Foto Finn Hillmose

Fuldt hus i Veteranklubben, da Poul Nyrup Rasmussen fortalte om sit livs afgørende politiske og menneskelige problemstillinger.

– Du skal gøre det klart, hvilken retning du vil gå. På midten er der kun hvide striber og døde fluer! Med dette citat af Svend Auken slog tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen en af sine politiske grundsætninger fast, da han mødtes med Veteranklubbens medlemmer onsdag den 21. september 2016. – Når du har slået fast, hvor du står, så kan du begynde at forhandle og indgå kompromisser, men retningen skal være klar… Læs resten →

Ja, sådan prøvede BT en gang at lokke læsere til, når de gik i kiosken for at få dagens avis. Og det hændte såmænd også, at det kunne være en dagmartærte. Om BT’s op- og nedgange fortalte vor veterankollega Bjørn Westergaard spændende og morsomt ved et særdeles velbesøgt møde i Veteranklubben (80 tilmeldte). Bjørn er forfatter til den bog, “Historien om en avis”, som BT har udgivet i anledning af sit 100-års-jubilæum. En bog som ikke følger BT’s historie kronologisk, men derimod emnemæssigt – chefredaktørerne, overlevelseskampene, konkurrencen med frem for alle Ekstra Bladet og gode journalisthistorier.

Hvad angår det sidste fortalte han om sportsmedarbejderen Børge Munk Jensen, der var sendt til OL i Melbourne, men som ikke gav lyd fra sig i flere dage. Redaktionssekretariatet bad så om snart at få en kioskbasker (et begreb som blev opfundet på BT) – og “Munken” leverede en forside: “Paul Elvstrøm nær ædt af haj”. Har du dækning for den? blev der spurgt hjemme fra redaktionen. Og svaret kom prompte: “Elvstrøm er ligeglad – og hajen hører I aldrig fra!”.Eller Kurt Thyboe der i en ansættelsessamtale gjorde opmærksom på, at han beherskede engelsk, tysk, fransk og spansk, hvortil chefredaktør Leif Jensen replicerede “Ja, ja, Kurt. Men det kniber med det danske”.

Det var ikke let at være chefredaktør på BT. Især ikke mens Ole Scherfig sad som såkaldt arbejdende bestyrelsesformand. Hvis man kom for tæt på Scherfigs advokatkolleger og beskrev deres bjærgsomhed, var han der som en høg, fx. da avisen med en overskrift beskrev en af hans kompagnoner som en grib. Chefredaktøren måtte stå ret hos bestyrelsesformanden, avisen blev beordret til at dementere, selv om redaktøren kunne påvise, at der ikke var fejl i artiklen, og betale 50.000 kr. til den griske advokat. Og redaktørens levetid som chef på BT var derefter kort. Bjørn Westergaard viste også eksempler på nogle af de sjove og frække forsider, B.T. har præsteret, fx den om pigen Pil der for år tilbage var kendt for sin  medvirken i TV3’s realityshow “Big Brother”. Hun  fortalte en BT-journalist, hvordan der var gået hul på hendes silikonebryst, mens hun var på vej i en flyvemaskine. På BT’s forside blev det til: “Pils bryster sprang i luften” – og det var jo ikke helt løgn.

I 1977 var det lige ved, at hele Det berlingske Hus måtte lukke efter 141 dages typografkonflikt. Det var her, advokaterne Ole Scherfig og Kristian Mogensen trådte til og fik store danske erhvervsvirksomheder til at sætte penge i bladhuset og dermed redde det. Oplagene har svinget – og på BT altid målt op mod Ekstra Bladets. De største oplag var selvfølgelig med bistand fra kongehuset, fx da dronningen fyldte 50 år i 1990. BT nåede den dag i april op på 250.000 solgte eksemplarer. Men så var der altså også lagt en CD ved med en hyldestsang til majestæten. Selvfølgelig forfattet med hjælp fra læserne.
En rigtig journalisteftermiddag i selskab med en god fortæller med gode historier.                                                                                    NI

Blandt de 80 deltagere i mødet var der mange tidligere BT-medarbejdere. Finn Hillmose tog et ”skoleklassebillede” af dem sammen med dagens oplægsholder, Bjørn Westergaard, fra venstre: Niels Brandrup. Leif Hansen. Børge Egelund Jørgensen. Helge Laursen. Georg Laumann. Bjørn Westergaard. Bodil Wighelm. Mogens Bendiksen. Jytte Bach Jensen. Line Siert. John Njor. Bjarne Olsen. Flemming Hansen (bag ham: Jørgen Ørsted) Lars Lindeberg.

Der blev lyttet intenst af, fra venstre: Tove Smidth, Niels Bjørn Hansen (mødets arrangør og referent), Kate Bluhme og Nikolaj Ifversen. Lizette Risgaard sagde bl.a.: “Jeg er god i modvind – og dér er det godt at have nogle ekstra kilo på kroppen til at stå imod med!” –  Fotos: Børge Egelund Jørgensen.

