Kategoriarkiv: Klubbens rejser

Dystert men spændende i Berlin

Det var en samling trætte, men også mætte deltagere, der sad i bussen fra Gedser til København efter en koncentreret tur til Berlin. Seks dage med et meget lærerigt program. Så alle var på hjemturen en del klogere end på udturen.

Frederik den Stores slot Sanssouci i Potsdam

”Magt” var nøgleordet på turen. Både erhvervelsen og udøvelsen af magt.  Så naturligt nok var et af de første punkter på programmet besøg på Frederik den Stores slot Sanssuci i Potsdam. Hvorfra kongen af Preussen udøvede sin magt i smukke omgivelser.

Omgivelserne var nærmest det modsatte, da vi besøgte Stasis undersøgelsesfængsel Hohenschönhausen midt i det tidligere Østberlin. En rystende oplevelse at se, hvordan regimet udøvede sin magt med ikke mindst psykisk tortur.

En celle i Stasis forhørsfængsel Hohenschönhausen

Mere opmuntrende blev det bestemt ikke, da vi besøgte Topographie des Terrors, stedet, der under Nazitiden var hovedkvarter for bl.a. SS og Gestapo. Egentlig mere et dokumentationscenter end et museum, men igen rystende at se vidnesbyrd om nazismens udøvelse af magt.

Turen omfattede også møde med spidskandidaten for partiet Alternative für Deutschland i delstaten Brandenburg, Dr. Christoph Berndt. Han gav, udmærket tolket af Henrik Kaufholz, sin forestilling om fremtiden i Tyskland.

Gleis 17, hvorfra tusindvis af jøder blev sendt i koncentrationslejr

Turen havde dog også sine mange lyse sider.  Bl.a. besøg på den danske ambassade, hvor Mathias Sonne, tidligere journalist, nu diplomat, fortalte bl.a. om forskellen på diplomati og journalistik. Der var også besøg i kuplen over Rigsdagsbygningen ved siden af Brandenburger Tor og som rosinen i pølseenden en sejltur igennem Berlin på floden Spree. Altsammen i usædvanligt pragtfuldt sommervejr og god varme. Måske lige lovlig varmt til at spise Schweinehaxe mit Sauerkraut. Og godt med fadøl.  Men det gik bestemt altsammen, ikke mindst takket være en yderst kompetent tilrettelægger og rejseleder Henrik Kaufholz. Man kunne i den grad mærke, at han har tilbragt adskillige år i Tyskland som korrespondent for Politiken.

ersc (Fotos: Erik Schnettler)

Bruxelles til fods

40 forventningsfulde veteraner tog til Bruxelles 5 marts 2024

Og vendte trætte og kloge hjem 8. marts efter en hyggelig og oplysende tur rundt i EU parlamentet og Europa-relevante institutioner. Det krævede vores fulde opmærksomhed fra klokken 8 morgen og gode ben dagen igennem. Ikke mindst den sidste dag, hvor belgierne fejrede kvindernes internationale kampdag med transportstrejke og demonstrationer. Det var lige ved at gøre turen til lufthavnen meget spændende.

Referat: Lynvisit i en lille metropol

32 glade veteraner gik 24 maj om bord på DFDS’ skib Crown of Scandinavia med destination Oslo.

Man taler altid om indsejlingen til Oslo, og den er også betagende smuk, men udsejlingen fra København kan bestemt også noget. Ikke mindst når majsolen følger med.

Vi startede med fælles drink i baren, men derefter var vi noget spredt og på egen hånd på det store skib til næste morgen, hvor en formidabel god guide med smittende begejstring dirigerede en bus rundt i byen, så vi på tre timer fik et godt indtryk af en by i rivende udvikling.

Hun fik os også til at gå op og igennem Vigelandsparken (der er mange trin og mange statuer). En særegen oplevelse hvad enten det er første besøg eller genbesøg. Men en god oplevelse.

Om hotellet kan man vist bedst sige, at det lå supercentralt i byen, der var god og gratis kaffe i lobbyen og et fyldigt morgenbord. Men sparsomt oplyst var det nu.

Pyt, det var jo heller ikke der, vi skulle opholde os, for byen har bygget så mange nye kulturtilbud, som lå og ventede på os.

Fx Munch Museet, eller Operaen, som denne referent synes er imponerende, flot og raffineret, det store nye bibliotek, Nationalmuseet foruden de “gamle ” seværdigheder som Domkirken og Rådhuset.

Og meget, meget mere. To dage er bare slet ikke nok i denne lille metropol.

Men man kunne slappe lidt af om aftenen i Operaen, hvad nogle af os gjorde, mens Mozarts Cosi van tutte og især tenoren Magnus Ingemann Kjelstad smeltede hjerter.

Næste eftermiddag var det allerede ved at være slut. Hjem igen, men med maner og stivet hvid dug, farseret vagtel og tarte au citron.

Og som vi lagde ud, sluttede vi af med en drink i baren. Og en solbeskinnet indsejling til København.

Helle (fotos: Nikolaj Ifversen, Annette Hartung, Thomas Christiansen)

Guiness og kartoffelmos

Irland 2014 (246a) Clonmacnoise Kloster

Der var stor interesse for det historiske. Foto: Finn Hillmose.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.

39 veteraners 8 dage i Irland fra 20. til 27. maj 2014

Sådan er det med pakkerejser: Op før fanden får sko på. Men det lønnede sig. Det gav en god lang første dag i Dublin – og så plus den time, som betales tilbage ved hjemrejsen.
Den korte version af turen: Succes.

