“Vi oplever i øjeblikket problemer med hjemmesiden.”
Sådan skrev vi for nogle dage siden.

For hjemmesiden viser kun indlæg frem til marts 2023 – og altså ikke de seneste to års mange aktiviteter.
Vi har siden arbejdet på at lokalisere fejl og se om ikke vi kan få lokket tingene tilbage på deres rette plads. Det er imidlertid ikke så nemt, da vores hostingfirma ikke har en backup.

Samtidig har diverse fejlsøgninger og scanninger afsløret, at vores hjemmeside er hacket – der er efterladt en lang række små onde filer rundt omkring, som tilsammen giver hackerne rettigheder til for eksempel at bruge vores server som affyringsrampe til ondsindede angreb på offentlige hjemmesider (de såkaldte DDOS-angreb) for at lægge dem ned.

Det tager lang tid at fjerne de ondsindede filer og lukke sikkerhedshullerne, men vi er næsten i mål.

I den kommende tid vil vi bruge kræfterne på at genskabe så meget af det tabte indhold som muligt og lade hjemmesiden opstå i et nyt design – hos en ny udbyder.

Vi beklager meget

mvh Peter Høvring
Webadmin

Kære Veteraner.

Det er midsommer, Danmark kan næsten ikke være smukkere end nu, og efter en vellykket sommerudflugt til Flakfortet går bestyrelsen på ferie.

Vi ses igen 27. AUGUST KLOKKEN 15 i Bethesda, hvor DR’s ny generaldirektør BJARNE CORYDON  også kommer.

Og i september (dato kommer senere) kan I glæde jer til at høre Hoffets nye og stærke informationschef, NINA MUNCH-PERRIN.

Herfra skal lyde: Nyd sommeren. Vi ses igen onsdag 27. august.

På bestyrelsens vegne

Helle Bygum formand

[6. maj 2025] Som optakt til den årlige generalforsamling var tidligere Politiken-journalist Ole Rasmusseninviteret til at underholde Veteranklubbens medlemmer med et causeri over rækken af artikler ”Sket i Ugen” i Politiken, suppleret med pluk fra avisens bidende  kommentarer i ”At Tænke Sig” om politikere og andet godtfolk. På det store lærred sørgede avisens håndtegner Roald Als for skarpe og bidende karikaturer af politikere og andet godtfolk.

Formandens beretning

Formanden for Journalisternes Veteranklub Helle Bygum bød herefter velkommen til de fremmødte medlemmer og gæster.

– Nu har vi fornøjet os med Ole Rasmussen, så nu skal vi i gang med det mere kedelige. Generalforsamlingen.

I årets løb har vi mistet gode kolleger og venner. Jeg har ikke været i stand til at skaffe navnene på hver enkelt, så derfor vil jeg bede jer rejse jer og kollektivt mindes dem.

Tak!

Helle Bygum og Ole Rasmussen ( i baggrunden) på generalforsamlingen 6. maj. Foto Erik Schnettler

Vi er nu omkring 320 medlemmer. Det er ganske godt. Jeg synes vi har haft et godt og aktivt år. Jeg har talt det til ca. 20 arrangementer. Og hvis I nogle gange synes, de ligger lidt tæt, og tilmeldingsfristerne er lidt korte, så giver jeg jer ret. Men det er fordi, der sker så mange spændende ting, og vi gerne vil være aktuelle. Og så favnende som muligt!

Man må jo sige, at I er flinke, meget flinke til at møde frem. Vi har haft mange møder med et deltagertal på mellem 80 og 100. Det er altså flot!

Jeg vi ikke stå her og remse op, hvilke foredrag vi har haft, eller hvilke institutioner vi har besøgt. Her anbefaler jeg hjemmesiden, som altid har et ultrakort referat – mest af hensyn til fremtidens arkæologer og for dem, som ærgrer sig over, at de ikke kunne deltage.

