Kategoriarkiv: Arrangementer

Det er detaljen der gør det

Billedet hedder "Tømmer ved havnen", Nils Bjervig fortæller. Foto Nikolaj Ifversen.

Nils Bjervig ved billedet “Tømmer ved havnen”. Foto Nikolaj Ifversen.

 

Billedet hedder “Tømmer ved havnen”. Og det er til at se tømmer ligger i stabler, havnekranen anes i baggrunden, måske en bygning til venstre. Og så er der den lille, røde stribe – egentlig uidentificerbar. Men det er den, der gør det. Giver billedet betydning, stemning og bevæger os som tilskuer.
Det er den lille røde detalje der gør det. 

Foto: Finn Hillmose.

Nils er barnebarn af Immanuel Ibsen.
Foto: Finn Hillmose.

Og sådan var det også da medlemmer af Veteranklubben var på en udsøgt udflugt til Nivågaard Malerisamlingens udstilling af Immanuel Ibsen værker. Vort medlem Nils Bjervig viste rundt og fortalte om Ibsen, hans liv og hans værker. Og “detaljen” i den rundvisning var at Nils er barnebarn af Immanuel Ibsen. Det var derfor med viden om familien, om mange af billedernes historie og med baggrund i hans samling af Ibsens personlige papirer, breve og dagbøger.  

Det var detaljen “barnebarn”, der gav rundvisningen betydning, stemning og bevægede os i synet på Ibsens kunst. 

2017 Nils Bjervig. Malernes maler - Immanuel Ibsen. (22b) Fra Christianshavns Vold.

Immanuel Ibsen, “Fra Christianshavns Vold”.

Blot 57 år blev Immanuel Ibsen, men hans betydning for moderne dansk kunst kan ikke overdrives. “Malernes maler” er han kaldt, og det fordi han i sin private malerskole, i sine foredrag og siden de små skrifter “Ukendte selvfølgeligheder om Maleri” og “Det skyggeløse Maleri” inspirerede en generation af kunstnere. 

100 malerier og tegninger og en halv snes skulpturer i smukke og gennemtænkt nymalede rum udgør udstillingen. Den er åben indtil 7. januar 1918.                                                                                  NI

Foto: Finn Hillmose.

Vort medlem Nils Bjervig viste rundt og fortalte om Ibsen, hans liv og hans værker. Foto: Finn Hillmose.

 

 

 

 

 

 

 

2.5 kilo kulturhistorie

Foto Palle Hermund (2)

Scenekunsten består af det, som øret hører og det, som øjet ser.

Det er scenograferne, der tager sig af det visuelle. Og fordi vores medlem Ulla Strømberg (født 1950) ikke mente, at scenograferne altid får den fornødne opmærksomhed, brugte hun 7 år (og støtte fra 19 fonde) til at skrive det 2.5 kilo tunge værk “Nyere danske scenografer”, som hun 10. oktober præsenterede for 70 teaterinteresserede Veteraner.
Værket dækker gennem portrætter og samtaler 50 danske scenografer fra 1930 til i dag. Ulla Strømberg fortalt, at scenografer tidligere var anerkendte kunstnere, der fik selvstændige anmeldelser med efterfølgende udstillinger, er de
 i dag næsten usynlige. Derfor valgte hun at skrive sin bog, der er på 404 sider.
Ulla Strømberg, der er mag. art. i teaterhistorie, nævnte en række scenografer, der tidligt prægede den danske scenekunst. Blandt dem var “kongen” Svend Johansen, men også dramatikeren Kjeld Abell nævnes for fortæppet til sit egen skuespil “Melodien, der blev væk”. Hans ven, Helge Refn, var kendt både for sine plakater og sin scenografi. Erik Nordgreen blev kendt for sin scenografi til balletten “Etude”, men også Ricard Mortensen og Svend Wiig Hansen gjorde sig bemærket i det kunstneriske univers.
Foto Palle Hermund (1)Efter at have hyldet de gamle trofæer gik Ulla Strømberg over til at omtale en række nutidige scenografer, som hun finder får for lidt opmærksomhed. Blandt dem Per Kirkeby, der i 1996 skabte scenografien til “Svanesøen” og fik publikum til at undre sig over, at en svanesø skulle sådan ud. Ulla Strømberg, der er tidligere direktør for Teatermuseet i det gamle Hofteater, der ligger ved Christiansborg Ridebane, nævnte blandt de spændende nyere scenografer Kirsten Dehlholm. “Hun kan ikke overvurderes”, fastlog Ulla Strømberg. Kirsten Dehlholm gjorde sig først bemærket som skaber af de farverige kostumer, som hendes mand, Otto Sigvaldi bar, da han fra en barnevogn solgte egne digte på Strøget i København.
Ulla Strømberg nævnte som de nye også Lars Juhl, der stod for scenografien til Wagners “Ringen” på Aarhus Theater. Blandt næste generation af scenografer fremhæver hun Steffen Aarfing samt Marianne Nilsson og Camilla Bjørnvad. De sidste tog til Paris for at samle inspiration til “Gasolin”. Men først, da de var kommet hjem, gik det op for dem, at forestillingen skulle foregå i Metroen.
Ulla Strømberg savner flere farver i moderne scenografi,” Det er som alle skal optræde i grå jakkesæt”. Og så undrer hun sig over alt det vand, der strømmer på tidens scener, “Det er som om, alle skal være våde, men det klæder yngre skuespillere bedst at stå og være pjaskvåde – men de har til gengæld lettere ved at komme over forkølelsen”, siger hun.
Dronning Margrete har fået seks siden i bogen om moderne scenografer. Hun har især lavet scenografi til balletter bl. a. “Et folkesagn” på Det Kgl. Teater samt flere forestillinger på Pantomimeteatret I Tivoli. “De rigtige scenografer” så med liden agtelse på Majestætens frembringelser. Men endte med at gøre hende til æresmedlem af deres forening.
Ulla Strømberg var programmedarbejder I Danmarks Radio fra 1976 til 2002. Her arbejdede hun sammen med vores formand, Nikolaj Ifversen. Og hun brød sig bestemt ikke om hans stinkende cigarer. Men efter Ulla Strømbergs præsentation af sin bog, blev det til et røgfrit knus fra formanden, der også takkede for hendes inspiration i Veteranklubbens teaterkreds.                                                                LL
Læs resten

Malernes maler – Immanuel Ibsen

Immanuel Ipsen malerier til Nivaagaard

Immanuel Ipsen malerier til Nivaagaard

 

 

 

 

 

 

 

“En overset mestermaler” skrev en avis om maleren Immanuel Ibsen (1887-1944).
Og det har nok været rigtigt, for så vidt at han næppe hørte til blandt de bedst kendte malere i dagens Danmark. Men han var en betydelig kunstner, som har haft stor betydning for generationer af danske malere. Men det beskedne kendskab er der rådet bod på.
Efter at Nivaagaards Malerisamling tidligere på året åbnede udstillingen ”Stille uro” med Immanuel Ibsens værker, er gæsterne strømmet til det lille fine museum i Nordsjælland.

Nils Bjervig (4)Og det er ikke anderledes, end at Immanuel Ibsens barnebarn er vort medlem Nils Bjervig.
Det er også Nils, som har taget initiativ til den fine udstilling af Ibsens værker.

Nu har Nils Bjervig arrangeret, at Veteranklubben som et særarrangement kan besøge Nivaagaard, hvor han selv vil stå for omvisningen.

Torsdag den 23. november

Stille uro. Udstillingskatalog-forside-

Stille uro. Udstillingskatalogets forside.

BEMÆRK: Der er ikke plads til voldsomt mange gæster i samlingen på Nivaagaard – derfor har Nils Bjervig beredvilligt stillet op til to rundvisninger – kl. 15.45 og kl. 17.00.

Du skal skal oplyse, om du kommer med eller uden ledsager, og i feltet “Evt. besked”, om du/I ønsker at deltage i spisning med hold 1 kl. 17.15 eller med hold 2 kl. 18.15, samt hvilken af rundvisningerne du foretrækker.
Eftersom der er begrænset plads, vil du få tilbagemelding om din deltagelse, og den endelige tilmelding er først gældende efter at entré og evt. spisning er betalt.

Entré til museet koster 60 kr pr. person. Og hvis du yderligere har lyst til at deltage i spisningen efter rundvisningerne koster det 125 kr. for dagens ret.

Annette Hartung tager imod tilmeldinger
annette@hartung.it eller på telefon 2657 3854.

Du kan komme med Kystbanen til Nivå – der kører seks tog i timen, og Nivaagaard ligger blot 800 meter fra stationen (ca. 10 minutters gang).

Med bus er det linje 388 fra Lyngby eller Helsingør. På grund af broarbejde over Nive Å, stopper bus 388 ikke foran museet, men i stedet ved Ny Strandvej ca. 10-15 minutters gang fra museet.