Formand Nikolaj Ifversen byder velkommen.

”Jeg blev ikke valgt, fordi jeg er kvinde, men fordi jeg er mig”, slog den nye LO-formand Lizette Risgaard fast med syvtommersøm, da hun med stort engagement holdt en forsamling af godt 70 veteraner i ånde i to timer tirsdag den 16. august 2016. 

Det er en kendsgerning, at hun er den første kvinde som formand for LO – hovedorganisationen af fagforeninger – men Lizette Risgaard understregede, at hun stillede op til valget for at stå i spidsen for fagbevægelsen, og hun fik fire ud af fem stemmer – en klar sejr. Da hun overtog formandsposten efter Harald Børsting, fyrede hun på stedet fire topembedsmænd i organisationen.  ”Jeg ville sætte mit eget hold”, understregede hun, og ”hvis det var en mand, der havde gjort det samme, ville man ikke have løftet et øjenbryn”. Læs resten →

Foto: Anker Tiedemann og Finn Hillmose

Hvis 60 medlemmer af Veteranklubbens medlemmer pludselig optræder med en markant forøget hukommelse, skyldes det årets sommertur til Gavnø. Under rundturen i parken ved det sydsjællandske gods var det muligt at prøvespise et blad fra tempeltræet Gingo, og vores guide, Niels Houkjær, der er skovbruguddannet og tidligere Berlingske-medarbejder, fortalte, at træets blade ikke blot styrker hukommelsen, men også virker, så datidens munke ikke behøvede at gå så ofte på toilettet, så de kunne bede hele dagen. Den sidste virkning blev dog ikke efterprøvet. Læs resten →

Jytte Hilden håber, hun bliver 100 år. Men for en sikkerheds skyld ønskede hun sig en kiste i 70-års-fødseldagsgave og fik den!

Dén oplysning – og mange andre ”skæve” og seriøse bemærkninger – underholdt den tidligere kulturminister 45 deltagere med i Veterankluben 19. maj 2016. Læs resten →

Det var de helt store spørgsmål om liv og død, der var til debat i to indholdsmættede timer 10. maj 2016, da Jacob Birkler var gæst i Veteranklubben.
• Skal livet begynde med, at kun helt normale børn bliver født, fordi alle andre sorteres fra ved en fosterdiagnose?
• Og skal livet slutte med at blive kunstigt forlænget i månedsvis, måske år, fordi lægevidenskaben gør det muligt – eller skal der slukkes for respiratoren?
Hvem skal bestemme det? Læs resten →

Veteranerne blandt de 1.000 træer i Bispebjerg haveanlæg. Fotos: Peter Kay.

Tidligere lå Bispebjerg Hospital ude på landet. Her kunne de syge finde helbredelse i smukke bygninger og grønne områder. Nu er København vokset og har omfavnet det gamle Bispebjerg Hospital fra 1913. Men den 27. april 2016 kunne 45 veteraner bryde fortryllelsen ved at gå ind gennem hospitalets hovedport og møde gamle dage. Og vore to rundvisere kunne indvi os i det væld af detaljer, som gemmer sig i de gamle bygninger, der er tegnet af arkitekten Martin Nyrop. Læs resten →

Besøget hos Aller begyndte med en rundvisning med Kjeld Damgaard som guide, før Anette Kokholm fortalte om sine ugeblade. (Fotos: Finn Hillmose)

Anette Kokholm ligner én, der kan lide sit job som ugebladsdirektør hos Aller – hun fortalte om det til 60 af vore medlemmer onsdag den 6. april 2016 som optakt til vores generalforsamling. Anette Kokholm havde inviteret os til at holde generalforsamlingen i ”sit” hus, Danmarks måske flotteste mediehus på Havneholmen 33 – med udsigt over Københans Havn. Engagementet hos hende lyste i en næsten timelang fortælling om Allers ugeblade: ”Undskyld at det tog så lang tid, men jeg blev grebet af det”, sagde hun.

Fortællingen gik fra det skandaleramte Se & Hør til det traditionsrige Familie Journalen, som har 140 års jubilæum (!)  i 2017.

”Vi lever af det folkelige og af kvinderne, for det er dem, der primært køber ugeblade, så Aller satser ikke meget på mænd og drenge! Jeg tror på fremtiden for print. Lige nu er oplagskurven ganske vist konstant faldende, men vi når sikkert et niveau, hvor der ikke sker yderligere fald, og hvor der er basis for en sund virksomhed, for ugebladslæsning er en stor del af noget, folk er vant til, og de nyder det som ”selvforkælelsestid”. Læs resten →

