En bladtegner og hans våben

dddddd

Lars Refn var en oplagt fortæller for medlemmerne i Journalisternes Veteranklub. Foto Peter Høvring.

 

Lars Refn er formand for Danske Bladtegnere under Dansk Journalistforbund. På mødet i Journalisternes Veteranklub 19. februar både indviede han os i sin historie som bladtegner igennem mere 35 år og fortalte underholdende om, hvordan hans tegninger bliver til. Alle tegninger har deres historier, som i streger ofte fortæller mere end lange artikler. Satiriske tegninger kan få os til at grine eller græde, mane til eftertænksomhed eller fremkalde vrede. I et konglomerat gennem sit bladtegnervirke fortalte Lars Refn om sine tegninger, som han samtidig viste på stort lærred i salen.

Lars Refn har altid kredset om satiren og karikaturen og mest i Ingeniørens Ugeblad. Det kom sig af, at begge hans forældre er uddannet ingeniører med et naturligt tilhørsforhold til fagets faglige magasin. I mange år har han hver mandag morgen over en kop kaffe brainstormet med sin ”bladneger”, der er korrekturlæser på Ingeniøren og diskuteret ugens tegning. Hun kender indholdet i hele bladet og byder ind med muligheder til inspiration for tegneren.

Som sådan er Lars Refns tegninger ikke ”farlige”, men kommentarer til ugebladets artikler løftet op på et niveau for at give læserne smil på læben og måske noget at tænke over. Mere farligt blev det, da han af Jyllands Posten blev opfordret til at bidrage med en tegning til avisens udgave med de såkaldte Muhammed-tegninger. Selv mente Lars Refn, at hans lille tegning af en skoledreng, der havde skrevet en arabisk sætning på tavlen, ikke var racistisk. Men efter at de udenlandske reaktioner gik amok, blev det nødvendigt, at han sammen med familien fik politibeskyttelse. Det var ikke en rar periode. Han fortalte, at oplevelsen stadig påvirker ham følelsesmæssigt, og han taler ikke ofte om den.

dddddLars Refn er opvokset i Frankrig og taler flydende fransk. Det betød at han flere gange har mødt kolleger på det franske satiriske blad Charlie Hebdo, som i januar 2015, blev udsat for et dødeligt attentat.

”Flere af bladets tegnere er blevet mine gode venner – også nogle af dem der desværre mistede livet. Før massakren var Charlie Hebdo er forholdsvis lille blad med et oplag på ca. 30.000. Det første nummer, som udkom efter angrebet, solgte syv millioner. Franske satiriske tegnere er langt grovere og meget mere direkte end vi er herhjemme. De engelske bladtegnere lægger heller ikke  fingre imellem deres grovheden, når de karikerer politikere, men går direkte til vaflerne”.

Punch-lines for Lars Refn er, at han som tegner i sine illustrationer aldrig har ønsket at sparke nedad, men i stedet gå efter magtfulde ledere, politikere og andre med magt over mennesker og samfundsudvikling og så i streger kommentere deres beslutninger.

På grund af de trykte mediers vigende oplag, tegnede han endvidere et lidt mere dystert billede af fremtiden for bladtegnere, selv om han dog vurderer, at der i nogle år fremefter stadig vil være brug på ham og hans kolleger. På internettet er der ikke mange penge at hente. Medmindre man som nogle yngre bladtegnere har udviklet en model, hvor de lægger deres tegninger ud på de sociale medier og får mange følgere. Og i halen på disse aktiviteter udgiver de bøger, som de sælger og tjener penge på.

Sammen med andre bladtegnere har Lars Refn oprettet satiremagasinet Spot på nettet. Her kan alle – indtil videre gratis – følge bladtegnerne og deres tegninger http://www.spotsk.dk/.
                                                                 Referat Karen Fredslund Ellegaard

2

Der blev vist mange tegninger på ”storskærmen” – de fleste af Lars Refn, men også af flere danske og udenlandske kolleger.