Med bil: Man skal ikke benytte afkørslen Nivå, for vejen er lukket ved Nive Å.

Med bil fra København:
Ad motorvejen til Rungsted, drej af og fortsæt nordpå ad Strandvejen til Nivå bugt, hvor du drejer til venstre ad Gl. Strandvej

Med bil fra Helsingør:
Ad Strandvejen forbi Nivå Havn og til højre ad Gl. Strandvej

Parkering: Der er en parkeringsplads med handicapparkering i tilslutning til museet.

 

 

Et liv i filmbranchens verden
– og hvad med fremtiden

Gentofte-Kino[1]Det er på ingen måde en mundlam person, der mandag den 23. oktober kl. 10:30 åbner sin biografdør for journalistveteranerne i Gentofte Kino. Erik Hamre har i over 30 år ejet Gentofte Kino. Og stort set i hele hans liv har omdrejningspunktet været at berige sine ”gæster” med oplevelser på filmlærredet. Allerede som dreng begyndte han med sin egen biograf i Aalborg.

GE

Erik Hamre har i over 30 år ejet Gentofte Kino.

Nogen formel uddannelse har Erik Hamre ikke – men jobs har der ikke manglet. Han har blandt andet været inspektør i Palads Teatret, salgschef i Warner Metronome og direktør i Buena Vista International og Walt Disney Studios i Danmark fra 1992 til 2004. Dertil kommer hans helt enestående kendskab til filmbranchen igennem de mange år. Alt sammen krydret med oplevelser i mødet med filmbranchens originaler og personligheder. Erik Hamre er sandsynligvis det menneske, der i dag ved mest og den danske filmbranche og kender den til bunds. Alt det og meget mere vil han fortælle om i biografsalen i Gentofte Kino, hvor vi også får lejlighed til at se et udpluk af de over 500 filmstrimler, der findes i hans arkiv.

Og ikke nok med det. Mødet vil denne gang strække sig ud over de almindelige to timer i Veteranklubbens møde-regi. I pausen serveres der en lille sandwich. Gæsterne kan vælge mellem et glas vin, vand, øl, te eller  kaffe. Samlet pris 50 kr. pr. person

Mødested:
Mandag den 23. oktober kl. 10:30
Gentofte Kino, Gentoftegade 39 – 2820 Gentofte

Tilmelding inkl. betaling
sker til Annette Hartung annette@hartung.it og enten ved bankoverførsel eller MobilePay 3013 5724 (Husk at angive mærket Kino samt antal personer).

Beløbet indsættes på Veteranklubbens konto Reg.nr. 1551  konto nr. 6032729. Husk at skrive Kino samt navn(e). Beløbet skal være klubben i hænde senest den 15. oktober.

 

 

Mærsk Tårnet
– så smukt, så stort, så gavmildt

(2) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Foto: Bent Paulsen.


På en blank og efterårsfrisk dag fik godt og vel et halvt hundrede veteraner tre gode oplevelser: At træde ind og op i det 75 meter og 15 etager høje Mærsk Tårnet ved Panum Instituttet, at se den frodighed af studenter- og forskningsliv som tårnet indbyder til og at få en kort, spændene og ret underholdende “forelæsning” om tandhygiejne.
 

(7) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Overtandlæge Niels Christiansen. Foto: Bent Paulsen.

Det sidste først. Overtandlæge Niels Christiansen lagde ud i Mærsk Tårnets smukke, store auditorium med at fortælle om auditoriets imponerende muligheder når det gælder det audiovisuelle – hverken forelæsere eller tilhørere behøver mikrofoner, sådanne er nemlig spredt næste usynligt ud i rummet, så alle kan tale og blive hørt. Og dertil tre store skærme til at vise billeder eller video/internet. Auditoriet er opkaldt efter Niels Kaj Jerne der i 1984 som den femte dansker tildeltes Nobelprisen i medicin for sin forskning i immunologi.

Og så fik vi set billeder og hørt om tænder. I dag er det ved at være helt slut med at folk får gebis, når tænder falder ud. Nu hedder det implantater (prisen på sådanne blev dog ikke nævnt) og Niels Christiansen viste en spændende og særdeles instruktiv video fra mundhulen på en ung kvinde, som fik boret hul ned i kæbeknoglen for derefter at få skruet fundamentet til en ny tand fast. Nogle veteraner gøs andre kunne ikke få nok.

DSC_5158Halvanden milliard kroner har tårnet kostet, halvdelen doneret af A.P. Møller Fonden, og for de mange penge har Københavns Universitet (som angiveligt rangerer blandt verdens syv bedste universiteter, hvordan sådan noget eller måles) fået en bygning og en indretning af stor skønhed. Dertil en åbenhed for enhver som har lyst til at træde ind, se hvor smukt der er og evt. drikke en kop kaffe i kantinen. 

(5) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Foto: Bent Paulsen.

Veteranerne var blandt de allerførste der fik lejlighed til en rundvisning i Mærsk Tårnet efter det blev indviet i januar. Og taget i brug er det sandelig. Selvom det var hen på eftermiddagen vi var på besøg, var der masser af studerende der havde slået sig ned med deres laptop, bøger og noter. Der var flere der sukkede – var man blot studerende i dag.

Hvis du vil vide mere om Mærsk Tårnet kan du gå ind på www.maersktaarnet.ku.dk – der er masser af informationer, og det er også dér du kan få en virtuel rundtur i store dele af bygningen eller du kan melde dig til en ægte korporlig rundvisning.                                          NI

Den fantastiske udsigt fra toppen over Købehavn.

Den fantastiske udsigt fra toppen over Købehavn. Foto: Bent Paulsen.

thumbnail_(9) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Alle har adgang til Mærsk Tårnets kantine som ligger med kig ud til Blegdamsvej. Foto: Bent Paulsen.

 

 

 

Besøg Mærsk Tårnet

DSC_5158Som en af de første grupper får vi mulighed for at få en
rundvisning i det nye, markante Mærsk Tårn ved
Panuminstituttet, hvor vi også skal besøge Tandlægeskolen.
Det 15 etager høje, kobberbeklædte tårn, der kan ses viden om
på Nørrebro, rummer forsknings- og undervisningsfaciliter samt
kontorer mm for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet under
Københavns Universitet.
Der er lagt vægt på at skabe et flot og indbydende byggeri, som
kan tiltrække dygtige forskere og studerende fra ind- og
udland. Vi skal høre om tankerne bag byggeriet og om aktuel
og banebrydende forskning inden for sundhedsvidenskab.
Endelig skal vi (om vejret vil det) opleve den flotte udsigt fra
toppen, 75 meter over gadeniveau.
Mærsk Tårnet er tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller og har
kostet ca. 1,5 mia. kr., hvoraf A.P. Møller Fonden har bidraget
med 600 mio. kr. plus 125 mio. kr. til inventar.

Kom og se det
Onsdag den 20. september 2017 kl. 14.30 – 17.00
Vi mødes ved hovedindgangen, Blegdamsvej 3B, 2200 København N
Velkommen, gerne med ledsager. Pris 50 kr. pr. person

Vi starter med et besøg på Odontologisk Institut
(Tandlægeskolen), hvor overtandlæge Niels Christiansen
(gift med vort medlem Bodil Kofoed) vil vise rundt og
fortælle om aktiviteterne i denne afdeling af Panum, hvor
der forskes, undervises og udføres særlige kliniske
undersøgelser og behandlinger. Her er over 200
tandlægestole og cirka 450 studerende.
Fra Tandlægeskolen går vi ned til kantinen i bunden af
Mærsk Tårnet, hvor vi kan stille en eventuel sult eller
tørst for en rimelig betaling.
Kl. 15.45 begynder rundvisningen i Mærsk Tårnet, hvor vi skal høre om arkitekturen, forskningen
og meget mere.

Tilmelding senest mandag den 11. september
til Annette Hartung, mail annette@hartung.it, mobil 2657 3854
Betaling senest samme dag til reg.nr. 1551 ktnr. 6032 729

Vi venter på Trump

journalistveteraner_20170531-PHOV0253

Foto: Peter Høvrnig

En enorm usikkerhed om fremtiden, både i USA og resten af verden. Det var essensen af det scenarie som Kristian Mouritsen, Berlingskes netop hjemvendte Washingtonkorrespondent, ridsede op, da han onsdag den 31. maj fortalte i Veteranklubben om præsident Donald Trump og hans ”amerikanske revolution – version 2.0”.

