De tre journalister og forfattere Kirsten Jacobsen, Karin Mørch og Elisabeth Saugmann leverede en spændende eftermiddag i Veteranklubbens bogcafe onsdag den 31. oktober, hvor 60 deltagere lyttede med.
Kirsten Jacobsen fortalte om sin bog ”Husk altid ledestjernen” om Mærsk Mc-Kinney Møller, der blev behandlet med ærefrygt. Hun havde brugt halvandet år på research til bogen og talt med den absolutte inderkreds af folk omkring hr. Møller, som han yndede at kalde sig. ”Alle optræder med billede og navn”, understregede Kirsten Jacobsen.
En, der har udtalt sig til bogen, er chefen for A.P. Møllers amerikanske aktiviteter Tommy Thomsen. Han havde hr. Møller på besøg i New York. Hr. Møller blev hentet i lufthavnen og kørt til sit hotel, hvor Thomsen, fortalte om byen. Han havde gennemgået ruten dagen før. De kom frem til hotellet, og porteren bar bagagen op til suiten på 22. etage og stak nøglekortet i låsen. Den lyste rødt både første, anden og tredje gang. Porteren måtte en tur i receptionen og hr. Møller sagde: ”Hr. Thomsen De skulle have checket nøglen”.
Hr. Møller fortalte tingene uden omsvøb, bl.a. til en 75-årig medarbejder i en fondsbestyrelse, som blev fyret under mødet efter lang og tro tjeneste, men ”De er hjertelig velkommen til at blive til frokost”, sagde skibsrederen. Kirsten Jacobsen sluttede med at slå fast, at ikke alle i A.P. Møller-familien var begejstrede for bogen.
”Med franske øjne” er titlen om en samtalebog, som Karin Mørch har skrevet. Om den tidligere franske ambassadør i Danmark Francois Zimeray, der er meget begejstret for Danmark og danskerne. ”Samtalerne med Zimeray forgik på fransk,” fortalte Karin Mørch, ”og det var sproglig besværligt at overføre samtalerne til et forståeligt dansk”, anførte hun.
Zimeray mener, at der er en fin balance mellem arbejdslivet og det daglige liv. Danske mænd – også chefer – forlader arbejderpladsen ved 16-tiden for at hente børn. Ambassadøren var begejstret for ligestillingen mellem mænd og kvinder. En fransk besøgende havde været på et dansk toilet, hvor han med væmmelse i stemmen sagde: ”Der var et bleskiftebord på toilettet”.
Francois Zimerays sidste opgave som ambassadør var at arrangere præsident Macrons besøg i Danmark.
Til sidst fortalte Elisabeth Saugmann om ”Prins Henrik”. Hun havde sat sig for at ”rehabilitere” prinsen selv om hun ikke var royalist. Hun havde rejst rundt i landet og bl.a. talt med folk i Gråsten og Aarhus. På Gråsten ville han gerne spille bridge og kontaktede bridgeklubben. Den mødte op på slottet og ”bankede” prins Henrik i bridge. Han ville gerne have revanche, men fik bank igen.
Elisabeth Saugmann femhævde prins Henriks glæde ved kunst og musik og fremhævede hans kvaliteter som pianist.
”Han gik i folk med træsko på”, fortalte Elisabeth Saugmann. ”Når han skulle købe ind i Gråsten, kørte han på en knallert. Han kunne være meget utraditionel. ”Jeg har forsøgt at give et andet billede af et fantastisk menneske”, anførte hun. ”Han kunne måske ikke tale perfekt dansk, men talte i øvrigt fem sprog.”
Elisabeth Saugmann sluttede med at understrege, at hun ikke var ”talsperson eller advokat for prins Henrik”. nbh