Julefrokostsang 2007

En genbrugsjulesang…

Tekst: Claus Seiden

Melodi: ”Sikken voldsom trængsel og alarm”

Sikken voldsom trængsel og halløj
nu skal alle folk ha’ køkkentøj
eller marmorbad og udespa
det er lige til at tude a’
Rensdyr stråler i diodelys
hist på vejen, hvilket modegys
– og de værste kommer i TV
det er TV2’s succes-idé
det, det, det, det, det, det
det er sikkert det, som folk godt vil se
se, se, se, se, se, se
vi si’r bare Ak og T-V

Tøger har igen lagt stilen om
Pilestræde står nu ganske tom
Lisbeth Knudsen gi’r den som Mads Skjern
og er blevef chef for en koncern.
Men Poul Madsen er så kisteglad
hver gang han får solgt et Ekstrablad
selv om han har gjort det til en dyd
for sit blad at undgå Englle-lyd
lyd, lyd, lyd, lyd, lyd, lyd
hvem vil ha’ ham, værsågod og byd
byd, byd, byd, byd, byd, byd
intet glæder folk som skadefryd.

Anders Kronborg gik ad Jensen til
det var ikke spor af aftalt spil
man skal endlig ikke gå og tro
det er for at købe TV2.
Danmarks Radio er lidt ynkelig
DR-byen nærmest synkelig
trækken trækker, loftet springer læk
så de fleste søger frivilligt væk
væk,væk,væk, væk, væk,væk
for erfarne folk er chefernes skræk
skræk, skræk, skræk, skræk, skræk, skræk
og nu kan de spare printerblæk.

Man skal være høflig og urban
men det’ godt at være veteran:
meget af hvad man kan se i dag
kan man ryste mildt på ho’det af.
Skål for pressen – og kollegerne
redaktørerne, strategerne
skål for folk fordi der endnu gi’s
folk som læser en avis
vis, vis, vis, vis, vis, vis
for avisen gør os klog og viis
viis, viis, viis, viis, viis, viis
tænk jer bare under indkøbspris.