På den ene side står det klart, at Trump ramte durk ind i de frustrerede amerikanske arbejderes sjæle med sine slogans om at føre USA tilbage til tidligere tiders storhed og støde ”the establishment” i Washington fra tronen. På den anden side har han endnu ikke kunnet levere et eneste resultat af betydning. Læs resten

Jens Bjerre:
Rejs langt væk – og langsomt

Peter-Bjerre (2)

Palle Hermund havde redigeret dagens filmindslag ud fra Jens Bjerres forslag. (Foto: Peter Høvring)

 

National Geographic og BBC masseproducerer fascinerende serier fra jordklodens fjerneste egne med uovertrufne nærbilleder af dykkende havørne, jagende søleoparder, og blodige flygtende pingviner. De er optaget gennem måneders anstrengelser af hærskarer af kamerahold med helikoptere, droner, satellitforbindelser, fjernstyrede undervandskameraer og sofistikerede digitale telelinser.
4. april 2017 mødte 80 af Veteranklubbens medlemmer en globetrotter af en anden type. Han tog ud ene mand med gammeldags filmkamera og notesbog i rygsækken. Stred sig op gennem bjergpas og halsbrækkende slugter i de mest afsides egne og mødte mennesker i fjerne, isolerede småsamfund. Talte med dem, filmede dem og bragte deres historier hjem til et Danmark, der hungrede efter ægte kontakt med den store verden udenfor. Læs resten

Kvindekamp og anekdoter

Kaare R. Skou om betydningsfulde kvinder i dansk politik

Kaare.1

Fotos: Finn Hillmose

Grevinde Danner var én af dem. Nina Bang en anden. Helga Pedersen og Bodil Koch ligeledes. Derimod kniber det lidt med fremragende kvindeskikkelser i nutidens politiske landskab, mener Kaare R. Skou: Helle Thorning-Schmidt var ”en af de største politiske skuffelser, vi har oplevet”. Pia Kjærsgaard er og bliver ”en lille indeklemt hjemmehjælper” trods sit høje job som folketingsformand. Marianne Jelved drev solid politik, mens Margrethe Vestager indtil nu mest har været ”en bremseklods” for andres politiske planer. Mette Frederiksen har mulighederne, men har indtil nu kun bevist, at man godt kan gå til højre, selvom man gik til valg på noget andet.  Og ”se på den sørgelige flok, hun støtter sig til”, f. eks. Henrik Sass Larsen! Læs resten

Oplev et par topmoderne kontorhuse

Mandag den 22. maj 2017 kl. 12.30 i Lyngby
OBS tidspunktet: Kl. 12.30

lø3

Microsofts nye hus, nabo til Lyngby Storcenter

 

To nye kontorbygninger i Kongens Lyngby er spækket med smart teknik, så der spares plads, energi m.m. Samtidig er der lagt vægt på at skabe gode arbejdspladser, så alle kan yde deres bedste – både når de sidder på deres pind, tænker dybe tanker i stillerum eller drøfter opgaver i avancerede møderum. De talrige pausepladser og kaffenicher giver ligesom kantinen rig lejlighed til udveksling af viden og hyggelig snak.

Vi starter kl. 12.30 med en times besøg hos Maersk Drilling/Supply på Lyngby Hovedgade 85. Derefter er der en spadseretur på et kvarters tid til Microsoft på Kanalvej 7, hvor Veteranklubben byder på en kop kaffe/the i cafeen, før vi bliver vist rundt i huset.

Maersk-huset – ude og inde.

lø1
lø2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Islamisk stat og de danske krigere

Onsdag den 8. februar 2017 kl. 14 i ”Bethesda”

deniz-serinci-fotografiapparat

 

Hvad får unge danskere til at rsikere deres liv ved at slås for Islamisk Stat? Det er et af de store spørgsmål, du kan få svar på, når Deniz Serinci kommer i Veteranklubben.

Serinci, 31 år, er forsker i mellemøstlige forhold og journalist, uddannet på Århus Universitet og Syddansk Universitet, har skrevet artikler i Politiken, Weekendavisen, Information og Kristeligt Dagblad, oprådt som kommentator  i Deadline, P1 og TV2News og undervist på Folkeuniversitetet på baggrund af bl.a. 4 bøger om Islamisk Stat, Tyrkiets historie og kurderne.

I Veteranklubben fortæller Serinci om IS’ opståen og udvikling, organisationens stærke mediebrug, dens store tilslutning og om verdenssamfundets – herunder Danmarks – indsats mod IS. Serinci har i Nordirak og Syrien interviewet overlevende fra IS’ massakrer og fordrivelser. Hvorfor støtter befolkningerne i de erobrede områder i nogen grad kalifatet?

Kvindekamp og politisk magt

kaare-r-skou-christiansborg

Typisk arbejdssituation i Kaare R. Skous reportertid:
På vagt ved et udvalgsværelse på Christiansborg, klar til at fange en politisk udtalelse.

 

Kaare R. Skou i Veteranklubben

Tirsdag den 28. februar 2017 kl. 14 i “Bethesda”

kaare-r-skou-tv2

Kaare R. Skou som vi kender ham: Med mikrofonen for munden og piben i munden

Da kvinderne havde fået valgret i 1915, var Emma Gad, den senere forfatter til ”Takt og Tone”, en af dem, der mødtes med kong Christian X for at udtrykke kvindernes taknemmelighed over vedtagelsen. Hun fortalte kongen, at denne dag var den lykkeligste i hendes liv, hvortil kongen svarede: ”Ja, jeg synes nu hellere, at De skulle tage hjem og lave kaffe til Deres mand”!

Denne historie står refereret i Kaare R. Skous bog fra 2012 om ”Politik der forandrede Danmark”. Kilden skal være den dengang 15-årige prins Knud. Sidst i februar får vi chancen for at høre flere meninger om kvindens rette plads. Dér kommer Kaare R. Skou nemlig i Veteranklubben for at fortælle om kvinder i det politiske liv og kampen for ligestilling.

kaare-r-skou-pibeDet kommer nok ikke til at handle så meget om takt og tone som om stærke kvinder, der satte deres præg på Danmarkshistorien. Fra grevinde Danner over Nina Bang til nutidens kvindelige politikere som Mette Frederiksen og Pia Kjærsgaard.

Kaare R. Skou, tidligere Christiansborg-medarbejder ved Radioavisen og politisk redaktør ved TV2, er en af de mest kyndige kommentatorer og en af de største autoriteter på den politiske udvikling i landet. Sidste år udkom hans bog om Alberti-affæren, og tidligere har han både skrevet et politisk leksikon, ”Dansk politik A-Å”, og et værk om grundlovens historie. Og som vi kender ham fra radio og TV: Altid vidende med en bred horisont – og altid underholdende.

 

 

Et scoop i Veteranklubben


pet-politiken
Det var et scoop – som man siger blandt journalister – at Politikens chefredaktør, Christian Jensen, var gæst i Veteranklubben 12. oktober 2016. Mødet var planlagt i månedsvis, men 3 dage før blev Christian Jensen den danske medieverdens mest omtalte mand, da han besluttede at udgive en sektion til Søndags-Politiken med den forbudte bog ”Syv år med PET” og dermed trodsede byrettens fogedbud.

Fotos: Børge Egelund Jørgensen

Fotos: Børge Egelund Jørgensen

Christian Jensen lod forsamlingen vælge, om han skulle holde sig til den oprindelige aftale om at fortælle om sit skift fra chefredaktør på Information til Politiken – eller om vi skulle springe dagsordenen over og koncentrere os om ”Syv år med PET”.
Forsamlingens beslutning var let – det blev PET. Og stemningen blev ikke mindre spændende af, at Christian Jensen bad om at korte de planlagte 2 timer ned til 1½ fordi – som han sagde: ”Jeg bliver hentet kl.16; jeg ved endnu ikke helt af hvem…”
Vi slap chefredaktøren fri efter 1 time og 20 spændende minutter – og med sig fik han klubbens sædvanlige symbolske honorar: 3 flasker god rødvin, så han ikke behøver kun at være på vand og brød, hvis det er dén risiko, han er ude i… og så var der i øvrigt stort bifald i forsamlingen, da en mødedeltager tilbød at stille sig i spidsen og få de 70 deltagere til at klappe ham ud af salen, hvis han skulle blive hentet på stedet. Læs resten

En bladsucces og et liv på kanten

husforbiPreben Brandt er ikke bange for journalister. Tværtimod taler han meget gerne med dem, så siden han fik mobiltelefon i 1994 har han beholdt sit nummer – for han skulle jo nødig gå glip af en opringning fra medierne! Derfor stillede han også gerne op i Veteranklubben 6. oktober 2016 til en fortælling om sit liv, og interessen var stor – der var omkring 70 deltagere.

