Jytte Hilden håber, hun bliver 100 år. Men for en sikkerheds skyld ønskede hun sig en kiste i 70-års-fødseldagsgave og fik den!
Dén oplysning – og mange andre ”skæve” og seriøse bemærkninger – underholdt den tidligere kulturminister 45 deltagere med i Veterankluben 19. maj 2016.
Jytte Hilden tog udgangspunkt i sin nyudkomne bog: ”På sporet af årgang 1946” (hun er fra 1942) Bogen fortæller facts fra 1940’erne om politik, ligestilling, arbejdsmarked, uddannelse, mode og medier m.m. – og der er personlige beretninger af ukendte og kendte danskere, som blev født i de år: Mogens Lykketoft, Helle Degn, Anne Marie Helger, Keld og Hilda Heick, Jørn Lund, Pierre Dørge, Gretelise Holm, Jens Smærup Sørensen m.fl.
1940’erne var et usædvanlig frugtbart årti. Måske fordi man ikke havde meget more sig med ude i byen, og resultatet af den hjemlige hygge blev, at der fx i 1946 blev født den største årgang nogen sinde: 96.111. I bogen står der:
”Generationen blev født ind i et fattigt samfund i skyggen af 2. verdenskrig og atombomben, satte sig nye mål, og verden ændrede sig hurtigt. Kolonier blev selvstændige stater, velfærd kom på dagsordenen, flere fik en uddannelse, og kvinder myldrede ud på arbejdsmarkedet og krævede ligestilling”.
Jytte Hilden fortalte om sin barndom i et sommerhus, hvor intet virkede ved bare at trykke på en knap. I dag er det modsat: Intet virker, hvis man ikke trykker på en knap! Hun kom i skole i Lyngby med så mange nye elever, at de måtte deles i 8 klasser, selv om der var 36 i hver klasse!
De store ændringer i samfundet skyldes bl.a. vandringen fra land til by og bedre uddannelse, og at kvinderne fik mulighed for P-piller og for at få passet deres børn i daginstitutioner, så de selv kunne komme ud på arbejdsmarkedet – alt dét, som kvinder i hele verden ønsker, og det vil ske langt hurtigere end i Danmark. Tilsvarende vil der komme hurtigere fremskridt for et bedre miljø. ”I mine lærebøger for 50 år siden (Jytte Hilden er kemiingeniør) stod der ikke mange linjer om dét emne”.
Jytte Hilden var modstander af a-kraft, da debatten herhjemme førte til, at vi opgav den – og hun er stadig modstander, fordi der er mange andre muligheder, fx sol og vind. Hun har også været modstander af EU, men i dag er hun glad for at, at Danmark er med ”dér hvor det foregår”. EU giver vanskeligheder men også ny energi til Europa, og nu er det den unge generations opgave at gøre det lige så godt for hele verden.
Udgangspunktet for at forbedre omgivelserne kan være Archimedes’ standpunkt: ”Her står jeg!”. Med en fast kerne af holdning og viden kan man modstå det uønskede og flytte verden omkring sig, fx har flygtningestrømmen været en forskrækkelse for mange, men også en god anledning til at tænke over egne værdier”.
Karakteriske udtalelser fra Jytte Hildens oplæg og svar på de mange spørgsmål:
”Hvis man virkelig vil have jammer, skal man nedsætte en kommission” – og:
“Vi har det godt og lever i et godt land, og jeg tror på, at verden bliver bedre. Alt er ikke krise på krise. Sig det til konfirmanderne! – og mind dem om at bevare kontakten livet igennem til nogle, der kan huske, hvordan gardinerne så ud hjemme hos dem, da de var børn!”
Jytte Hilden sluttede med en anekdote om sin mor, der ved et bal blev budt op samtidig af Jens Otto Krag og Jørgen Jensen. Moderen valgte dén, hvor slipset sad mindst skævt. Det var Jørgen Jensen (senere underdirektør i Dansk Industri), som blev Jyttes far. Moderen kunne altså måske være blevet statsministerfrue, men det var hun nu ikke ked af at gå glip af, for som hun sagde om den kvindeglade Krag: ”Jeg valgte den rigtige og slap dermed for at blive én blandt mange…!” bej