Kategoriarkiv: Arrangementer 2022

Omtalerne af klubbens arrangementer er skrevet af:
AH: Annette Hartung ● BEJ: Børge Egelund Jørgensen ● CS: Claus Seiden ● IF: Nikolaj Ifversen
LI-Z og LL: Lis Lipschitz ● NBH: Niels Bjørn Hansen ● PH: Palle Hermund

Michael Kristiansen
skød sæsonen i gang

Sidste dag i august kaldte vi ind til det første møde i Journalisternes Veteranklub efter en længere sommerferie. Det blev politisk analytiker Michael Kristiansen som skød sæsonen i gang med et brag af en underholdende gennemgang af de politiske partier, de enkelte politikere, valgscenarier og politiske skandaler. Nu er vi meget klogere.

I krig med Matilde

Matilde Kimer, DR’s Ruslands- og krigskorrespondent. Foto: Finn Hillmose

Over 100 veteraner havde fundet vej til Bethesda 13 september for at høre Matilde Kimer, DR’s Ruslandskorrespondent – og krigskorrespondent. For tiden uønsket af regimet og sendt hjem til Danmark, hvad der ikke passer et nysgerrigt og rastløst gemyt.

Levende fortalte hun om at indstille sig på, at NU var der krig, om at forsøge at komme til Kiev og ud af landet – en meget lang og farefuld rejse – og til Danmark, hvor hun havde en aftale med kirurgern

e på Rigshospitalet.
En eftermiddag med en modig kvinde med stor kærlighed til russerne og Ukraine, en eftermiddag med dramatisk og underholdende nutidshistorie.

Over 100 veteraner havde fundet vej til Bethesda for at høre Matilde Kimer. Foto: Finn Hillmose.

Bagom Putins krig

Jørgen Staun, ph.d., lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier. Foto: Annette Hartung.

 

 

 

 

 

 

 

Omkring 50 interesserede veteraner mødte tirsdag den 17. maj op i Bethesda for at høre om Putins bevæggrunde for at handle, som han gør. Den oprindelige foredragsholder, Niels Bo Poulsen, måtte desværre i sidste øjeblik melde afbud. I stedet skaffede han en glimrende og højt kvalificeret substitut.

Siden Ruslands invasion af nabolandet Ukraine d. 24. februar er vi mange, som har forsøgt at forstå, hvad der motiverer Rusland og den russiske elite til at vælge krig fremfor fred.

Jørgen Staun, ph.d., lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier.  forsker forsøgte på Journalistveteranernes møde at give et nuanceret bud på Ruslands verdenssyn, som bagtæppe for bedre at forstå Ruslands elite og præsident Vladimir Putins politik.

Ifølge Jørgen Staun er der i Ruslands optik tre overordnede logikker, som styrer den russiske udenrigspolitik:
1. Det gælder først og fremmest om at holde USA stangen. Rusland føler sig truet og snydt af NATO efter Sovjetunionens sammenbrud. Og her ses NATO’s østudvidelsen som endnu et eksempel på NATO’s  fremfærd.  Dette kombineret med det amerikanske missilskjold og bekymringen for Vestens demokrati-eksport har øget Ruslands mistro overfor Vesten.
2. Og så har Rusland stadig stormagtsambitioner; den russiske elite mener, at Rusland som stormagt fortjener anerkendelse og særprivilegier.
Russerne ønsker at blive anerkendt som en  ledende verdensmagt.
3. Ukraine spiller her historisk en særlig rolle i den russiske selvforståelse og ses som den russiske civilisations vugge – og kornkammer.

Modsat har Ukraine jo i nyere tid haft andre ambitioner og er rykket tættere på NATO.  Ukraine har opnået militære partnerskaber med NATO og deltager bl.a. i mange af Forsvarsalliancens øvelser og operationer.

Denne udvikling opfattes af Putin som en ren provokation.
Alt i alt gav Jørgen Stein os en større forståelse af spillet mellem Øst og Vest og baggrunden for Putins aggressive retorik og Ruslands argumenter for at mobilisere og starte krigen mod Ukraine.

bk

 

 

Hvor der takkes for kors,
bånd og stjerner eller bare en
lille rund 40 års fortjenstmedalje

Slotsforvalter Michael de Voss. Foto: Nikolaj Ifversen.