Preben Brandt har i hele sin voksentilværelse været optaget af de udstødte i samfundet. Derfor sørger han for at lukke vinduerne i sin bil, når han passerer Nordsjælland og de velhavende, for han vil nødig bruge sin arbejdskraft og uddannelse som psykiater på dem! Sådan lød en af hans mange slagfærdige bemærkninger, der gang på gang udløste reaktioner i salen.

brandtPreben Brandt blev psykiater i 1980 og voldsomt beæret over at få tilbudt et vikariat på forsorgshjemmet Sundholm (det viste sig senere, at 4 andre havde sagt nej!) Han skulle vikariere for en læge, der var meget væk pga. sygdom. Efter nogle uger håbede Preben Brandt næsten, at lægen blev mere syg, så han kunne overtage stillingen! – og det skete. Dermed havnede han på Sundholm som sin mor. At hun havde ophold dér fra 1933 er noget, Preben Brandt først har fortalt om i de seneste år. Hun var ikke en god mor, vanskelig og jamrende og beklagede sig altid, også over Sundholm. Og det forstod Preben Brandt godt, da han blev ansat, for systemet var nedladende over for beboerne, og personalet fik endnu større udfordringer fra omkring 1990, da klientellet forandrede sig til yngre mennesker, 30-50 år, med store alkohol- og stofmisbrugsproblemer. Læs resten

Fra “den mindst ringe”
til “organet for den højeste oplysning”

chr-jensen-informationSådan har to af dansk presses markante aviser defineret sig selv. Informations “mindst ringe” i et nutidigt reklamefremstød og Politikens “højeste oplysning” i sin abonnements indbydelse ved udgivelsen i 1884. Den ene avis et produkt af besættelsestiden og den anden af det moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet.

Informations chefredaktør Christian Jensen flyttede for et halvt år siden sit redaktionelle sæde fra Store Kongensgade til hjørneværelset i Politikens hus på Rådhuspladsen. Et skifte der blev bemærket – i hvert fald blandt pressefolk.

Enhver redaktion har sin særlige kultur; den er selvfølgelig farvet af bladets historie, den redaktionelle profil og af de medarbejdere som gennem årene har været med til at støbe journalistiske rutiner.

Politiken og Information er forskellige, men hvor langt forskelligheden strækker vil vi få lejlighed til at tale med Christian Jensen om. Og selvfølgelig også om den trykte dagspresses vanskeligheder i konkurrencen med de elektroniske medier og med internettets konstante flow af nyheder. Er fremtiden endnu mere baggrundsstof, endnu mere graverjournalistik eller – som det kaldes – endnu mere fra “nederste skuffe”?

Onsdag den 12. oktober kl. 14 i ”Bethesda”

Den første Facebook-statsminister

De digitale mediers rolle til debat i Veteranklubben
Mandag den 28. november 2016 kl. 14 i ”Bethesda”

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen sidst i august offentliggjorde Venstre-regeringens 2025-plan, valgte han at gøre det om aftenen på Facebook. Først næste formiddag kom den traditionelle fremlæggelse på et pressemøde, hvor korpset af politiske journalister fik udleveret planen og kunne stille kritiske spørgsmål til statsministeren.

– Det er historisk, at Lars Løkke vil fortælle om 2025-planen, inden han møder pressen, skrev ekspert i digitale medier Benjamin Rud Elberth. – Nu er journalisterne for første gang i en stor økonomisk lancering sat ud af spil.

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen kommenterede, at Lars Løkke er ved at udvikle sig til en ”Facebook-statsminister”, og flere kommentatorer kritiserede ham for at benytte en metode, der tillod ham at tale uforstyrret i en halv time, uden at andre kunne komme til orde.

Venstre betegnede det som nærmest komisk, at nogle journalister blev ”tøsefornærmede.”  – Alene de fornærmede journalister bærer ansvaret for, at de så åbenlyst er blevet taget på sengen, skrev Birthe Rønn Hornbech. – Naturligvis benytter regeringen tidens muligheder, som også massemedierne gør det.

Diskussionen åbnede et nyt kapitel i den efterhånden langvarige debat om, hvad politikerne må og kan bruge de nye digitale medier til.

”Vi får en langt mere polariseret og voldsom debat, fordi politikerne har fundet ud af, at de først får likes og delinger, når de skriver noget, der forarger eller vækker stærke følelser hos vælgerne”, siger Benjamin Rud Elberth til netmediet ”POLITIKEREN.DK”

En undersøgelse fra en forskergruppe ved IT-Universitetet i København viser, at politikernes brug af digitale medier er steget voldsomt de senere år. I 2011 havde 15%  af folketingskandidaterne en twitter-profil. I 2015 var det 68%. Ved valget i 2015 benyttede 88% af internetbrugerne nettet til at søge politisk information.

benjamin-rud-elberthMandag den 28. november kommer Benjamin Rud Elberth i Veteranklubben og fortæller og lægger op til debat om de digitale og sociale mediers rolle i den politiske debat.

Han er cand. mag. i nordisk litteratur og master i tværmedial kommunikation. Tidligere har han været rådgiver for en lang række ministre, partier og politikere, og nu er han fast digital ekspert på TV 2 og ejer af firmaet Digitaltaktik.dk

”Bogcafé” i Veteranklubben

bogcafe copy

 

 

Mandag den 14. november 2016 kl. 14 i ”Bethesda”

Mandag den 14. november holder Veteranklubben sin traditionelle ”Bogcafé”. Journalisterne Steen Ramsgaard, Poul Smidt og Thomas Ubbesen kommer og fortæller om deres nye bøger.

steen-remsgaardSteen Ramsgaard om ”Krigen i Europas baggård – historien om Jugoslaviens sammenbrud”, der fortæller om den komplicerede konflikt og dens efterdønninger. Steen Ramsgaard dækkede krigen for DR-TV. Han besøger nogle af stederne fra dengang og taler med nogle af de mennesker, som hver på deres måde spillede en hovedrolle i konflikten.

poul-smidtPoul Smidt, der er journalist og jurist, fortæller om ”Kampmann – modig modstandsmand, klog finansminister, ustyrlig statsminister”. Viggo Kampmann er en af de store politikere i Danmark i årtierne efter Anden Verdenskrig. Han er en af velfærdsstatens fædre, men også en mand, der måtte give slip på sit politiske liv. En ustyrlig statsminister fra 1960-62.

thomas-ubbesenThomas Ubbesen fra DR fortæller om sin bog ”Good luck, Habibi”, der følger Syriens krigsofre og mange andre skæbner i flygtningestrømmene, mens de rejser mod slutmålet Nordeuropa. Bogen går tæt på en ældre syrisk far og hans voksne datter, der flygter fra sult, terror og krig og begiver sig på den lange og farlige rejse nordpå.

De tre foredragsholdere har lovet at tage nogle bøger med, hvis klubbens medlemmer skulle være interesserede i at købe.

 

 

Den store verden – og den nære

nyrup (1)

Onsdag den 21. september 2016 kl. 14 i “Bethesda”:
Poul Nyrup Rasmussen

Han var partiformand og statsminister i otte år. Derefter blev han valgt til Europaparlamentet med det indtil da højeste stemmetal og blev formand for De Europæiske Socialdemokrater. Men da Poul Nyrup Rasmussen sluttede sin gerning som højt profileret europapolitiker, gik han direkte over i den nære verden og helligede sig, fjernt fra offentligheden, arbejdet for psykisk sårbare mennesker.

– Jeg har den tese, at vi kun har dette ene liv – jeg kan tage fejl – men det gør, at jeg føler, jeg har en pligt til at bruge det, så jeg går ikke på pension, sagde Poul Nyrup, da han fyldte 70 for tre år siden. Han brugte kræfterne til at stifte organisationen ”Det sociale netværk”, der samler en række foreninger inden for det psykiatriske område og udfører opsøgende og forebyggende arbejde blandt psykisk sårbare og deres pårørende. Underorganisationen ”Headspace” er specielt rettet til unge, og yder hvert år hjælp og rådgivning til tusinder af 12-25-årige.

Onsdag den 21. september fortæller Poul Nyrup Rasmussen i Veteranklubben under overskriften: ”Den store verden og den nære – de to er så tæt forbundne. Nogle afgørende øjeblikke fra et langt politisk liv”.

Jul igen i Peter Lieps Hus

Peter_Lieps_Hus

 

Torsdag den 8. december 2016

Julen er traditionernes fest, og det gælder også Veteranernes julefrokost.

Stedet har vi haft glæde af før. Det er Peter Lieps Hus i Dyrehaven. Vi holdt julefrokosten dér i 2014 og ville have gjort det igen i fjor. Men der kom en storm i vejen. Et træ væltede og ødelagde Pejsestuen, men den er nu genopbygget og klar til at være ramme om nogle hyggelige timer.

Underholdningen bliver nok også lidt af det samme som tidligere, dvs. en sang og en quiz eller to om livets gang i medierne.

Datoen er fastsat til torsdag den 8. december. Sidste frist for tilmelding er 1. december.

En sjov historie om gamle
opfindelser og store projekter

En af de første ”selvbevægelige vogne” - en Daimler. Bilen blev prøvekørt i Danmark i 1896.

Tro ikke at elbilen er en ny opfindelse – annonce i Ingeniøren 1943.

