Kategoriarkiv: Arrangementer 2018

Var det skjult kamera?

Thomas Ubbesen fortalte til 75 fremmødte i Veteranklubben om hippieruten. Foto: Nikolaj Ifversen.

 

Den 61-årige journalist og forfatter Thomas Ubbesen stillede sig i 2017 op ved Frihedens Station i Hvidovre for at ”tomle” sig til Indien på ”hippieruten”, som han 40 år tidligere havde gjort. Bilerne drønede forbi. Nogle bilister lavede grimasser eller gav ham fuck-fingeren. Den eneste bil, der efter en time stoppede, var et ramponeret køretøj med to unge piger af anden etnisk herkomst bag rettet. ”De troede, at jeg var med i skjult kamera. Derfor stoppede de”, fortalte Thomas Ubbesen til de ca. 75 deltagere i Veteranklubbens møde onsdag den 21. november. Han fik et lift, og blev sat af 11 km længere fremme ved tilkørslen til Sydmotorvejen, men nåede alligevel Berlin ud på natten.  Læs resten

Møde i Folkehuset Absalon

”Da jeg købte kirken i 2014 for 10,2 mio. kr., vidste jeg faktisk ikke, til hvad eller hvordan bygningen skulle bruges,” lød det fra Lennart. Foto: Annette Hartung.

Et hus for alle

Personlig kontakt og engagement er alfa og omega i livet for iværksætteren Lennart Lajboschitz. Med købet af Absalon Kirke i 2014 indrettede han sin ”udvidede dagligstue” og omdøbte det til Folkehuset Absalon.

Da Journalisternes Veteranklub inviterede medlemmerne til møde den 13. november i Folkehuset Absalon – den tidligere Absalon Kirke på Sønder Boulevard på Vesterbro – for at møde ejeren, iværksætteren, erhvervslederen og milliardæren Lennart Lajboschitz – var der adgangsbegrænsning. Max 50 deltagere! Læs resten

Fra Hr. Møller til Prins Henrik


De tre journalister og forfattere Kirsten Jacobsen, Karin Mørch og Elisabeth Saugmann leverede en spændende eftermiddag i Veteranklubbens bogcafe onsdag den 31. oktober, hvor 60 deltagere lyttede med.

Kirsten Jacobsen fortalte om sin bog ”Husk altid ledestjernen” om Mærsk Mc-Kinney Møller, der blev behandlet med ærefrygt. Hun havde brugt halvandet år på research til bogen og talt med den absolutte inderkreds af folk omkring hr. Møller, som han yndede at kalde sig. ”Alle optræder med billede og navn”, understregede Kirsten Jacobsen.

En, der har udtalt sig til bogen, er chefen for A.P. Møllers amerikanske aktiviteter Tommy Thomsen. Han havde hr. Møller på besøg i New York. Hr. Møller blev hentet i lufthavnen og kørt til sit hotel, hvor Thomsen, fortalte om byen. Han havde gennemgået ruten dagen før. De kom frem til hotellet, og porteren bar bagagen op til suiten på 22. etage og stak nøglekortet i låsen. Den lyste rødt både første, anden og tredje gang. Porteren måtte en tur i receptionen og hr. Møller sagde: ”Hr. Thomsen De skulle have checket nøglen”. Læs resten

Verdens fedeste job:
Udenrigskorrespondent

Lone Theils opholdt sig i London gennem 16 år i ”verdens fedeste job”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lone Theils, tidligere udenrigskorrespondent for Berlingske og Politiken, fortalte masser af gode historier fra sit lange journalistliv, da hun var gæst og foredragsholder den 11. oktober i mødelokalerne hos Bethesda på Israels Plads.

Personligt og vedkommende blev alle medlemmer af Journalisternes Veteranklub via hendes fortælleglæde inviteret og draget ind i et spændende arbejdsunivers, som tidligt for Lone Theils drejede sig om én eneste ting: At blive udenrigskorrespondent. Hun anså det for at være det fedeste job i hele verden. Læs resten

De ældres stærke fortaler

Når Bjarne Hastrup fortæller, kan man ikke andet end lytte til et menneske, der både er engageret og særdeles klar i mælet.

