Foto: Peter Høvring.
Journalistikkens grand old man, Lasse Jensen, øste af tung og faglige viden, da han i Journalisternes Veteranklub berettede om sit liv som journalist
På mødet i Journalisternes Veteranklub den 11. april behøvede Lasse Jensen, 71 år, ikke nærmere præsentation. Mediefolket kender ham ligesom en meget stor del af Danmarks befolkning. Og naturligvis kendte medlemmerne i Veteranklubben ham også. Fra tv, radio og den skrevne presse som en modig kollega, der for historiens skyld har turdet gå helt ud til kanten, men samtidig altid har haft styr på baggrunden for sine handlinger og styr på historierne og de historiske fakta. Lasse Jensen er aldrig ’gledet af’ for at tækkes cheferne. Han har sågar været i opposition.
Han blev i sin tid ansat med en helt ”forkert” politisk venstreorienteret holdning som chef i en mastodont som Danmarks Radio.
”I virkeligheden burde en anden indlysende kandidat have været valgt. Dengang var Radiorådet politisk sammensat, og rådet agerede politisk og skulle dele sol og vind lige, når der skulle ansættes nye medarbejdere. Den bedre kandidat ”stod ikke for tur”, så jeg blev ansat. Da jeg blev chef på TV-avisen i 1982 var jeg fuldstændig grøn og skulle administrere et budget på 100 millioner kroner og 110 medarbejdere uden den mindste ledererfaring!”
Ikke på bølgelængde
I efteråret udgav Lasse Jensen bogen ”Journalist”. Med langt over 80 arkivkasser i kælderen og en billedsamling af anselig størrelse gik han i gang med en opgave, der var noget større, end han havde forestillet sig. 395 sider var slet ikke nok.
”Jeg ville kalde bogen for ”Min egen mediehistorie”, men det ville marketingmanden på Gyldendal ikke høre tale om. Han sagde: ”Du kan ikke vælge en titel med ordet mediehistorie”, for så tror for folk, at det er en historiebog og ikke en bog om journalistik. Bogen vil ikke sælge nær så mange eksemplarer.” Derfor fik min bog den enkle titel ”Journalist”.
Lasse Jensen er både blevet kaldt „Dansk journalistiks grand old man“ og „Pressens linjevogter“. Han er en af Danmarks mest erfarne mediejournalister og var chef for TV-avisen, chef for Eurovisionen i USA, souschef for TV2-nyhederne og leder af DR TV’s chefredaktion, indtil han i 1997 ikke mere var ”helt på bølgelængde” med en anden chef lidt højere i TV-hierarkiet og stoppede.
Udlands-eksperter
”Hvad skulle jeg så?” var Lasse Jensens retoriske spørgsmål til sig selv. ”På det tidspunkt mente jeg, at jeg havde prøvet så meget og havde tilpas mange års erfaringer samt en vis tyngde i viden efter tiden både som udenrigsreporter på bl.a. Ritzaus bureau, to omgange USA-korrespondent for DR, en lang række udlandsrejser, hvor jeg dækkede Vietnamkrigen, krige og kriser i Pakistan, Chile og Cypern samt udfordringer i Biafra og El Salvador. Dertil kom årene med lederstillinger indenfor tv og radio, som betød, at jeg besluttede at starte min egen virksomhed.”
I næsten 14 år var Lasse Jensen redaktør, vært og producent på mere end 700 udgaver af P1’s mediemagasin Mennesker og medier. For godt tre år siden valgte han at sige farvel til radioprogrammet og koncentrere sig om andre opgaver. Undervejs har han modtaget Berlingskes Journalistpris for sit arbejde med „Mennesker og Medier“ i 2006. Samme år modtog han TV-Branchens ærespris „Årets Otto“. I 2009 modtog han Publicistprisen for sin „markante indsats for den danske medieverden“.
Den bedste chef
I den store sal på førstesalen i Bethesda var de mange medlemmer interesserede tilhørere til Lasse Jensens fortælling om hans lange journalistiske karriere, der også rummede anekdoter om en kommunistisk utilpasset far, om Jørgen Schleimann, der af Lasse Jensen fik prædikatet ”min allerbedste chef” uden smalle steder i økonomien og mulighederne, hvor meget var tilladt.
”Jeg har været med i de år, hvor det var sjovt. Hvor næsten alt var muligt. Hvor man blev ekspert i et land, hvis blot man havde besøgt det pågældende land. Jeg blev af Schleimann udnævnt Afrika-ekspert, og havde kun været der én gang. Pengekassen blev åbnet og jeg sendt til Afrika. Man kunne også vælge og vrage blandt stillinger på aviser, på magasiner og i de elektroniske medier. Til en behagelig høj løn.
Som en indført lille note efter Lasse Jensens foredrag, fortalte Veteranklubbens tidligere formand Palle Hermund, at han som ansat under Schleimann blev udråbt til Latinamerika-ekspert. Da Palle Hermund beskedent måtte fortælle, at han aldrig havde været i Latinamerika, mente Schleimann, at han så måtte tage sig ekstra god tid på rejsen og blive lidt længere derovre, så kan i det mindste kunne lære landet lidt bedre at kende.
”Vi har været en forkælet generation. De unge, der går ind i faget i dag har slet ikke samme fremtidsudsigter. Og hvad er så skyld i det? Svaret er en lang, glidende udvikling, hvor der er sket afgørende forandringer i massemedierne, der nu er blevet til en hel masse medier i stedet for. I dag får yngre journalister i kroner og øre 8.000 -10.000 kroner mindre i løn, end vi fik. 600 stillinger er forsvundet – og der vil forsvinde endnu flere. Udviklingen er ikke lovende.”
Med udgangspunkt i sin bog leverede Lasse Jensen en både munter og farverig fortælling iblandet alvor om et halvt århundrede i dansk presse fra en opvækst i et samfundskritisk indstillet, kommunistisk hjem i provinsen til et liv som betragter af samfund, krige, oprør og mennesker. Han var ikke karrig med helt personlige beretninger fra et liv, hvor arbejdet var vigtigere end alt andet – og den pris, man betaler for det.
Referat: Karen Fredslund Ellegaard