Tirsdag den 8. november 2016 kl. 14 i ”Bethesda”

(Se invitationen på forsiden med link til tilmeldingsskema)

ELP-FacebookDet kan godt være, at vi trækker på smilebåndet i dag over opfindelser, der var sensationer, da de blev gjort. Men historien om dem er sjov og kuriøs og underholdende, og det kan du opleve i Veteranklubben, når et af vore medlemmer, Erik Lyngsø-Petersen, fortæller.

Baggrunden er et enormt arbejde, som Lyngsø-Petersen har brugt flere år på at udføre. Han har digitaliseret indholdet af ”Ingeniøren” fra 1892 til i dag og andre gamle tekniske tidsskrifter (i alt 310.000 sider) og lagt dem på nettet, hvor enhver nu kan læse dem. Eksempler:

En af de første ”selvbevægelige vogne” - en Daimler. Bilen blev prøvekørt i Danmark i 1896.

En af de første ”selvbevægelige vogne” – en Daimler. Bilen blev prøvekørt i Danmark i 1896.

I 1896 fortæller Ingeniøren, at en af de første selvbevægelige vogne (altså en bil!) foretager prøvekørsler mellem Trianglen og Jægersborg. Vognen gør et behageligt indtryk, den er bekvem og magelig at køre med, selv om man ikke helt kan undgå at mærke, at der er en større vægt på akslerne end i en almindelig ponyvogn, med hvilket befordringsmiddel den i det ydre har megen lighed. Forbruget pr. time af benzin, smørelse m.v. angives at have en værdi af ca. 50 øre. Farten, svarende til hvert af de fire Hastighedstrin, angives til 7, 10, 15 og 20 kilometer i timen. Samtidig fortæller artiklen, at der er kørt væddeløb fra Paris til Bordeaux. Farten var 11 km i timen, så turen varede 54,5 timer. 

I 1908 var flyvning ikke hverdagskost. Beskrivelse fra Ingeniøren: ”Flyvemaskinerne ere temmelig farlige at haandtere, de kæntre let og kræve lang Øvelse, for at Føreren kan opnaa den nødvendige Sikkerhed i at styre dem. Man gaar sjælden højere end 6 M over Jorden for at et eventuelt Fald ikke skal blive skæbnesvangert”.

I 1945 fortæller Ingeniøren om en tunnel, der i krigens sidste år blev bygget under Frederiksgade i København, så kongefamlien kunne flygte: ”I hemmelighed blev tunnelrør af jernbeton fragtet til en udgravning inde i “Ridehuset”, der støder op til Chr. D. VII’s Palæ. Herfra blev rørene ved hjælp af hydrauliske dunkrafte presset skråt under Frederiksgade over til Chr. D. VIII’s Palæ. Tunnelen startede i 5 meters dybde og blev ført under hovedkloakken midt i gaden med en hældning, så den mundede ud lige under palægulvet på modsatte side…arbejdet blev udført af udvalgte folk fra modstandsbevægelsen. Hele den vanskelige operation blev vel at mærke gennemført uden at tyskerne, der havde okkuperet nabohuset, det tidligere “Damehotel”, fik nys om sagen…Den fantastiske tunnel kom aldrig i anvendelse til sit formål. Men der er ikke noget i vejen for, at den findes endnu, selv om den med en indvendig diameter på kun 1,44 m næppe er i daglig brug”.

I 1951 står der i Ingeniøren, at ”mange er overbevist om, at det en dag før eller senere vil blive muligt at sende en raket med instrumenter ud i rummet uden for Jorden, og at det engang vil lykkes for vore efterkommere at lade den efterfølge af en bemandet raket”. Ja, det tør siges, for det skete 6 år senere! Da gik Sputnik i kredsløb om Jorden, og i 1961 kredsede den første bemandede raket, Vostok, rundt om Jorden med Gagarin.

I 1950’erne kunne man i Ingeniøren følge udviklingen af computere – i 1952 med IBM’s første elektroniske regnemaskine og i 1958 den danske DASK, der fyldte det meste af en villa. GIER fra 1961 blev den første serieproducerede danske computer til firmaer og institutioner, men efter 45 anlæg blev produktionen indstillet omkring 1970, slået ud af udviklingen af mindre computere.

KB-Hallen og Storstrømsbroen – den slags projekter kunne få en halv snes siders omtale i Ingeniøren.

KB-Hallen og Storstrømsbroen – den slags projekter kunne få en halv snes siders omtale i Ingeniøren.

 

kb-hallenIngeniøren er en guldgrube for dem, der har særlig brug for at vide noget om opførelsen af broer og markante bygninger, for i mange år bragte bladet udførlige tegninger og oplysninger, fx om den fredede KB-Hallen, som nu er brændt. Artiklen om opførelsen i 1938 var på 11 sider! Storstrømsbroen er et andet godt eksempel fra 1909. Projektet blev ganske vist forkastet af Folketinget og først gennemført i ændret form i 1937, men historien er et klassisk eksempel på, at store anlægsprojekter må gå gruelig meget igennem, før de bliver til noget – i dette tillfælde blev et forslag fremsat allerede i 1887, men ideen først realiseret, da biltrafikken tog fart i 1930’erne og DSB samtidig kunne få en hurtigere forbindelse Gedser-Warnemünde.

…og sådan kan den ene seriøse og kuriøse beretning afløse den anden i ”Veterancafé” sammen med illustrationer, når Erik Lyngsø-Petersen giver sin beretning. Han er tidligere chefredaktør på Ingeniøren og fik ideen til projektet, da en ældre dame ringede og fortalte, at hun havde en stor samling indbundne årgange. Dem supplerede Lyngsø-Petersen, og med stor udholdenhed lykkedes det at skaffe de 1,5 mio. kr. i fondsmidler m.v., som projektet har kostet. Du kan se det på www.ing.dk/kulturarven

Historien om et liv på kanten –
og om en succes i bladverdenen

Torsdag den 6. oktober 2016 kl. 14 i ”Bethesda”

Preben Brandt fortæller i Veteranklubben og i bogen ”Udenfor” (Kristeligt Dagblads forlag) om sit liv og sit arbejde.

Preben Brandt fortæller i Veteranklubben og i bogen ”Udenfor” (Kristeligt Dagblads forlag) om sit liv og sit arbejde.

Preben Brandt er psykiater og dr.med. Han har brugt sin gode uddannelse og sine fine titler til at hjælpe de udstødte i samfundet – de hjemløse, de psykisk syge, narkomanerne og alkoholikerne. Han har i fire årtier mødt tusinder af dem på forsorgshjem, på gaderne i byen om dagen og på natlige vandringer under stjernerne, hvor han har opsøgt dem og forsøgt at hjælpe.

Preben Brandt valgte dét liv, fordi han som ung læge på Sundholm blev dybt optaget af de beboere, han lærte at kende. I Veteranklubben fortæller han om sit liv og sit arbejde frem til i dag, hvor han i en alder af 72 er arbejdende bestyrelsesformand i projekt UDENFOR. Han var stifter af fonden UDENFOR, som har meget at arbejde for: I dag er der over 6.000 hjemløse i Danmark. Ca. 500 af dem bor på gaden…

…og det fører så, efter en times samvær med Preben Brandt, over til 2. halvdel af mødet, som handler om, hvad de hjemløse kan, nemlig at skabe en succes! Det har de gjort  med avisen ”Hus forbi”.

Poul Struve Nielsen, redaktør af ”Hus Forbi”, fortæller i den sidste time af vores møde om arbejdet på redaktionen og med at få avisen ud. Det første oplag i 1996 var på 10.000. Nu  bliver der i gennemsnit trykt 90.000 eksemplarer om måneden, og antallet af sælgere er vokset kraftigt, fx var der 625 i 2013, men i dag er der 2.200, dvs. at over hver tredje hjemløs sælger avisen, for antallet af hjemløse var 6.138 i 2015 if. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

I 2013 vandt sælgerne prisen ”Byens Fucking Flinkeste”, som Alt om København står bag  (sammen med bevægelsen Fucking Flink) Poul Struve Nielsen kvitterede for prisen med ordene.”Det er mennesker, som har levet et hårdt liv. Det er utroligt, at de er i stand til at finde et overskud frem, så de kan vinde sådan en pris”.