Ældre Sagens stifter, Bjarne Hastrup, 72 år, var i overmåde behageligt lune, da han den 20. september på Journalisternes Veteranklubs møde i Bethesda fortalte om sit arbejde. Bjarne Hastrup er adm. direktør i den organisation, der er Danmarks største forening. Han fortalte, at Ældre Sagen i dag tæller 832.000 medlemmer. Der er meget at holde styr på, og Bjarne Hastrup energiske beretning om foreningens mange udfordringer viste tydeligt, at det har han også styr på.

I 2017 havde Ældre Sagen over 800 pressehenvendelser, og i år forventer han, at tallet vil øges til et sted mellem 900 og 1000 pressehenvendelser. Fra medlemmer kommer der næsten 40.000 henvendelser.

”Vi er proaktive og skal være opsøgende og tager initiativer til en række ting. Vores pressetelefon er åben 24-syv. Det er min telefon også,” lød det fra Bjarne Hastrup. ”Pressen skal betjenes – også hvis det drejer sig om en kilden sag. Heldigvis er vi for det meste the good guy!” Læs resten

Danmark er en arktisk stormagt
– endnu!

 

Hvordan er chancerne så for, at grønlænderne engang kan få deres eget land? Ifølge Martin Breum er hele det danske establishment med regeringen i spidsen fast besluttet på at bevare rigsfællesskabet. Foto: Finn Hillmose.

 

Martin Breum fortalte om Grønlands selvstændighedsønsker og Danmarks nye opmærksomhed over for de arktiske udfordringer.

Grønland tegner sig for 98 procent af Rigsfællesskabets territorium og er hovedårsagen til, at Danmark er en interessant allieret for USA. Vi er en arktisk stormagt, men uden Grønland ville vi være et lillebitte land, der rangerede langt nede i den strategiske tænkning.

I de senere år har Rusland og Kina øget deres indsats i de nordlige områder, og klimaforandringerne åbner helt nye økonomiske og strategiske muligheder. Derfor er Grønland og Arktis også vokset i betydning i Danmarks øjne. Nordområderne har bevæget sig fra periferi til mainstream og er nu en af vore fem topprioriteter, som det fremgår af den store udredning fra 2016 om dansk udenrigspolitik. Læs resten

Drude Dahlerup og det svenske valg

 

Drude Dahlerups foredrag udløste mange spørgsmål. Foto: Peter Høvring.

 

Var den svenske valgkamp barsk?
Vent bare: Regeringsdannelsen kan blive værre!
Drude Dahlerup med nye vinkler på valget i
Sverige den 9. september.

 Det svenske valgsystem er forskelligt fra det danske, og én af forskellene betyder, at det kan blive svært at danne en regering, hvis Sverigedemokraterne (SD) bliver tungen på vægtskålen mellem Socialdemokraterne og de borgerlige i Riksdagen. I værste fald kan svenskerne blive nødt til at udskrive nyvalg.

Drude Dahlerup, der indtil sidste år var professor ved Statsvidenskabeligt Institut på Stockholms Universitet, gav en anderledes lektion i svensk politik, da hun tirsdag den 4. september forklarede Veteranklubbens medlemmer om de særlige regler, der gør det sværere at danne en mindretalsregering i Sverige end i Danmark. Læs resten

Fortællelyst og engagement i
Magasin du Nord Museet

Magasin du Nord Museets spændende samling rummes i et enkelt rum på et halvt hundrede kvadratmeter.
Foto: Finn Hillmose

64 veteraner i tre hold var en tur i Magasin 22. august – eller helt præcist
var det i Magasin du Nord Museet, som ligger ydmygt i Vingaardstræde
bag det imposante stormagasin på Kongens Nytorv.
 

Trine Halle er fast deltager i programmet “Historiequizzen”, der sendes på DR K.

Museets nærmeste nabo er den ét-stjernede Michelin-restaurant Kong Hans. Og skulle Michelin give stjerner til museer måtte det blive hele tre til dette museum. Ikke så meget på grund af at den spændende samling rummes i et enkelt rum på et halvt hundrede kvadratmeter, men nok så meget på grund af de mange ting som det rummer og allermest på grund af besøgets cicerone, museets leder historikeren Trine Halle. Hendes viden, fortællelyst og engagement er af en sjælden karat.

