Forfatterarkiv: Finn Hillmose

Beretning om virkelighedens
og ordets krudt og kugler

kimershopping[1]sorttjærede-ligkister[1]

 

 

 

 

Mathilde Kimer, Peter Christensen og Niels Bjørn Hansen
var de tre journalister og forfattere, der på Veteranklubbens Bogcafé-møde
den 8. november i Bethesda, fortalte om deres seneste bøger.

Velkomsten stod Veteranklubbens tidligere formand Palle Hermund for. Han huskede fra sit arbejde i Danmarks Radio, den dag da Mathilde Kimer som ganske ung startede som praktikant i DR.

Mathilde Kimer læste en lille afsnit op fra sin bog ”Krigen indeni”.

Mathilde Kimer læste en lille afsnit op fra sin bog ”Krigen indeni”.

”Som journalist på Danmarks Radio vidste jeg knap nok, om jeg kunne skrive en artikel, da jeg blev opfordret til at skrive en bog. Jeg skrev jo telegrammer til radioavisen, og det var helt anderledes end at skrive rigtige artikler til den trykte presse,” fortalte Mathilde Kimer til Veteranklubbens over 70 deltagere.  

Det er dog lykkedes hende at udgive bogen på hele 320 sider med titlen ”Krigen indeni” og undertitlen ”Skæbnefortællinger fra revolutionen i Ukraine”. Bogen er en personlig beretning om Mathilde Kimers oplevelser fortalt gennem tre personer, der hver er en del af den blodige konflikt. Modsat mange af sine udenlandske kolleger valgte Mathilde Kimer at berette om sine personlige og følelsesmæssige oplevelser i det konglomerat af krigshandlinger, som hører med til et arbejde, hvor både masser af spild- og ventetid, direkte træfninger mellem de stridende parter og lugten af lig hører med.

Og modsat mange krigskorrespondenter insisterer Mathilde Kimer på at berette om sine personlige følelser undervejs. Hun adskiller sig fra den traditionelle opfattelse af hærdede krigskorrespondenter, der efter dagens aktuelle historier mødes i hotelbarer og drikker en bourbon mens adrenalinen koge.

”Jeg vil heller ikke betegnes som krigskorrespondent. Jeg havde svært ved at skrive om krigen. Jeg synes, at jeg havde rigeligt med alt det andet, som jeg gerne ville fylde i tv-avisen og radioavisen. I starten havde jeg svært ved at følge med som menneske og følge med i, hvad der skete.”

I bogen skriver hun nøgternt om oplevelser i sit arbejde om salver fra maskingeværer, døde, lemlæstelse og sårede blandet med had, sorg og nødlidende hører til dagligdagens arbejde kombineret med sit andet liv, som omfatter familie med mand og børn.  

Peter Christensen

Peter Christensen med den originale udgave af avisen The Washington Post fra 9. august 1974

De skrev verdenshistorie
Peter Christensens bog ”Scoop” har været ti år undervejs. Peter Christensen intense beretning om sit arbejde var også et scoop for Veteranerne. Tilhørerne fik mange – og interessante – baggrundsinformationer om en lang række af alle de mennesker lige fra tidligere præsident Nixon, Lech Walesa, Tony Blair til blandt mange andre Robert Redford, som Peter Christensen har lavet direkte interview med. Plus den lange række han telefonisk har talt med i sit omfattende arbejde med at skaffe oplysninger til bogen.

De fleste har hørt om journalisterne Bob Woodword og Carl Bernstein på Wasington Post, der afslørede Watergate skandalen. Den historie og otte andre berømte historier – med journalisterne Obermayer og Obermaier´s afslørende artikler om Panama Papers som den seneste – gav genklang over hele verden.

Peter Christensen er universitetsuddannet og har arbejdet som redaktør på bl.a. Gyldendal og Politiken. Mens han skrev artikler til Euroman om ”oustanding” internationale personligheder kom han i kontakt med en række journalister og markante mennesker. Indtrykkene samledes efterhånden til en mosaik, der inspirerede ham at skrive bogen. Bogens indhold er artikler, som hver for sig fik stor international bevågenhed. Mange af journalisterne arbejdede på deres historier – ofte i en årrække – for at samle informationer sammen til artikler, som skulle være nagelfaste sandheder, før de kunne offentliggøres. Mange af journalisterne skulle også overbevise avisernes redaktører om, at historierne holdt vand, fordi der ofte var meget på spil.

”Det er sjovt at tænke på, at da jeg startede på projektet, var min søn slet ikke født. Nu er han ni år!” lød det fra Peter Christensen. Han fortalte også om en udenlandsk kilde, der aldrig besvarede en henvendelse første gang. Eller anden og tredje gang. Men Peter Christensen havde besluttet sig og bed sig fast. Han blev ved og ved med at sende mails, indtil manden åbenbart forstod betydningen og seriøsiteten og herefter lukkede op for afgørende informationer.

Det var nærmest som en spændingsfilm at høre ham fortælle om de mennesker, han havde været i kontakt med undervejs. Dokumentarisk imponerende og interessant i Peter Christensens kæmpe arsenal af viden samlet i hans bog med udførlige kildeangivelser og noter. Og som i dejligt indslag i cafémøde var det lykkedes ham at fremvise de gulnede sider af dagens avis af The Washington Post som med fede typer på forsiden skrev ”Nixon Resigns”. Det var historie.  

Nødtørft i rangorden
Dagens tredje forfatter, journalist Niels Bjørn Hansen, medlem af bestyrelsen i Journalisternes Veteranklub, stod for den nyudkomne bog ”Sorttjærede ligkister” med undertitlen ”Fortællinger

Niels Bjørn Hansen er historiekyndig med stor baggrundsviden. Han fortalte om sin bog ”Sorttjærede ligkister”.

Niels Bjørn Hansen er historiekyndig med stor baggrundsviden. Han fortalte om sin bog ”Sorttjærede ligkister”.

om danske og norske søfolk som krigsfanger i ”Prisonen” i England 1807-14”. Niels Bjørn Hansens store baggrundsviden lader sig ikke fornægte. Det er den tredje bog om krigen mod England, der i 1807 erobrede den danske flåde efter et terrorbombardement af København. 7.000 dansk-norske søfolk blev krigsfanger under kummerlige forhold. Mere humant blev officersfanger dog behandlet og kunne næsten leve frit og ordentligt i fangenskab på land. Matroserne fik til gengæld hverken ordentlig mad og drikke.

Årenes og glemslens nådegave mildner dog ikke vores viden om, at livet som fange dengang var brutalt, selv om forfatteren bl.a. viste billeder af smukt malede skibe under sejl og et flot silhuetmotiv fra bombardementet på København med røg fra kanonkuglerne henover byens tårne. Vi så også et maleri af Hans Birch Dahlerup, der som ung søofficer deltog i krigen mod England. Her fortalte Niels Bjørn Hansen om rangorden. Det gjaldt også, når mændene skulle lade vandet i skibets potte. Det skete nemlig i rangorden.                                                                        Karen Fredslund Ellegaard

 

 

Skønne koryfæer på det hvide lærred

Journalisternes Veteranklub ved at være på plads i Gentofte Kino. Fotos: Finn Hillmose.


 

Filmklip med admiralens vise med Jørgen Reenberg gjaldede ud i salen.

Filmklip med admiralens vise med Jørgen Reenberg gjaldede ud i salen.

Admiralens vise med Jørgen Reenberg, Bodil Ipsen, Peter Malberg og Mills Brothers på slap line …og ikke mindst unge Gustav Winckler, der i 1952 i filmen Poeten og Lillemor sang Mor-sangen. Ikke et øje var tørt hos de over 70 biografbesøgende Veteranmedlemmer, der onsdag den 23. oktober var sat i stævne af Journalisternes Veteranklub i Gentofte Kino.

Gentofte Kino (12)bHer fortalte biografejer igennem mere end 30 år, Erik Hamre, om sit liv i filmbranchen i næsten et halvt hundrede år. Han fortalte energisk og levende om sit eventyrlige liv i et erhverv, hvor han aldrig har set på klokken og ønsket, at det snart var fyraften. Ingen var i tvivl om, at Erik Hamre er i sit fortællende es, når han breder historier ud med sine oplevelser helt fra tidlig barndom til i dag. Desværre fik ikke alle medlemmer det hele med grundet en noget utydelig mikrofon og højttaler.

Poul Reichardt sang med klar røst ”Pigelig” i Morten Korch-filmen fra 1952.

Poul Reichardt sang med klar røst ”Pigelig” i Morten Korch-filmen fra 1952.

Til gengæld vakte en række gamle filmklip stor glæde. De blev set af et publikum, der havde en tilpas alder til både at kunne huske filmene og nyde levende billeder fra en tid, hvor verden ikke var af lave. Dengang skinnede solen (altid), og Ib Schønberg cyklede sammen med børnene i ”Far til fire”-filmene  i det danske sommerland, mens musik og glad sang sørgede for en befriende og god oplevelse. Bodil Ipsen og Peter Malberg sås i et sjældent klip fra 1938 i ”Bolettes Brudefærd” – måske for den tid i en nærmest løssluppen scene med sang og harmonikaspil. Poul Reichardt sang med klar røst ”Pigelig” i Morten Korch-filmen fra 1952, mens hesten Ibrahim også viste følelser. Jørgen Reenberg var et hit med Admiralens vise (1962), Dirch Passer og Ove Sprogøe var naturligvis også blandt klippene samt Tom Lehrer, der i 1960erne på klaver optrådte med ”Masochist Tango” og Mills Brothers med deres bevægende stemmer.

Gentofte Kino (13)

I pausen serveres der en sandwich og noget at drikke.

Erik Hamre, der også selv gav et nummer på sit flygel, har siden barndommen i Aalborg ønsket at vise filmkunst og bevæge andre. Han startede i teaterbranchen som 11-årig med eget teater og 30 pladser. I 1967 lavede han sit lille teater om til biograf. Rejsebureau’et Daneuropa i København havde hørt om den unge aalborgenser, der selv lavede film og spurgte om han også ville lave en rejsefilm. Han sagde ja, og det resulterede i et ophold på 14 dage på luksushotel i Bulgarien med mulighed for at rejse videre omkring og lave film. På et aftenskolekursus i Aalborg lærte han at optage film. Han etablerede også filmklub, og blev i en alder af 15 år inspektør i den lokale biograf. To år senere flyttede han til København, hvor han arbejdede som operatørassistent og oplevede at avancere fra assistent til operatør og 14 dage senere blive udnævnt til chefoperatør. Filmselskaberne ASA og Universal var hans første møde med et filmselskab.

Hvis man i dag spørger Erik Hamre om hans stilling, er han naturligvis ejer af Gentofte Kino, men han er ikke mindst operatør. ”Jeg vil altid være filmoperatør, og jeg elsker at opholde mig i operatørrummet.” I sin egen biograf på Gentoftegade er han jævnligt operatør ved aftenens forestillinger. Gentofte Kino blev oprettet i 1938 og købt af Erik Hamre i 1986

Gentofte-Kino[1]Om nogen kan Erik Hamre fortælle om filmbranchens udvikling, lige siden han som 16-årig startede som operatør i Scala på Vesterbrogade. Gå-på-mod havde han også, og han avancerede fra det ene job til det næste. Når cheferne spurgte til hans CV, kunne han fortælle, at han i hvert fald havde lært at skrive på maskine, hvilket på forunderlig vis altid gav ham et nyt job. Andre talenter har nu også været på spil. Han var operatør både i Palads og i Saga, der dengang var Nordeuropas største biograf med 2086 pladser. 1953 var året med det største antal besøgende nogensinde med 59 mio. betalende biografgængere. Erik Hamre fik job hos Bent Fabricius-Bjerre og Metronome. Han var hos Columbia Fox og Warner Brothers. Han kender alle de store filmselskaber som sin egen bukselomme. Da Disney i 1992 besluttede at lave et nyt globalt distributionsnet, blev Erik Hamre headhuntet til jobbet som øverste chef for Disney i Danmark.

De senere års udvikling indenfor filmbranchen er på ingen måde hans kop te. Kulturpolitisk melder Erik Hamre sig ikke som fan af Nordisk Film, der efter hans mening har for stor magt. Det går ud over de mindre biografer, som hver dag må kæmpe en brav kamp for en klare økonomien og for at overleve.
                                                                                Karen Fredslund Ellegaard

Veteranerne fyldte ikke meget i den store sal.

Veteranerne fyldte ikke meget i den store sal.

 

 

2.5 kilo kulturhistorie

Foto Palle Hermund (2)

Scenekunsten består af det, som øret hører og det, som øjet ser.