Hjemløse og ”Hus forbi”
Antallet af hjemløse opgøres hvert andet år. Siden 2009 er det steget med 23 % til 6.138.
Stigningen i antallet af unge hjemløse er foruroligende (en fordobling på 6 år) I 2015 var der 800 hjemløse i alderen 25-29 år.
Hus forbi” er udkommet i København siden 1996. Nu er der sælgere over det meste af landet, flest på Sjælland. ”Hus forbi har flyttet folk fra at være fordrukne småkriminelle til respekterede sælgere. Avisen har givet dem en motivation til at tage et arbejde for at få en anden identitet” (Preben Brandt)
En ”Hus Forbi”-avis koster 20 kr. Sælgeren får ca. halvdelen.

konomiske parasitter

 

 

 

Vi er en rumfartsnation

Linden-Vørnle er astrofysiker 2016 feb (1)

Astrofysikeren Michael Linden-Vørnle fra det nationale rumforskningsinstitut DTU Space havde svært ved at skjule sin stolthed over den danske indsats. Foto: Finn Hillmose

 

Dansk rumforskning bidrager til mange internationale projekter

Det er ikke kun astronauten Andreas Mogensen, der gør Danmark til en rumfartsnation. Danske forskere og teknikere leverer vigtige bidrag til tidens rumprojekter og gør os – trods landets lidenhed – til en vigtig brik i kampen for at lære mere om de kræfter, der styrer universet.  Astrofysikeren Michael Linden-Vørnle fra det nationale rumforskningsinstitut DTU Space havde svært ved at skjule sin stolthed over den danske indsats, da han fortalte om ”Danmark som rumfartsnation” den 29. februar 2016. Læs resten

”Helbredende arkitektur” – besøg i Bispebjerg Hospitals haveanlæg

Bispebjerg.3x

Broen over Lersøen

 

 

 

 

 

 

Onsdag den 27. april 2016 kl. 14

Da Bispebjerg Hospital blev indviet i 1913, blev de seks pavilloner og det tilhørende haveanlæg betegnet som “helbredende arkitektur”. Hospitalet er tegnet af Martin Nyrop, også kendt for Københavs Rådhus.
Nu får Veteranklubbens medlemmer mulighed for halvanden times rundvisning i hospitalets spændende haveanlæg på Bispebjerg Bakke 23 i København.
Anlægget, der er fredet, omfatter 1.000 sjældne træer, bl.a. et duetræ, der i blomstringtiden ser ud, som om det er pyntet med hundredvis af hvide lommetørklæder.
I anlægget findes også en række skulpturer og spændende bygninger, bl.a. et tårn, der var hjemsted for duer, som transporterede blodprøver!

(Se invitationen på hjemmesidens forside)

Bispebjerg.1

”Sukkenes bro”er forbindelsesgangen mellem den oprindelige operationsbygning og opvågningsstuen.

Bispebjerg.4

Duetårnet

 

 

 

 

 

 

 

 

 
I en pjece fra Region Hovedstaden beskrives anlægget sådan:
”På Bispebjerg Bakke ligger et hospital i en park så skøn, som var den indgangen til Paradisets have” (tegningerne af Frits Ahlefeldt er fra pjecen)

Kapellet er inspireret af middelalderlig italiensk byggeskik.

Kapellet er inspireret af middelalderlig italiensk byggeskik.

 

 

 

 

 

 

 

 

Danmark i rummet –
dansk rumforskning i 2016

neil amrstrong

 

 

 

 

 

 

Mandag den 29. februar 2016 kl. 14 i “Bethesda”

Vi husker det alle sammen – de små bip fra rummet 4. oktober 1957, da russerne overraskede hele kloden ved at sende Sputnik op som verdens første kunstige satellit.

Nogle af rumfartens senere højdepunkter:
1957: Hunden Laika – første levende væsen i rummet (døde af varme 6 timer efter opsendelsen)
1961: Juri Gagarin – første menneske i rummet
1969: Neil Armstrong – første menneske på Månen (billedet herover)
2014: Første landing på en komet (Tjurjumov-Gerasimenko-kometen) efter 10 års rumrejse
…og så baggrunden for, at vi i Veteranklubben nu tager et kig på rumhistorien, nemlig at den første dansker, Andreas Mogensen, blev sendt op i rummet den 2. september fra Bajkonur i Kazakhstan på en 10-dages-rejse til den internationale rumstation, for selv om Danmark er et lille land, er vi både videnskabeligt og teknologisk involveret i mange internationale rummissioner og nu altså også i bemandet rumfart.

Rumfartens historie er fascinerende og science fiction-agtig, og der er nok ingen i Danmark, der kan fortælle historien mere spændende og give den mere perspektiv end Michael Linden-Vørnle. Det gør han i Veteranklubben på februars yderste dag:

Mandag den 29. februar 2016 kl. 14 i ”Bethesda”, Rømersgade 17 

linden-vørnleLinden-Vørnle er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.
Han giver først en kort introduktion til verdensrummet – fra Jorden og ud til de fjerneste galakser.
Derefter fortæller han om aktuelle og fremtidige missioner, hvor dansk rumforskning og rumindustri er med, bl.a.:
♦ Swarm-missionen der løfter arven efter Ørsted-satellitten (billedet herunder)
♦ James Webb Space Telescope som bliver det hidtil største rumteleskop
♦ Juno-sonden der i år ankommer til Jupiter
♦ Planck-satellitten som har studeret eftergløden fra Big Bang
♦ ASIM-instrumentet der skal studere kæmpelyn fra den Internationale Rumstation.

Invitationen er sendt ud (se hjemmesidens forside vedr. tilmelding)

SWARM

 

Lizette Risgaard – den første kvindelige LO-formand

Tirsdag den 16. august 2016 kl. 14 i ”Bethesda” 

lizette-risgaardLizette Risgaard er den første kvinde i LO´s formandsstol. Hun blev valgt med stort flertal på LO´s kongres og efterfølger Harald Børsting på den vigtige post i toppen af dansk fagbevægelse. Lizette Risgaard vil i Veteranklubben vil fortælle om de udfordringer, fagbevægelsen står overfor.

Efter formandsskiftet er det kommet frem, at LO-ledelsen har forsøgt at holde hende uden for indflydelse i organisationen. Hun startede derfor kontant med at fyre de fire mand i den administrative ledelse i hovedorganisationen for ”at sætte et nyt hold”.

Den nye LO-formand er uddannet som kontorassistent, men har hele livet beskæftiget sig med fagligt arbejde i HK København, bl.a. som afdelingsformand. Hun blev næstformand i LO i 2007 sammen med Harald Børsting.

Lizette Risgaard tog opgaven med lavprisflyselskabet Ryanair, der har lave priser, men også dumper lønningerne for sit personale. Konfrontationen endte med, at Ryanair nedlagde sine baser i Danmark, fordi de ikke ville tegne overenskomst med danske løn- og arbejdsvilkår.

Invitationen er sendt ud – se hjemmesidens forside.

 

 

Med livet og døden i hænderne

Tirsdag den 10. maj 2016 kl. 14 i ”Bethesda”

jacob-birkler

”Hun døde alt for tidligt”
Sådan kan det lyde, når en person er død.
Men vil det modsatte udtryk også give mening: ”Hun døde alt for sent”? Svaret er ja!

Sådan lyder indledningen til et af Jacob Birklers foredrag. Han er en af de mest citerede i Danmark, når det gælder livets store spørgsmål, fordi han 2010-2016 har været formand for Etisk Råd.
Og det er de helt store spørgsmål, Jacob Birkler fortæller om og giver svar på i Veteranklubben. Han siger:
”Bioteknologi  sætter os i stand til at skabe liv, fastholde liv, manipulere og afslutte liv på en lang række nye måder. Men dét vi kan gøre, hænger ikke altid sammen med dét, vi bør gøre.
Mit foredrag fokuserer på de mange udfordringer, når vi lægger livet og døden i menneskets hænder. Aktuelle spørgsmål inddrages fra arbejdet i Det Etiske Råd med fokus på de mange dilemmaer, der opstår ved livets begyndelse og afslutning”.

Blandt et dusin emner, Jacob Birkler holder foredrag om, er aktiv dødshjælp, abort og fosterdiagnostik (fx muligheden for at fravælge fostre, der ikke er helt ”normale”), og blandt hans emner er også ny medicin mod overdreven shopping (!) og medicin for at opnå bedre koncentration og præstationer, fx til en eksamen – er det i orden, at raske kan få piller for at forbedre deres evner?
Med andre ord:
Der er mange dilemmaer at spørge om, når vi får et par timer med Jacob Birkler.

Invitationen er sendt ud.

Mødet er støttet økonomisk af Det Etiske Råd.

Jacob Birkler er cand. mag. i filosofi og psykologi og ph.d. i medicinsk etik, og han er forfatter til en lang række bøger, artikler, kronikker og kommentarer om filosofi og etik i sundhedsvæsenet.

Etisk Råd blev oprettet i 1987. Det rådgiver Folketinget og offentlige myndigheder om etiske spørgsmål og deltager i debatten om nye bio- og genteknologier. Udvalget har 9 medlemmer, som ikke må sidde i Folketinget, kommunalbestyrelser eller regionsråd. Derudover har rådet 7 medlemmer, som udpeges af ministre.