Gik du glip af denne Veteranklubbens første
arrangement efter sommerferien finder du museet i
Vingaardstræde 6, København K.
Der er fri entré og åben torsdag og fredag kl. 13-17
samt lørdag og søndag kl. 11-15.
 

Trine Halle har gjort det til en regel aldrig at brænde inde med ordene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sommerudflugten 12. juni 2018

Speciallæge i psykiatri Karin Garde bød velkommen i hospitalets kirke med dens rigt udsmykkede træarbejder tegnet af arkitekten Gottlieb Bindesbøll. Foto: Finn Hillmose.

Speciallæge i psykiatri Karin Garde bød velkommen i hospitalets kirke med dens rigt udsmykkede træarbejder tegnet af arkitekten Gottlieb Bindesbøll. Foto: Finn Hillmose.

 

Fokus på historien om sindets vilkår

I gamle dage, var det ikke altid lige nemt at være patient på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Tæsk, brutal opførsel og manglende kendskab til ansvarlig og korrekt behandling kunne dengang godt høre til dagens orden. Men sideløbende havde hospitalet også et omsorgsfuldt plejepersonale og ledere, der gjorde deres yderste for at gøre indlæggelse på det psykiatriske hospital så tåleligt som muligt.

Om dette, om livet og om historien på Sct. Hans Hospital, hvis korrekte navn er Psykiatrisk Center Sct. Hans og samtidig Danmarks største psykiatriske hospital, fortalte speciallæge i psykiatri Karin Garde. Karin Garde var i en årrække overlæge på Sct. Hans Hospital og er i dag hospitalets engagerede museumsleder.

Som søn af en af hospitalets overlæger og født i 1954 boede Karsten Munkvad sammen med familien i en årrække på hospitalet.

Som søn af en af hospitalets overlæger og født i 1954 boede Karsten Munkvad sammen med familien i en årrække på hospitalet.

Trods sin beliggenhed i Region Sjælland, tilhører Sct. Hans Hospital Region Hovedstaden og betjener patienter derfra. Hospitalet blev grundlagt i 1816 som en udflytning fra Københavns Kommune til et i dag parklignende område i Boserup beliggende et par kilometer nordvest for Roskilde. Karin Garde krydrede sin beretning med interessante og sjove historier om patienter og plejepersonale fra sin lange ansættelse og berørte endvidere den fremtidige udvikling, som omfatter et større igangværende nybyggeri. Læs resten

Vi gør det så klogt, som vi kan …

DSCN1627“Der er politisk flertal for, at DR skal være mindre. Det er helt legitimt, og det må vi bøje os for”.
Det fastslog DRs nyhedsredaktør Sandy French, da hun på et møde 24. maj med ca. 40 medlemmer af Journalisternes Veteranklub fortalte om de kommende besparelser i DR. Flere af de fremmødte var tidligere medarbejdere i DR, der var interesserede i DRs fremtid under de nye vilkår, som betyder besparelser på 770 millioner kr. over fem år.

Sandy French der begyndte med at give hånd til alle, kunne ikke lade være med at bemærke, at hun var kommet til mødet i sommervarmen på egen cykel. Dermed et hint til hendes forgænger, Ulrik Haagerup, der belastede DRs budget ved at pendle med fly mellem hjemmet i Jylland og arbejdspladsen i København. Læs resten

Toft og Hut-li-hut

Udtrykket ”hut-li-hut” klæber til journalist og fodboldkommentator Flemming Toft, der fortalte om et begivenhedsrigt liv i danske medier i Veteranklubben onsdag den 9. maj, hvor ca. 50 veteraner havde trodset solskinnet og gået indendørs.

Flemming Toft (1)

Udtrykket ”hut-li-hut” klæber til journalist og fodboldkommentator Flemming Toft.