Det er scenograferne, der tager sig af det visuelle. Og fordi vores medlem Ulla Strømberg (født 1950) ikke mente, at scenograferne altid får den fornødne opmærksomhed, brugte hun 7 år (og støtte fra 19 fonde) til at skrive det 2.5 kilo tunge værk “Nyere danske scenografer”, som hun 10. oktober præsenterede for 70 teaterinteresserede Veteraner.
Værket dækker gennem portrætter og samtaler 50 danske scenografer fra 1930 til i dag. Ulla Strømberg fortalt, at scenografer tidligere var anerkendte kunstnere, der fik selvstændige anmeldelser med efterfølgende udstillinger, er de
 i dag næsten usynlige. Derfor valgte hun at skrive sin bog, der er på 404 sider.
Ulla Strømberg, der er mag. art. i teaterhistorie, nævnte en række scenografer, der tidligt prægede den danske scenekunst. Blandt dem var “kongen” Svend Johansen, men også dramatikeren Kjeld Abell nævnes for fortæppet til sit egen skuespil “Melodien, der blev væk”. Hans ven, Helge Refn, var kendt både for sine plakater og sin scenografi. Erik Nordgreen blev kendt for sin scenografi til balletten “Etude”, men også Ricard Mortensen og Svend Wiig Hansen gjorde sig bemærket i det kunstneriske univers.
Foto Palle Hermund (1)Efter at have hyldet de gamle trofæer gik Ulla Strømberg over til at omtale en række nutidige scenografer, som hun finder får for lidt opmærksomhed. Blandt dem Per Kirkeby, der i 1996 skabte scenografien til “Svanesøen” og fik publikum til at undre sig over, at en svanesø skulle sådan ud. Ulla Strømberg, der er tidligere direktør for Teatermuseet i det gamle Hofteater, der ligger ved Christiansborg Ridebane, nævnte blandt de spændende nyere scenografer Kirsten Dehlholm. “Hun kan ikke overvurderes”, fastlog Ulla Strømberg. Kirsten Dehlholm gjorde sig først bemærket som skaber af de farverige kostumer, som hendes mand, Otto Sigvaldi bar, da han fra en barnevogn solgte egne digte på Strøget i København.
Ulla Strømberg nævnte som de nye også Lars Juhl, der stod for scenografien til Wagners “Ringen” på Aarhus Theater. Blandt næste generation af scenografer fremhæver hun Steffen Aarfing samt Marianne Nilsson og Camilla Bjørnvad. De sidste tog til Paris for at samle inspiration til “Gasolin”. Men først, da de var kommet hjem, gik det op for dem, at forestillingen skulle foregå i Metroen.
Ulla Strømberg savner flere farver i moderne scenografi,” Det er som alle skal optræde i grå jakkesæt”. Og så undrer hun sig over alt det vand, der strømmer på tidens scener, “Det er som om, alle skal være våde, men det klæder yngre skuespillere bedst at stå og være pjaskvåde – men de har til gengæld lettere ved at komme over forkølelsen”, siger hun.
Dronning Margrete har fået seks siden i bogen om moderne scenografer. Hun har især lavet scenografi til balletter bl. a. “Et folkesagn” på Det Kgl. Teater samt flere forestillinger på Pantomimeteatret I Tivoli. “De rigtige scenografer” så med liden agtelse på Majestætens frembringelser. Men endte med at gøre hende til æresmedlem af deres forening.
Ulla Strømberg var programmedarbejder I Danmarks Radio fra 1976 til 2002. Her arbejdede hun sammen med vores formand, Nikolaj Ifversen. Og hun brød sig bestemt ikke om hans stinkende cigarer. Men efter Ulla Strømbergs præsentation af sin bog, blev det til et røgfrit knus fra formanden, der også takkede for hendes inspiration i Veteranklubbens teaterkreds.                                                                LL
Læs resten

Mærsk Tårnet
– så smukt, så stort, så gavmildt

(2) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Foto: Bent Paulsen.


På en blank og efterårsfrisk dag fik godt og vel et halvt hundrede veteraner tre gode oplevelser: At træde ind og op i det 75 meter og 15 etager høje Mærsk Tårnet ved Panum Instituttet, at se den frodighed af studenter- og forskningsliv som tårnet indbyder til og at få en kort, spændene og ret underholdende “forelæsning” om tandhygiejne.
 

(7) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Overtandlæge Niels Christiansen. Foto: Bent Paulsen.

Det sidste først. Overtandlæge Niels Christiansen lagde ud i Mærsk Tårnets smukke, store auditorium med at fortælle om auditoriets imponerende muligheder når det gælder det audiovisuelle – hverken forelæsere eller tilhørere behøver mikrofoner, sådanne er nemlig spredt næste usynligt ud i rummet, så alle kan tale og blive hørt. Og dertil tre store skærme til at vise billeder eller video/internet. Auditoriet er opkaldt efter Niels Kaj Jerne der i 1984 som den femte dansker tildeltes Nobelprisen i medicin for sin forskning i immunologi.

Og så fik vi set billeder og hørt om tænder. I dag er det ved at være helt slut med at folk får gebis, når tænder falder ud. Nu hedder det implantater (prisen på sådanne blev dog ikke nævnt) og Niels Christiansen viste en spændende og særdeles instruktiv video fra mundhulen på en ung kvinde, som fik boret hul ned i kæbeknoglen for derefter at få skruet fundamentet til en ny tand fast. Nogle veteraner gøs andre kunne ikke få nok.

DSC_5158Halvanden milliard kroner har tårnet kostet, halvdelen doneret af A.P. Møller Fonden, og for de mange penge har Københavns Universitet (som angiveligt rangerer blandt verdens syv bedste universiteter, hvordan sådan noget eller måles) fået en bygning og en indretning af stor skønhed. Dertil en åbenhed for enhver som har lyst til at træde ind, se hvor smukt der er og evt. drikke en kop kaffe i kantinen. 

(5) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Foto: Bent Paulsen.

Veteranerne var blandt de allerførste der fik lejlighed til en rundvisning i Mærsk Tårnet efter det blev indviet i januar. Og taget i brug er det sandelig. Selvom det var hen på eftermiddagen vi var på besøg, var der masser af studerende der havde slået sig ned med deres laptop, bøger og noter. Der var flere der sukkede – var man blot studerende i dag.

Hvis du vil vide mere om Mærsk Tårnet kan du gå ind på www.maersktaarnet.ku.dk – der er masser af informationer, og det er også dér du kan få en virtuel rundtur i store dele af bygningen eller du kan melde dig til en ægte korporlig rundvisning.                                          NI

Den fantastiske udsigt fra toppen over Købehavn.

Den fantastiske udsigt fra toppen over Købehavn. Foto: Bent Paulsen.

thumbnail_(9) MÆRSK TÅRNET - foto, bent paulsen.

Alle har adgang til Mærsk Tårnets kantine som ligger med kig ud til Blegdamsvej. Foto: Bent Paulsen.

 

 

 

Efterår i München

IMG_4297

Hele veteranholdet samlet, og det var ikke let, foran Nymphemburg. Alle foto: Finn Hillmose.

Klik evt. på billederne for at se dem i stor størrelse.

Øl i stride strømme og pølser i metermål på veteranernes efterårstur til Bayern.

Tillad mig at indlede dette referat med klicheen ”lad det være sagt med det samme”. Det er nødvendigt, da svage sjæle ellers kunne forledes til at tro, at veteranerne bare var taget til München for at æde og drikke.
Så lad det være sagt med det samme, at gruppen sandelig også blev stopfodret med kulturoplevelser. Kirker og et slot samt naturligvis historie og for nogles vedkommende endda en orgelkoncert og et par udstillinger.

Det hele startede som sædvanligt med et ”muntert” møde på morgenkvisten ud for Seven Eleven i Kastrup. 21 veteraner og en rejseleder, Søren Strathe, der efter få minutter bekendtgjorde, at han ikke vidste alverden om München, så han havde allieret sig med en lokalguide, der på engelsk ville guide gruppen rundt i byen. Den engelske guide vender vi tilbage til. Søren Strathe viste sig på andre områder som en kompetent rejseleder, men det vender vi også tilbage til.
Turen med det forholdsvis snævre ældre fly til München er der ikke så meget at berette om, og heller ikke modtagelsen i lufthavnen, hvor en bus ventede selskabet. Bortset fra, at en gæst havde  glemt, hvilken kuffert, hun havde med, med det resultat, at hendes kuffert kørte rundt og rundt på transportbåndet, mens hun gik og ledte efter den.

IMG_5208

Et stort glas øl …

1. dag var en søndag, og det kunne mærkes på den store by. Dagen var fri, så selskabet bevægede sig ud i de halvtomme gader. Det er nu meget godt med et par timer til at finde rytmen. Her blev der også tid til at spise den første bratwurst og drikke et stort krus øl. Undskyldningen kom i hvert fald på plads, da det undertiden styrtregnede, så man alligevel skulle søge ly under parasollerne.

Første aftens middag på restaurant Schwan på den anden side af gaden fra hotel Wallis var ikke noget at skrive hjem om ud over, at den var med i prisen, så det undlader jeg. Jeg skylder dog lige Vagn Simonsen at nævne, at selskabet med høj røst sang en vise om prins Henrik, som han havde gendigtet.

IMG_5985bb

“Alter Peter” på Petersplads.

Efter en glimrende og alsidig morgenmad på hotellet, entrede veteranerne bussen til tiden og kørte ud i München under meget kyndig vejledning fra vor guide på et formfuldendt engelsk. Fra bussen så vi både de gamle bygningsværker som den 600 år gamle byport Sendlinger Tor, Deutsches Museum og Residenz München, hvor bayerns sidste konge boede og det hus, hvor byens berømte unge modstandsgruppe ”Hvide Rose” holdt til, indtil de unge blev pågrebet af Gestapo i begyndelsen af 1943 og henrettet. Bussen gjorde også holdt ved det palæ, hvor de berygtede forhandlinger mellem Hitler og Chamberlain og franske Dalladier (om fred i vor tid) fandt sted i 1938. Efter sigende skulle Hitler bagefter have sagt om den britiske premierminister, at ”næste gang sparker jeg ham ned ad trapperne”. Også det dokumentationscenter, som er bygget på grunden bagved, hvor Nazisternes ”brune hus” stod, fik vi er glimt af fra bussen.
Dagens sidste men ikke mindste højdepunkt blev det berømte Viktualienmarkt, hvor man kan købe alt godt til maven, deriblandt en længe tiltrængt øl med tilhørende hotdog med bratwurst.

IMG_4812

Dagen sluttede uden for programmet med et udmærket Initiativ fra turledelsens side, nemlig en valgfri fælles middag for egen regning i en af de mange biergärten i München.

Dagen sluttede uden for programmet med et udmærket initiativ fra turledelsens side, nemlig en valgfri fælles middag for egen regning i en af de mange biergärten i München. Som sagt et valgfrit tilbud, som ganske mange sluttede op om første aften og alle var med til aftenen efter. Et rigtig godt initiativ, som forhåbentlig kan gentages på kommende rejser, så ingen efterlades på hotellet uden aftaler.

BMW Welt.

BMW Welt.

Dag tre blev en rigtig stroppetur med lange gåture. Først på BMW Welt, der viste sig at være en biludstilling med nye og gamle modeller fra den bayeriske fabrik, der egentlig begyndte med at lave fly. Her var også et museum, som veteranerne kunne besøge mod betaling af 10 euro.
Og så fik nogle af gæsterne, deriblandt Politikens tidligere motormedarbejder Kaj Spangenberg en tur i den sidste nye el-bil. En oplevelse ifølge ham selv.
Videre til Den olympiske by fra 1972. Flot byggeri over et stort areal, så nu begyndte flere at mærke i benene, at de havde været undervejs længe. Til de nysgerrige kan jeg oplyse, at da vi var færdige i den olympiske by, havde deltagerne bevæget sig 7056 skridt vel at mærke, hvis de også havde været på BMW-museet.

IMG_5075

IMG_5086Guiden på stedet hed Silvia, og hvis nogen syntes, der lød lidt bekendt, blev de snart bekræftet i deres tro, for i forhallen til den store tribune foran fodboldstadion stødte selskabet på en fotostat af en anden Silvia i sin fine værtindeuniform fra 1972. Ja, rigtigt gættet med efternavnet Sommerlath. Den nye Silvia vidste tilsyneladende ikke, hvem der var tale om, men de vidende veteraner kunne fortælle hende, at det var den nuværende svenske dronning Silvia. Men nutidens Silvia var selvfølgelig heller ikke født dengang.
IMG_5100 IMG_5051

 

 

 

IMG_5133

Kaj Spangenberg ved at tage et historisk foto.

Dagens sidste udflugt var af en helt anden og mere alvorlig karakter. Koncentrationslejren Dachau, der var nazisternes første koncentrationslejr og model for alle de senere. Bygget i foråret 1933, da nazisterne havde brug for et sted at spærre alle rigets fjender ind bag pigtråd, så de ikke kunne tale regimet imod. Häftlinge kaldte man dem og de skulle senere få selskab af kriminelle, jøder, russere, zigeunere, krigsfanger og alle andre, som skulle af vejen i de 12 år, det varede.

Vagn Simonsen og Anna Pia inden for murene.

Vagn Simonsen og Anna Pia inden for murene.

Det første indtryk, en ny besøgende får af dette mindeområde er en enestående stilhed og tomhed. Her på den rene, hvide, tomme grusbelagte appelplads har engang stået eller ligget op til 50.000 syge, afmagrede, ulykkelige mennesker i flere timer i frostvejr eller sommerhede og ventet på, at deres bødler skulle blive færdige med at tælle eller give ordrer. Umuligt at forestille sig, til man kigger ind i museet, hvor billeder og beretninger fortæller historien om bl.a. en 18-årig dreng, der blev indsat allerede i 1934 for på en statue i München at have skrevet ”Hilter betyder krig”.
Det var noget af en opvågnen for veteranerne, og der var stille i bussen det første stykke af vejen hjem. De fleste var nu også godt trætte efter en dag med 14.845 skridt eller 9,7 km’s gang.

Dag 4 stod i kulturens tegn, idet gruppen begav sig til Garmisch Partenkirchen ikke for at se på skihop som 1. januar i fjernsynet, men for at besøge Richard Strauss instituttet. Richard Strauss er en tysk komponist, manden bag bl.a. Rosenkavaleren og Alpesymfonien. Sidstnævnte fik veteranerne en prøve på i instituttets lille biograf, hvor musikken spillede ledsaget af billeder fra Alpernes landskab.

Annette Hartung studerer på Richard Strauss instituttet.

Annette Hartung studerer på Richard Strauss instituttet.