 

Jorden rundt i 60 år

”Veterancafé” med Jens Bjerre tirsdag den 8. marts 2016 kl. 14

globetrotterJens Bjerre var 26 år, da han opsagde sit faste job som politisk redaktør ved ”Aftenbladet” og tog på sin første store reportagerejse til udlandet. Det var i 1947, og rejsen gik til buskmændene i Kalahari-ørkenen i det nuværende Namibia.
Selvom buskmændene boede i et lukket reservat, lykkedes det ham ved kirkens hjælp at komme ind og filme deres tilværelse. Mødet med de oprindelige folk blev afgørende for hans liv som globetrotter og opdagelsesrejsende. Siden har Jens Bjerre besøgt menneskeædere i Ny Guinea, australske aboriginere og utallige andre beboere i de områder, der lå hen som hvide pletter på verdenskortet. Sine indtryk og optagelser har han formidlet både herhjemme og i udlandet i film, foredrag, artikler og bøger.
– Det skønneste i verden er at stå over for det ukendte. Nysgerrighed og videbegærlighed driver det hele, siger den i dag 94-årige, der netop har udgivet sine erindringer under titlen ”Globetrotter”.
Forrige sommer blev Jens Bjerre hædret af det britiske Royal Geographical Society med den ærefulde Cherry Keaton-medalje, opkaldt efter en verdensberømt dyrefotograf. I begrundelsen står der blandt andet, at han gennem sit arbejde som fotograf, filmskaber og antropolog markant har øget vor viden om de oprindelige folk, især i Afrika. Han var også en af de få europæere, der fik adgang til Kina, da kulturrevolutionen rullede igennem riget.
Efter at helbredet de seneste år har hindret Jens Bjerre i at tage på nye opdagelsesrejser, har han samlet og registreret sine optagelser for at overdrage dem til the Royal Geographic Society. Andre af hans materialer findes på Nationalmuseet og Moesgaard Museum.
Jens Bjerre er tidligere formand for Eventyrernes Klub og nuværende æresmedlem. Da han i mange år har været med i Journalisternes Veteranklub, foregår mødet med ham 8. marts i ’Veterancafeen’ i ”Bethesda” – dét forum, hvor det er klubbens egne medlemmer, der fortæller. Kort efter, den 16. marts, runder globetrotteren 95 år.

Invitationen er sendt ud (se også hjemmesidens forside)

veterancafe3

 

 

 

 

 

 

 

Juristen, journalisten, politikeren

 

Torsdag den 21. januar 2016 kl. 14 i “Bethesda”

¯stre landsret

Bjørn Elmquist – han får mediernes opmærksomhed i kontroversielle sager.

Jurist, journalist, politiker – Bjørn Elmquist har kunnet sætte mange titler på sit visitkort i sin 77-årige levetid, fx også: Formand for Retspolitisk Forening (siden 2004) – og tidligere: Bestyrelsesformand for Amnesty International i Danmark og bestyrelsesmedlem i Center for Menneskerettigheder.

Efter cand. jur.-eksamen i 1963 blev Bjørn Elmquist rådgiver i Studentersamfundets Retshjælp. 1964 blev han ansat i Udenrigsministeriet og var 1967-70 i den danske EF-mission i Bruxelles. 1971-76 EF-korrespondent for DR og 1976-79 journalist på TV-Avisen. Desuden har Elmquist været kommentator i Weekendavisen, Kristeligt Dagblad og Information.

Han begyndte sin politiske karrriere i 1979 som folketingsmedlem for Venstre, skiftede i 1990 til Det Radikale Venstre og var MF’er for dem fra 1994, men blev ikke genvalgt i 1998, så i en alder af 60 år vendte han tilbage til juraen, fik møderet for Højesteret i 2007 og er blevet kendt for sager med stor offentlig opmærksomhed, fx: Sagen om lægen Elisabeth Wæver for brandstiftelse og mord. Terrorsagen fra Vollsmose. Sagen om efterretningsagent Frank Grevil. Sagen mod Roj TV og senest udvisningssagen om Gimi Levakovic, kendt fra TV2-udsendelserne “Sigøjnerbossen og hans berygtede familie”.

Så der vil være meget at lytte til og spørge om, når vores tidligere kollega er gæst i Veteranklubben torsdag den 21. januar 2016.

Syng en sang med Georg Metz

metz-portrætTorsdag den 14. januar 2016
kl. 14 i ”Bethesda”

Vi begyndte året 2015 med et par timers sang med Georg Metz. Sådan begynder vi også 2016. Metz vælger sange fra sin bog ”Den danske sang”. Den rummer 100 sange, salmer og viser, som Metz kommenterer, før vi synger nogle af dem til professionelt klaverakkompagnement.

Referatet på klubbens hjemmeside fra sangdagen i fjor siger:

”Der er møder, man ikke kan referere – de skal opleves – og det gælder sangeftermiddagen med Georg Metz… Det blev ikke bare en musikalsk god eftermiddag, men også en historisk/kulturhistorisk oplevelse…2½ herlige eftermiddagstimer på ”sangens vinger”.

(Invitationen er sendt ud – se den på hjemmesidens forside)

Georg Metz sangbog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En ”fed” dag i Veteranklubben

Jørn Lund ref (4)

Fotos: Claus V. Jakobsen

Der bliver sagt mange sure ord om udviklingen i det danske sprog, især fra os ældre – men når ”problemstillingerne” (et ”forbudt” og forslidt modeord) bliver behandlet af Jørn Lund, er debatten ikke sur, men morsom, oplysende og underholdende.
Det oplevede vi mandag den 16. november 2015 ved et møde. der trak så mange tilhørere (125), at vi måtte rykke fra vores normale klublokale i ”Bethesda” til det meget store festlokale. Læs resten

Jørn Lund: Dansk sprog
– en tilstandsrapport

Mandag den 16. november 2015 kl. 13.30

Dir. Jørn Lund i forbindelse med hans bog 'Hørt', der handler om barndommen i 1950-ernes Grenaa.

Egentlig er det danske sprog kvindekøn. Kai Hoffman udtrykte så smukt, at vor sang er en ung blond pige, og en halv snes år senere formulerede PH det sådan, at sprogets klang var hans mors stemme. Og Grundtvig gjorde det helt klart, da han for godt og vel 175 år siden slog fast, at vort sprog klinger dejligt, men altså dejligst i pigemunde.

Med al respekt for sprogets køn, så er der næppe nogen, som mere kompetent og underholdende kan give en tilstandsrapport om vort sprog end professor Jørn Lund. Han er formand for Dansk Sprognævn, for Kulturministeriet har han arbejdet med dansk sprogpolitik, han var formand for Undervisningsministeriets Kanonudvalg, og så har han sin faste sprogklumme i Politiken.

Hvad der er godt sprog, hvad der er korrekt, hvad der er smukt og hvor det sprogligt står skidt til, er der mange meninger om. Og hvis der er noget galt med sproglige færdigheder, så står folkeskolen for skud. Og tales der for meget københavnsk, for grimt eller for sjusket – så er det nok massemediernes skyld.

Og sproglig prygelknabe er da ikke mindst Danmarks Radio – om sproget dér har Jørn Lund også synspunkter. Og så bliver der selvfølgelig lejlighed til at diskutere med sprogprofessoren.

Se invitationen på hjemmesidens forside.

 

Budapest-rejse

 

10

Kædebroen over Donau forbinder Buda og Pest

Efterårstur til Ungarns hovedstad 2.-9. september 2015

8

Fra Fiskerbastionen er der en smuk udsigt over Donaufloden

Veteranklubbens efterårsrejse i 2015 går til Budapest 2.-9. september. Vi oplever byen, men kommer også på ture ud til idylliske mindre byer, til dronning Elizabeths sommerslot Gödöllo, ud på pusztaen med hesteopvisning og til en vingård med folklore.

Læs mere under ”Kommende Rejser”.

 

 

TV-Avisens 50 år dagen-før-dagen

Onsdag den 14. oktober 2015 kl. 14

claus-jacobsen

Claus Jacobsen som studievært i 1960’erne – det var dengang, verden var sort/hvid (Foto: Bent Paulsen)

15. oktober 1965 blev der skrevet historie i Danmarks Radio: TV-Avisen havde premiere. I år har den altså 50 års fødselsdag. Veteranklubben markerer det dagen-før-dagen – onsdag den 14. oktober kl. 14 – med Claus Jacobsen som fortæller. Han var med i det legendariske trekløver, der udgjorde TV-Avisens første værtshold og blev ”verdensberømte” i Danmark: Eric Danielsen (som var på skærmen på premiereaftenen), Bent Bertramsen – og Claus Jacobsen, dengang 25 år med universitetsstudier og en journalistuddannelse på aviser. Han er nu, i en alder af 75 år, den eneste af de tre, der lever og er stadig meget aktiv som bogskribent, foredragsholder m.v.

Claus Jacobsen kan fortælle historien om TV-Avisen både med erindringer om de mange overvejelser før premieren og med mange facts, men også anekdoter (du kan læse en af dem herunder: ”Smæk med paraply”)
Claus Jacobsen var vært på TV-Avisen i to omgange, dels i nogle år efter premieren, dels i begyndelsen af 1990’erne. I forskellige afdelinger har han været DR-medarbejder i 22 år og stået bag ca. 100 TV-udsendelser om kultur, natur, sport, børn og unge m.v. Han har desuden været lektor på Journalisthøjskolen, international kommunikationsmedarbejder m.v., og på baggrund af sit virke både i og uden for DR stiller han bl.a. det centrale spørgsmål, om nyhedsmedarbejderne i dag har tid nok til research og dermed journalistik, der går dybt nok.