Men hvorfor sagde han ”hut-li-hut” den sommeraften i 1992, hvor Danmark spillede mod Tyskland i finalen om europamesterskabet. Første ”hut-li-hut” kom efter John ”Faxe” Jensens mål, og det blev gentaget, da Kim Vilfort scorede til 2-0. Udtrykket var ikke noget han havde forberedt. Det kom spontant. Men han kendte dog til en bygningsmaler, der sagde ”hut-li-hut” hver gang døren gik op til restauranten Cafe Lindevang. Men ”hut-li-hut” er blevet stående i dansk sportsjournalistik.

Flemming Toft fik også et generøst tilbud om at deltage i en reklame for et koreansk bilfirma, hvor han blot skulle sige ”hut-li-hut”. Han sagde nej. Derefter prøvede topdirektøren at overtale ham, men det blev fortsat et nej. Flemming Toft var oprindelig ved at uddanne sig til familiens ønske – bankmand, men han sprang fra. Først som redaktionsbud på Berlingske Tidende. Senere blev han journalistelev på Frederiksborg Amts Avis redaktion i Skævinge. Han var til ansættelsessamtale hos bladets sportsredaktør, der spurgte, om han havde kørekort. Ja, svarede Toft, så er du ansat, sagde redaktøren. Redaktøren drak en del og Toft skulle køre ham hjem, når han havde drukket adskilligt i løbet af arbejdsdagen. Fra Skævinge gik turen til Politiken, Berlingske, DR, Weekend TV og TV2, hvor Toft har slået sit navn fast som sportskommentator. Han har bl. a. kommenteret 10 VM slutrunder og 10 EM slutrunder i fodbold samt Tour de France, sommer OL og Wimbledon. Der er store penge i sportsrettigheder, fortalte Flemming Toft. Da TV2 i 1990 købte rettighederne til den daværende 1. division (nuværende superliga) i fodbold kostede det 15 millioner kroner – i dag koster superligaen 350 millioner kroner.

Flemming Toft (5)Det næste VM i fodbold finder sted om kort tid i Rusland. Toft mener, at Danmark går videre fra den indledende pulje. Som vinder har han Tyskland med Spanien som en farlig outsider. Han havde også en kommentar til den tidligere målmand Peter Schmeichels optræden på en russisk TV-kanal. ”Schmeichel har ingen holdning, siger han selv. Men det er propaganda, som kaster store penge af sig”, fastslog Flemming Toft.

Ref. Niels Bjørn Hansen

 

 

 

 

Jagten på morderne stopper aldrig

Foto: Finn Hillmose

Frederik Strand fortalte og gav eksempler på, hvad der skal til for at politiet vælger at genåbne en sag. I baggrunden gerningsmanden til Damhusmordet 1923. Foto: Finn Hillmose

Ovenstående er titlen på historikeren og museumsleder på Politimuseet, Fredrik Strands, seneste bog. Heri beskriver han en række forbrydelser igennem de seneste hundrede år. I de forskellige sager har politiet forsøgt at opklare forbrydelser for at finde morderen. Men på grund af mangel på beviser lykkedes det ikke, og sagerne blev henlagt. Mange kriminalsager er gennem årene henlagt og aldrig løst. Men en del af dem er taget frem igen og genåbnet, fordi rygter, nye oplysninger eller fund, som kunne kædes sammen med en forbrydelse, har betydet gennembrud og opklaring. Læs resten

En munter og farverig historie
om et langt liv i dansk presse

20180411-XTPH9456_LasseJensen

Foto: Peter Høvring.

Journalistikkens grand old man, Lasse Jensen, øste af tung og faglige viden, da han i Journalisternes Veteranklub berettede om sit liv som journalist

På mødet i Journalisternes Veteranklub den 11. april behøvede Lasse Jensen, 71 år, ikke nærmere præsentation. Mediefolket kender ham ligesom en meget stor del af Danmarks befolkning. Og naturligvis kendte medlemmerne i Veteranklubben ham også. Fra tv, radio og den skrevne presse som en modig kollega, der for historiens skyld har turdet gå helt ud til kanten, men samtidig altid har haft styr på baggrunden for sine handlinger og styr på historierne og de historiske fakta. Lasse Jensen er aldrig ’gledet af’ for at tækkes cheferne. Han har sågar været i opposition. Læs resten

Lang rejse til mediernes nye fremtid

Per Westergaard mente, at fremtidens medier ikke blot skulle fremlægge problemer, men også komme med bud på løsninger. Foto: Peter Høvring.