Instituttet indeholdt en masse dokumentation om komponisten og hans liv. Også han fik nazisternes regime at føle. Først udnævnte de ham kort efter magtovertagelsen til Rigsmusikdirektør. Men så skrev han er opera og insisterede på, at jøden Stefan Zweick ikke alene skulle skrive partituret, men også nævnes i programmet. Måneden efter meddelte Göbbels, at Richard Strauss var trådt tilbage af helbredsgrunde. Komponisten svarede kort, at han ”betragtede det som en bagatel at blive afskediget fra et job, han aldrig havde søgt eller ønsket at få”.
Trods denne opsætsighed lykkedes det Strauss at redde sin svigerdatter, der var jødisk født.

IMG_5336Efter museet kørte bussen forbi den berømte skihopbakke, hvis top man næsten ikke kunne så på grund af regnvejret. Derefter videre til dagens andet mål Oberammergau, hvor de berømte festspil har deres udspring.

På grund af omkørsel på motorvejen blev dette besøg dog ikke den helt store succes. 45 minutter og 25 sekunder efter ankomsten sad alle tilbage i bussen, så den lille, pæne by blev til et minde om en meget hastig frokost med tilhørende toiletbesøg (det skriver jeg, fordi et par af deltagerne blev tvunget til at spise, da de havde benyttet restaurantens toilet)

oberammergau

I kirken lykkedes det at få et billede af Jesus, men han løb nu ej heller nogen steder.

Klubbens utrættelige fotograf Finn Hilmose havde dog mere held med sig end de fleste andre deltagere. Det lykkedes Finn at nå frem til kirken i Oberammergau og få nogle billeder, hvoraf man ser et her til ære for deltagerne, som altså ikke nåede det.

En lille opmuntring fik gæsterne dog i bussen leveret af John Høst, der på bedste tysk kunne fremføre følgende remse fra sin skoletids undervisning: Es fragt sich, ob er über Nieder- oder ob er aber über Oberammergau gekommen ist.

IMG_5592

Neuschwanstein som foderhus for fugle.

Hvis veteranerne troede, strabadserne var forbi, blev de klogere den sidste hele dag, hvor selskabet kørte til slottet Neuschwanstein, der er bygget af Bayerns daværende konge Ludwig 2. Heldigvis var der bus et godt stykke op ad bjergsiden, for den efterfølgende gåtur og ikke mindst slottets trapper (162 trin) gav rigeligt med udfordringer. På slottet ventede en anden verden skabt af en konge, der ikke nåede at bo der mere end nogle få gange, inden han døde tragisk i en alder af 41.

IMG_5657

Ludwig 2

Ludwig 2 var dybt fascineret af komponisten Wagner og af at bygge slotte. På dem alle dukker Wagners figurer op i malerier, skulpturer, vaser og anden udsmykning, og på Neuschwanstein er det især svaner, der går igen i de dunkle gemakker.

Neuschwanstein

Neuschwanstein

At Ludwig 2 var ekstravagent er der ingen tvivl om, og efterhånden blev det både familien og Bayern for meget. I en meget omdiskuteret retssag fik styret kongen erklæret sindssyg og afsat. Han blev fængslet 12. juni 1886, og dagen efter forsvandt både han og hans livlæge. De blev senere fundet druknede, men det er aldrig blevet opklaret, om det var ulykke, selvmord eller mord. Kongens eftermæle er fortsat spørgsmålet, var han gal eller genial.

Et andet eftermæle som ødeland har han for længst dementeret efter sin død. Bayern, som fortsat ejer slottene, har siden mangedoblet sin indtægt og formue ved at sætte turismen omkring kongens slotte i system. Endda en øl, som bærer navnet Ludwig 2, sælger i milliontal. Og mon ikke Disney har betalt en klatskilling for retten til at modellere sine eventyrslotte i utallige tegnefilm over slottet Neuschwanstein.

IMG_4389

Vagn Simonsen fandt et klaver og slog tonen an …

Veteranrejsen til München var ved at være forbi, men forinden gæstede selskabet det berømte Hofbräuhaus, hvor der over døren står de manende ord Durst ist schöner als Heimweh, ”tørst er skønnere end hjemve”. Store krus øl og helstegt pattegris var traktementet og dertil meget høj messingmusik. Desværre blev selskabet henvist til en festsal øverst i bryghuset , hvor musik og akustik ikke rigtig passede til hverken hyggelig samtale eller skåltaler. Ærgerligt, for der var sikkert nogle deltagere, der gerne ville have ytret sig eller sunget en sang, men det må de gemme til det traditionelle gensyn.                       Peter Hertz

IMG_4756z

IMG_5778IMG_5869

 

 

 

 

 

IMG_5802IMG_5860

 

 

 

 

Oberammergau - smukt og idyllisk, men for kort tid til at bese det hele.

Oberammergau – smukt og idyllisk, men for kort tid til at bese det hele.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Danske bisper og 
Svenske rododendron

IMG_8900.OK

Fotos: Finn Hillmose.

Fuld bus til veteranernes sommerudflugt i det gamle danske land

Vejret var perfekt og dagen endnu ganske ung, da veteranerne – 70 i alt – mødtes for at drage til Skåne. Mødestedet Ingerslevsgade ved DGI-byen blev brugt for første gang, men det havde alle fået ind på lystavlen. Vanskeligheden viste sig så at være, at alle andre busselskaber med eksotiske destinationer som Hamborg, Prag og München havde valgt samme udgangspunkt, hvilket gjorde det vanskeligt at finde den dobbeltdækker, der ”kun” skulle til Lund og Sofiero. Nå, afsted kom vi med nogen forsinkelse og satte straks kursen mod Øresundsbroen på vej mod Sverige. Næste forhindring var betalingsanlægget, hvor det skulle vise sig, hvem der ikke havde pas med som anbefalet. Også her gik det helt glat. Der var nemlig slet ingen, som ville se nogen form for dokumentation eller stille spørgsmål.
IMG_9005.OK

Med bussen på landevejen tog formanden Nikolaj Ifversen ordet og øste af sin store historiske viden og religiøse indsigt , med et foredrag om de danske bisper i Lunds Domkirke. Om Skt. Laurentius hvis navn kirken har fået, og som led martyrdøden i år 258 efter at have delt ud af skattemidlerne til de fattige i Rom. Laurentius blev ristet på bålet, og derfor kan man se en statue af ham i kirkekoret bærende på en rist. I alt ni danske bisper har resideret i Lunds domkirke siden den blev bygget af Asser og indviet af hans brorsøn Eskild i 1100 tallet. Den kendteste af dem er biskop Absalon. Blandt de danske bisper, der er begravet i kirken, så deres sarkofag kan ses, er Anders Sunesøn af Skjalm Hvide slægten og Jakob Erlandsson, der ligesom en del af bisperne i øvrigt på den tid kom i strid med kongen og var indespærret en del af sit liv. Den sidste af de danske bisper i Lund var Niels Palladius der blev på posten til 1560, hvor Skåne ikke længere var dansk.

IMG_8763.OK 2xfinn

2x Finn. Den ene er jætten Finn.

Veteranerne blev naturligvis også sluppet løs i domkirken og kunne få syn for sagnet om jætten Finn og den fromme mand, der ville bygge kirken og indgik et væddemål med jætten. Jætten blev snydt og forsøgte derfor at rive kirken ned. Han kan stadig ses som en rasende figur indhugget i en søjle i kirkens krypt. IMG_8839.OKOg udenfor på torvet fik veteranerne sig et muntert glimt af de første svenske studenter, der drog syngende ind over torvet iført deres nye huer og foråret og ungdommens bedste humør og optimisme.

IMG_8849.OK

Efter kirken foretrak nogle at hygge sig i det gode vejr i en nærliggende bistro.

Og så afsted med bussen til Sofiero, undervejs med underholdning af turens arrangør Lis Lipschitz, der havde sat sig godt ind i sommerslottets historie, der i øvrigt er så dansk som noget. Slottet er opført af svenske kong Oscar, der byggede det i 1865. I 1905 overgik det til den senere kong Gustav Adolf, dronning Ingrids far, og det og navnlig haven kom til at spille en afgørende rolle i dronning Ingrids liv. Med udgangspunkt i sommerslottet i Skåne skabte dronningen bl.a. haven i Gråsten, der blev hendes sommerbolig i mange år og nu er tilbage som sommerbolig for den kongelige familie

Måltidet blev serveret i slottets kongelige spisesal.

Måltidet blev serveret i slottets kongelige spisesal.

I Sofiero blev veteranerne beværtet på god svensk maner med sild og en fremragende varmret. Måltidet blev serveret i slottets kongelige spisesal med hvide duge og stofservietter. Lidt kongelig har man da lov at føle sig, mens man nyder udsigten til de tusinder af rododendron og andre eksotiske blomster, som Sofiero er så berømt for. En herlig eftermiddag i kongelige omgivelser. Så gjorde det ikke så meget, at hjemturen blev en smule tumultarisk på grund af et uheld på motorvejen med en vis ventetid til følge. Men chaufføren kunne jo bare have taget den aftalte vej med færgen i stedet for broen…

IMG_8996.OKFin sommerudflugt, så den lille franske bjergviol, Lis Lipschitz fik til sin altankasse, var en velfortjent opmærksomhed for en veltilrettelagt tur.                                   Peter Hertz

IMG_8773

Anker fik et nyt billede til samlingen.

IMG_8865 - har de hovedpinepiller her.OK

Formanden besøgte det gamle Universitets Apotek.

 

IMG_8868.OK

Veteranerne på vej ind i den smukke park.

IMG_8906.OK

En farverig dag.

 

IMG_8987.OK

Fred og ro, Sven Ove Gade slapper af.

IMG_8983.OK

Passiar.

IMG_8970  IMG_8880.OK

IMG_8988.OK

Med Kronborg i det fjerne.

 

Vi venter på Trump

journalistveteraner_20170531-PHOV0253

Foto: Peter Høvrnig

En enorm usikkerhed om fremtiden, både i USA og resten af verden. Det var essensen af det scenarie som Kristian Mouritsen, Berlingskes netop hjemvendte Washingtonkorrespondent, ridsede op, da han onsdag den 31. maj fortalte i Veteranklubben om præsident Donald Trump og hans ”amerikanske revolution – version 2.0”.

På den ene side står det klart, at Trump ramte durk ind i de frustrerede amerikanske arbejderes sjæle med sine slogans om at føre USA tilbage til tidligere tiders storhed og støde ”the establishment” i Washington fra tronen. På den anden side har han endnu ikke kunnet levere et eneste resultat af betydning. Læs resten

Strømlinet og ustyret liv
i to nye kontorhuse

Maersk Drilling/Supply bor i et hus tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter med PLH som indendørsarkitekter.

Maersk Drilling/Supply bor i et hus tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter med PLH som indendørsarkitekter.
Alle foto: Annette Hartung

Maersk Drilling/Supply og Microsoft er flyttet ind i nye kontorhuse i Lyngby inden for de seneste to år.  Begge domiciler består af to sammenbyggede huskroppe med store, højloftede atrier. Men resultaterne er vidt forskellige, da de begge er planlagt og specialindrettet – og dermed afspejler individuelle firmakulturer. Læs resten

Hvad kan man få for 1,4 mia?
– royalt hus til 16.000 gæster

Royal Arena 2989 Jørgen2

Foto: Jørgen Falck

Malmø fik sin multiarena i 2008. Herning i 2010. København haltede langt bagefter. Men nu ligger den der, og Veteranklubben fik fornøjelsen af at se Royal Arena i Ørestaden 3. maj 2017 – tre måneder efter den officielle indvielse (28. januar)
Royal Arena har plads til 16.000. I Herning kan der ”kun” være 15.000 og i Malmø 12.500. Men alle 3 arenaer kan rumme vidt forskellige store events: Koncerter, sport, kongresser, messer osv.
Hvis du vil fejre en rund dag med manér, kan du leje Royal Arena for 165.000 kr. – det er altså kun huslejen, som vel skal suppleres med lidt at spise og drikke og måske et danseorkester m.v. Læs resten

Fake og spin og anden
dårligdom i medierne

IMG_6263 copy.sammen.hj

Kurt Strand: Der bliver trods alt stadig lavet ordentlig journalistik – og med et glimt i øjet illustrerede han det med logoet for P1-programmet ”Mennesker & Medier”, som er hans ugentlige bidag til mediedebatten i Danmark.
Foto: Finn Hillmose.

 

Kurt Strand er en god journalist. Det viste han endnu en gang, da han var i Veteranklubben 26. april 2017 som optakt til generalforsamlingen. Han vinklede sit oplæg, så det præcis passede til den kreds på 80 gamle kolleger, som var hans publikum – med interessante synspunkter om bl.a.: Fake news. Alternative nyheder. Spindoktorer. Politikere der render af med os. Journalistisk arbejdskraft der misbruges til betalte artikler – og ”kampen” med de sociale medier.
”Jeg stiller op i denne forsamling med en vis bæven”, sagde Kurt Strand, ”for det er jo nogle af jer, der har lært mig journalistik”, da jeg begyndte for 37 år siden”. Læs resten

Jens Bjerre:
Rejs langt væk – og langsomt

Peter-Bjerre (2)

Palle Hermund havde redigeret dagens filmindslag ud fra Jens Bjerres forslag. (Foto: Peter Høvring)

 

National Geographic og BBC masseproducerer fascinerende serier fra jordklodens fjerneste egne med uovertrufne nærbilleder af dykkende havørne, jagende søleoparder, og blodige flygtende pingviner. De er optaget gennem måneders anstrengelser af hærskarer af kamerahold med helikoptere, droner, satellitforbindelser, fjernstyrede undervandskameraer og sofistikerede digitale telelinser.
4. april 2017 mødte 80 af Veteranklubbens medlemmer en globetrotter af en anden type. Han tog ud ene mand med gammeldags filmkamera og notesbog i rygsækken. Stred sig op gennem bjergpas og halsbrækkende slugter i de mest afsides egne og mødte mennesker i fjerne, isolerede småsamfund. Talte med dem, filmede dem og bragte deres historier hjem til et Danmark, der hungrede efter ægte kontakt med den store verden udenfor. Læs resten

”Jeg så en avisoverskrift –
og tænkte, at nu er det sket”

gammeltoft1

Foto: Claus V. Jakobsen

Som ombudsmand er man på en udsat post og under pres fra mange sider. Det er nøgtern jura og ikke varm humor, der præger de fleste af arbejdstimerne. Men det kunne vi ikke mærke på Hans Gammeltoft-Hansen i Veteranklubben 22. marts 2017. Hans beretning lyste af overskud og respekt for jobbet gennem 25 år (1987-2012), og hans eftertanke og de velformulerede meninger blev serveret med kvikke bemærkninger– kort sagt: Et par gode timer for de 60 deltagere. Læs resten

Vi lever i ”interessante tider”
på kanten af 3. verdenskrig?

