En af museets remiser, fyldt med vogne, materiel og illustrationer. Foto Bent Paulsen
Sally Dorset prøvede at køre en sporvogn og Nikolaj Ifversen assisterede med sporskifte..
Foto: Jørgen Falck (billedet til venstre) og Bent Paulsen
På en tur i det grønne samler man appetit, så det er heldigt, at Golfrestauranten ligger kun fem minutters gang fra museet, og at buffeten stod mål med forventningerne, så vi med nye kræfter kunne fortsætte til kaffebord og flere oplevelser på Radio/TV-museet i Ringsted.
Også dét drives af frivillige (hvad skulle Danmark gøre uden de hundredtusinder af frivillige i alle mulige foreninger og organisationer?)
Museet har en unik samling fra de sidste 100 år af radioer, fonografer, TV-apparater, grammofoner og båndoptagere, samlet af Radiohistorisk Forening i Ringsted i 50 år, i alt 5.000 bevaringsværdige apparater, som er sat i stand og pudset op af 100 frivillige teknikere og ingeniører.
Bjarne D. Nielsen, leder af og initiativtager til Radiomuseet i Ringsted Foto: Finn Hillmose
Hen over et år har museet 2.000 gæster, der indtil nu repræsenterer 16 lande – faktisk var Veteranklubbens besøg det største antal gæster, museet har haft på én dag (omkring 80).
Museets leder, Bjarne D. Nielsen, fortalte engageret om huset (et tidligere kirkerum) og om udstillingen, som er særlig interessant i år, fordi den beskriver DR’s første 90 år.
I fagkredse er museet kendt som leveringsdygtigt i autentiske apparater til spillefilm (”Hvidstengruppen”, ”Flammen & Citronen”, ”Spies & Glistrup” m.fl.) og TV-serier (”Krøniken”, ”Badehotellet” osv.) – og så tjener museet bl.a. penge på at kopiere gamle film til nye formater. Under besøget kunne vi i øvrigt få opfyldt drømmen om at optræde som TV-Avis-studievært i kulisser og sort/hvidt billede som ved starten i 1965.
Niels Peter Arskog (t.v.) og Palle Hermund diskuterer de gamle apparater, mens Anker Tiedemann var en af dem, der prøvede rollen som TVA-studievært. Foto: Finn Hillmose
…og så gik turen til Herlufsholm Kostskole, igen på mange måder ren nostalgi i bygninger, der opstod som Benediktinerkloster for 800 år siden, blev hjemsted for kostskolen for 450 år siden – og med traditioner, der har overlevet. Hvem skulle fx tro, at nutidens unge vil finde sig i sovesale med en snes elever? Og at skolen indtil 1985 kun var for drenge?
Rektor Klaus Eusebius Jakobsen i kirken, hvor eleverne altid begynder dagen med morgensang. Foto: Finn Hillmose
Endnu en gang blev vi begavede med totalt engagerede værter: Klaus Eusebius Jakobsen, rektor, og Ejlif Kristensen, præst på skolen i en snes år.
290 elever bor på skolen, og 340 er dagelever. Beslutningen om at ændre Herlufsholm fra kostskole til en blandet skole med dagelever var et fremskridt, sagde rektor. For det første fordi et lukket miljø med kostskoleelever kan gøre dem selvoptagne og arrogante. For det andet fordi dageleverne giver mulighed for flere lærere, fag og studieretninger.
Skolen går fra 6. klasse til 3. G, men der skal helt særlige grunde til for at bo på skolen allerede fra 6. klasse. Selv for en elev i gymnasiet er det en voldsom begivenhed at forlade sit hjem, og det sker, men sjældent, at en elev må give op, for Herlufsholms lærere er udstyret med særligt følsomme antenner, der hurtigt opfatter, om noget er galt for den enkelte elev eller i gruppen. Gammeldags mobning og ydmygende traditioner er udryddet. Ved sin tiltræden i 1993 købte Klaus Eusebius Jakobsen til skolens lærere bogen ”Ondskab” om den svenske forfatter Jan Guillous forfærdelige oplevelser som kostskoleelev og markerede dermed, at sådan skulle man ikke kunne sige om Herlufsholm. Derfor har rektor også ”diskret” spurgt DR, om man vil holde op med at genudsende Christian Stentofts berømte/berygtede reportage om livet på Herlufsholm. For det første, fordi udsendelsen ikke har nogen lighed med skolen i dag, For det andet fordi den if. rektor tager sig nogle ”kunstneriske friheder”, der er så store, at den lærer, der er hovedperson, blev knækket af udsendelsen og aldrig blev sig selv igen.
Prisen for at være på skolen? 147.000 for en kostskoleelev og 47.000 for dagskolen.
Rundviseren, pastor emeritus Ejlif Kristensen, kunne ryste historie og historier ud af ærmet i timevis. Foto: Bent Paulsen
Ejlif Kristensen kunne i overflod fortælle kendsgerninger og anekdoter om Herlufsholm. Det skete i kirken, festsalen, museet (bl.a. med sjældne ting, elever har sendt hjem fra hele verden) og i en lejlighed, der står til rådighed for forstanderen (bestyrelsesformanden) med guld i badeværelset, århundredgamle møbler, kostbare malerier osv., så vi fik en oplevelse, der også rækker ud over det, man ser på en almindelig rundvisning.
…alt sammen så interessant, at vi ”bevilgede” hinanden en times ekstra ophold, så vi landede i København kl. 19 i stedet for den programsatte ankomst kl. 18.
Og udflugtsvejret: Skyet, på kanten af køligt med maks. 15 grader, men tørt. Vi var et døgn for tidligt ude. Næste dag var der sol og tæt ved 25 grader, som meteorologer kalder en ægte sommerdag. bej
Vi havde sat 1½ time af til besøget på Herlufsholm, men det slog ikke til. Foto Finn Hillmose
Finn Hillmose legede med sine billeder fra besøget i Herlufsholm Kostskoles bustesamling med klassiske figurer og fik bl.a. dette resultat frem. Det er Sokrates i midten! (og Anker Tiedeman t.v.)