Per Westergård mente, at fremtidens medier ikke blot skulle fremlægge problemer, men også komme med bud på løsninger. Foto: Peter Høvring.

 

Det skal ikke længere være aviserne, der kommer til brugerne.
For fremtiden skal det være brugerne, der kommer til aviserne.
Det var hovedtemaet, da forhenværende chefredaktør Per Westergård, for et halvt hundrede Veteraner fortalte om sin netop udkomne bog “Den journalistiske forbindelse”, som han har skrevet sammen med mediesociolog Søren Schultz Jørgensen.
thumbnail_BogforsideBogen er blevet til gennem lange rejser i USA og Europa, hvor parret har besøgt medievirksomheder, der er gået nye veje, og har fået succes.
Per Westergård kalder udgivelsen for en kogebog for mediefolk, hvor man kan lede efter det, men selv kan bruge. Han fastslår, at omnibus-avisernes tid er omme. Avisernes fremtid ligger i specialisering. Tiden hvor de politiske aviser kunne mobilisere læserne, er ovre. “Vi har fjernet os fra brugerne”, mener Per Westergård. Nu skal brugerne aktiveres i det, han kalder “sved i stedet for sværte”. Medierne skal fange brugerne med fysiske arrangementer som festivaller, debatter, konferencer og fredagsøl. “Det er på vej til at blive det megastore” fastslog han og mente, at fremtidens journalister skal være værter og entertainere for at komme tættere på forbrugerne.
Læs resten

Naturens forunderlige matematik

Få kan som Anker Tiedemann fortælle om snefnuggenes krystaller, biernes sekskantede celler og solsikkernes blomster. Foto: Finn Hillmose.

Få kan som Anker Tiedemann fortælle om snefnuggenes krystaller, biernes sekskantede celler og solsikkernes blomster. Foto: Finn Hillmose.

Hvad havesnegle, bananer og snefnug har til fælles.

Det kan lyde som spørgsmålet i en amerikansk 64.000 dollar quiz. Ikke desto mindre kunne vort medlem Anker Tiedemann både svar og forklaring ved veteranernes møde onsdag 7. marts. 

thumbnail_ReklameBillede_LilleSvaret er ”matematik” og forklaringen er blandt andet Fibonaccis talrække. Fibonacci var en italiensk matematiker der som den første konstruerede den talrække som fremkommer når et tal konstrueres som summen af de to foregående tal. Svært? Altså 0+1=1, 1+1=2, 1+2=3, 2+3=5, 3+5=8, 5+8=13 osv. Og det spring i tal kan man se mange steder i naturen – det være sig som de vekslende skud på en plantestængel, eller fordelingen af skæl på en kogle. 

Med en lang række utrolig smukke billeder fik Anker os til at fascineres af naturens systemer og love. Og variationerne over Fibonaccis tal strækker fra det gyldne snit, antallet af skræller på en banan (3 eller 5) og til snefnugs opbygning. 

Anker pointerede i sit foredrag at han hverken er botaniker, zoolog eller matematiker. Han er ”bare” nysgerrig. Og hans nysgerrighed smittede de godt 60 medlemmer der var dukket op.
NI

Anker 2018.2b

To ligesidede trekanter lægges omvendt over hinanden (en davidsstjerne) – og sådan kan man fortsætte med at skabe stjerner ud af de trekanter som opstår. Når den øvelse er gjort 16 gange, har man tre milliarder ”stjernesider” – prøv og tæl så selv efter.

 

 

 

En sand europæer
… med hjertet på rette sted

Frankrigs ambassadør i Danmark, François Zimeray, i Musiksalonen, hvor 60 Veteraner var tilstede. Foto: Peter Høvring.

Frankrigs ambassadør i Danmark, François Zimeray, i Musiksalonen, hvor 60 Veteraner var tilstede. Foto: Peter Høvring.