Rachlin.2

Foto: Peter Høvring

Hvor bevæger verden sig hen i øjeblikket? Står vi over for ”den 2. kolde krig”- eller endnu værre: Er vi på randen af en 3. verdenskrig? Spørgsmålene blev stillet under mødet i Veteranklubben 14. marts 2017 (over 100 deltagere!) med Samuel Rachlin – og hans svar var, at alt er så uforudsigeligt lige nu, at det ligner forstadiet til en 3. verdenskrig. Faren har ikke været større siden Berlin-murens fald og Sovjets sammenbrud. Rachlin citerede det kinesiske ordsprog: ”Gid du må leve i interessante tider” – ordene  er ikke ment som et fromt ønske, men tænkt som en forbandelse, og lige nu beskriver de verdens tilstand. Læs resten

Kvindekamp og anekdoter

Kaare R. Skou om betydningsfulde kvinder i dansk politik

Kaare.1

Fotos: Finn Hillmose

Grevinde Danner var én af dem. Nina Bang en anden. Helga Pedersen og Bodil Koch ligeledes. Derimod kniber det lidt med fremragende kvindeskikkelser i nutidens politiske landskab, mener Kaare R. Skou: Helle Thorning-Schmidt var ”en af de største politiske skuffelser, vi har oplevet”. Pia Kjærsgaard er og bliver ”en lille indeklemt hjemmehjælper” trods sit høje job som folketingsformand. Marianne Jelved drev solid politik, mens Margrethe Vestager indtil nu mest har været ”en bremseklods” for andres politiske planer. Mette Frederiksen har mulighederne, men har indtil nu kun bevist, at man godt kan gå til højre, selvom man gik til valg på noget andet.  Og ”se på den sørgelige flok, hun støtter sig til”, f. eks. Henrik Sass Larsen! Læs resten

En rædselsfortælling om IS

Børge-Deniz

Omgivet af religiøse motiver i Billedsalen i missionshuset ”Bethesda” gav Deniz Serinci sin gruopvækkende beretning om de hellige krigere i IS. På billedet: En ung ”almindelig” danskers forvandling til IS-kriger.(Foto: Børge Egelund Jørgensen)

 

Palle-Deniz

(Foto: Palle Hermund)

Vi har alle sammen læst, hørt og set forfærdelige ting om Islamisk Stat og dens krigere. Men når fortællingen bliver kogt ned til 57 minutter med grusomme eksempler, er det lige før, selv hårdkogte (krigs)veteraner i vores klub har svært ved at kapere det.
Sådan en beretning fik vi onsdag den 8. februar 2017 af Deniz Serinci. Han er journalist og historiker og en god formidler. Nogle af hans eksempler:
♦ IS skjuler bomber i legetøj (bamser), så børn bliver slået ihjel
♦ Bomber bliver skjult i møbler, så voksne bliver slået ihjel
♦ En kvinde er som sexslave blevet voldtaget hver dag i 154 dage i fangenskab
♦ En 8-årig pige slap væk efter 14 måneder, hvor hun blev voldtaget flere hundrede gange
♦ Teenagepiger sælges som sexslaver til IS-krigere – og når de er trætte af dem, må de sælge dem videre til andre mænd, for en kvinde er bare ”en ting”
♦ Hvis en kriger kan koranen udenad, er præmien 3 sexslaver
♦ Homoseksuelle straffes med døden ved at blive kastet ud fra et højhus
♦ 45.000 blev isoleret af IS på toppen af et bjerg med hverken mad eller vand og mange tusinde af dem døde i 45 graders varme
… og sådan kunne rækken af eksempler fortsætte.

Læs resten

Stærk dansk kvinde i det fremmede

2016 Jette om Afghanistan (6)b

Foto: Finn Hillmose

I Afganistan er det dobbelt så dyrt at bygge pigeskoler som drengeskoler, for pigeskolerne skal have en høj mur omkring sig – ellers kommer der ingen elever. Det fortalte Jette Faurschou, da hun 24. januar 2017 berettede i Veterankluben om sine mange år som udsendt medarbejder ved Flygtningehjælpen og FN. Muren er nødvendig for at forhindre, at mænd kan kigge ind til pigerne. Desuden er det vigtigt, at skolerne bygges tæt på beboelsen, for hvis der er for lang skolevej, risikerer eleverne at blive kidnappet på vej til og fra, og så tør forældrene ikke melde deres piger ind.
Læs resten

En kanon-eftermiddag

IMG_1304.ok

Fotos: Finn Hillmose

Illustrationer til sangene: Nikolaj Ifversen

Illustrationer til sangene: Nikolaj Ifversen

Georg Metz fik en kanongod idé. Han brugte Danmarkskanonen, da han skulle vælge sange fra den danske sangskat til Veteranklubbens første møde i 2017 (11. januar – 55 deltagere) Den nyvalgte kanon omfatter 10 begreber, som er særligt danske, fx det danske sprog, den kristne kulturarv, foreningslivet, velfærdssamfundet, hygge og frihed. Kunsten for Metz var så at finde sange, som knytter sig til begreberne, og som vi kunne synge sammen. Eksempel: Frihed = ”Frihed er det bedste guld…”

Til alle sangene og emnerne gav Metz forklaringer, som var oplysende og underholdende, og det ville jo ikke være ham, hvis ikke nogle af kommentarerne havde brod. Eksempel: ”Langt højere bjerge…” indeholder ordene ”og da har i rigdom, vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt”. Det kunne Anders Samuelsen nok ikke have digtet, mente Metz.

I forbindelse med sproget sang vi ”I Danmark er jeg født…”, og Metz kom med den tanke, at når sproget i Danmark udviklede sig hastigt fra 1950’erne, skyldes det bl.a., at danskerne fik biler og derfor kom mere rundt i landet og hørte flere slags dansk.

Velfærdssamfundet blev beskrevet med ”Hvem sidder der bag skærmen…” – altså Aakjærs sang om de forfærdelige forhold nogle levede under, før velfærdssamfundet blev skabt. Sangen blev skrevet på bestilling til Politiken. Henrik Cavling ville gi’ 25 kr. for den, og det kostede kamp for Aakjær at få honoraret op på 50! Til overraskelse for de fleste fortalte Metz, at tankerne om velfærdsstaten går helt tilbage til Frankrig i 500-tallet, og det kunne han nok have brugt resten af eftermiddagen til at udvikle, for som studerende på Københavns Universitet i sin ungdom skrev Metz speciale om netop dét emne! En anden oplysning, der nok er ny for de fleste, var, at Danmarks mest produktive salmedigter, Grundtvig, var tonedøv. Så han måtte sidde og slå takten for at få sine rim til at “gå op”!

Foreningslivet omfatter også politiske og faglige organisationer og blev derfor illustreret med ”Når jeg ser et rødt flag smælde…” – indholdet kunne godt være en mere grundlæggende del af Socialdemokratiets politik nu, sagde Metz, og så citerede han Poul Nyrup for ordene: ”Når danskerne griber kniven, tager de som regel en gaffel i den anden hånd”, så revolutionen har nok aldrig været lige om hjørnet i lille Danmark – et land, hvor hygge er en del af Danmarkskanonen, fx illustreret med linjerne ”Du pusling-land som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge…”, skrevet af Jeppe Aakjær i 1916 under 1. verdenskrig. En anden sang om hygge er ”Hist hvor vejen slår en bugt…” af H.C. Andersen. Den er tænkt som en parodi på tidens hyggetekster, men parodien blev ikke forstået, tværtimod blev sangen populær og taget for pålydende til digterens ærgrelse.

IMG_1274Der blev sunget flere sange og fortalt mange andre  anekdoter og personlige beretninger om mennesker, Metz har kendt, arbejdet sammen med og været ven med, også trods dybe meningsforskelle – og Mogens Bähncke akkompagnerede, sådan som det er blevet tradition (det var 3. gang, vi tog hul på det nye år med sangarrangementet)

To underholdende timer udløste to gange tak til de to medvirkende
– den ene tak på prosa af formand Nikolaj Ifversen, den anden på vers
(som blev sunget af forsamlingen) af Ingrid Ifversen.                                          bej

Klik på pilen for at høre, hvor stemningsfuldt det er …

 

 

Årets julefrokost hos Peter Liep:
Der manglede ikke noget (sne?)

formand-ind

Formanden Nikolaj Ifversen byder velkommen til årets julefrokost hos Peter Liep. Der startes med champagne i gården. Fotos Finn Hillmose

 

Der manglede kun sneen. Resten var ren idyl ved julefrokosten i Peter Lieps Hus i Dyrehaven den 8. december 2016. Pejsesalen er fornyet og forbedret, julebuffeten god, stemningen varm og hyggelig, og antallet af deltagere var tæt på rekord: 87.

img_0790En julefrokost er traditionernes fest. Så igen i år bød klubben på sange og quizzer, og mandelgaverne var julekalendere med skrabelodder, så måske er der nu en millionær blandt Veteranklubbens medlemmer.
img_0814Vinderen af årets julequiz med spørgsmål om medierne blev Jonna Gade (billedet) med 14 rigtige af de 20 spørgsmål (se dem her på hjemmesiden under Quizzer – dér finder du også svarene)

Der måtte lodtrækning til, før vi fandt vinderen af Fremtidsquiz 2016. Kampen stod mellem Bent Sennenwaldt og Peter Kay. Begge havde 16 rigtige af 20 spørgsmål. Peter Kay vandt lodtrækningen, og præmien er 1 års gratis medlemskab af klubben.

Her på hjemmesiden under ”Sange”  kan du se årets julefrokostsang.     bej

Der hilses på ...

Der hilses på …

 

Glade findere af mandelen, som gav en julekalender med skrabelod.
Glade findere af mandelen, som gav en julekalender med skrabelod.

 

 

 

 

En verden af løgne og smartness

benjamin-claus-3

Engang stod journalisterne – her Kaare R. Skou – på Christiansborgs gange og ventede i timevis på en udtalelse. Men nu har politikerne måske allerede tweetet budskabet fra mødeværelset, før de kommer ud og stiller op til interview (Foto: Claus V. Jakobsen)

 

Tekst og fotos: Børge Egelund Jørgensen

Vi ved det jo godt alle sammen, og det er hamret fast i et århundredgammelt ordsprog: ”Tro ikke alt, hvad du hører” (med tilføjelsen: ”Sig ikke alt du ved, og fordøm ikke alt du ser”) – men de gamle ord er blevet pudset op til en ny og skræmmende virkelighed pga. Internettet. Her bliver der ikke ruttet med sandheden. Nogle tekster er ren løgn.

20161128_145524

En af Rud Elberths mange tankevækkende illustrationer.  Hvordan kan Søren Kierkegaard dog have sagt det om Internettet? – han levede fra 1813 til 1855!

Benjamin Rud Elberth hejste advarselssignalet, da han var gæst i Veteranklubben 28. november 2016. Han gav skræmmende, men også smarte, eksempler på, hvordan de sociale medier på Internettet – Facebook, Twitter, Instagram osv. – udnyttes af fx politikere, så de fremstår sympatiske og magtfulde med positive budskaber.

Oplægsholderen kender opskriften, for han var digital chef for Socialdemokraterne i Helle Thornings statsministertid. Nu er han kommentator på TV2 og www.altinget.dk og rådgiver om digitale medier. Og så er han en oplægsholder, der kunne holde forsamlingen i ånde med 2 timers talestrøm uden slåfejl. Som formanden sagde i sin takketale var indlægget en ”spændende og rystende oplevelse” – og senere reaktioner fra nogle af de 40 deltagere i mødet bruger udtryk som ”imponerende og øjenåbnende”, ”uhyggeligt” og ”måske det mest interessante arrangement, vi har haft i adskillige år” (Benjamin Rud Elberth har sin egen hjemmeside: www.elberth.dk) Læs resten

Et scoop i Veteranklubben


pet-politiken
Det var et scoop – som man siger blandt journalister – at Politikens chefredaktør, Christian Jensen, var gæst i Veteranklubben 12. oktober 2016. Mødet var planlagt i månedsvis, men 3 dage før blev Christian Jensen den danske medieverdens mest omtalte mand, da han besluttede at udgive en sektion til Søndags-Politiken med den forbudte bog ”Syv år med PET” og dermed trodsede byrettens fogedbud.