Rejser

I bestyrelsen bruger vi megen tid på emnet: Rejse. Vi er vidt omkring, men letter ikke altid – som oftest på grund af, at rejsen bliver for dyr eller for lang. Det er ærgerligt, at når vi endelig præsenterer en rejse, er interessen ikke stor nok til, at den kan gennemføres.

Hvad skyldes det mon? I må gerne under debatten bagefter komme med jeres bud på det.

Den succesfulde tur til Berlin skulle have lidt kunstig åndedræt for at blive gennemført, Valgrejsen til USA var så svinedyr, at det var forståeligt, at den ikke appellerede. Men at rejsen til Belfast – som ikke er en destination, vi alle har besøgt – ikke kunne samle 25 deltagere – undrede os. Så meget desto mere som at en netop længere og dobbelt så dyr tur dertil med Vitus rejser er udsolgt og bliver dubleret til efteråret.

Gotland

Til Jonna Gade vil jeg sige, at vi har brugt oceaner af tid – ikke mindst Terkel Spangsbo – på at arrangere en tur til Gotland. Den er af forskellige årsager endt i en mølpose. Men vi har gjort os umage. Jeg tror, at klubbens medlemmer fremefter må indstille sig på, at fremtidige rejser bliver bus- eller togrejser i Europa. Eller højskoleophold. Dem har vi haft succes med.

Klubmøder

Nogle møder i Veteranklubben bliver så hurtigt overtegnede, at vi må stoppe for tilgang. Sådan var det med besøget i Højesteret og senest har der været så mange tilmeldte til besøg i Synagogen med efterfølgende byvandring til specifikke jødiske steder i byen, at Elon Cohn har lovet at dublere vandreturen. Dato følger snarest – men der er plads til alle i synagogen. Det er lidt ærgerligt, men lige så ærgerligt er det, når vi må aflyse et arrangement. Det er sket to gange i år – senest fordi vores vært på DJMX troede vi ville komme 10 personer og havde reserveret et lokale til 10. Det kunne vi altså ikke leve op til. Over dobbelt så mange var tilmeldt.

Udover at mødes i Bethesda har vi også to bestyrelsesmedlemmer Erik Schnettler og Annette Hartung, som gør et stort arbejde for at holde os kulturelt ajour med teaterbesøg.

Bl.a. var der til forestillingen ’Jeppe på Bjerget på Det kgl. Teater tilmeldt 66 medlemmer.

Erik har også arbejdet med at finde de bøger, der indgår i årets bogcafé. En rigtig hyggelig tradition ligesom en anden god tradition, nemlig at synge det nye år inde med Georg Metz, som jo kan causere om de utroligste konger og deres sange.

Regnskab

Herefter gennemgik Annette Hartung regnskabet – vist på stort lærred i salen med alle poster – som blev godkendt.

Tak 

Helle Bygum overtog igen ordet: Jeg vil her til slut i min beretning gerne takke bestyrelsen for det gode og inspirerende samarbejde vi har. Jeg synes møderne er svært fordragelige og det højner jo standarden, at de foregår i Annettes dejlige hjem med Annettes frokost til slut.

Jeg vil også sige tak til Peter Høvring, som tålmodigt plejer vores hjemmeside og bliver bedt om at lægge tekster op på de særeste tider af døgnet, imens han er på vandreferie i de norske fjelde.

Mette Eg, som ikke kunne komme her i dag, får også en tak for sin hjælp med bl.a. at holde styr på ind- og udmeldinger.

Og med endnu en tak foregriber jeg lidt begivenhederne. Men når vi kommer til valg, skal vi sige farvel til Terkel Spangsbo.

”Terkel, du skal have stor tak for din indsats, som er virkelig prisværdig, da du stadig er arbejdsramt. Du har overraskende idéer – hvem havde lige tænkt på et besøg i Københavns Havn – og du er en kanongod arrangør. Og hvem havde også lige tænkt på en kanalrundfart i Malmø. Jeg er også sikker på, at Gotland ville være blevet en succes.

Og så er jeg vist færdig for nu!

Tak!

Beretningen blev godkendt, og derefter var det adgang til at stille spørgsmål.