_ANK8457

“Den grønne ø”. Her Clonmacnoise Kloster. Foto: Anker Tiedemann

Irland 2014 (59b) Dublin

Foto: Finn Hillmose

Førstedagen begyndte meget passende i det berømte kvarter Templebar, Dublins pendant til Ålborgs Jomfru Ane Gade om end ved aftentide mere med irsk musisk vemod end den nordjyske ræben og brovten. Inden indkvartering på hotel nåede vi omkring vikingemuseet med danske og især norske aner.

Irland 2014 (10) Dublinia Museet

 

 

Irland var i midten af 1800-tallet ramt af kartoffelpest. Den udløste en skrækkelig hungersnød, som var medvirkende til den store irske udvandring til USA. guinnessbeer[1]Nu i 2014 kunne vi hver eneste aften konstatere, at kartoflerne har det udmærket – i hvert fald dem til mos. Ikke en aften uden kartoffelmos serveret som runde kugler. Mosen forfulgte os hele vejen rundt, men som mos betragtet ganske udmærket. For mange i selskabet lod den sig aften efter aften jævne med et godt glas Guiness.

Irland 2014 (26) Oscar Wilde Dublin St. Stephens Green park

Skulptur af Oscar Wilde

Med vores guide Jesper Hallas foran travede det meste af selskabet et par kilometer ind til Dublins centrum. Blandt målene var den farverige skulptur af Oscar Wilde, St. Patricks katedralen og højdepunktet “Book of Kells” på Dublins universitet samt dets smukke, gamle bibliotek.
Der er en grund til, at Irland kaldes “den grønne ø” – nemlig regnvejr. Alt er så frodigt.  Veteranerne oplevede dog kun en enkelt dag med regn og en nat med lidt fugt – det sidste i hotellets brandalarmeringsanlæg. Kl. 03.24 den anden nat i Dublin gik sirenerne i gang. For at det ikke skulle gå upåagtet hen tre gange indenfor en time.

 

Irland 2014 (118)Turen til Irland var en rundtur: Først Dublin, så Tralee, dernæst Galway for at slutte af i hotel ved Dublins lufthavn. Og på de ikke alt for mange dage blev det blandt andet til besøg ved klosterruinen The Rock of Cashel, en kaffepause i Charlie Chaplins ferieby Waterville og i regn og blæst til Cliffs of Mohere, der rejser sig 200 meter lodret op fra Atlanterhavet. Fascinerende og skræmmende.

Irland 2014 (194) Cliffs of Moher

Cliffs of Mohere. Foto: Finn Hillmose.

Irland 2014 (149) Kissane fårefarm

Foto: Finn Hillmose.

Lammekød er en irsk specialitet og til det behøves selvsagt får, og fårene skal der passes på. Det fik vi demonstreret. Fire Border Collies (angiveligt verdens klogeste hunderace) kunne i løbet af nulkommafem få styr på en fåreflok og gelejde den ind i folden. Og det uden glammen endsige bid.Irland 2014 (144) Kissane fårefarm

Ud over det mørke øl er whiskey en irsk specialitet. Det lod sig vise ved et besøg i en hytte, som for mere end hundrede år siden var bolig for den stakkels, forarmede og siden udvandrede kartoffelbonde Dan O’Hara. Her kunne den nuværende ejer Irland 2014 (216) - tørvegravningdemonstrere tørvegravning og levende fortælle om O’Haras og andre bønders kranke skæbne under kartoffelpesten. Og fra et lille, hemmeligt rum over hyttens ildsted fremdrog han en flaske whiskey. Rundhåndet uddelte han smagsprøver på dette irske ildvand, der præsterede ca. 70 procent alkohol. Vor tidligere formand, Palle Hermund, vovede at afkøbe ham en flaske – men uden etiket og absolut ingen kvittering.

 

Irland 2014 (278b) Locke destilleri, Kilbeggan

Nils Bjervig, Palle Hermund, Jens Mandrup og
Nikolaj Ifversen på whiskey-testsmagning.
Foto: Finn Hillmose

Det med whiskey fortsatte siden i mere autoriseret form. Et besøg på destilleriet Kilbeggan, smagsprøver og fire veteraner stillede op til konkurrence om bedømmelse af whiskey. Undertegnede er for beskeden til at nævne vinderen. I samme destilleri var der dækket op til frokost – her fandt værten det for godt pludselig at uddele alskens musikinstrumenter med megen larm og grin til følge. Gudskelov var det inden udskænkningen af whiskey.

Irland 2014 (274) Locke destilleri, Kilbeggan (Claus)

Formand Nikolaj Ifversen ser på whiskey-anlæg, måske noget til kælderen derhjemme? Foto: Claus V. Jakobsen.

Irland 2014 (243) ShowtimeDer har vel næppe været en veteranrejse uden teater eller musikalsk underholdning. Denne gang var der to muligheder: I Tralee var det National Folk Theatre med dans, sang og musik i stykket “Oileán” (“den isolerede ø” på oldirsk), et meget smukt stykke med irsk vemod, livskraft og blik tilbage i irske levevilkår. En anden aften var det i Galway “Trad on the Prom” – et forrygende show med riverdance, høj musik og lysshow.
Med sol og regn, whiskey og kartoffelmos – endnu en ægte veteranudflugt med mange oplevelser og alle de gode historier, vi selv er eksperter i at levere.       NI

Irland 2014 (58b) San Patrick Cathedral, Dublin

Kurt Piczenik i San Patrick Cathedralen, Dublin. Foto: Finn Hillmose

_ANK8459

Der var et stort udvalg af motiver, her ét udvalgt af Anker Tiedemann.

Irland 2014 (219)

Guiden viser vej. Foto: Finn Hillmose

Irland_gruppe_A4 Anker

Anker Tiedemanns foto af hele holdet. Indsat i Photoshop, Anker selv.