Fotos: Børge Egelund Jørgensen

Fotos: Børge Egelund Jørgensen

Christian Jensen lod forsamlingen vælge, om han skulle holde sig til den oprindelige aftale om at fortælle om sit skift fra chefredaktør på Information til Politiken – eller om vi skulle springe dagsordenen over og koncentrere os om ”Syv år med PET”.
Forsamlingens beslutning var let – det blev PET. Og stemningen blev ikke mindre spændende af, at Christian Jensen bad om at korte de planlagte 2 timer ned til 1½ fordi – som han sagde: ”Jeg bliver hentet kl.16; jeg ved endnu ikke helt af hvem…”
Vi slap chefredaktøren fri efter 1 time og 20 spændende minutter – og med sig fik han klubbens sædvanlige symbolske honorar: 3 flasker god rødvin, så han ikke behøver kun at være på vand og brød, hvis det er dén risiko, han er ude i… og så var der i øvrigt stort bifald i forsamlingen, da en mødedeltager tilbød at stille sig i spidsen og få de 70 deltagere til at klappe ham ud af salen, hvis han skulle blive hentet på stedet. Læs resten

11 dage med fuld valuta for rublerne

_ank3204

Det gode skib MS Repin med kahytter i to etager og restaurant og barer på toppen.

Tekst og fotos: Anker Tiedemann

Der var problemer med klubbens Rusland-rejse 22. september-2. oktober 2016, men de blev løst – i sidste øjeblik – og det kom der en meget bedre rejse ud af.

Vi skulle på en 11-dages-færd fra Moskva til Sankt Petersborg ad kanaler, floder og søer med cruiseskibet MS Chekhov. Men Chekhov var blevet syg, dårlig og ikke rigtig rask. Så vi måtte over på et andet skib, MS Repin, der var langt, langt bedre. Ren luksus. Og vi fik ikke 11 dage i en kahyt, kun 5, og resten af tiden på et firestjernet hotel, Holiday Inn i Sankt Petersborg. Her mødte vi masseturismen og stødte ind i den kinesiske mur og dens strittende selfiestænger. Men vi havde god plads i dejlige værelser og kun få skridt til en metrostation.

_ank3102

En stille regn og store vandpytter under aftenvandringen på Den røde Plads.

I Moskva regnede det. Ikke alvorligt, men vandpytterne var dybe og skoene våde. Vi fik dog en fin oplevelse af byens centrum og dens helt umulige og langsomme biltrafik. Kun metroen og de lange rullende trapper kørte med ekspresfart.

_ank3082

Vores dygtige rejseleder, Ulla Neubauer, i fuld vigør på Den røde Plads i Moskva.

_ank3171

Zarens kanon i Moskvas Kreml blev støbt i 1586.
Den har verdensrekorden i kaliber: 89 cm.

 

 

 

 

 

 

_ank3638

Et af de mange bondehuse, som siden 1960 er blevet overført til Kisjis frilandsmuseum.

Vores rejseleder var Ulla Neubauer. Hende kendte vi. Hun var også med på klubbens rejse til de baltiske lande, og med sin omsorg, ildhu og fortællelyst levede hun helt op til vore forventninger.

Sejlturen fra Moskva til Sankt Petersborg var både afslappende og oplevelsesrig. Vi sejlede forbi store skove med gyldent efterårsløv, vi kom gennem kæmpemæssige sluser, og vi lagde ind ved små byer og oplevede russerne i de fjerne provinser.

Landsbyerne var som at komme tilbage til 1950’ernes Danmark. Her lever russerne et enkelt liv i små samfund og i beskedne huse – mange af husene meget gamle og bygget over en enkel plan: Altid en gavl mod vejen, altid tre vinduer og en høj tagrejsning med plads til endnu et vindue. Ofte er husene malede og pyntet med udskårne kruseduller af træ rundt om vinduer og hushjørner. Såkaldt snedkerglæde.

Under vores stop ved byen Goritzy besøgte vi sådan et hus. Vi blev inviteret indenfor af en ældre herre, Alexi, der tog venligt imod os og bød på et glas vodka med brød og saltagurker.

Hans hus var egentlig af rundtømmer – en rigtig, gammeldags tømmerhytte – som mange af disse huse er. Men de vigtige facader ud mod vejen var beklædt med brædder – eller rettere med plasticplader, som lignede brædder og var malet hvide. Og så var der en masse blåmalet snedkerglæde.

Alexi havde selv bygget huset – selv fældet træerne, selv tildannet tømmeret osv. – og oprindelig bygget huset et helt andet sted. Han tog det med sig, da han flyttede. Alle delene var nummererede. Nu var han 80 år gammel, men han var stærk. Mange russere vil gerne være stærke – ligesom Putin.

_ank3174

Både i Moskva og i de små byer så vi kirker, klostre og gyldne løgkupler – der ikke skal forestille løg, men flammer mod himlen. Og i byen Jaroslavl ved Volgas bred oplevede vi fornem 1700-tals byplanlægning og arkitektur.

Her kunne vi mod betaling af 100 rubler (10 kr.) få lov til at fotografere i den gamle Sankt Elias Kirke med dens skat af vægmalerier og ikoner. I andre kirker var fotografering forbudt, så dér måtte vi fotografere ”fra hoften”. Det gjaldt også i det berømte ravkammer i Katharinapaladset uden for Sankt Petersborg.

_ank3558

De smukke gamle trækirker med talrige små løgkupler på øen Kisji.

Sejlturens arkitektoniske højdepunkt var øen Kisji med de prægtige gamle kirker af træ – Ruslands »stavkirker«, der er på UNESCO’s verdensarvsliste. Alt tømmeret og træet til de mange små kupler blev tildannet med økser engang i 1700-tallet.

_ank3597

De 22 kupler på Kisjis Forklarelseskirke er dækket af træspån, som blev tildannet med økser.

For 46 år siden, da jeg besøgte øen, var der kun kirker. I dag er øen et stort frilandsmuseum med mange gamle huse hentet i egnen omkring Onega-søen.

En veteran (t.v.) får sig en faglig snak med en russer i Mandrogis vodkamuseum (Foto: Jette Faurschou)

En veteran (t.v.) får sig en faglig snak med en russer i Mandrogis vodkamuseum (Foto: Jette Faurschou)

Dagen efter lagde vi til i Mandrogi,
en nyopført landsby i gammel stil – Ruslands svar på Disneyland og en karikatur af de smukke huse, som vi så på Kisji. Her har Putin et sommerhus.

Også i Sankt Petersborg regnede det, dog ikke hele tiden, og på flere busudflugter og egne vandreture fik vi set den store by med dens kanaler, kæmpemæssige paladser og overdådige kirker.

_ank3969Vi var naturligvis på Eremitagemuseet, og selv om vi tilbagelagde 2,7 kilometer i langsomt museumstrav, så vi kun 5% af museets cirka 3 millioner kunstgenstande i de 1050 rum. Stor kunst – 23 Rembrandt’er og et drys Leonardo, Michelangelo og Rafael. Samt alle de pralende kostbarheder, som flere zarer har slæbt sammen.

img_0325

Katharina den Stores teater fra 1787, hvor nogle af os så balletten »Svanesøen«.

En aften var flere af os til »Svanesøen« i paladsets teater, som dronning Katharina den Store indrettede i 1787 som sit private teater. Selve rummet var en oplevelse, og det samme var balletten med de dygtige dansere, de pragtfulde dragter og de gamle dukketeaterdekorationer. Andre af rejsens deltagere var til en »Figaro« i Mariinsky-teatret.
Jo, de 11 dage bød på valuta for pengene og et hyggeligt samvær blandt de 19 deltagere.

_dsc0507

Tre veteraner i MS Repins panoramalounge nyder en drink og den vidunderlige udsigt (Foto: Jette Faurschou)

 

 

En bladsucces og et liv på kanten

husforbiPreben Brandt er ikke bange for journalister. Tværtimod taler han meget gerne med dem, så siden han fik mobiltelefon i 1994 har han beholdt sit nummer – for han skulle jo nødig gå glip af en opringning fra medierne! Derfor stillede han også gerne op i Veteranklubben 6. oktober 2016 til en fortælling om sit liv, og interessen var stor – der var omkring 70 deltagere.

Preben Brandt har i hele sin voksentilværelse været optaget af de udstødte i samfundet. Derfor sørger han for at lukke vinduerne i sin bil, når han passerer Nordsjælland og de velhavende, for han vil nødig bruge sin arbejdskraft og uddannelse som psykiater på dem! Sådan lød en af hans mange slagfærdige bemærkninger, der gang på gang udløste reaktioner i salen.

brandtPreben Brandt blev psykiater i 1980 og voldsomt beæret over at få tilbudt et vikariat på forsorgshjemmet Sundholm (det viste sig senere, at 4 andre havde sagt nej!) Han skulle vikariere for en læge, der var meget væk pga. sygdom. Efter nogle uger håbede Preben Brandt næsten, at lægen blev mere syg, så han kunne overtage stillingen! – og det skete. Dermed havnede han på Sundholm som sin mor. At hun havde ophold dér fra 1933 er noget, Preben Brandt først har fortalt om i de seneste år. Hun var ikke en god mor, vanskelig og jamrende og beklagede sig altid, også over Sundholm. Og det forstod Preben Brandt godt, da han blev ansat, for systemet var nedladende over for beboerne, og personalet fik endnu større udfordringer fra omkring 1990, da klientellet forandrede sig til yngre mennesker, 30-50 år, med store alkohol- og stofmisbrugsproblemer. Læs resten

Fra toppolitiker til medmenneske

2016-poul-nyrup-9b

Foto Finn Hillmose

Fuldt hus i Veteranklubben, da Poul Nyrup Rasmussen fortalte om sit livs afgørende politiske og menneskelige problemstillinger.

– Du skal gøre det klart, hvilken retning du vil gå. På midten er der kun hvide striber og døde fluer! Med dette citat af Svend Auken slog tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen en af sine politiske grundsætninger fast, da han mødtes med Veteranklubbens medlemmer onsdag den 21. september 2016. – Når du har slået fast, hvor du står, så kan du begynde at forhandle og indgå kompromisser, men retningen skal være klar… Læs resten

BT – og 4 rundstykker

bt2

 

 

 

Ja, sådan prøvede BT en gang at lokke læsere til, når de gik i kiosken for at få dagens avis. Og det hændte såmænd også, at det kunne være en dagmartærte. Om BT’s op- og nedgange fortalte vor veterankollega Bjørn Westergaard spændende og morsomt ved et særdeles velbesøgt møde i bt3Veteranklubben (80 tilmeldte). Bjørn er forfatter til den bog, “Historien om en avis”, som BT har udgivet i anledning af sit 100-års-jubilæum. En bog som ikke følger BT’s historie kronologisk, men derimod emnemæssigt – chefredaktørerne, overlevelseskampene, konkurrencen med frem for alle Ekstra Bladet og gode journalisthistorier.

img_2542Hvad angår det sidste fortalte han om sportsmedarbejderen Børge Munk Jensen, der var sendt til OL i Melbourne, men som ikke gav lyd fra sig i flere dage. Redaktionssekretariatet bad så om snart at få en kioskbasker (et begreb som blev opfundet på BT) – og “Munken” leverede en forside: “Paul Elvstrøm nær ædt af haj”. Har du dækning for den? blev der spurgt hjemme fra redaktionen. Og svaret kom prompte: “Elvstrøm er ligeglad – og hajen hører I aldrig fra!”.Eller Kurt Thyboe der i en ansættelsessamtale gjorde opmærksom på, at han beherskede engelsk, tysk, fransk og spansk, hvortil chefredaktør Leif Jensen replicerede “Ja, ja, Kurt. Men det kniber med det danske”.

bt1Det var ikke let at være chefredaktør på BT. Især ikke mens Ole Scherfig sad som såkaldt arbejdende bestyrelsesformand. Hvis man kom for tæt på Scherfigs advokatkolleger og beskrev deres bjærgsomhed, var han der som en høg, fx. da avisen med en overskrift beskrev en af hans kompagnoner som en grib. Chefredaktøren måtte stå ret hos bestyrelsesformanden, avisen blev beordret til at dementere, selv om redaktøren kunne påvise, at der ikke var fejl i artiklen, og betale 50.000 kr. til den griske advokat. Og redaktørens levetid som chef på BT var derefter kort. Bjørn Westergaard viste også eksempler på nogle af de sjove og frække forsider, B.T. har præsteret, fx den om pigen Pil der for år tilbage var kendt for sin  medvirken i TV3’s realityshow “Big Brother”. Hun  fortalte en BT-journalist, hvordan der var gået hul på hendes silikonebryst, mens hun var på vej i en flyvemaskine. På BT’s forside blev det til: “Pils bryster sprang i luften” – og det var jo ikke helt løgn.

I 1977 var det lige ved, at hele Det berlingske Hus måtte lukke efter 141 dages typografkonflikt. Det var her, advokaterne Ole Scherfig og Kristian Mogensen trådte til og fik store danske erhvervsvirksomheder til at sætte penge i bladhuset og dermed redde det. Oplagene har svinget – og på BT altid målt op mod Ekstra Bladets. De største oplag var selvfølgelig med bistand fra kongehuset, fx da dronningen fyldte 50 år i 1990. BT nåede den dag i april op på 250.000 solgte eksemplarer. Men så var der altså også lagt en CD ved med en hyldestsang til majestæten. Selvfølgelig forfattet med hjælp fra læserne.
En rigtig journalisteftermiddag i selskab med en god fortæller med gode historier.                                                                                    NI

img_2585c-2

Blandt de 80 deltagere i mødet var der mange tidligere BT-medarbejdere. Finn Hillmose tog et ”skoleklassebillede” af dem sammen med dagens oplægsholder, Bjørn Westergaard, fra venstre: Niels Brandrup. Leif Hansen. Børge Egelund Jørgensen. Helge Laursen. Georg Laumann. Bjørn Westergaard. Bodil Wighelm. Mogens Bendiksen. Jytte Bach Jensen. Line Siert. John Njor. Bjarne Olsen. Flemming Hansen (bag ham: Jørgen Ørsted) Lars Lindeberg.