Annika Winter kommenterede, at deltagerne på rejser i ’gamle dage var ”mere sammen” og at det var hyggeligt. Nikolaj Ifversen foreslog rejse til München. Der kom også forslag om et besøg i Elbphilharmonie i Hamborg. Elon Cohn anbefalede rejse til Køln og områdets pragtfulde opland. Blandt flere andre forslag, undrede Kjeld Hammer sig over, hvorfor en rejse til Gotland har været så vanskelig at gennemføre.

Fra flere sider blev der udtrykt kritik af afvikling af generalforsamlingen. Ole Kjær Madsen fandt generalforsamlingen var lidt ”løs” og opfordrede til, at fremtidige generalforsamlinger bliver taget mere alvorligt. Endelig beklagede Peter Hertz, at navn og alder på hver enkelt at afdøde kollega ikke blev nævnt.

Formanden takkede for forslag og kommentarer og supplerede med ønsket og håb om bl.a. at kunne invitere medlemmer på et kommende højskoleophold igen. Og gerne på f.eks. Fyn!

Der var ikke indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer.

Kontingent: Bestyrelsen indstillede til uændret kontingent på 300 kr. for det efterfølgende kalenderår. Forslaget blev vedtaget.

Valg til bestyrelse: Følgende bestyrelsesmedlemmer: Henrik Kaufholz, Karen Fredslund Ellegaard, Erik Schnettler og Peter Kay var på valg, og alle blev genvalgt.

Eventuelt

Vedr. navne på medlemmer af DJ afgået ved døden har Veteranklubben på forespørgsel modtaget følgende info fra Mette Eeg, koordinator i Dansk Journalistforbund:

Veteranklubbens medlemsdatabase er i 2025 skiftet fra en database til en anden database. Det har derfor ikke været muligt at trække de medlemmer ud, som er gået bort siden sidste generalforsamling. Til næste år kan vi trække de medlemmer ud, som er gået bort i løbet af året, hvis de er medlemmer af Dansk Journalistforbund.

ke

Sydslesvig, Föhr og Helgoland inklusive historiens vingesus

Mandag: Efter ankomsten var der rundvisning på den efterhånden store højskole. Fra både værelser og mødelokaler er der udsigt til en smuk – og badevenlig sø. Rundvisning og praktisk info hører med til præsentationen, som vores husguide, højskolelærer Jonas Voss sammen med forstander Karsten Dressø stod for.

Romhus og rent vand i Flensborg

Tirsdag: Første programpunkt var en tur til Flensborg, hvor danskkyndige Lasse fra romhuset Johannsen Rum præsenterede byens ældste, uafhængige romhus grundlagt i 1878. I rommens blomstringstid i 17-1800-tallet havde Flensborg over 200 romhuse. Tilbage i dag er Johannsen Rum det ene af to romhuse i Flensborg. Flensborg med sin i dag ca. 100.000 indbyggere ligger helt ”upraktisk” placeret i forhold til tidligere tiders sejlads via Skagerrak fra den anden side af Atlanten, hvor man hentede sukkerrør.

Men til destillation og produktion af rom havde Flensborg noget, som ingen andre byer kunne levere – nemlig beliggenheden på en randmoræne fra istiden, hvor netop her det reneste grundvand findes. Isen skubbede for titusinder af år siden enorme mængder af sten og klipper foran sig. Det giver den dag i dag stadig plads til det klareste og mest rene grundvand i området. Af og til hænder det endog, at det klareste grundvand pibler frem mellem brostenene midt i byen, når der er uro i undergrunden. Derfor skal man naturligvis at købe sin bedste rom i Flensborg!

Frokost på diget

Onsdag: Föhr – eller ’frisisk Caribien’ som beboerne selv kalder øen. I sommerperioden er der masser af turister på de brede hvide sandstrande. Men ikke denne mellemlune onsdag formiddag, hvor efteråret kunne mærkes, da bussen kørte os i gråvejr til Dageböll havn helt ude vestpå ved vadehavet, hvorfra der med færge er knap en times sejltur over til Föhr.