Udenlandske ambassadører er generelt ikke kendte i den brede danske offentlighed. En undtagelse er Frankrigs ambassadør i Danmark, François Zimeray, som siden sin tiltrædelse i 2013 har markeret sig ved at være synlig både i medierne og i forbindelse med den lange række af arrangementer, han jævnligt deltager i. Især blev der lagt mærke til ham i januar 2015 umiddelbart efter terrorangrebene på det satiriske ugemagasin Charlie Hebdo i Paris på et efterfølgende møde i Krudttønden i København. Her var ambassadøren indbudt som taler og oplevede på nærmeste hold den tragiske skudepisode. Senest blev ambassaden vist overalt på tv, i aviser og på de sociale medier i forbindelse med prins Henriks bisættelse. Facaden på Den franske Ambassade på Kongens Nytorv i København var prydet med en stor poster med et portræt af prins Henrik.  Læs resten

En bladtegner og hans våben

dddddd

Lars Refn var en oplagt fortæller for medlemmerne i Journalisternes Veteranklub. Foto Peter Høvring.

 

Lars Refn er formand for Danske Bladtegnere under Dansk Journalistforbund. På mødet i Journalisternes Veteranklub 19. februar både indviede han os i sin historie som bladtegner igennem mere 35 år og fortalte underholdende om, hvordan hans tegninger bliver til. Alle tegninger har deres historier, som i streger ofte fortæller mere end lange artikler. Satiriske tegninger kan få os til at grine eller græde, mane til eftertænksomhed eller fremkalde vrede. I et konglomerat gennem sit bladtegnervirke fortalte Lars Refn om sine tegninger, som han samtidig viste på stort lærred i salen. Læs resten

Klassens frække dreng
– kan stadig svare igen

20180207-XTPH5943

I dag vil vi jo nok sige, at Unge Pædagogers initiativer har sejret på de fleste fronter, men samfundet er ifølge Egon Clausen siden blevet udsat for ”tabernes hævn”. Foto: Peter Høvring

For nogle år siden pålagde Egon Clausen sig selv en meningsstandsning. Det var, da han ifølge kollega og veteran-formand Nikolaj Ifversen fyldte 50. Ifølge manden selv, fordi han var blevet træt af sine egne meninger. Det holder heldigvis ikke mere, hvad et halvt hundrede fremmødte veteraner kunne overbevise sig om, da Egon Clausen mødte op til sit foredrag om de unge pædagoger, der forandrede det danske skolesystem – og samfund – dengang i tresserne og halvfjerdserne.

Forud var gået en tid, hvor landets sikkerhed var alvorligt truet. Af den kolde krig og atomtruslen fra øst. Befolkningen frygtede den udslettelse, som de nye våben havde gjort mulig, og frygten blev næret af politikernes ustandselige advarsler. Det var en usikker tid.
Men det var det så sandelig også i skolen. Her truedes samfundet af den frie opdragelse, der skulle få de mest vidtgående følger. Med de lilleskoler, der siden besættelsens tid havde bredt sig til hele landet, som forbilleder, bredte der sig i takt med udviklingen en ny form for pædagogik, der tog udgangspunkt i, at eleverne var individer, der selv skulle have indflydelse og mene noget.

-I gamle dage gik man ud fra, at mennesket er en synder, der skal omvendes. Holdes nede, fortalte foredragsholderen og brugte revselsesretten som eksempel.
20180207-XTPH5974Helt galt gik det nemlig, da skoledirektøren i København havde forbudt brugen af spanskrør. Det anfægtede dog ikke skolesystemet i Århus, hvor der den 3. december 1952 blev fyret lynkinesere af i en skolegård, hvilket naturligvis var strengt forbudt. De formastelige elever blev straffet med slag af spanskrøret, men en mor klagede over læreren, der havde foranstaltet afstraffelsen. Hun skaffede en lægeerklæring fra en af byens professorer, der fandt, at der var tale om vold.

Da det kom til en sag mod læreren, var det drengens mor, der af de øvrige lærere blev bebrejdet, at hun havde anmeldt sagen. Og den famøse lærerkollega – han slap med en irettesættelse.
Her citerede Egon Clausen lange indlæg i dagspressen, der alle var på systemets side. Afskaffelsen af spanskrøret og den frie opdragelse truede simpelthen det danske samfunds eksistens. Mennesket var en synder, der skulle holdes nede.
Det var i det klima, at ”Unge pædagoger” opstod, og der var ifølge Egon Clausen nok at tage fat på. Skolebøgerne, f.eks., der konsekvent omtalte Afrika som det mørke, truende kontinent – og de sorte som negre, der enten bekrigede europæerne med spyd og pile eller var menneskeædere.