Forfatteren Knud Romer skrev en bog til minde om sin mor, ”Den som blinker er bange for døden”. Ingen ville udgive den. Men da det omsider lykkedes, fik den boghandlernes ”Gyldne laurbær”, er solgt i 200.000 eksemplarer og udgivet i 15 lande.
Senere ristede Knud Romer en rune for sin far med dokumentarfilnen ”Et blad falder til himlen”. Vi så den i Veteranklubben 16. marts 2016 sammen med Knud Romer (85 deltagere) og debatterede med ham. Filmens rørende scener og hans efterfølgende fortælling og svar bekræfter, at han er dybt indigneret over den måde, vort rige samfund behandler sine svageste på, altså de syge, de handicappede – og i dette tilfælde de demente.
Romers fars liv sluttede på et plejehjem, hvor nogle af scenerne viser, at faderen ikke kunne huske, at han havde været gift i 50 år, og når Knud kom på besøg, spurgte faderen, hven han var… Læs resten →

Mødet med Jens Bjerre var den mest velbesøgte ”Veterancafé” i klubbens historie med 130 deltagere.
Fotos: Finn Hillmose

Skarp i hjernen og kvik i replikken.
Sådan fremstod eventyreren Jens Bjerre i Veteranklubben 8. marts 2016. Og dermed fremstod han også som en ”mønsterbryder”, for der er nok ikke mange i hans alder – 95 år – der er i stand til at fortælle og underholde en stor forsamling.
Men Jens Bjerre har altid brudt grænser. I 1947, i en alder af 26 år, opgav han sit journalistjob på ”Aftenbladet” og tog ud i verden – og dér brød han den ene grænse efter den anden ved at skaffe sig adgang til steder på kloden, hvor andre hvide ikke havde været og ikke turde komme.
Det kom der 10.000 fotos ud af. Og fremragende film. Jens Bjerre viste 3 af dem. Selv om nogle af dem er optaget for 60 år siden med ”primitivt” udstyr (fx Rolex-kamera med håndsving!) er filmene så seværdige, at tv-stationer stadig viser dem.

Jens Bjerre – dengang og nu…

Alderen har gjort Jens Bjerres stemme svag – i kontrast til filmene, hvor man hører hans velmodulerede røst og ukrukkede, mundrette beretning om oplevelser i Afrika, Ny Guinea og Australien (han har også lavet film i Kina og Indien)
Engang trak filmene fulde huse i dagevis i store sale som Odd Fellow Palæet og World Cinema i København og i alle de små forsamlingshuse rundt i landet.
”Jeg ville ønske, jeg havde flere liv. Så ville jeg besøge bl.a. buskmændene i Afrika igen”, sagde Jens Bjerre. Læs resten →

Poul Erik Magnussen med sin ”pilgrimsrygsæk” på vej op ad trappen til Veteranklubbens møde i Indre Missions hus ”Bethesda” i Rømersgade, København – normalt går turen til et andet helligt sted, Santiago i det nordlige Spanien. Fotos: Bent Paulsen

Vores gamle kollega Poul Erik Magnussen har en passion: Pilgrimsvandringer. Og hans lidenskab slår igennem, når han fortæller om sine vandringer, som han gjorde for 80 medlemmer af Veteranklubben 9. februar 2016.
Poul Erik, 67 år, har vandret 10.000 kilometer på pilgrimsruter over det meste af Europa, og på en dag med ”gode ben” kan han gå over 30 km med en oppakning på ca.14 kilo i sin rygsæk – så det er sådan en blanding af lidt ”gys” over anstrengelserne og beundring, der slår igennem i forsamlingen  …og også fascination, for hvad er det, der bare i de seneste 5 år har fået 8.984 danskere til at vandre 800 km på en måned og spise og bo under ofte ganske primitive forhold? Læs resten →

Foto: Finn Hillmose

Bjørn Elmquist sagde i Veteranklubbens møde 21. januar 2016 med 60 deltagere, at der i disse år sker svækkelse på svækkelse af vore demokratiske regler. Der sker indskrænkning af den personlige frihed, begrundet med sikkerhedshensyn, og der sker varetægtsfængsling på ”begrundet mistanke” i så lang tid, at Elmquist opfordrede journalister og ph.d.-studerende til at undersøge rimeligheden. Hans påstand er, at 95% af de varetægtsfængslede ikke får deres begæring om løsladelse opfyldt.
I 1982 fik Danmark en ny udlændingelov. Elmquist var dengang folketingsmedlem for Venstre og med til at stemme loven igennem. Den blev betegnet som måske verdens mest liberale. Nu sker der en drastisk ænding, mener Elmquist. Eksempel: Familiesammenføringer kan først ske efter 3 år, selv om der allerede dengang de blev sat til 1 år, var risiko for en sag ved menneskerettighedsdomstolen. Og man har vedtaget konfiskation af værdier fra flygtninge på en måde, der kan give mindelser om jødernes situation i 1930’erne/40’erne. Alt i alt er der tale om et skred. Vi er på retsområdet ikke mere et foregangsland i Europa.

