”Fortovsadvokaten”

¯stre landsret

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bjørn Elmquist er ”fortovsadvokat”.
Det er kollegers hånlige betegnelse – i stedet for forsvarsadvokat – for advokater, der stiller op i medierne med kommentarer til deres ofte kontroversielle sager, som fortjener særlig opmærksomhed. Den slags interviews må ikke foregå i retsbygningen. Derfor er det næsten altid på fortovet udenfor. Sådan er øgenavnet opstået. Og det har Bjørn Elmquist ingen problemer med. Han vil gå langt for at sikre rettighederne for de svage i samfundet og for kriminelle, som folkestemningen dømmer, men som juridisk kan have krav på en frifindelse.

IMG_1887c

Foto: Finn Hillmose

Bjørn Elmquist sagde i Veteranklubbens møde 21. januar 2016 med 60 deltagere, at der i disse år sker svækkelse på svækkelse af vore demokratiske regler. Der sker indskrænkning af den personlige frihed, begrundet med sikkerhedshensyn, og der sker varetægtsfængsling på ”begrundet mistanke” i så lang tid, at Elmquist opfordrede journalister og ph.d.-studerende til at undersøge rimeligheden. Hans påstand er, at 95% af de varetægtsfængslede ikke får deres begæring om løsladelse opfyldt.
I 1982 fik Danmark en ny udlændingelov. Elmquist var dengang folketingsmedlem for Venstre og med til at stemme loven igennem. Den blev betegnet som måske verdens mest liberale. Nu sker der en drastisk ænding, mener Elmquist. Eksempel: Familiesammenføringer kan først ske efter 3 år, selv om der allerede dengang de blev sat til 1 år, var risiko for en sag ved menneskerettighedsdomstolen. Og man har vedtaget konfiskation af værdier fra flygtninge på en måde, der kan give mindelser om jødernes situation i 1930’erne/40’erne. Alt i alt er der tale om et skred. Vi er på retsområdet ikke mere et foregangsland i Europa.

Elmquist blev spurgt, om han vil tage en hvilken som helst kontroversiel sag. Han sagde nej og nævnte som eksempel højreradikale. Men han understregede, at deres sager naturligvis også skal afprøves, og det er der så andre advokater, der vil.
Med baggrund i sin tid som politiker undrer Elmquist sig over folketingsmedlemmers populistiske brug af sociale medier som Facebook og Twitter og nævnede som eksempel justitsminster Søren Pinds kommentar til sagen om sigøjnerbossen Levakovic, der med Elmquist som advokat i Østre Landsret fik ændret en udvisningdom fra byretten. Nu er sagen appelleret til Højestret, og her er Elmquist og Levakovic ikke enige om, hvordan den skal procederes, så det bliver med en anden advokat, og det har jeg det fint med, sagde Elmquist.

Til sidst blev Bjørn Elmquist spurgt, hvorfor det i dén grad er anklagerens synpsunkter, der kommer i medierne. Hans svar var, at medierne jo fortæller politiets version, når en person bliver anholdt. Men når sagen kommer for retten, bliver der tit nedlagt referatforbud og afsagt dom om lukkede døre, og derfor får politiets syn overvægt i medierne.
Desuden blev Bjørn Elmquist bedt om at fortælle om Godhavn-drengene – en sag, han har arbejdet med siden 2003. Den handler om overgreb og medicinske forsøg på danske børnehjem 1945-76, især på Godhavn i Tisvildeleje. Ifølge rapporten fik børnene tæsk, blev udsat for pædofile overgreb og tvangsmedicineret med psykofarmaka. Ofrene vil have en undskyldning fra staten. Men der bliver spændt ben for sagen, fx nævnte Elmquist, at han havde sat et erstatningskrav på 10.001 kr., altså et symbolsk beløb med 1 krone over 10.000, fordi det gav mulighed for at bringe sagen videre fra underret til landsret. Men Folketinget vedtog kort efter, at kun beløb over 20.000 kr. kunne komme i landsretten. Kan man vedtage sådan en lov med tilbagevirkende kraft?
Godhavn-drengene søger fri proces. Det har de ikke fået endnu. Sagen har indtil videre kostet 45.000 kr., og dem står Bjørn Elmquist til at lægge ud af egen lomme. Han har nok at arbejde med, og han gør det trods sine 77 år og på trods af, at han har modtaget dødstrusler og i sit sommerhus været udsat for hærværk, der måske er hævn for sager, han har ført.                                                                                bej

Bjørn Elmquist

Juridisk eksamen 1963. Rådgiver i Studentersamfundets Retshjælp. 1964: Udenrigsministeriet. 1967-70: Den danske EF-mission i Bruxelles. 1971-76: EF-korrespondent for DR. 1976-79: Journalist på TV-Avisen (desuden har Elmquist været kommentator i Weekendavisen, Kristeligt Dagblad og Information) 1979: Folketingsmedlem for Venstre, skiftede i 1990 til Det Radikale Venstre og var MF’er for dem fra 1994, men blev ikke genvalgt i 1998, så i en alder af 60 år vendte Elmquist tilbage til juraen. 2007: Møderet for Højesteret. Siden 2004 formand for Retspolitisk Forening.

Bjørn Elmquist omgivet af kolleger fra sin journalisttid, fra højre: Henrik Døcker, Hans V. Bischoff og Bent Paulsen – som var fotograf på TV-Avisen og forærede ham et foto fra en af deres fælles oplevelser i 1970’erne. Foto: Finn Hillmose

Bjørn Elmquist omgivet af kolleger fra sin journalisttid, fra højre: Henrik Døcker, Hans V. Bischoff og Bent Paulsen – som var fotograf på TV-Avisen og forærede ham et foto fra en af deres fælles oplevelser i 1970’erne. Foto: Finn Hillmose