Erik Nørgaard
om årene på Information og Politiken

Erik Nørgaard fortæller i erindringsbogen ”Gyldne tider” om sine år på Information (1952-1963), at det hører til myterne om bladet, at det ikke blev anset for diskvalificerende, at en ny medarbejder muligvis ikke var rigtig velforvaret. Det kunne udløse en samtale som denne mellem redaktørerne Børge Outze og Erik Seidenfaden: ”Jamen, han anses jo for at være sindssyg”, sagde Seidenfaden. ”Men han har vist også andre gode egenskaber”, svarede Outze! Og så blev den pågældende ansat.

Eksempler på ansættelser:
Victor Thomas var løssalgssælger af Information ved Tivolis hovedindgang. Det gik strygende, bl.a. fordi Thomas skrev sine egne noget overdramatiserede ”spisesedler”, så han blev forfremmet til chef for budstuen. Det var derfor ham, der først traf folk, der opsøgte bladet med en god historie. Thomas interviewede dem, og på den måde gled han over i faget som journalist.
Lis Schwartz kom en dag ind på redaktionen og sagde: ’Jeg skulle bede om et skrivebord’. Jeg spurgte Outze, hvad der lå bag denne uventede ansættelse. ”Hendes øjne var så smukke”, svarede han.
”Man kunne få det indtryk, at den sværeste måde at blive ansat på, var at skrive en ordinær ansøgning, bilagt anbefalinger, arbejdsprøver osv….Jørgen Holmgaard var en af dem, der i 4 år skrev ansøgninger uden at blive antaget, men omsider havde han heldet med sig. Outze forklarede ansættelsen med, at der var tale om en medarbejder, der ikke gjorde krav på en af redaktionens eftertragtede duelige skrivemaskiner, for Holmgaard skrev, som de gamle provinsredaktører, sine manuskripter i hånden. Tydelige, letlæselige, gedigne manuskripter på opskårne rester fra trykkeriets papirruller.
Kun to medarbejdere skrev i hånden. Den anden var vores første sportsmedarbejder, fodboldhelten Knud Lundberg. Hans manuskripter var ulæselige for alle andre end et par af de mest erfarne maskinsættere. Lundberg fik tilgivelse, fordi man mente, at det hørte til hans lægeuddannelse at skrive uigennemskueligt!”
Erik Lund har skrevet, at det er kendetegnende for avisen, at den altid har kunnet finde frem til talenterne. Jeg vil sige, at det er mere kendetegnende, at talenterne har fundet frem til Information”.

Erik Nørgaard skrev i sine unge år på Information om småt og stort. Blandt de mange anekdoter i bogen er denne fra en sæsonåbning på Bakken:
”Jeg sad ved siden af en journalist fra Falster og direktør Dessau fra Tuborg. Snakken faldt på påskebryggen, som netop efter en ministeriel indgriben havde fået sænket alkoholprocenten.
”Den stærke påskebryg gav jo anledning til nogle historier”, sagde journalisten fra Falster. ”Jeg solgte en historie til Berlingske Tidende om en mand, der var blevet så fuld, at han klatrede op i en flagstang og blev hængende natten over”.
”Virkelig?”, sagde Dessau. ”Var det noget, der skete?”.
”Nej”, grinede journalisten. ”Det var noget, jeg fandt på”
”Jeg spørger Dem kun”, fortsatte Dessau, ”fordi det var dén avishistorie, der kom til at slå hovedet på sømmet, så vi måtte sænke procenten og lægge produktionen om. Det kostede os et halvt hundrede millioner kroner – i runde tal. Skål!”