Jagten på morderne stopper aldrig

Foto: Finn Hillmose

Frederik Strand fortalte og gav eksempler på, hvad der skal til for at politiet vælger at genåbne en sag. I baggrunden gerningsmanden til Damhusmordet 1923. Foto: Finn Hillmose

Ovenstående er titlen på historikeren og museumsleder på Politimuseet, Fredrik Strands, seneste bog. Heri beskriver han en række forbrydelser igennem de seneste hundrede år. I de forskellige sager har politiet forsøgt at opklare forbrydelser for at finde morderen. Men på grund af mangel på beviser lykkedes det ikke, og sagerne blev henlagt. Mange kriminalsager er gennem årene henlagt og aldrig løst. Men en del af dem er taget frem igen og genåbnet, fordi rygter, nye oplysninger eller fund, som kunne kædes sammen med en forbrydelse, har betydet gennembrud og opklaring.

”Jagten på morderne stopper aldrig” er Frederik Strands fortællinger om genåbnede danske kriminalsager”, hvor han går i dybden og beskriver efterforskningsarbejdet i store danske kriminalsager. Nævnes kan bl.a. Damhusmordet, bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet.

IMG_6889

Damhusmordet 1923.

Interessant var det for en lydhør forsamling på mødet i Journalisternes Veteranklub at høre om mordet på en taxachauffør i 1923 ved Damhussøen. En sixpence, en revolver og et sjældent bæltespænde, var alt politiet havde at holde sig til i sagen. Forbrydelsen blev opklaret ved næsten rene tilfældigheder, som involverede en utilfreds husværtinde med en letlevende lejer, der brugte rummet som ”aftrædelsesværelse” for mandlige gæster. En af mændene var ejer af det sjældne bæltespænde.

Journalistveteranerne lyttede opmærksomt til de særegne tilfældigheder, som blev fortalt og var afgørende for efterforskningsarbejdet. En anden af sagerne handlede om Vilhelmine, en agtet kvindesagsforkæmper fra starten af 1900-tallet og en anset og dygtig forstanderinde for et hjem for utilpassede drenge. Vilhelmine viste sig oveni både at have skjulte tilbøjeligheder og have kvalt en af drengene, som hun ydermere havde haft et seksuelt forhold til. I fængslet viste Vilhelmine sig overraskende biologisk at være en mand. Under afsoningen skiftede Vilhelmine identitet og klædte sig herefter udelukkende i herretøj. Oveni blev ”hun” efter afsoningen gift med en kvindelig fangevogter som hun siden fik børn med.

Frederik Strand fortalte og gav eksempler på, hvad der skal til for at politiet vælger at genåbne en sag. Grunden kan eksempelvis være et nyt vidne, en ihærdig enkeltperson, tilfældigheder, en ny forbrydelse, politiindsats eller ligefrem forbryderens tilståelse.

Frederik Strand har været museumsleder for Politimuseet i København siden 2010. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og i historie samt ph.d. i politihistorie, et emne, som han også arbejder med i sit forfatterskab. Foruden ” Jagten på morderne stopper aldrig” har Frederiks Strand udgivet flere bøger om kriminalsager.

Refer: Karen Fredslund Ellegaard