Det var en veloplagt slotsforvalter Michael de Voss der over to omgange 5. april lukkede journalistveteraner ind i de ellers ikke offentligt tilgængelige audienslokaler på Christiansborg

Der er system i tingene når dronningen holder audiens. Man tilmeldes, man møder kl. 9.45, man registreres, man venter – og hvis der er mange audienssøgende, kan der være lang ventetid. Det går nemlig ikke i alfabetisk orden eller efter alder, men efter hvor på den usynlige samfundsstige man befinder sig. Derfor bliver de der takker for ridderkors lukket ind før dem med fortjenstmedaljer.

Og når man så endelig står foran hendes majestæt i sit pæneste tøj, med hvide handsker som kan være lånt i forgemakket – ja så står man foran dronningen. Tidligere stod hun også op, men tidens tand gnaver også i benene på regenter. To til tre minutter varer mødet med dronningen. Og for de fleste er det en oplevelse.

Dronningen får nogle få stikord om de mennesker som står foran hende. Selvfølgelig navn, beskæftigelse og lidt om hvor de kommer fra. Og dronningen er godt hjemme i den danske geografi så hyppigt kan hun genkalde sig en gang hvor hun har været på besøg netop dér.

Når der er rigtig mange audienssøgende – det kan være helt op til 170-180, bliver der ikke kun serveret en kop kaffe til de ventende, men også en sandwich. Man skulle jo nødig gå sukkerkold netop som man skal sige ord til majestæten.

Michael de Voss svarede på alt hvad der blev spurgt om – og selv spurgte han om der var nogen der stod i venteposition for at takke for et ridderkors. Det var der ikke. Men flere udbrød spontant at de stadig har håbet.

Og bliver det indfriet, så kan man måske oven i købet få sit billede i Berlingeren dagen efter.

Journalistveteraner på vej ind i de ellers ikke offentligt tilgængelige audienslokaler på Christiansborg. Foto: Finn Hillmose.

Det nærmeste vi kom dronningen. Foto: Finn Hillmose.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En hyldest til fællessangen

Højskolesangbogen var omdrejningspunktet på mødet, da tidligere tv-journalist Georg Metz og tidligere musikchef i Danmarks Radio Mogens Bähncke stod for fællessangen. Foto: Finn Hillmose.

 

Underholdende og muntre timer med Georg Metz,
Højskolesangbogen og journalistveteraner

Højskolesangbogen var det overordnede omdrejningspunkt på mødet i Journalisternes Veteranklub, da tidligere tv-journalist Georg Metz for 7. gang mødte et stort og veloplagt publikum den 22. februar. Som sædvanlig blev fællessangene akkompagneret af Radiopianisten og tidligere musikchef i Danmarks Radio Mogens Bähncke.
Og igen-igen som sædvanlig diverterede Georg Metz veloplagt og underholdende med informationer fra sit omfangsrige skatkammer af viden. Han fortalte gode historier og anekdoter om forfattere og andet godtfolk med tilknytning til dagens sange.
Selv om Højskolesangbogen er solgt i over 3 mio. eksemplarer og er den mest udbredte sangbog i Danmark med sange fra den danske kulturarv og N.F.S. Grundtvig som absolut nummer 1 på hitlisten over de fleste bidrag, rundede Georg Metz også små historier om forfattere til nyere sange bl.a. ’Kommer hid I piger små’ af Grundtvig. Også H.C. Andersens ’I Danmark er jeg født’, Johannes Ewalds ’Kong Christian stod ved  højen mast’ og Adam Oehlenschlägers ’Der er et yndigt land’, fik interessante kommentarer, som man ikke lige kendte til. Også arbejderbevægelsens ”Den røde sangbog”, hvis formål var ”At låne ord og toner til alt, hvad der rører sig indenfor arbejderklassen på land som i by”. Efter den istemte forsamlingen ’Når jeg ser et rødt flag smælde’ af Oskar Hansen.