 

Valgt fordi jeg er mig…

20160816_141130b

Der blev lyttet intenst af, fra venstre: Tove Smidth, Niels Bjørn Hansen (mødets arrangør og referent), Kate Bluhme og Nikolaj Ifversen. Lizette Risgaard sagde bl.a.: “Jeg er god i modvind – og dér er det godt at have nogle ekstra kilo på kroppen til at stå imod med!” –  Fotos: Børge Egelund Jørgensen.

 

20160816_140612

Formand Nikolaj Ifversen byder velkommen.

”Jeg blev ikke valgt, fordi jeg er kvinde, men fordi jeg er mig”, slog den nye LO-formand Lizette Risgaard fast med syvtommersøm, da hun med stort engagement holdt en forsamling af godt 70 veteraner i ånde i to timer tirsdag den 16. august 2016. 

Det er en kendsgerning, at hun er den første kvinde som formand for LO – hovedorganisationen af fagforeninger – men Lizette Risgaard understregede, at hun stillede op til valget for at stå i spidsen for fagbevægelsen, og hun fik fire ud af fem stemmer – en klar sejr. Da hun overtog formandsposten efter Harald Børsting, fyrede hun på stedet fire topembedsmænd i organisationen.  ”Jeg ville sætte mit eget hold”, understregede hun, og ”hvis det var en mand, der havde gjort det samme, ville man ikke have løftet et øjenbryn”. Læs resten

Slot, sol og sejlads

IMG_0053

Foto: Anker Tiedemann og Finn Hillmose

Hvis 60 medlemmer af Veteranklubbens medlemmer pludselig optræder med en markant forøget hukommelse, skyldes det årets sommertur til Gavnø. Under rundturen i parken ved det sydsjællandske gods var det muligt at prøvespise et blad fra tempeltræet Gingo, og vores guide, Niels Houkjær, der er skovbruguddannet og tidligere Berlingske-medarbejder, fortalte, at træets blade ikke blot styrker hukommelsen, men også virker, så datidens munke ikke behøvede at gå så ofte på toilettet, så de kunne bede hele dagen. Den sidste virkning blev dog ikke efterprøvet. Læs resten

Forår i Madrid og Toledo

IMG_6629-001 c

Fotos: Jette Faurschou, Finn Hillmose, Anker Tiedemann og Claus V. Jakobsen

Tekst: Annette Hartung

IMG_7275 fLørdag den 28. maj 2016 var Madrid ladet med fodboldspænding, da 36 veteraner/ledsagere landede i byen. Samme aften skulle Real Madrid og Atletico Madrid nemlig spille Champions League finale i Milano. Så byen var sikker på at vinde. Efter indkvartering og aftensmad på hotel Mayorazgo satte de fleste sig foran tv-skærme eller gik i byen for at se kampen. Og der var fuld valuta for pengene, idet kampens 1-1 måtte afgøres ved en straffesparkskonkurrence, hvor Ronaldo scorede det sidste og afgørende mål for Real. Vi troede, at byen ville eksplodere med jubel og tudende bilhorn, men der var forbløffende stille, alt taget i betragtning.

IMG_7144 fSøndag den 29. maj bød på kulde og regn, men vi fik alligevel en fin formiddagstur til fods med rejsebureauet Best Travels guide, Agnethe Romer, til bl.a. Plaza de Espana, slottet, Plaza Mayor og Puerta del Sol. Eftermiddagen brugte mange til at besøge et eller flere af de fornemme museer: Prado, Reina _ANK2047Sofia og Thyssen-Bornemisza – mens andre slentrede rundt og afprøvede diverse caféer og tapassteder. Om aftenen var næsten hele gruppen til flamenco på La Taberna de Mister Pinkleton, hvor Anker (Tiedemann) havde skaffet os billetter helt tæt på scenen. Det var en flot, intim oplevelse med kun en enkelt danser(inde), flere gode sanger(inder) og en fin guitarist. Alle måtte overgive sig til deres stemningsfulde optræden.

Flamingo aften (10)


IMG_6431-001 cMandag den 30. maj
kørte vi om formiddagen med bus til nogle af byens nyere kvarterer med eksklusive boliger, markante skyskrabere og Bernabeau stadion samt tyrefægterarenaen, hvor en lille gruppe købte billetter til aftenens forestilling. Eftermiddagen var til fri disposition, og igen var det museerne, der fristede. Så vi stødte hele tiden på hinanden foran mesterværker af Goya (bl.a. hans sorte billeder), El Greco, Picasso (Guernica), Velazquez (Las Meninas), Rembrandt,  Miro, Kandinsky etc. Udenfor var det blevet dejligt solskin, så fortovscafeer med kolde drinks gjorde godt.

_ANK1941Tirsdag den 31. maj var der igen tid til slentreture og museumsbesøg, før vi kl. 16 steg i bussen og kørte til Toledo. Her gav chaufføren os en flot tur rundt om byen, der ligger højt på en klippetop, omgivet på tre sider af floden Tajo. Efter at være indkvarteret på Hotel Mayoral kunne vi lige nå at tage rulletrapperne op i den gamle by, hvor Agnethe viste rundt før middagen på hotellet.
_ANK2197
Onsdag den 1. juni fik vi en grundigere introduktion til byen af en lokalguide, hvis engelske var ret svært at forstå. Men pyt. Byen, der var det spanske riges hovedstad indtil 1561, blev i 1986 optaget på Unescos verdensarvsliste og er fuld af fine gamle bygninger, præget af maurisk, jødisk og kristen bygningskultur. 7R6A2522-001 cEl Greco boede mange år i Toledo, hvor man kan se talrige af hans værker, bl.a. i kirken Iglesia de Santo Tomé og i den imponerende store gotiske katedral, hvor man i galleriet også finder malerier af Goya, Rubens m. fl. Byen har også to synagoger, der er indrettet til museer. 
_ANK2328
Torsdag den 2. juni
kørte vi mod syd gennem regionen Castila la Mancha, hvor vi besøgte byen Consuegra med de berømte vindmøller, som Cervantes beskrev i romanen ”El Quijote”. Derefter indtog vi byens fæstning, som der ikke er meget tilbage af, men som har en flot udsigt. Sulten blev rigeligt stillet på en lokal restaurant, før vi trillede til den moderne Bodega (vinproducent), _DSC0382Tierras de Orgaz, hvor kun fire ansatte styrer hele produktionen fra druerne køres ind, til vinen lagres og fyldes på flasker. Den meget søde og vidende unge dame (landbrugsingeniør med speciale i vin), der viste os rundt, blev godt suppleret af Anker, der fremhævede stedets præg af godt håndværk. IMG_9257Efter den store frokost og vinsmagningen, skulle man tro, at det ville være svært at klemme en afslutnings-festmiddag ned. Men nej. Vel tilbage i Toledo, var vi parate til at tage op i byen og nyde flere gode retter til sang, latter og hyggelig snak.

Fredag den 3. juni kunne nogle lige nå at købe ost, skinke og andre souvenirs, før vi tjekkede ud og tog kurs mod lufthavnen efter en tur uden væsentlige uheld og med en rigtig god stemning.                                      AH

IMG_8662

_ANK1933

Gruppebillede_A4 (1)IMG_6669 Toledo c_ANK2209 (1)_ANK2357

 

 

Livet og døden i Veteranklubben

Det var de helt store spørgsmål om liv og død, der var til debat i to indholdsmættede timer 10. maj 2016, da Jacob Birkler var gæst i Veteranklubben.
• Skal livet begynde med, at kun helt normale børn bliver født, fordi alle andre sorteres fra ved en fosterdiagnose?
• Og skal livet slutte med at blive kunstigt forlænget i månedsvis, måske år, fordi lægevidenskaben gør det muligt – eller skal der slukkes for respiratoren?
Hvem skal bestemme det? Læs resten

En gemt verden midt i storbyen

Veteranerne blandt de 1.000 træer og forårsblomstrende forsythia i Bispebjerg haveanlæg. Fotos: Peter Kay.

Veteranerne blandt de 1.000 træer i Bispebjerg haveanlæg. Fotos: Peter Kay.

 

Tidligere lå Bispebjerg Hospital ude på landet. Her kunne de syge finde helbredelse i smukke bygninger og grønne områder. Nu er København vokset og har omfavnet det gamle Bispebjerg Hospital fra 1913. Men den 27. april 2016 kunne 45 veteraner bryde fortryllelsen ved at gå ind gennem hospitalets hovedport og møde gamle dage. Og vore to rundvisere kunne indvi os i det væld af detaljer, som gemmer sig i de gamle bygninger, der er tegnet af arkitekten Martin Nyrop. Læs resten

En verden af folkelighed
– og mest for kvinder

aller 2016 (1)

Besøget hos Aller begyndte med en rundvisning med Kjeld Damgaard som guide, før Anette Kokholm fortalte om sine ugeblade. (Fotos: Finn Hillmose)

 

aller 2016 (4)Anette Kokholm ligner én, der kan lide sit job som ugebladsdirektør hos Aller – hun fortalte om det til 60 af vore medlemmer onsdag den 6. april 2016 som optakt til vores generalforsamling. Anette Kokholm havde inviteret os til at holde generalforsamlingen i ”sit” hus, Danmarks måske flotteste mediehus på Havneholmen 33 – med udsigt over Københans Havn. Engagementet hos hende lyste i en næsten timelang fortælling om Allers ugeblade: ”Undskyld at det tog så lang tid, men jeg blev grebet af det”, sagde hun.

Fortællingen gik fra det skandaleramte Se & Hør til det traditionsrige Familie Journalen, som har 140 års jubilæum (!)  i 2017.

”Vi lever af det folkelige og af kvinderne, for det er dem, der primært køber ugeblade, så Aller satser ikke meget på mænd og drenge! Jeg tror på fremtiden for print. Lige nu er oplagskurven ganske vist konstant faldende, men vi når sikkert et niveau, hvor der ikke sker yderligere fald, og hvor der er basis for en sund virksomhed, for ugebladslæsning er en stor del af noget, folk er vant til, og de nyder det som ”selvforkælelsestid”. Læs resten

Knud Romer om
”skammens og forræderiets dag”

knud-romer-portræt

 

Forfatteren Knud Romer skrev en bog til minde om sin mor, ”Den som blinker er bange for døden”. Ingen ville udgive den. Men da det omsider lykkedes, fik den boghandlernes ”Gyldne laurbær”, er solgt i 200.000 eksemplarer og udgivet i 15 lande.
Senere ristede Knud Romer en rune for sin far med dokumentarfilnen ”Et blad falder til himlen”. Vi så den i Veteranklubben 16. marts 2016 sammen med Knud Romer (85 deltagere) og debatterede med ham. Filmens rørende scener og hans efterfølgende fortælling og svar bekræfter, at han er dybt indigneret over den måde, vort rige samfund behandler sine svageste på, altså de syge, de handicappede – og i dette tilfælde de demente.
Romers fars liv sluttede på et plejehjem, hvor nogle af scenerne viser, at faderen ikke kunne huske, at han havde været gift i 50 år, og når Knud kom på besøg, spurgte faderen, hven han var… Læs resten

Globetrotter i ”Veterancafé”

Jens Bjerre (1)

Mødet med Jens Bjerre var den mest velbesøgte ”Veterancafé” i klubbens historie med 130 deltagere.
Fotos: Finn Hillmose

 

Skarp i hjernen og kvik i replikken.
Sådan fremstod eventyreren Jens Bjerre i Veteranklubben 8. marts 2016. Og dermed fremstod han også som en ”mønsterbryder”, for der er nok ikke mange i hans alder – 95 år – der er i stand til at fortælle og underholde en stor forsamling.
Men Jens Bjerre har altid brudt grænser. I 1947, i en alder af 26 år, opgav han sit journalistjob på ”Aftenbladet” og tog ud i verden – og dér brød han den ene grænse efter den anden ved at skaffe sig adgang til steder på kloden, hvor andre hvide ikke havde været og ikke turde komme.
Det kom der 10.000 fotos ud af. Og fremragende film. Jens Bjerre viste 3 af dem. Selv om nogle af dem er optaget for 60 år siden med ”primitivt” udstyr (fx Rolex-kamera med håndsving!) er filmene så seværdige, at tv-stationer stadig viser dem.