Elmquist blev spurgt, om han vil tage en hvilken som helst kontroversiel sag. Han sagde nej og nævnte som eksempel højreradikale. Men han understregede, at deres sager naturligvis også skal afprøves, og det er der så andre advokater, der vil.
Med baggrund i sin tid som politiker undrer Elmquist sig over folketingsmedlemmers populistiske brug af sociale medier som Facebook og Twitter og nævnede som eksempel justitsminster Søren Pinds kommentar til sagen om sigøjnerbossen Levakovic, der med Elmquist som advokat i Østre Landsret fik ændret en udvisningdom fra byretten. Nu er sagen appelleret til Højestret, og her er Elmquist og Levakovic ikke enige om, hvordan den skal procederes, så det bliver med en anden advokat, og det har jeg det fint med, sagde Elmquist.

Til sidst blev Bjørn Elmquist spurgt, hvorfor det i dén grad er anklagerens synpsunkter, der kommer i medierne. Hans svar var, at medierne jo fortæller politiets version, når en person bliver anholdt. Men når sagen kommer for retten, bliver der tit nedlagt referatforbud og afsagt dom om lukkede døre, og derfor får politiets syn overvægt i medierne.
Desuden blev Bjørn Elmquist bedt om at fortælle om Godhavn-drengene – en sag, han har arbejdet med siden 2003. Den handler om overgreb og medicinske forsøg på danske børnehjem 1945-76, især på Godhavn i Tisvildeleje. Ifølge rapporten fik børnene tæsk, blev udsat for pædofile overgreb og tvangsmedicineret med psykofarmaka. Ofrene vil have en undskyldning fra staten. Men der bliver spændt ben for sagen, fx nævnte Elmquist, at han havde sat et erstatningskrav på 10.001 kr., altså et symbolsk beløb med 1 krone over 10.000, fordi det gav mulighed for at bringe sagen videre fra underret til landsret. Men Folketinget vedtog kort efter, at kun beløb over 20.000 kr. kunne komme i landsretten. Kan man vedtage sådan en lov med tilbagevirkende kraft?
Godhavn-drengene søger fri proces. Det har de ikke fået endnu. Sagen har indtil videre kostet 45.000 kr., og dem står Bjørn Elmquist til at lægge ud af egen lomme. Han har nok at arbejde med, og han gør det trods sine 77 år og på trods af, at han har modtaget dødstrusler og i sit sommerhus været udsat for hærværk, der måske er hævn for sager, han har ført.                                                                                bej

Bjørn Elmquist

Juridisk eksamen 1963. Rådgiver i Studentersamfundets Retshjælp. 1964: Udenrigsministeriet. 1967-70: Den danske EF-mission i Bruxelles. 1971-76: EF-korrespondent for DR. 1976-79: Journalist på TV-Avisen (desuden har Elmquist været kommentator i Weekendavisen, Kristeligt Dagblad og Information) 1979: Folketingsmedlem for Venstre, skiftede i 1990 til Det Radikale Venstre og var MF’er for dem fra 1994, men blev ikke genvalgt i 1998, så i en alder af 60 år vendte Elmquist tilbage til juraen. 2007: Møderet for Højesteret. Siden 2004 formand for Retspolitisk Forening.

Bjørn Elmquist omgivet af kolleger fra sin journalisttid, fra højre: Henrik Døcker, Hans V. Bischoff og Bent Paulsen – som var fotograf på TV-Avisen og forærede ham et foto fra en af deres fælles oplevelser i 1970’erne. Foto: Finn Hillmose

Fotos: Finn Hillmose

Et afrikansk ordsprog siger, at når et menneske dør, brænder et helt bibliotek.

Det er en tanke, man kan få, når man hører Georg Metz – ja, altså ikke at han skulle dø, men at et helt bibliotek vil forsvinde med ham, for Metz viste ved ”nytårssammenkomsten” 14. januar 2016 i Veteranklubben endnu en gang sin store paratviden og fortælleevne. Den ene anekdote afløste den anden, fulgt af kulturhistoriske bemærkninger og suppleret med sidespring og beske kommentarer til den aktuelle politiske situation. Læs resten →

Foto: Finn Hillmose

Man kan kalde det ”held i uheld”, at Peter Lieps’ Hus blev ramt af træer under efterårsstormen, så Veteranklubbens julefrokost måtte flyttes til restaurant ”Skjoldgården” på Charlottenlund Travbane. ”Reserve”-restauranten var en flot erstatning. Et godt lokale med en fin akustik, så vi ikke råbte os hæse. Lækker buffet. God betjening – og imponerende udsigt gennem panoramaruderne ud over travbanen, hvor jockeyerne i deres sulkyer rørte hestene, mens golfspillere øvede sig inde på ”centre court”. Læs resten →

Dagens forfattere, fra venstre: Lone Kühlmann, Lars Halskov, Helle Bygum. Tekst og fotos: Børge Egelund Jørgensen

3 journalister fortalte med vidt forskelligt udgangspunkt om deres nye bøger i Bogcafé 3. nov. 2015:
Lone Kühlmann underholdende om sig selv og sine erindringer
Lars Halskov rystende om branden på ”Scandinavian Star” (159 døde)
Helle Bygum engageret om sine mange timer i selskab med en flagrende ildsjæl: Peter Langdal

Så 3 dage før åbningen af årets Bogforum i Bella Center fik de 65 deltagere i Veteranklubbens møde en god forsmag på efterårets udgivelser. Eller som én af deltagerne sagde på vej hjem: ”Nu sparede jeg de 140 kr. i entré til Bogforum”!