Vi blev fragtet helt ud til det vestligste punkt på Föhr, hvor et højt dige strækker sig så lang øjet rækker. Neden for diget løber en asfalteret cykelsti med adskillige elcyklister i fuld fart. De smurte madpakker blev fortæret på en enlig bænk oppe på diget, eller helt nede ved vandet i den stærke vestenvind. Vi måtte ganske enkelt holde på hat og briller og sørge for, at kaffen og kagen kunne nydes passende. Så langt øjet rakte så vi ikke meget andet end diget. Vi skimtede sydspidsen af øen Sild i det fjerne mod nord og kunne også skimte hallingerne – de mindre uinddæmmede øer i Vadehavet, som oversvømmes af tidevandet.

På det kilometerlange dige gik fårene. De gør praktisk gavn, når de træder på diget og trykker jorden over de tusindvis af rottehuller inde i diget sammen, så der ikke er huller. For hvis der under ekstrem højvande er risiko for, at havvandet går igennem diget, er rottehuller en kæmpetrussel mod gennembrud og oversvømmelse.

Ringborg og Friesendom

Efter frokosten et kort stop ved landsbyen Borgsum for at se Lembeksborg – Föhrs frisiske svar på Danmarks fire ringborge, som er netop optaget på listen over UNESCOs Verdensarv. Lembeksborg ringvold fra vikingetiden var imponerende stor med en diameter på næsten 100 m.

Næste stop var øens store kirke Sankt Johannes Kirke fra 1200-tallet også kaldet Friesendom i landsbyen Niblum. Kirken er viet til Johannes Døberen. Og inde i den rigtudsmykkede kirke stod på højre side af alteret en malet statue af Johannes Døberen, der havde plantet sin højre fod fast i nakken på en liggende og meget lille Herodes med store fødder.

Talende gravsten

På kirkegården kan man se flere såkaldt ’talende gravsten’. Det er en betegnelsen for en gravsten – typisk fra 1600- og 1700-tallet, som er forsynet med omfattende indskrifter, der kort beskriver den afdødes biografi.

Mange af gravstenene er udsmykket med bibelske symboler og skibs- og blomstermotiver.

På gravstenens ene side foroven kan man se en lille ranke med fx fem klokkeblomster, som fortæller, at afdøde havde fem sønner. To knækkede stængler fortæller videre, at to af børnene er døde.

Til venstre en anden blomst, som fortæller tilsvarende om antal døtre og deres skæbne.

P.S.Krøyer og andre

Kulturen rækker vidt på Föhr med et par interessante museer. Dr. Carl Haeberlin Friesen-Museum – eller Frisermuseet i Wyk – er et kulturhistorisk museum, hvis formål er at dokumentere Nordfrislands og Föhrs historie. Interessant var det, at indgangs’porten’ til museet er to kæmpestore blåhvalkæber.

Museum Kunst der Westküste i landsbyen Alkersum er nordisk inspireret og er stiftet af den tysk-svenske prof. Frederik Paulsens (1909-1997), som bekostede alle udgifter til museet. Malerisamlingen er overvejende koncentreret omkring malerier fra Norge, Danmark, Tyskland og Holland. Her så vi værker af blandt andre Edvard Munch, P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher, Max Liebermann og Emil Nolde. Frederik Paulsen(1909), dr.med., hvis forældre var født på Föhr, følte sig hele livet knyttet til øen, var grundlægger af det multinationale virksomhed Ferring Pharmaceuticals.

Storke der overvintrer

Al den kultur kunne godt virke lettere udmattende, så der var heldigvis tid til kort afslapning i den smukke landsby med huse i røde mursten og deres tykke stråtækte tage. Også denne byggestil havde sit formål, idet stråtaget, som rakte ud over husmoren, var med til at beskytte husets beboere i tilfælde af brand, så de kunne nå at komme sikkert ud af huset.

På vej til færgen tilbage til færgen var nogle af os heldige, da Rigmor, vores højskole-guide førte os igennem en lille lund, og vi så en lille koloni på 20-25 storke, som overvintrer på Föhr. Grundejeren sørger for både storkereder og mad.