Jens Bjerre – dengang og nu…

Jens Bjerre – dengang og nu…

Alderen har gjort Jens Bjerres stemme svag – i kontrast til filmene, hvor man hører hans velmodulerede røst og ukrukkede, mundrette beretning om oplevelser i Afrika, Ny Guinea og Australien (han har også lavet film i Kina og Indien)
Engang trak filmene fulde huse i dagevis i store sale som Odd Fellow Palæet og World Cinema i København og i alle de små forsamlingshuse rundt i landet.
”Jeg ville ønske, jeg havde flere liv. Så ville jeg besøge bl.a. buskmændene i Afrika igen”, sagde Jens Bjerre. Læs resten

Vi er en rumfartsnation

Linden-Vørnle er astrofysiker 2016 feb (1)

Astrofysikeren Michael Linden-Vørnle fra det nationale rumforskningsinstitut DTU Space havde svært ved at skjule sin stolthed over den danske indsats. Foto: Finn Hillmose

 

Dansk rumforskning bidrager til mange internationale projekter

Det er ikke kun astronauten Andreas Mogensen, der gør Danmark til en rumfartsnation. Danske forskere og teknikere leverer vigtige bidrag til tidens rumprojekter og gør os – trods landets lidenhed – til en vigtig brik i kampen for at lære mere om de kræfter, der styrer universet.  Astrofysikeren Michael Linden-Vørnle fra det nationale rumforskningsinstitut DTU Space havde svært ved at skjule sin stolthed over den danske indsats, da han fortalte om ”Danmark som rumfartsnation” den 29. februar 2016. Læs resten

En gammel kollega med ”gode ben”

(40) POUL ERIK MAGNUSSEN - FOTO, BENT PAULSEN

Poul Erik Magnussen med sin ”pilgrimsrygsæk” på vej op ad trappen til Veteranklubbens møde i Indre Missions hus ”Bethesda” i Rømersgade, København – normalt går turen til et andet helligt sted, Santiago i det nordlige Spanien. Fotos: Bent Paulsen

Vores gamle kollega Poul Erik Magnussen har en passion: Pilgrimsvandringer. Og hans lidenskab slår igennem, når han fortæller om sine vandringer, som han gjorde for 80 medlemmer af Veteranklubben 9. februar 2016.
Poul Erik, 67 år, har vandret 10.000 kilometer på pilgrimsruter over det meste af Europa, og på en dag med ”gode ben” kan han gå over 30 km med en oppakning på ca.14 kilo i sin rygsæk – så det er sådan en blanding af lidt ”gys” over anstrengelserne og beundring, der slår igennem i forsamlingen  …og også fascination, for hvad er det, der bare i de seneste 5 år har fået 8.984 danskere til at vandre 800 km på en måned og spise og bo under ofte ganske primitive forhold? Læs resten

”Fortovsadvokaten”

¯stre landsret

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bjørn Elmquist er ”fortovsadvokat”.
Det er kollegers hånlige betegnelse – i stedet for forsvarsadvokat – for advokater, der stiller op i medierne med kommentarer til deres ofte kontroversielle sager, som fortjener særlig opmærksomhed. Den slags interviews må ikke foregå i retsbygningen. Derfor er det næsten altid på fortovet udenfor. Sådan er øgenavnet opstået. Og det har Bjørn Elmquist ingen problemer med. Han vil gå langt for at sikre rettighederne for de svage i samfundet og for kriminelle, som folkestemningen dømmer, men som juridisk kan have krav på en frifindelse. Læs resten

Nytårssang og anekdoter

IMG_1506 copy

Fotos: Finn Hillmose

 

Et afrikansk ordsprog siger, at når et menneske dør, brænder et helt bibliotek.

Det er en tanke, man kan få, når man hører Georg Metz – ja, altså ikke at han skulle dø, men at et helt bibliotek vil forsvinde med ham, for Metz viste ved ”nytårssammenkomsten” 14. januar 2016 i Veteranklubben endnu en gang sin store paratviden og fortælleevne. Den ene anekdote afløste den anden, fulgt af kulturhistoriske bemærkninger og suppleret med sidespring og beske kommentarer til den aktuelle politiske situation. Læs resten

Juristen, journalisten, politikeren

 

Torsdag den 21. januar 2016 kl. 14 i “Bethesda”

¯stre landsret

Bjørn Elmquist – han får mediernes opmærksomhed i kontroversielle sager.

Jurist, journalist, politiker – Bjørn Elmquist har kunnet sætte mange titler på sit visitkort i sin 77-årige levetid, fx også: Formand for Retspolitisk Forening (siden 2004) – og tidligere: Bestyrelsesformand for Amnesty International i Danmark og bestyrelsesmedlem i Center for Menneskerettigheder.

Efter cand. jur.-eksamen i 1963 blev Bjørn Elmquist rådgiver i Studentersamfundets Retshjælp. 1964 blev han ansat i Udenrigsministeriet og var 1967-70 i den danske EF-mission i Bruxelles. 1971-76 EF-korrespondent for DR og 1976-79 journalist på TV-Avisen. Desuden har Elmquist været kommentator i Weekendavisen, Kristeligt Dagblad og Information.

Han begyndte sin politiske karrriere i 1979 som folketingsmedlem for Venstre, skiftede i 1990 til Det Radikale Venstre og var MF’er for dem fra 1994, men blev ikke genvalgt i 1998, så i en alder af 60 år vendte han tilbage til juraen, fik møderet for Højesteret i 2007 og er blevet kendt for sager med stor offentlig opmærksomhed, fx: Sagen om lægen Elisabeth Wæver for brandstiftelse og mord. Terrorsagen fra Vollsmose. Sagen om efterretningsagent Frank Grevil. Sagen mod Roj TV og senest udvisningssagen om Gimi Levakovic, kendt fra TV2-udsendelserne “Sigøjnerbossen og hans berygtede familie”.

Så der vil være meget at lytte til og spørge om, når vores tidligere kollega er gæst i Veteranklubben torsdag den 21. januar 2016.

Jul på travbanen

IMG_9766cccc

Foto: Finn Hillmose

Man kan kalde det ”held i uheld”, at Peter Lieps’ Hus blev ramt af træer under efterårsstormen, så Veteranklubbens julefrokost måtte flyttes til restaurant ”Skjoldgården” på Charlottenlund Travbane. ”Reserve”-restauranten var en flot erstatning. Et godt lokale med en fin akustik, så vi ikke råbte os hæse. Lækker buffet. God betjening – og imponerende udsigt gennem panoramaruderne ud over travbanen, hvor jockeyerne i deres sulkyer rørte hestene, mens golfspillere øvede sig inde på ”centre court”. Læs resten

TEST

Hvis flere har de rigtige svar, trækkes der lod mellem de tilstedeværende.

1. Er Maria Rørbye Rønn generaldirektør i DR? Ja____ Nej____
2. Er Poul Madsen chefredaktør på Ekstra Bladet? Ja____ Nej____
3. Er Ulla Terkelsen stoppet på TV2? Ja_____ Nej____
4. Er Donald Trump stillet for en rigsret? Ja____ Nej____
5. Får USA en demokrat som præsident? Ja____ Nej____
6. Kommer det danske herrelandshold i fodbold i top tre ved “hjemmebane” EM? Ja____ Nej____
7. Bliver efteråret 2020 “vådere” end rekordåret 2019? Ja____ Nej____
8. Bliver Israels premierminister Benjamin Netanyahu stillet for retten? Ja____ Nej____
9. Overlever Clement Kjersgaard og Debatten på DR2 den nye sparerunde i DR? Ja____ Nej____
10. Bliver Black Friday 2020 større i omsætning end 2019? Ja____ Nej____
11. Laver regeringen et nyt medieforlig? Ja____ Nej____
12. Opkøber Sjællandske Medier Lolland Falsters Folketidende? Ja____ Nej____
13. Er Storbritannien stadig fuldt medlem af EU? Ja____ Nej____
14. Udkommer Politiken i tabloidformat? Ja____ Nej____
15. Kommer en dansker i top 10 i Tour de France? Ja____Nej____
16. Udkommer Ekstra Bladet og BT som papiraviser? Ja_____Ne____
17. Kommer Yousee til at levere fodbold VM til danske seere uden merudgifter? Ja____ Nej____
18. Er Jan Reckendorff stadig rigsadvokat? Ja____ Nej____
19. Hedder premierministeren i Storbritanien stadig Boris Johnson? Ja____ Nej____
20. Er Inger Støjberg stadig næstformand for venstre? Ja____Nej____
Svaret er det, du tror er rigtigt 1. december 2020
Svarene offentliggøres ved julefrokosten i 2020

Veteran klubbens julefrokost 2019
Præmien er et års gratis medlemskab af veteranklubben

En ”fed” dag i Veteranklubben

Jørn Lund ref (4)

Fotos: Claus V. Jakobsen

Der bliver sagt mange sure ord om udviklingen i det danske sprog, især fra os ældre – men når ”problemstillingerne” (et ”forbudt” og forslidt modeord) bliver behandlet af Jørn Lund, er debatten ikke sur, men morsom, oplysende og underholdende.
Det oplevede vi mandag den 16. november 2015 ved et møde. der trak så mange tilhørere (125), at vi måtte rykke fra vores normale klublokale i ”Bethesda” til det meget store festlokale. Læs resten

En ildsjæl, en ildebrand og en fyring

Bog1cafe

Dagens forfattere, fra venstre: Lone Kühlmann, Lars Halskov, Helle Bygum. Tekst og fotos: Børge Egelund Jørgensen

3 journalister fortalte med vidt forskelligt udgangspunkt om deres nye bøger i Bogcafé 3. nov. 2015:
Lone Kühlmann underholdende om sig selv og sine erindringer
Lars Halskov rystende om branden på ”Scandinavian Star” (159 døde)
Helle Bygum engageret om sine mange timer i selskab med en flagrende ildsjæl: Peter Langdal

Så 3 dage før åbningen af årets Bogforum i Bella Center fik de 65 deltagere i Veteranklubbens møde en god forsmag på efterårets udgivelser. Eller som én af deltagerne sagde på vej hjem: ”Nu sparede jeg de 140 kr. i entré til Bogforum”!

Lone-Kühlmann-Det-skal-se-nemt-ud-Forside_w288Lone Kühlmanns erindringsbog har titlen ”Det skal se nemt ud”. Hun var som ganske ung ”båndpige” i Teknisk Afdeling i DR, men ville være journalist. Via teknikerjobbet lærte hun journalisterne på TV-Avisen at kende, og Erik Ove skaffede hende læreplads på Lolland-Falster. Dér oplevede Lone Kühlmann bagsiden ved den højt besungne mesterlære i provinsen. Eksempel: Hun skrev om en skandale på et plejehjem og fik af redaktøren at vide, at historien endte i hans skrivebordsskuffe, for plejehjemslederen var en partifælle!

Lone Kühlmann fik luft under vingerne på Columbia School of Journalism i New York i 1971, da hun tog en master i journalistik. Fra sin ansættelse derefter på Radioavisen husker hun et af sine første indslag. Iført en af datidens mini-kjoler stod hun med sin Nagra-båndoptager højt oppe på trappen til en pornobutik i København – og trak pga. sin påklædning kunder til, mens hun ventede på et interview med indehaveren! Læs resten

”Jeg tror på journalistik
der kan berige folks liv”


(6)

Tekst: Peter Hertz Fotos: Bent Paulsen

Op imod 80 veteraner havde indfundet sig mandag den 26. oktober 2015 for at høre Berlingskes nye ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen, men hvis de var kommet for at høre, hvorfor han med nats varsel havde erstattet dansk presses grand old lady, Lisbeth Knudsen, blev de skuffede. Her var den nye chefredaktør hverken til at hugge eller stikke i. Og det kneb også lidt med visionerne for fremtiden. Ud over naturligvis udsagnet i overskriften – og dén overskrift på mødet, det havde lokket så mange til: ”Jeg tror på den trykte avis”. Læs resten

Fra hjemmehjælper
til folketingsformand

IMG_3365

Efter rabalder-landsmødet i Fremskridtspartiet i 1995 skammede jeg mig over at være medlem, fortalte Pia Kjærsgaard. Fotos: Finn Hillmose.

IMG_3314b– Det er forkasteligt, hvad der foregår. Jeg har det utroligt dårligt med karrierepolitikere, der springer, når de øjner bedre muligheder i et andet parti!
Udbruddet kom fra Pia Kjærsgaard, da hun talte i Veteranklubben 24. september 2015, og det var en af de meget få gange under det halvanden time lange foredrag, den tidligere leder af Dansk Folkeparti hævede stemmen en anelse.
– Der er opstået en slags lønmodtagerkultur i Folketinget, sagde hun. – Efter en lang debat om et vigtigt emne kan det ske, at man rask væk udsætter afstemningen til næste uge, bare fordi medlemmerne gerne vil nå hjem fredag eftermiddag. Det er lidt ligesom på en fabrik. Sådan var det ikke i gamle dage.

Pia Kjærsgaard røbede ikke, om hun i sin ny egenskab af formand for Folketinget vil prøve at lave om på kulturen på arbejdspladsen, og i det hele taget var hun meget påholdende med politiske udmeldinger. Hvis veteranmedlemmerne havde håbet på karske proklamationer eller afslørende inside-informationer, blev de skuffede. Til gengæld blev de indviet i hendes opvækst og arbejde som hjemmehjælper på nattevagt – og nogle af de overvejelser, hun havde gjort sig, når de store beslutninger skulle træffes. Læs resten

Budapest – efterårsrejsen 2015

IMG_9000

Tusinder af syriske flygtninge havde samlet sig på byens østbanegård, Keleti, blot få hundrede meter fra Hotel Mercure, hvor veteranerne var indhuset. Fotos: Finn Hillmose.

Mistede næsten pusten, men nåede pusztaen

Verdens øjne hvilede på Ungarn, da 24 journalistveteraner onsdag den 2. september 2015 landede i Budapest lufthavn. Og netop Budapest var centrum for opmærksomheden. Tusinder af syriske flygtninge havde samlet sig på byens østbanegård, Keleti, blot få hundrede meter fra Hotel Mercure, hvor veteranerne var indhuset.
Et enkelt blik på den tragiske situation fik vi på turen fra lufthavnen til hotellet, ellers var det mest de hylende sirener fra politi og ambulancer, der det næste par dage og nætter mindede os om de ulykkelige mennesker som søgte væk fra krigen i Syrien.

At det blev Hotel Mercure og ikke det lidt mere fashionable Astoria, som var stillet i udsigt, skyldtes, at det fine hotel syntes at have fået et bedre tilbud – måske pænere, klogere og mere velhavende turister. Ubegribeligt!
Vi tog det pænt og fik bl.a. kompensation ved en fremragende middag dagen efter, hvor den danske ambassadør i Ungarn, Tom Nørring, gav os en veloplagt, underholdende og informativ orientering om Ungarns nyere historie og nuværende politiske situation.

2015 Møde med ambassadøren i Budapest (21)

Vor ambassadør i Ungarn, Tom Nørring, gav os en veloplagt, underholdende og informativ orientering om Ungarns nyere historie og nuværende politiske situation.

Parlamentet

Parlamentet i Budapest var en fantastisk oplevelse. Bygget i en tid, hvor Ungarn var betydelig større.