Lone Kühlmanns erindringsbog har titlen ”Det skal se nemt ud”. Hun var som ganske ung ”båndpige” i Teknisk Afdeling i DR, men ville være journalist. Via teknikerjobbet lærte hun journalisterne på TV-Avisen at kende, og Erik Ove skaffede hende læreplads på Lolland-Falster. Dér oplevede Lone Kühlmann bagsiden ved den højt besungne mesterlære i provinsen. Eksempel: Hun skrev om en skandale på et plejehjem og fik af redaktøren at vide, at historien endte i hans skrivebordsskuffe, for plejehjemslederen var en partifælle!

Lone Kühlmann fik luft under vingerne på Columbia School of Journalism i New York i 1971, da hun tog en master i journalistik. Fra sin ansættelse derefter på Radioavisen husker hun et af sine første indslag. Iført en af datidens mini-kjoler stod hun med sin Nagra-båndoptager højt oppe på trappen til en pornobutik i København – og trak pga. sin påklædning kunder til, mens hun ventede på et interview med indehaveren! Læs resten →

Tekst: Peter Hertz Fotos: Bent Paulsen

Op imod 80 veteraner havde indfundet sig mandag den 26. oktober 2015 for at høre Berlingskes nye ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen, men hvis de var kommet for at høre, hvorfor han med nats varsel havde erstattet dansk presses grand old lady, Lisbeth Knudsen, blev de skuffede. Her var den nye chefredaktør hverken til at hugge eller stikke i. Og det kneb også lidt med visionerne for fremtiden. Ud over naturligvis udsagnet i overskriften – og dén overskrift på mødet, det havde lokket så mange til: ”Jeg tror på den trykte avis”. Læs resten →

Efter rabalder-landsmødet i Fremskridtspartiet i 1995 skammede jeg mig over at være medlem, fortalte Pia Kjærsgaard. Fotos: Finn Hillmose.

– Det er forkasteligt, hvad der foregår. Jeg har det utroligt dårligt med karrierepolitikere, der springer, når de øjner bedre muligheder i et andet parti!
Udbruddet kom fra Pia Kjærsgaard, da hun talte i Veteranklubben 24. september 2015, og det var en af de meget få gange under det halvanden time lange foredrag, den tidligere leder af Dansk Folkeparti hævede stemmen en anelse.
– Der er opstået en slags lønmodtagerkultur i Folketinget, sagde hun. – Efter en lang debat om et vigtigt emne kan det ske, at man rask væk udsætter afstemningen til næste uge, bare fordi medlemmerne gerne vil nå hjem fredag eftermiddag. Det er lidt ligesom på en fabrik. Sådan var det ikke i gamle dage.

Pia Kjærsgaard røbede ikke, om hun i sin ny egenskab af formand for Folketinget vil prøve at lave om på kulturen på arbejdspladsen, og i det hele taget var hun meget påholdende med politiske udmeldinger. Hvis veteranmedlemmerne havde håbet på karske proklamationer eller afslørende inside-informationer, blev de skuffede. Til gengæld blev de indviet i hendes opvækst og arbejde som hjemmehjælper på nattevagt – og nogle af de overvejelser, hun havde gjort sig, når de store beslutninger skulle træffes. Læs resten →

Foto: Børge Egelund Jørgensen.

Synagogen i København er skarpt bevogtet af politiet, endnu et halvt år efter terrorangrebet i februar 2015. Normalt skal man igennem en sluse med plads til 6-8 ad gangen for at komme ind. Men vi journalistveteraner er jo venlige og fredsommelige, så for os gjorde jøderne ”døren høj og porten vid”, som der står i en salme. Der blev lukket op for den store port, så vi slap for slusen.
Og mens man normalt skal komme uden mobiltelefoner, tasker osv. fik vi lov til at tage det hele med, og vi fik endda lov til at fotografere under vores besøg 25. august 2015 – et tilløbsstykke med 115 deltagere

Jair Melchior og Børge Egelund Jørgensen. Det er overrabbineren til højre! – præciserer Claus V. Jakobsen, som har taget billedet

Kort sagt: Vi fik en meget venlig modtagelse og halvanden times fortælling af den nye overrabbiner Jair Melchior, 32 år og den 8. ”Melchior” i rabbinerembedet. Jair Melchior fortalte om lokalet og ritualerne, viste sin beklædning og Thorah-rullerne og demonstrerede lyden fra vædderhornet Shofar, der primært bruges under nytårsgudstjenesten. Og så blev dørene slået op til Torah-skabet – et prægtigt syn på Synagogens endevæg og et godt eksempel på samarbejdet mellem kirkefolk, for under krigen sørgede danske præster for, at de kostbare ruller blev fjernet fra Synagogen og gemt i Trinitatis kirke, indtil tyskerne var ude af landet.

