En blå kasse med magisk indhold
– besøg i Bjørn Wiinblads hus


20140827_121637 Ca. 13.000 har besøgt Wiinblads hus,
efter at det blev åbnet for offentligheden for et par år siden, og af René Schultz får de en meget velfortalt historie om liv og værker. René Schultz har kendt Bjørn Wiinblad siden 1970’erne, da han som brandmand i sin fritid begyndte i ”Det blå hus” som altmuligmand. Som privatchauffør rejste han rundt i verden med ham, så han kan fortælle både historien og historier om Wiinblad.

20140827_122102

Wiinblad, oprindelig typograf, senere uddannet kunstner på hold med bl.a. Asger Jorn og Ib Spang Olsen, var excentriker og arbejdsnarkoman. Når hans gæster gik hjem ved 23-tiden – drikkevarerne blev spædet med vand, så ingen blev berusede – arbejdede Wiinblad til ud på natten, gik i seng ved 3-tiden, læste i 2-3 timer i 30-40 forskellige  bøger, som han altid havde ”møbleret” sin seng med – og stillede punktligt på værkstedet kl. 7.30, tit kun efter 1 times søvn. Arbejde, bøger og musik (han var en glimrende pianist) var hans liv, indtil han som 88-årig blev lagt til hvile på Søllerød Kirkegård, hvor han havde købt et gravsted som ”nabo” til en af sine bedste venner, Lulu Ziegler.

Wiinblads v+ªg 1895Wiinblad havde 7 bosteder rundt i verden: Hus med søudsigt i Schweiz, lejligheder i USA, sommerhuse i Spanien, Danmark osv. og i hans omgangskreds var mange kendte kunstnere, amerikanske ambassadører – og Arnold Schwarzenegger, som også besøgte ham i Lyngby.

Hvert år designede Wiinblad 36 nummererede påskeæg til særligt udvalgte. Dronning Ingrid fik altid nr. 1, og det var tradition, at hun besøgte ham i ”Det blå Hus” dén dag i foråret, hvor magnoliatræet sprang ud. Wiinblad har også designet tæpper til Fredensborg og Amalienborg.

I dag bestyres Wiinblads arv af en fond.                                                             BEJ

(11)   - Kopi

Jette Richs 1891

Jette Rex er medlem af Journalisternes Veteranklub. Hun har været grafiker på Kristeligt Dagblad og Aller, men begyndte sin kreative karriere som musselmaler på Den Kgl. Porcelainsfabrik og var senere ”malepige” på Bjørn Wiinblads værksted. Nu holder hun formen ved lige ved at male, når der er rundvisninger i Wiinblads hus, også den dag Veteranklubben var på besøg. (Foto: Jørgen Falck)

 

Rene og Sladretanten 1887

I september 2015 har Arken en Bjørn Wiinblad-udstilling. En af planerne er at støbe 4 bronzefigurer a ¼ mio. kr. til at byde gæsterne velkommen ud fra dén model, René Schultz står med. En kæmpegobelin på 7×13 meter, vævet til en kunde i Dallas, efterlyses lige nu til udstillingen. (Foto: Jørgen Falck))

Da René Schultz var på sin første tur til udlandet som chauffør for Wiinblad, fik han overdraget en rejsetaske. Han blev noget forbavset, da han åbnede tasken for at betale på en tankstation i Tyskland, for der lå 300.000 kr. i kontanter. Efterhånden måtte René vænne sig til ansvaret for somme tider at gå rundt med ½ mio. kr., for penge tog Bjørn Wiinblad sig ikke af, og det var nok heller ikke hans stærkeste kompetence. Da han fik checkhæfte, ringede banken en dag og gjorde opmæksom på, at nu kneb det med dækningen. Det kunne Wiinblad ikke forstå, for der var jo checkblade tilbage i hæftet!

A¦èrets mand i NY 1889I 1984 blev Bjørn Wiinblad udnævnt til ”Årets mand i New York” og fik ”the big apple” i glas som gave. Meningerne om Wiinblads kunst er delte, men på verdensplan er han den absolut mest sælgende danske kunstner. Han fik International Design Award i 1965 og er repræsenteret på Victoria and Albert Museum i London og Museum of Modern Art i New York. (JF)

I Bjørn Wiinblads hus er flere lofter beklædt med kakler. Dén dag, Bjørn Wiinblad skulle begraves, faldt nogle af kaklerne ned – det var aldrig sket før. Bagefter har man sagt, at det nok var Wiinblad, der stod på taget og hoppede for at gøre de 200 gæster ved  mindesammenkomsten i hans have opmærksom på sig selv en sidste gang, før han for til himmels…