Så blev det alligevel jul i år med sne, gadesjap, kuldegrader og en tapper svag sol der ude på gaden mens 77 veteraner indendøre forsødede december med at spise en dejlig julefrokost.
I år var vi på Kareten der ligger i Hollænderdybet på Amager. Det var første gang, vi var der, men at dømme ud fra kommentarerne, så er det ikke sidste. Der var rigelig mad, velsmagende mad, til overflod tarteletter med hønsefyld. Og sværen på flæskestegen knasede!
Nikolaj, vores tidligere formand, var eftermiddagens underholdende indslag med et kort causeri om Veteranernes fødsel og liv.
Formanden