Fødselsdags sang
Mødet blev indledt med en fællessang af en helt anden klasse – nemlig Danmarks mest kendte fødselsdagssang ”I dag er det …..”. Da vores journalistkollega Gretelise Holm netop den 22. marts fyldte 75 år, rungede sangen til hendes pris.
Af stablen med bøger og papirer på det lille runde bord foran Georg Metz i Bethesdas store sal, var det tydeligt, at han var vel forberedt.

Et stort og veloplagt publikum, der sang godt med.

Lejlighedssange
– Et gennemgående træk er, at virkelig mange af sangene i Højskolesangbogen er skrevet som lejlighedsange, Grundtvig er måske den person, som har bidraget med flest sange, lød det fra Georg Metz.
-Danmark er vi kendt for, at ganske mange private selv digter lejlighedsange eller taler til forskellige begivenheder. Nogle mere vellykkede end andre! Nogle endda ufrivillige morsomme.
Arveprins Knud siges at være mester for denne lille tale med til prins Axels 65 års fødselsdag den 14. august i 1953. Om den er sand ved jeg ikke:”
Røv og gulvsand – lort og pis
Axel fylder fem og tres”

Hyldest til fællessangen
Georg Metz har også selv bidraget med en tekst til Højskolesangbogen. Komponisten og korlederen John Høybye havde melodien til kor-suiten ’Solskin og sorten muld’ på plads, men manglede en tekst. Han spurgte Georg Metz, om han ville bidrage med en tekst. Det blev til sangen Efterår fra 2016. Sangen er en del af korsuiten, som de to skrev som hyldest til fællessangen generelt og som en særlig anerkendelse af Grundtvigs tanker om fællessang som folkeoplysende virkemiddel:

Efterår
Stille, se på himlen, skyer varsler regn.
Disen over mosen er et sikkert tegn.
Dyr på engen leder stille efter vinterhi.
Virkelyst og grokraft er forbi, forbi.

Stille, se på lyset som det toner ned.
Dagen går mod aften, mørket holder ved,
til de svage solstrejf melder blegt om morgenstund
bygevejr i luft en over bælt og sund.

Stille, på en skovsti, himlen tegner sort..
Løvfald bag ved løvfald fugle flyver bort.
Løvfald er som afsked, blade daler sagte ned
alle skovens væsner søger aftenfred.                                      

 

 

 

 

 

 

 

 

Klog på sprog i Veteranklubben

 

 

 

 

 

 

 

Klog på sprog fra DR’s P1 var midlertidigt rykket ind i Bethesda, da værten Adrian Hughes på kvindernes internationale kampdag holdt foredrag om mande- og kvindesprog.

I en sprudlende og let tone fra den rutinerede radiovært fik deltagerne en lektion med udgangspunkt i, at det maskuline sprog skærer igennem, mens ”kvindesprog” bøjer af. Det er meget lettere for mænd at skabe konflikter, sagde Adrian Hughes, der blandt sine erfaringer nævnte udsendelsen smagsdommerne med bl.a. ”Blærerøven” Mads Kristensen og præsten og journalisten Sørine Godtfredsen.

Stemmelejet betyder også noget for budskabet og dets evne til at trænge igennem. Mænds dybe toner kan give en et fortrin sammenlignet med kvinder højere toneleje. Det har betydning ikke alene for modtagelsen af budskabet, men også i høj grad for ligestillingen mellem mænd og kvinder.

For at understrege sin pointe lagde foredragsholderen forskellige stemmeføringer og tonelejer til forskellige tekster. Dermed demonstrerede Adrian Hughes ikke alene forskellene i budskabet, men også muligheden for forståelse.

Han afsluttede med en lille quiz, hvor forskellige tekster blev læst op med forskellige stemmer, forskellige tonelejer og forskellige rytmer. Her demonstrerede Adrian Hughes ikke alene sin formidable evne til at tale i forskellige tonelejer og rytmer, men også sin pointe. Kun i ca. halvdelen af teksterne gættede publikum, om teksterne var skrevet af en mand eller en kvinde.