I Synagogen sidder kvinderne ovenpå og mændene nede i salen, og mændene skal have hovedbeklædning, men det blev klaret nemt for journalistveteranerne, for Synagogen har kalotter, man kan låne.
Jair Melchior fortalte om jødedommen, om jødernes situation i Danmark og om sit syn på jøderne internationalt med udgangspunkt i Israel/Mellemøsten.
Generelt får jøderne en god behandling i Danmark, men Jair Melchior var skarp i mælet om to vigtige spørgsmål: Forbuddet mod rituel slagtning og talen om at forbyde omskæring af drenge. Hans klare standpunkt er, at både slagtningen og omskæringen i dén grad hører den jødiske religion til og derfor bør være tilladt.
Læs resten →

Sommerudflugten 2015

Med gamle københavnske sporvogne skramlede vi ud ad skinnerne i den grønne skov. Foto Finn Hillmose

Edel Hildebrandt venter på kørelejlighed. Foto: Jørgen Falck

Sommerudflugten 11. juni 2015 kørte på skinner igennem et tætpakket program i 10 timer – og i bogstavelig forstand var det på skinner, i hvert fald fra starten, for dagen begyndte på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ved Ringsted. Med gamle københavnske sporvogne skramlede vi ud ad skinnerne i den grønne skov, og i en sløjfe – dér hvor vognene vender og kører retur til udgangspunktet – stoppede vi i en lysning og hyggede os med kaffe & kage, mens Palle Hansen (billedet herunder t.v.), tidligere medarbejder i TV’s Underholdningsafdeling, fortalte.

Palle Hansen er en af Sporvejsmuseets 170 frivillige. Foreningen har 1.250 medlemmer og 50 års jubilæum i år. Den har skaffet 100 gamle sporvogne – nogle af dem kørte den sidste tur i København i 1972. Der er også gamle busser, som hørte til bybilledet dengang. Og i en remise er der udstyr, uniformer, modeller, fotostater m.v., som man kan studere til baggrundsmusik med datidens populære toner.
Lige nu er der er ikke plads til alt på museet, så en del er opmagasineret i lader m.m. på egnen. Men snart kommer det ind i en ny remise på størrelse med en fodboldbane, bl.a. muliggjort af arv fra medlemmer (største enkeltarv indtil nu er 5 mio. kr.!) Her bliver der også opført butiksfacader som illuderer bybilledet på sporvognenes tid
(Læs videre på side 2)

– De har knageme styr på tingene, socialdemokraterne! Det er et utroligt velforberedt valg. Der går en linje fra åbningstalen i Folketinget over nytårstalen og ”lille Holger” til de politiske velfærdsudspil og økonomiske fremskridtsrapporter, ja selv vismændenes afblæsning af krisen lige før valgets udskrivelse…!
Ordene kom fra Jens Ringberg, politisk kommentator, undskyld analytiker, i DR-Nyheder. ”Vi i Danmarks Radios politiske redaktion må ikke kommentere, vi skal analysere – om end jeg ikke ved, hvad forskellen er!”, erklærede han, da han 3. juni 2015 – 15 dage før folketingsvalget – underholdt 50 af Veteranklubbens medlemmer om valgkampen på et ”her-og-nu-møde”. Underholde er det rette ord, for selv om det var et lærd foredrag med mange skarpe pointer, så rungede latteren jævnligt i ”Bethesda”s ærværdige sal, når Ringberg på sin underspillede jyske facon beskrev partierne og deres situation, fx om de konservative:
– HR-chef Brian Mikkelsen skifter jævnligt lederen ud for at ”få budskabet bedre frem”. Lige nu er det Søren Pape Poulsen, han har ansat, måske efter en MUS-samtale. Han er et utroligt sødt menneske, men de giver ham for lidt at arbejde med. Indbrud, fængselsfangers TV og den slags. Alt for tyndt.
Og om Dansk Folkeparti: – Der er noget teflon over Thulesen Dahl. Alt preller af på ham.
Om Venstre: – De har problemer. Løkkes tøjsag er noget helt specielt. Den taler til folk, og han har ikke rejst sig fra den endnu. Hvad gør de efter valget, hvis de taber? Bliver det Søren Gade eller Kristian Jensen? Usædvanligt at se et stort parti, der står så svagt.
(Læs videre på side 2)

Matematik
Danmark set fra luften – og:
99 bemærkelsesværdige danske kvinder

– hvad har de 3 ting med hinanden at gøre? Ikke noget. Og det har de så alligevel, for 3 af vore medlemmer har for nylig skrevet bøger om emnerne, og det fortalte de om for 40 medlemmer mandag den 18. maj 2015.
Trekløveret et levende bevis på, at det kan være en god idé, at pensionsalderen nu er sat op, for hvis vi bliver i matematikkens verden og udregner gennemsnitsalderen for de tre ”ildsjæle”, er den 77 år, og både indholdet af bøgerne og den levende præsentation gav en indholdsrig og underholdende eftermiddag.

