Når man kommer til sætningen:
”- men for at gøre en lang historie kort -”
så er det allerede for sent.
Jyder siger den anden dag, sjællændere siger forleden dag, jyder siger fryser fingrene, sjællændere siger fryser om fingrene, og sådan er det – som Osvald Helmuth hævdede om hest og cheval – hele vejen igennem. Englænderne siger som jyderne, den anden dag, the other day, hvilket måske var medvirkende til, at den berømte sprogprofessor Otto Jespersen erklærede, at engelsk ikke er andet end jysk, der er udtalt forkert, mindede Steen Laursen om i sin sprogspalte i Frederiksborg Amts Avis (aug. 2014)
Han kunne også have nævnt, at mange jyder siger derfor ikke, hvor sjællænderne ville sige ingen årsag eller jeg be’r, men den form er ikke engelsk, snarere tysk, nemlig dafür nicht. Eller måske fransk? I hvert fald går en påstand ud på, at talemåden har sit stamtræ plantet i Jyllands såkaldte trekantsområde, for netop her var det, at de reformerte (huguenotterne), der sidst i 1600-tallet flygtede fra Frankrig til Danmark, slog sig ned i Fredericia. Og altså medbragte den franske version af Derfor ikke: pas de Quoc
I sine sidste arbejdsår må man drosle lidt ned, har man hørt om, og det ord er ikke, som man kunne tro, et jysk dialektord, men et tysk brugsord, drosselen, som betyder kvæle. For eksempel er drossel luftrøret eller struben på hjortevildt. At drosle betyder at hæmme eller formindske damptilførslen i en dampkedel, og det sker ved hjælp af en (drossel-)ventil. Sådan cirka er den tekniske betydning. Senere kom ordet til at betyde neddysse, dæmpe, løje af, sagtne samt det gamle og nu glemte ord hofte. ”Det har regnet, men nu hofter det lidt,” sagde man engang.