Også her havde foredragsholderen masser af eksempler med, og tilhørerne kunne ligefrem føle hans begejstring ved, at indholdet af disse bøger på Unge Pædagogers initiativ omsider blev taget op i Folketinget.
-Det skete der nu ikke så meget ved, for den socialdemokratiske regering måtte gå af, og i stedet fik vi en venstre-regering med Hartling som statsminister, sagde Egon Clausen. -Tove Nielsen blev Undervisningsminister, og med Hartling som dukkefører konkluderede hun, at de kritiserede skolebøger var gode nok.

20180207-XTPH6004I dag vil vi jo nok sige, at Unge Pædagogers initiativer har sejret på de fleste fronter, men samfundet er ifølge Egon Clausen siden blevet udsat for ”tabernes hævn”. Han personificerer den bl.a. ved Erhard Jacobsens udfald mod Folkeskolen og undervisningen i halvfjerdserne og firserne. Her havde den begejstrede foredragsholder masser af eksempler på den kendte politikers manipulationer, der bl.a. førte til oprettelsen af foreningen ”Aktiv skolepolik”.

Op her kom så lige en anekdote: -Da Erhard Jacobsen skulle forlade borgmesterkontoret i Gladsaxe og at give plads for efterfølgeren Tove Smidth, fandt man i kontoret tusindvis af uåbnede kuverter adresseret til foreningen. De blev puttet i en sort sæk ligesom i øvrigt de ting, der skulle smides ud. Desværre kom skraldemændene til at tage fejl, så de mange borgerhenvendelser endte på forbrændingsanstalten.

_9788702201635Alt dette og mere til kan læses i Egon Clausens bog om den frække elev, men foredragsholderen er bestemt ikke løbet tør for meninger, og han havde også tid til at gøre reklame og fortælle om meningen med sin seneste bog ”Hvide pletter”, der går hårdt i rette med regeringens udflytninger af offentlige arbejdspladser, skrevet i øvrigt under et sygeleje, da han rekreerede sig efter bypass-operationer.

-Bogen er skrevet på en bærebølge af kærlighed til Danmark, fortalte Egon Clausen forsamlingen og hævede begejstret armene. Om han har nogen chance for at sejre her er naturligvis usikkert, men at kampgejsten hos den gamle provo er intakt, kunne forsamlingen af veteraner ikke være i tvivl om.

 

 

Uffe Ellemann-Jensen på
afslappet og underholdende line

 

UFFE copy

Med sin karakteristiske skælmske mine mente Uffe Ellemann-Jensen, at hans ministerpension fra Folketinget i virkeligheden var alt for beskeden i forhold til, hvad han selv syntes, at han var værd. Foto Peter Høvring.

 

Da Danmarks tidligere udenrigsminister igennem knap 11 år, Uffe Ellemann-Jensen, fortalte om sit politiske virke i Journalisternes Veteranklub den 23. januar, så han ud til at hygge sig.
Jeg befinder mig rigtig godt her sammen med gode, gamle kolleger og skal tale om mit yndlingsemne – nemlig mig selv!” lød det fra den garvede 76-årige Venstre-politiker.

De godt 150 mødedeltagere befandt sig også godt. Uffe Ellemann-Jensen evnede lige fra starten at holde alle i ånde, så en knappenål ville kunne høres, hvis den faldt til jorden. Foredraget var baseret på hans selvbiografiske bog ”Som blad i høst – Mit liv efter politik”, der udkom i efteråret.

Den tidligere Venstre-formand og udenrigsminister er en fremragende fortæller. Som tidligere journalist kunne han se tilbage på et indholdsrigt liv, der har bragt ham i forbindelse med et virvar af interessante personer. Han er en begavet personlighed med en politisk karriere, som har rakt langt ud over, hvad de fleste danskere kan byde på.  Læs resten