Anker Tiedemann (t.h.) og formand Nikolaj Ifversen. Foto: Finn Hillmose

Anker Tiedemann skriver matematikbøger, som er lette at forstå for 10-14-årige. 15% er læsesvage og har behov for fængende undervisningsmateriale. Anker har udgivet 6 bøger med Danmarks Matematiklærerforening som forlægger. 2 mere er på vej. De har slagkraftige titler og er ikke bare tal, men illustrerede fortællinger, som giver de matematiske formler liv. ”Jeg har min barndoms OTA-bøger i tankerne”, sagde Anker Tiedemann, der endnu har 72 OTA-bøger i sine gemmer! Han har en regel om, at 60 anslag er maksimum-tekstbredde, og han tegner selv forlæg til illustrationerne. Bøgerne er populære. De bliver købt i klassesæt af skolerne og står på 250 biblioteker. En digitaliseret udgave med levende billeder kommer om et par år, og måske er bøgerne på vej til udlandet. De er skrevet så ”universelt”, at de kan læses i hele verden og er for nylig sat til salg i udlandet via bogmessen i Frankfurt.
(Læs videre på side 2)

Foto: Bent Paulsen

Bækken i Korsbæk fik tilført frisk vand på befrielsesdagen 5. maj 2015, da vi besøgte ”Korsbæk på Bakken”. Paraplyerne måtte frem, men vi slap med nogle få millimeter og blev ikke ramt af det skybrud, meteorologerne havde truet med – og det meste af rundvisningen var i tørvejr inden døre.

Det er imponerende, hvad direktør Torben Pedersen, kaldet Torben Træsko, har fået op at stå på 8 måneder. Han må være Bakkens Mads Skjern – en mand med ideer, der tør tage en økonomisk risiko (opførelsen af ”Korsbæk på Bakken” har vist nok kostet omkring 100 mio. kr.) Succesen er tilsyneladende hjemme, for allerede nu er der reserveret rundvisning for over 50.000.

(Læs videre på side 2)

Jeppe Duvå fortalte bl.a., at succesavisen Kristeligt Dagblad satser på os, de ældre. (Foto: Palle Hermund)

Med en let omskrivning af et gammelt mundheld kan man sige, at ”mod sygdom kæmper selv guderne forgæves” – og med influenza måtte Erik Bjerager lægge sig 23. april 2015 og melde afbud som oplægsholder til klubbens generalforsamling.

Men op fra reservebænken sprang redaktionschef Jeppe Duvå, som har været på Kristeligt Dagblad siden 2007 og tidligere på bl.a. Politiken, Børsens Nyhedsmagasin, TV-Avisen og Berlingske. Det kom der en god time ud af. Og mens vi kunne have medlidenhed med chefredaktøren i sygesengen, kunne vi samtidig glæde os over, at hans blad ikke ligger i sottesengen trods sine 119 år – tværtimod: Kristeligt Dagblad har senest noteret en oplagsfremgang på 4,3%, samtidig med at de landsdækkende aviser som helhed er gået tilbage med 6%.
(Læs videre på side 2)

Fotos: Børge Egelund Jørgensen

I invitationen til mødet med Jesper Grunwald 8. april 2015 stod der, at han ville fortælle på en underholdende måde. Løftet blev indfriet, og latteren rungede mange gange fra de 60 deltagere, afløst af ”larmende stilhed”, når fortællingen gik over i refleksioner over Jesper Grunwalds fald fra karrierestigen i DR’s top til tilværelsen i dag som taxachauffør: Klar i vognen kl. 3 om morgenen for at køre en månedsløn hjem på 30.000 kr. mod det dobbelte i chefjobbet.
Stillingen i DR kunne Jesper ikke beholde, for som han siger. ”Jeg var træt af DR, og de var trætte af mig”, og han nåede lige selv at sige op for fire år siden, før han nok var blevet fyret efter 36 års ansættelse.
”Det værste var ikke at sige op, men at se jubelen i deres øjne, da jeg gjorde det!”. Det var blevet nye tider i DR med en ny øverste ledelse og nye managementteorier.
(Læs videre på side 2)

Emnet er døden, men sproget er levende, for kun få taler så smukt dansk som Birgit Meister. Det kunne 65 veteraner høre 2. marts 2015, da Birgit Meister fortalte om sin bog ”Til mine kære”. Den handler om at aftale med sine nærmeste, hvad der skal ske, når man dør. Bogen kom for en snes år siden og er en bestseller i omkring 100.000 eks., og reaktionerne har været ”et totalt bjerg af breve” i Birgit Meisters post- og mailkasse fra læserne om, hvor meget bogen har betydet for dem.

