Poul Erik Andersson
”Kan De begynde i morgen?
De får 165 kroner om måneden!”
Sveden løb ned over mandens ansigt, og med en buttet næve tværede han lommetørklædet rundt i hovedet, mens øjnene løb over med vand. Det var tydeligt, at den lille tykke mand havde det svært med fysikken, og en lugt af spiritus understregede, at han også havde besvær med andre ting. Klokken var 9.30 om morgenen torsdag den 30. oktober 1957. Og den 17-årige københavnerdreng fra Halmtorvet var ved at gå i fælden som elev på Faaborg Avis.
”Den grusomme”
Mødet fandt sted på Webers hotel på Vesterbrogade, og først senere skulle jeg erfare, at jeg havde sagt ja til en journalistuddannelse hos den skrappeste af alle redaktører i kongeriget.
Hans navn i branchen var Carl ”den grusomme” Nielsen. Han kunne klare alt, undtagen at snøre skoene. Det var han for fed til, så det gjorde hans lille spinkle kone hver morgen på førstesalen i redaktørboligen, før han skred ned ad trapperne til dagens dont.
En inspirerende start
Jeg kom nemt til Fåborg et par dage senere, idet min far, der var handelsrejsende i legetøj, i sin lille grønne Morris skulle en tur om ad det fynske. Og samtidig kunne han udøve en god broderlig gerning for afholdsfolkene i byen. Andersson senior var nemlig medlem af afholdsforeningen ”Hvide Kors”, og det var hans opgave, når han alligevel var rundt i landet, at køre hen, hvor logen havde sine tilholdssteder. Andersson senior havde med stor opfindsomhed sammenflikket et lysbilledforedrag om Grønland.
Så viste han billeder og fortalte om slædehunde, sæler og hvaler uden nogensinde at have sat en fod på den grønlandske is. Det var meget inspirerende for unge Andersson at sidde i festsalen på Rasmussens Hotel og lytte til faderen, der fortalte så livligt og morsomt. Uden at være belastet af kedsommelige kendsgerninger.
En debut på 12 linjer
Hovedpunkterne i foredraget blev sent samme aften printet ned på hotellets brevpapir, og klokken syv næste morgen, mandag den 3. november, mødte unge Andersson op og meldte sig til tjeneste – og samtidig lagde han referatet af afholdsmødet på redaktørens bord. Det var modigt gjort over for en mand, der kun sjældent var ædru.
Samme eftermiddag var en artikel på 12 linier med i avisen, og 2.450 husstande i Fåborg og omegn kunne på en af de otte sider læse, at de ædruelige igen havde haft en god aften. Og Faaborg Avis havde været til stede.
Fra det øjeblik var kursen sat. Næste dage havde jeg 6 linier med om fiskerinoteringen på Fåborg Havn…