Hvorfor har Kristeligt Dagblad succes? Jeppe Duvå sagde, at et banalt svar er, at Kristeligt Dagblad satser på klassisk journalistik/kvalitet, især om livets store spørgsmål, når det gælder tro, etik og eksistens. Artiklerne må godt være lange, også på de digitale medier – og forløbet af et tema må gerne strække sig over lang tid. Eksempel: I et år fulgte Kristeligt Dagblad en person med ønske om assisteret selvmord, fra beslutningen blev truffet og til døren i Schweiz skulle åbnes ind til stedet, hvor handlingen skulle ske. Artikelserien er et eksempel på en tekst, der blev læst langt uden for bladets almindelige kreds.
Kristeligt Dagblad går imod den gængse forretningsmodel på en lang række aviser ved at lægge meget udvalgt stof gratis på nettet. Bladets erfaring er, at det er en ”enormt billig måde” at skaffe abonnenter på, efter at de først får avisen gratis i 4 uger. 7,5% af KD’s oplag er digitalt og står lige nu for 4% af bladets omsætning.
Navnet Kristeligt Dagblad kan lede tanken hen på et ”støvet” produkt. Men det er ikke et rigtigt image, sagde Jeppe Duvå, for KD frigjorde sig fra Indre Mission allerede i 1930erne. Bladet var døden nær i 1990erne med et oplag på en halv snes tusinde, men har nu overskud efter en gennemgribende modernisering. Oplaget er steget til 27.000, og læsertallet er opgjort til 100.000.
Vi ”prædiker” ikke i vores journalistik og glæder os over, at den gennemsnitlige læsetid på avisen er 44 minutter, som er den højeste for en avis i Danmark. Det skyldes nok, at vi ikke satser på nyheder, men på dét, vi kalder ”nuheder”, dvs. emner der er interessante at læse ikke bare en dag efter udgivelsen, men en uge eller mere efter. Klassisk kultur er godt stof hos os, eksempelvis er vi den eneste avis i Danmark, der har litteratur hver dag. Og vi fravælger bevidst tillæg om mode, både, vin, tøj, it, sport osv.
Desuden har vi, i modsætning til alle andre aviser, valgt at gøre de ældre læsere til vores kernepublikum, for de har tid til at læse og penge til at betale et abonnement. Mens nogle aviser har 50-årige journalister til at forsøge at skrive til 25-årige (mens avisen rent faktisk læses mest af 70-årige!) skriver vi bevidst for folk i 60’erne. Ældregenerationen vokser – og det er godt for KD, sagde Jeppe Duvå med et smil.
40 af de 100 ansatte på Kristeligt Dagblad er journalister, og vi spørger dem ikke, om de er troende, men kræver, at de er interesserede i eksistentielle spørgsmål.
Kristeligt Dagblads mantra er: ”Kun forandre for at bevare”. Derfor kan man let kende KD på designet over den sidste snes år, og bladet føler heller ikke behov for at skifte navn (”dermed ville vi fornægte vores sjæl og baggrund”) eller format (Kristeligt Dagblad og Politiken er de eneste danske aviser, der i 2015 stadig kommer i bredformat) bej