En af Claus Jacobsens anekdoter: Smæk med en paraply

”Efter en af de første TV-aviser i DR’s historie, var jeg på vej hjem med sporvognen. Jeg var 25 år og opdraget til at rejse mig for damer, især de ældre. Hun spurgte, om det var mig fra TV-Avisen, hvilket var vanskeligt at benægte. Og så skal jeg love for, at jeg fik et chok. Hun løftede sin paraply og slog mig to-tre gange – ikke hårdt, men ganske mærkbart – og nærmest råbte noget i retning af:
– Kan du så forsvinde fra dét fjernsyn – der skal ikke sidde mænd dér og læse op. Vi vil se billeder!

 

 

Besøg i Synagogen

Tirsdag den 25. august 2015 kl. 14
Krystalgade 12, 1172 København

synagogen-2

Vi indleder efterårssæsonen 2015 med et besøg i Synagogen. Først en rundvisning, derefter fortæller den nye overrabbiner Jair Melchior og svarer på spørgsmål.

synagogen-bygningen

De 12 søjler i gitteret omkring synagogen symboliserer Israels 12 stammer. Da synagogen blev opført i 1833, krævede myndighederne, at huset blev trukket tilbage på grunden i forhold til gadens andre ejendomme, for en jødisk bygning måtte ikke virke for dominerende og prangende i det københavnske gadebillede.

Der er særlige sikkerhedsforanstaltninger omkring Synagogen og påklædningsregler, som fremgår af invitationen, du har fået – og som du kan se på hjemmesidens forside..

Synagogen har igennem årene jævnligt været udsat for hærværk: smadrede ruder og overmaling med graffiti. Det seneste angreb var drabet på vagtmanden Dan Uzan 15. februar, og det voldsomste tidligere var i 1985, da synagogens træport og ruder blev sprængt ved et bombeangreb udført af palæstinensiske terrorister, som blev fanget i Sverige og dømt.

Synagoge betyder ”forsamlingshus”, hvor man både kan holde gudstjeneste og have socialt samvær. Synagogen i København regnes for en af de smukkeste i verden, og den ser stort set ud som ved opførelsen i 1833 med en blanding af europæisk og orientalsk arkitektur. Læs resten

Møde om Baltikum-rejsen

Mandag den 27. april 2015 kl. 14
OBS: Mødet er for rejsens deltagere

Veteranklubben har tradition for at holde et møde før en udlandsrejse, hvor deltagerne får en orientering om turen og kan få svar på spørgsmål om detaljer.

Der er formøde til forårets rejse til de tre baltiske lande mandag den 27. april kl. 14 i ”Bethesda”, Rømersgade 17. Her orienterer repræsentanter fra rejsebureauet DaGama, bl.a. rejseleder Ulla Neubauer, om turen, der får 35 deltagere og foregår 26. maj-1. juni.

Mødet er primært for de tilmeldte deltagere, men skulle du have lyst til at høre om de baltiske lande – måske med henblik på en individuel rejse dertil senere – er du velkommen til at lytte med.

Børgefoto

Foto: Børge Egelund Jørgensen

 

Tidligere topchef i DR:
”Jeg er bare taxamand”

Onsdag den 8. april 2015 kl. 15-ca. 17
OBS: Bemærk tidspunktet: Kl. 15

Scan

Vi kender alle sammen den klassiske karrierehistorie i medieverdenen: Man begynder som bladbud og ender som chefredaktør.

Men hvad så, når det går den anden vej – sådan som det gjorde for Jesper Grunwald. Han havde flere høje chefposter i DR. Nu kører han taxa, for som han siger:
”Jeg var træt af DR – og de var trætte af mig”.

Når han sidder i sin ”Mercer”, snakker han med passagererne og skriver deres historier på sin blog og i Ekstra Bladet, og for nylig blev mange af dem samlet i bogen ”Jeg er bare taxamand”.

Se invitationen på hjemmesidens forside.

En god politiker er klog og kedelig

Bertel Haarder (2)

Foto: Nikolaj Ifversen

Bertel Haarder er kendt som en slagfærdig, diskussionslysten og humoristisk debattør. Han levede op til sit ry i Veteranklubben 18. marts 2015 med 85 deltagere. I 40 år har Haarder været et kendt ansigt i dansk politik. Det kunne være gået anderledes, for han fik tilbudt stillingen som forstander på Askov Højskole og ville gerne, men familien sagde nej, afslørede han.

Der er sket meget i Bertel Haarders tid, også i forholdet mellem politikerne og pressen, fx fortalte han, at en opgørelse viser, at der siden 2006 har været flere journalister (spindoktorer m.m.) til at ”fodre” journalisterne på medierne med stof, end der er journalister på medierne til at tage imod stoffet!

Samtidig kører medierne døgnet rundt på mange platforme, så man risikerer at være sidste gæst i ”Deadline” ved 23-tiden og at skulle være til rådighed igen som første gæst i Radioavisen kl. 6. Det gælder ikke mig, sagde Haarder. Mit vækkeur står til kl. 6.45, og jeg tager ikke telefonen inden! Men ellers gælder det jo generelt om at komme på med det samme, så man kan sætte dagsordenen.
(Læs videre på side 2)

Den barske, men følsomme ulan

ToveogVictor

“Du skal være ulan” sagde Victor Andreasens mor til sin søn. Og ganske rigtigt, Victor blev en slag ulan, en lansebærende polsk ryttersoldat. Men de felttog, Victor Andreasen mestrede, udgik fra Ekstra Bladets redaktion i Vester Voldgade. Og fjenden var hverken russere eller tyskere. Det var dem, han betragtede som svindlere, opblæste narrehatte og almindelige middelmådigheder.

gadeFå pressefolk kender og har kendt Victor Andreasen så godt som hans gamle kollega og ven Sven Ove Gade. For mere end 100 veteraner fortalte han 17. februar 2015 i næsten to timer om denne store skikkelse og på det nærmeste myte i dansk presse. Victor Andreasen – en elegant, til tider barsk, sprænglærd, følsom chefredaktør for Danmarks frækkeste dagblad.
(Læs videre på side 2)

”Idealisten” – lige en film for os…

 

Thomas Bo Larsen (dødsmærket thulearbejder), Søren Malling (Marius Schmidt) og Peter Plaugborg (Poul Brink) sammen med instruktør Christina Rosendahl under optagelserne til ”Idealisten”.

Thomas Bo Larsen (dødsmærket thulearbejder), Søren Malling (Marius Schmidt) og Peter Plaugborg (Poul Brink) sammen med instruktør Christina Rosendahl under optagelserne til ”Idealisten”.

3. februar 2015 – to måneder før premieren i biograferne – fik 130 medlemmer af Veteranklubben mulighed for at se spillefilmen ”Idealisten”.

Det var en oplevelse, dels fordi filmen fortæller – ind imellem bevægende – om vores kollega, Cavling-prisvinderen Poul Brink, dels fordi handlingen er bundet sammen med historiske klip, der er en revy over dramatiske højdepunkter i det liv, vi har levet: Atombombe-prøvesprængningerne, anti-atommarcherne, Den kolde Krig, Ungarn-opstanden osv. – og først og fremmest dén begivenhed, vi alle husker, og som er baggrund for filmen: Flystyrtet på Grønland i 1968 med et amerikansk B52, armeret med 4 atombomber på vej til Thulebasen – på et tidspunkt, hvor politikerne havde garanteret, at A-våben ikke måtte være på dansk jord
(Læs videre på side 2)

Danmarks største mediehus
giver overskud til et godt formål

Koncernchef Steffen Kragh. Fotos: Finn Hilmose

Koncernchef Steffen Kragh. Fotos: Finn Hilmose

Egmont er Danmarks største medievirksomhed og superkommerciel. Koncernchef Steffen Kragh gav 75 veteraner hele historien 6. januar 2015 – lige fra begyndelsen i 1878, da sønnen af en enlig mor startede virksomheden, til den glitrende verden i dag med 12 mia. i årlig omsætning og udgivelser på alle platforme fra trykte medier til biograflærreder, tv, tablets, computere og mobiltelefoner.

Det fine ved Egmont er, at det kommercielle går hånd i hånd med et ædelt formål, nemlig via Egmont Fonden at hjælpe børn og unge, der har behov for det.

”We bring stories to life” er koncernens motto. Steffen Kragh tøver ikke med at kalde virksomheden for en industri, en medieindustri, der på alle sine områder vil være bedst i indhold, fleksible til omstilling i en turbulent medieverden og teknologisk stærke nok og på forkant til at klare udfordringerne.
(Læs videre på side 2)