Tre af storkene sad eller stod på ét ben højt oppe i reden og knebrede.

For ca. 100 år siden var der ca.10.000 storkepar i Danmark. I 2021 var der fem par tilbage, kunne vi læse. I den private have fodres storkene af ejeren.

Rødvinen som fristede

På en uge på Jaruplund hørte også festmiddag med 3-retters menu og vinsmagning, som Jonas med køkkenets sommelier Marius stod for.

Særlig den ene af rødvinene høstede anerkendelse og smagte fristende godt.

Endda så stor at godt, at Jonas fik så mange bestillinger på vinen, at han personligt tilbød at køre særtur til vinfirmaet i Flensborg for at fylde sin bil op med vinkasser.

Historisk kultur

Torsdag: Mere og interessant kultur fik vi ved besøget i Frøslevlejren fra 2. verdenskrig. Lejren blev bygget som tysk interneringslejr i 1944 under besættelsen af Danmark. Her sad flere tusinde danskere indespærret hos det tyske sikkerhedspoliti. På trods af, at Frøslevlejren oprindeligt blev bygget for at undgå deportationer til kzlejre i Tyskland, blev ca. 1.600 Frøslevfanger – stik imod alle aftaler – alligevel sendt videre til kz-lejre i Tyskland. Frøslevlejrens guide for Veteranklubben var Hans Bruun Christensen – selv pensioneret lærer –en blændende og interessant fortæller hvis informationer i den grad fængede os så meget, at vi kun modstræbende lod ham slippe.

Mere historie …

….fik vi også serveret af højskolens inviterede foredragsholdere. De var dels historikeren Jørn Buch fra Haderslev, der med sjælden indlevelse og færdigheder i detailviden næsten snublede over ordene i sin egen fortælleiver om frisernes historie. Også Tønders borgmester Jørgen Popp var med sit lune væsen værd at lytte til, da han fortalte om det at være tysk og bo i Danmark gennem generationer. Stor anerkendelse fik han ved at blive valgt som den første tysksindede borgmester i Sønderjylland. Jørgen Popp opnåede at få over dobbelt så mange støtter til valget som borgmester efter folketingsvalget som den lokale venstrepolitiker med sine mange flere personlige stemmer. Han måtte se sig slået, da han kun kunne samle fire personlige støtter til borgmesterposten. Jørgen Popp omtalte sig selv som en sand europæer.

Fra det danske mindretal i Sydslesvig fortalte den 27-årige Max Kahrmann, hvordan det er at bo i grænselandet. Han studerer i dag i København og har boet i Danmark i syv år. Ved kommunalvalget 2023 var han manager i valgkampen for Die Grünen med baggrund i det danske mindretal. Max fortalte også, at han er ved at være færdig med sit studium, han har måske et job i sigte, – dog uden at røbe nærmere hvor hans mulige fremtid vil være.

Helgoland

Fredag: Sidste dag gik turen til Helgoland med afgang usædvanlig tidligt fredag morgen. Først ca. 2 timer med bus til Büsum. Det flade landskab var spækket med vindmøller – og de fleste privatejede. I Büsum gik vi ombord på færgen, som skulle sejle os 2 ½ time i stærk modvind til Helgoland. Mange havde forsynet sig med søsyge- tabletter eller tyggegummi, og heldigvis blev ingen syge. Færgen havde nemlig de to foregående dage været aflyst på grund af stormende blæsevejr og høje bølger. Men vi nåede heldigvis frem i god behold, selv om blæsten stadig var så stærk, at vi overhovedet ikke kunne gå lige eller uden støtte på sejlturen. Solen skinnede, da Helgoland dukkede op i horisonten i en blid dis. Helgoland er en lille klippeø under to kvadratkilometer. Den er 60 meter høj på det højeste sted, og der er kun trapper op til højeste punkt. Stien er lagt med fine, røde fliser og løber langs den vestlige side til spidsen mod nord og derefter langs den østlige side tilbage til byen. Og heldigvis er der ved siden de fleste steder gelænder til at holde fast i.