Foto: Finn Hillmose

”Vi vil ikke vide af døden. Derfor er den svær at tale om, men det er en varm handling at gøre det, for som en pårørende har udtrykt det: ’Dit liv betyder så meget for mig, derfor også din død’. Det giver fred i sindet at få gennemført den vigtige samtale i god tid – og sørg for at få det gjort, inden én af jer bliver syg eller døende”, sagde Birgit Meister og fulgte op med praktiske råd:
Inden 8 dage skal et menneske være begravet/bisat, og netop de 8 dage er en bizar blanding af fornuft og følelser, hvor papirer og andre praktiske ting skal ordnes ”midt i de hvirvlende følelser som øjeblikket indeholder”, først med bedemanden: Hvordan skal begravelsen foregå? Hvor? Hvad må kisten m.m. koste? Hvilke salmer? Hvilken musik? Hvilke blomster? Hvilke tekster fra Bibelen? Hvilket gravsted – og måske endda hvilken indskrift på stenen? Hvilken slags sammenkomst efter begravelsen? Hvilke ord fra præsten (eller måske fra en slægtning)? Mange kommer ikke i kirken og føler sig fremmed over for præsten og ritualerne. Slægtninge kan hjælpe præsten med at give prædikenen et personligt præg, fx kan man have skrevet eksempler ned på glæder, sorger, skuffelser, pudsige episoder, måske endda små hemmeligheder fra sit liv. Hver eneste af os er jo et lille stykke danmarkshistorie, og jeg plejer at sige: Skriv med blyant (eller på computer), så du let kan ændre teksten hen over årene.
Tendensen er, at færre begravelser foregår i stilhed og tværtimod bliver gjort til en social begivenhed, som åbner for et mindre knuget møde næste gang med familie og bekendte.
(Læs videre på side 2)

Fotos: Finn Hillmose

Der er møder, man ikke kan referere – de skal opleves. Det gælder sangeftermiddagen i Veteranklubben 21. januar 2015 med Georg Metz. Der var 85 deltagere, et engageret ”kor” – os –  der sang 10 sange, som Metz havde valgt og kommenterede. Derfor blev det ikke bare en musikalsk god eftermiddag, men også en historisk/kulturhistorisk oplevelse.
(Læs videre på side 2 – dér er der også et link til en video fra sangeftermiddagen)

”Bogcafeen”s tre medvirkende, fra venstre: Ole Rasmussen, Martin Kjær Jensen og Puk Damsgård bliver budt velkommen af Nikolaj Ifversen til det mest velbesøgte medlemsmøde i ”Bethesda” nogen sinde: 135 deltagere. Tekst og fotos: Børge Egelund Jørgensen

I invitationen til ”Bogcafé” 10. november 2014 lovede Veteranklubben både underholdning og alvor. Dét løfte blev opfyldt med to tredjedele dyb seriøsitet og en tredjedel, hvor der blev rundet af med et godt grin.

Ole Rasmussen stod for underholdningen. Han er ikke bare en finurlig skribent i Politikens ”At tænke sig”, men har også evnen til at underholde en forsamling – her med eksempler fra sin bog om småannoncer i Politiken i 125 år. De afspejler livet i Lidenland under og over dynen – det er simpelt hen sjov kulturhistorie i miniformat, ikke mindst med Ole Rasmussens supplerende kommentarer. Hans bog hedder ”Svend! Hvor har du gjort af mine trusser” – det er den fulde tekst til en af annoncerne, underskrevet B.S., og så må enhver tænke sig til, om de to får hinanden i enden.

Og nu til ”Bogcafeen”s to alvorligere indslag:
(Læs videre på side 2)

Formand Nikolaj Ifversen byder sin gode gamle kollega på P1 i mange år,
Egon Clausen, velkommen. Fotos: Børge Egelund Jørgensen

Et halvt hundrede medlemmer var på rejse i Sydslesvig i et par timer 25. september 2014. Ikke en fysisk rejse, naturligvis, men en fortælling som appetitvækker til Veteranklubbens efterårstur 7.-11.oktober 2014.

Fortælleren var Egon Clausen, der har trawlet Slesvig-Holsten igennem i 3 år og samlet sine indtryk (og stærke meninger!) i bogen ”I grænselandet. Rejsebreve fra Sydslesvig”. Egon Clausen holder af landsdelen og dens mennesker. Men han er samtidig kritisk. Sydslesvig får ½ mia. kr. om året i støtte fra den danske stat. Er det pengene værd? De går bl.a. til:
– danske skoler, der ikke mindst besøges af tyske elever, fordi undervisningskvaliteten er høj
– danske museer, hvor der i snit kun er 3½ person på besøg pr. dag
– danske kirker med 24 præster, selv om menigheden kun tæller 6.000 (det svarer i Danmark kun til 2 præstestillinger)
– og til den berømte danske højskole Jaruplund, hvor undervisningen er på – engelsk!
Spørgsmålet er altså, om vi skatteborgere nord for grænsen får valuta for pengene, som i øvrigt medfører voldsomme skænderier mellem de dansksindede, fordi alle grupper slås for deres.

(Læs videre på side 2)