Det vil ikke være en overdrivelse at sige, at DaGama rejser havde lagt et tæt pakket program for rejsen. Vi fik set dét, man absolut skal se – blandt andet St. Stefanskronen i sin montre i det utroligt smukke parlament. Første gang, kronen blev sat på et kongeligt hoved, var i 1001, da István den Første blev Ungarns første konge. Sidst den hvilede på et hoved, var i december 1916, da Karl den Fjerde (og sidste) blev kronet.

2015 Journalistveteraner i Budapest (2)

2015 Sejltur på Donau (23)

Rejsens første arrangement var på ankomstdagen, hvor vi fik en sejltur på et par timer inklusive buffet og drikkevarer på Donau. Pragtfuldt vejr og et underskønt illumineret Budapest som ramme om turen.
2015 Hesteschow - Ungarn (56)

 

En heldagsudflugt til pusztaen og med vinsmagning var en absolut succes. Der var langt at køre i bus. Tiden faldt nu ikke så lang – undervejs fortalte Tove Smidth om reportagerejser i det hedengangne DDR, Poul Erik Andersson øste af erindringer fra olympiske lege, og Anker Tiedemann gav en grundig orientering om ungarske vine og deres historie.

IMG_9668

Nils og Ulla Bjervig fejrede deres 30 års bryllupsdag blandt journalistveteraner.

Hjemkomsten fra pusztaen fik en særlig festlig afslutning. Nils og Ulla Bjervig havde 30 års bryllupsdag – og alle var inviteret op på Mercures værelse 504 til champagnegilde. Nils havde i anledning af dagen inviteret Ulla til New York – altså den mondæne restaurant og konditori i Budapest – i øvrigt et sted mange nåede forbi for at nyde traktement og interiør.

IMG_9110De fritimer, der blev os undt, blev af mange brugt på et besøg i den formidable termiske badeanstalt Szechenyi, hvor der var mulighed for forskellige typer af bade fra 20 til 40 grader i de i alt 18 forskellige pools, hvoraf de tre var udendørs midt i det slotslignende (barokstil) anlæg.

2015 Journalistveteraner i Budapest (40)Turen var godt tilrettelagt og veldisponeret af Annette Hartung og Peter Hertz. DaGamas meget professionelle guide Jan Kjær var vel nok en af de bedste, vi har mødt på klubbens mange rejser. Omsorgsfuld og hurtig de gange, hvor situationen krævede det, og han øste af sin store viden om landets historie og traditioner – og så er han faktisk forfatter til Politikens “Turen går til Budapest og Ungarn”.                            NI

2015 Folkloreshow (6)

IMG_9066 2015 Nils (1) IMG_9425

2015 Folkloreshow (18)IMG_9853

 

 

 

 

2015 Journalistveteraner i Budapest (6)

 

 

 

Alice Vestergaard
– en sensation på Radioavisen

”Hørte De Radioavisens midnatsnyhed – Alice Vestergaards mikrofonstemme? Pressens Radioavis’ sidste nyhedsudsendelse i nat blev læst op af den 25-årige kvindelige journalist Alice Vestergaard”
Sådan stod der i BT lørdag den 3. november 1962, og avisen kaldte det ”en historisk nyhed”:
”Dermed er det for første gang lykkedes et såkaldt damemenneske at komme til mikrofonen i Pressens Radioavis med ’rigtige’ nyheder. 28 års forvisning til fiskerinoteringer, skibspositioner, børskurser og varenoteringer er forbi”, skriver BT’s kvindelige journalist med slet skjult jubel.

Citatet er fra bogen ”IKON – journalistikkens førstedamer” af Mette Vibe Utzon (Verve Books). I 1962 havde Alice Vestergaard været uddannet journalist i 7 år. Hun kom fra en stilling på Vendsyssel Tidende i Hjørrring til Pressens Radioavuis – som stillede dén betingelse, at hun skulle være klar over, at kvinder ikke fik lov til at komme til mikrofonen for at læse nyheder, men for at skrive tekster, mændene kunne læse op. Men Alice Vestergaard måtte dog vikariere ved mikrofonen for en kvinde, der læste fiskerinoteringer. En dag spurgte Gunnar Nu Hansen, om hun ville læse nyheder op, og så fik hun sin debut.
”Enhver avis – og dengang i 60’erne var der mange – bragte nyheden og dertil et billede af 25-årige Alice Vestergaard iklædt mørke briller, kort og velfriseret hår og et nobelt lille hjerte i en kæde om halsen med billedteksten: ’Sådan ser hun ud! Nu er De sikkert ved at vænne Dem til hendes stemme…’
… Der kom mange læserbreve og opringninger. Folk klagede – at lade en kvinde læse sådan noget med krig og ødelæggelse op!”

Der var også begejstrede lyttere, men: ”De radioaviser, jeg begyndte med at læse op, varede ikke mere end fem minutter. Senere kom jeg til at læse de store udsendelser, som varede en halv time. Men især morgenradioaviserne, altså kl. 6, 7, 8 og 9, har jeg læst mange gange.
Man havde ikke reportere på Radioavisen dengang – andre journalister, der kom udefra og forstyrrede det hele! Det var ren telegramoplæsning. Vi sad mest og skrev vore telegrammer ud fra Ritzau…der skulle en folketingsåbning til, for at der kom lyd fra de personer, det handlede om i salen, og sådan var det stadig, da jeg forlod radioen. Det er lidt uvirkeligt. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har været med til det, for nok er jeg gammel, men så gammel synes jeg altså ikke, at jeg er…”

I 1965 startede TV-Avisen, og dér brød Alice Vestergaard igen en barriere,
da hun blev den første kvindelige nyhedsoplæser (1972), og så begyndte debatten på ny, bl.a. med disse ord af Jens Kistrup i Beringske Tidende: ”Vi skal have tillid til dem, vi skal kunne tro på, hvad de siger. Kan de kvindelige speakere få os til det? Lad os tie med svaret. Hvem har lyst til at blive stenet?”
Efter nogle år som studievært vendte Alice Vestergaard tilbage til jobbet som reporter på TV-Avisen. Senere blev hun chef på Søndags-BT og på TV2 Lorry. Det var et tilfælde, at hun blev den første kvindelige nyhedsoplæser i radio og TV, siger hun:
”Jeg var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og hvis der var nogen, der mente, at jeg kunne, ville jeg gerne prøve at leve op til det…hvis de synes det, så okay, for sådan var jeg opdraget hjemme (på en gård i Vendsyssel)…Jeg er et meget privat og genert menneske, så det er ret paradoksalt, at jeg har været så udadvendt i mit arbejde…men man må gå ind og tage øretæverne, for ellers oplever du ikke noget. Men jeg kom aldrig til at bryde mig om at være et kendt ansigt”.

Besøg i Synagogen

20150825_143442 st

Foto: Børge Egelund Jørgensen.

Synagogen i København er skarpt bevogtet af politiet, endnu et halvt år efter terrorangrebet i februar 2015. Normalt skal man igennem en sluse med plads til 6-8 ad gangen for at komme ind. Men vi journalistveteraner er jo venlige og fredsommelige, så for os gjorde jøderne ”døren høj og porten vid”, som der står i en salme. Der blev lukket op for den store port, så vi slap for slusen.
Og mens man normalt skal komme uden mobiltelefoner, tasker osv. fik vi lov til at tage det hele med, og vi fik endda lov til at fotografere under vores besøg 25. august 2015 – et tilløbsstykke med 115 deltagere

IMG_5109-001b

Jair Melchior og Børge Egelund Jørgensen. Det er overrabbineren til højre! – præciserer Claus V. Jakobsen, som har taget billedet

20150825_141654Kort sagt: Vi fik en meget venlig modtagelse og halvanden times fortælling af den nye overrabbiner Jair Melchior, 32 år og den 8. ”Melchior” i rabbinerembedet. Jair Melchior fortalte om lokalet og ritualerne, viste sin beklædning og Thorah-rullerne og demonstrerede lyden fra vædderhornet Shofar, der primært bruges under nytårsgudstjenesten. Og så blev dørene slået op til Torah-skabet – et prægtigt syn på Synagogens endevæg og et godt eksempel på samarbejdet mellem kirkefolk, for under krigen sørgede danske præster for, at de kostbare ruller blev fjernet fra Synagogen og gemt i Trinitatis kirke, indtil tyskerne var ude af landet.

 

I Synagogen sidder kvinderne ovenpå og mændene nede i salen, og mændene skal have hovedbeklædning, men det blev klaret nemt for journalistveteranerne, for Synagogen har kalotter, man kan låne.
Jair Melchior fortalte om jødedommen, om jødernes situation i Danmark og om sit syn på jøderne internationalt med udgangspunkt i Israel/Mellemøsten.
Generelt får jøderne en god behandling i Danmark, men Jair Melchior var skarp i mælet om to vigtige spørgsmål: Forbuddet mod rituel slagtning og talen om at forbyde omskæring af drenge. Hans klare standpunkt er, at både slagtningen og omskæringen i dén grad hører den jødiske religion til og derfor bør være tilladt.
Læs resten

Veteranerne i sporvogn,
på kostskole og museum

Sommerudflugten 2015

2015 Udflugt fh (2)ny

Med gamle københavnske sporvogne skramlede vi ud ad skinnerne i den grønne skov. Foto Finn Hillmose

Jørgen Falck (1)

Edel Hildebrandt venter på kørelejlighed. Foto: Jørgen Falck

 

Sommerudflugten 11. juni 2015 kørte på skinner igennem et tætpakket program i 10 timer – og i bogstavelig forstand var det på skinner, i hvert fald fra starten, for dagen begyndte på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ved Ringsted. Med gamle københavnske sporvogne skramlede vi ud ad skinnerne i den grønne skov, og i en sløjfe – dér hvor vognene vender og kører retur til udgangspunktet – stoppede vi i en lysning og hyggede os med kaffe & kage, mens Palle Hansen (billedet herunder t.v.), tidligere medarbejder i TV’s Underholdningsafdeling, fortalte.

P2015 Udflugt fh (3)alle Hansen er en af Sporvejsmuseets 170 frivillige. Foreningen har 1.250 medlemmer og 50 års jubilæum i år. Den har skaffet 100 gamle sporvogne – nogle af dem kørte den sidste tur i København i 1972. Der er også gamle busser, som hørte til bybilledet dengang. Og i en remise er der udstyr, uniformer, modeller, fotostater m.v., som man kan studere til baggrundsmusik med datidens populære toner.
Lige nu er der er ikke plads til alt på museet, så en del er opmagasineret i lader m.m. på egnen. Men snart kommer det ind i en ny remise på størrelse med en fodboldbane, bl.a. muliggjort af arv fra medlemmer (største enkeltarv indtil nu er 5 mio. kr.!) Her bliver der også opført butiksfacader som illuderer bybilledet på sporvognenes tid
(Læs videre på side 2)

Hvis du vil se Anker Tiedemanns
video fra skovturen,
så klik på nedenstående:



Dannebrog faldt ned fra himlen
– og KGB var skjult

Indtryk fra en spændende og indholdsrig veteranrejse til Estland, Letland og Litauen fra 26. maj til 1. juni 2015

panoramica[1]

Tirsdag: Vi fløj til Tallin, Estlands hovedstad. Estland var et absurd overvåget samfund i sovjettiden, hvor KGB holdt øje med alt og alle. Agenterne opholdt sig på den ”ikke-eksisterende” 23. etage af et stort hotel i byen. Officielt havde hotellet kun 22 etager, men bag en dør, hvor der var maskinrum, kunne KGB-agenterne holde øje. Hele 60 værelser var udstyret med hemmelige mikrofoner, og hvis en af de ganske få turister i sovjettiden lejede en bil med chauffør, kunne man være sikker på, at manden bag rettet var agent. De ansatte på hotellet blev også overvåget, og der fandtes lister med uønskede medarbejdere. Museet virker i dag som et absurd teaterstykke.
(Læs videre på side 2)

Valgmøde med underholdning, kloge ord og skarpe pointer

jens-ringberg

– De har knageme styr på tingene, socialdemokraterne! Det er et utroligt velforberedt valg. Der går en linje fra åbningstalen i Folketinget over nytårstalen og ”lille Holger” til de politiske velfærdsudspil og økonomiske fremskridtsrapporter, ja selv vismændenes afblæsning af krisen lige før valgets udskrivelse…!
Ordene kom fra Jens Ringberg, politisk kommentator, undskyld analytiker, i DR-Nyheder. ”Vi i Danmarks Radios politiske redaktion må ikke kommentere, vi skal analysere – om end jeg ikke ved, hvad forskellen er!”, erklærede han, da han 3. juni 2015 – 15 dage før folketingsvalget – underholdt 50 af Veteranklubbens medlemmer om valgkampen på et ”her-og-nu-møde”. Underholde er det rette ord, for selv om det var et lærd foredrag med mange skarpe pointer, så rungede latteren jævnligt i ”Bethesda”s ærværdige sal, når Ringberg på sin underspillede jyske facon beskrev partierne og deres situation, fx om de konservative:
– HR-chef Brian Mikkelsen skifter jævnligt lederen ud for at ”få budskabet bedre frem”. Lige nu er det Søren Pape Poulsen, han har ansat, måske efter en MUS-samtale. Han er et utroligt sødt menneske, men de giver ham for lidt at arbejde med. Indbrud, fængselsfangers TV og den slags. Alt for tyndt.
Og om Dansk Folkeparti: – Der er noget teflon over Thulesen Dahl. Alt preller af på ham.
Om Venstre: – De har problemer. Løkkes tøjsag er noget helt specielt. Den taler til folk, og han har ikke rejst sig fra den endnu. Hvad gør de efter valget, hvis de taber? Bliver det Søren Gade eller Kristian Jensen? Usædvanligt at se et stort parti, der står så svagt.
(Læs videre på side 2)