Den største gruppe valgte at gå sammen med skolens lærer Ole Præstkær– mens blæsten rev og slet grundigt i tøjet.

Øverst nåede vi det lodrette fuglefjeld, hvor normalt flere tusinde fugle – suler, mallemukker, lomvier gør turen til en fascinerende oplevelse. Men denne dag havde blæsten også blæst fuglene væk. Der var ikke mange. Dog fejlede udsigten til de lodrette klipper ikke noget – ej heller den imponerende fritstående røde klippesøjle – Lange Anna – helt mod nord. På nedturen så vi både fodboldbane og flere kolonihaver med små hytter – en gåtur på 3 km og langt over  de 12.000 skridt urets skridttæller viste.

Det lille tog på Helgoland

En mindre gruppe Veteraner havde booket et lille tog, som kører turen – dog noget kortere og heller ikke fører helt op til toppen af øen. Desværre for den kørende gruppe heller ikke så langt som planlagt. Men Jonas er ikke for ingenting en dedikeret højskolelærer på Jaruplund. Han gjorde sit for at indfri forventningerne. Resolut sprang han afsted og købte fine små snapseglas og tilhørende ledsagende passende ’væske’. Så toggruppen blev beværtet standsmæssigt på køreturen med både hyggelig og happy ending.

Ved 16-tiden lød færgens tuden igen, og der var tid til at sejle tilbage til fastlandet. I den store salon nedenunder stod de dækkede borde parat med aftensmad – dog reserveret til Rønshoved Højskole og ikke til Jaruplund. Men det skyldtes, at færgen kun havde Rønshoved-skilte til bordreservering. På hjemturen var der behagelig medvind og bussen holdt ved færgen, da vi gik fra borde. Ved halvnitiden trillede bussen ind til højskolen igen, og vi var tilbage til igen mere at spise – en lille osteanretning, afslutningsaften og hygge i dagligstuen.

Aftenen forinden stod programmet på sang ved højskolelærer Rigmor Eybye. Det blev et par timer med ekstra oplevelse, idet syv elever fra Sønderborg Idrætshøjskole uventet dukkede op. De var på’overlevelsestur’ fra Sønderborg udstyret med et meget beskedent beløb på lommen til at dække alle udgifter. Da de havde passeret grænsen uden ret mange penge tilbage, googlede et af de kvikke hoveder ’overnatningsmuligheder’ og fandt Jaruplund Højskole. Skolen kvitterede med at invitere alle syv unge på både gratis overnatning, mad og sangaften. Og de unge berigede os veteraner med gode forslag til sange. Vores egen deltager Per Jensen, der foruden at være Veteranklubmedlem også er visesanger har gendigtet en færøsk sang “Hvis jeg kunne synge”, som i den seneste udgave er optaget i Højskolesangbogen. Rigmor spillede smukt på flyglet. Vi sang med fulde struber, og Pers stemme nåede næsten det høje C.

ke 

Fotos på denne side:  Peter Kay, Kate Bluhme, Lene Frøslev og Karen Fredslund Ellegaard.

Ikke flere ledige pladser – flere på venteliste…
Engang var det et forlystelsessted med sangerindepavillon på det pæne Frederiksberg. Mange år senere blev det til Lorry, TV2 ‘s storkøbenhavnske nyhedsstation. I dag er TV2 Lorry lukket, men afløst af TV2 Kosmopol. 

Er det bare sminke eller er der tale om reel forandring? Er stationen blevet  mere københavner-café-latte-smart? Det finder vi ud af, når vi besøger stationen og bliver modtaget af direktøren Morten Kjær Petersen, der vil vise os rundt, fortælle og besvare vores spørgsmål. 

Det er tirsdag 18 april kl 13, Allégade 7-9 Frederiksberg. 

Vi må højst komme 50, så det er i udgangspunktet uden ledsager  og efter først til mølle princippet.  

Tilmelding senest 13 april