krystaller, biernes sekskantede celler og solsikkernes blomster. Foto: Finn Hillmose.

Hvad havesnegle, bananer og snefnug har til fælles.

Det kan lyde som spørgsmålet i en amerikansk 64.000 dollar quiz. Ikke desto mindre kunne vort medlem Anker Tiedemann både svar og forklaring ved veteranernes møde onsdag 7. marts. 

thumbnail_ReklameBillede_LilleSvaret er ”matematik” og forklaringen er blandt andet Fibonaccis talrække. Fibonacci var en italiensk matematiker der som den første konstruerede den talrække som fremkommer når et tal konstrueres som summen af de to foregående tal. Svært? Altså 0+1=1, 1+1=2, 1+2=3, 2+3=5, 3+5=8, 5+8=13 osv. Og det spring i tal kan man se mange steder i naturen – det være sig som de vekslende skud på en plantestængel, eller fordelingen af skæl på en kogle. 

Med en lang række utrolig smukke billeder fik Anker os til at fascineres af naturens systemer og love. Og variationerne over Fibonaccis tal strækker fra det gyldne snit, antallet af skræller på en banan (3 eller 5) og til snefnugs opbygning. 

Anker pointerede i sit foredrag at han hverken er botaniker, zoolog eller matematiker. Han er ”bare” nysgerrig. Og hans nysgerrighed smittede de godt 60 medlemmer der var dukket op.
NI

Anker 2018.2b

To ligesidede trekanter lægges omvendt over hinanden (en davidsstjerne) – og sådan kan man fortsætte med at skabe stjerner ud af de trekanter som opstår. Når den øvelse er gjort 16 gange, har man tre milliarder ”stjernesider” – prøv og tæl så selv efter.