En levende fortælling om døden

IMG_1486.bBirgit Meister fortalte anekdoter fra sine møder om bogen, fx en ældre singlekvinde, der sagde til en slægtning: Når jeg skal køres i kisten fra Århus til familiegravstedet i Ringsted, så sørg for, at jeg ikke ligger alene i bilen med en fremmed mand (chaufføren)!
”I vil måske gerne af med mig?” spurgte en kvinde, der fik bogen foræret.
Spørgsmål fra en pårørende til en ældre slægtning: ”Hvorfor skal vi tale om det nu – du ser jo godt ud…”
Og et eksempel på en indirekte måde at komme ind på emnet er en kvinde, der siger til sin datter: ”Du skal arve dén kommode, når jeg dør” – hvor datteren hurtigt fanger situationen og svarer: ”OK – er der andet vi skal tale om i dén forbindelse?”
I debatten blev der stillet gravalvorlige spørgsmål, men også fortalt muntre anekdoter om begravelser, gravskrifter m.m., så formand Nikolaj Ifversen kunne i sin afslutning konkludere, at det havde været ”en oplivende dag” (formuleret på en lidt anden måde af en deltager, som kaldte det “et dødgodt arrangement”)                                   BEJ