Julefrokostsang 2013

sangbillede

Tekst: Børge Egelund Jørgensen
Melodi: ”Højt fra træets grønne top”

Seertallene skal op
hvad kan DR gøre?
Vise frem en kvindekrop
til en Blachman-smøre.
Salig Emil Holms Kanal
er den rene jammerdal
Clement og Lund Madsen
skru dog ned for gassen!

Går det – syn’s I – bedre når
TV2 ta’r over?
De blev fem-og-tyve år
og man si’r de sover
derfor chefer blev sagt op
”nyt” blod kom fra DR’s top!
Mere af det samme
i din ”TV-ramme”!

Uden trykte medier går
samfundet i skudder
Løkke, Helle – åh, de får
livet lagt i mudder.
Det er derfor ganske trist
men bli’r dag for dag bevist
oplagstallet daler
nettet gi’r dem kvaler!

Går i verden alting skidt?
Uha – nej for søren!
Klubben glæder os jo tit
(og) julen står for døren.
Såd’n en dag i Kildeskov
den er faktisk rigtig sjov
frokost ”på vulkaner”
SKÅL nu veteraner!