Englesprog og englesang

Julekort er den straf, man hvert år pålægger
sig selv,
fordi man ikke har fået skrevet de breve,
man burde,
i løbet af året.

(Anonym)

engel.glansbilled

Englesprog og englesang
– en julehilsen til hjemmesidens læsere 24. december 2012

Englesprog
‘Kan englene tale? Vi ved i hvert fald, at de kan synge, men hvad er det egentlig, de synger om? Hvis man kommer i den lykkelige situation at høre englene synge, så er der al mulig grund til at koncentrere sig om at nyde sangen. Engle synger nemlig ikke noget, når de synger, de har ikke noget sprog.’

Sådan lyder indledningen i Mål&Mæle  (6. årg. 1979-80) til en artikel om ‘Englenes sprog’. Artiklen  udreder på de næste sider sprogfilosofiske betragtninger om forholdet mellem sprog og erkendelse for at nå frem til et svar på spørgsmålet. Og svaret er denne afslappende konstatering: ‘ Tag den bare med ro, når der næste gang går en engel gennem stuen. Englen siger med garanti ingenting. Den går videre i sin sprogløse tilværelse. Men for os andre venter heldigvis det sproglige samvær.’

I dette vort sproglige samvær havde den jyske almue åbenbart et særligt kendskab til en anden slags engle i gamle dage, for en jysk almuevending lyder: ‘En engel i æ mund og en dæwel i æ grund.’

Englesang
´…synger som en engel´ er en gammel kliche om kvindestemmer og specielt sopraner, og den kendes og bruges i mange lande.  Forskere mener, at det er en omformning af et ældre udtryk, som lyder: skrive som en engel.

I denne den oprindelige form hentydes der til 1500-tallets  Frankrig. Her sad en kalligraf og oversatte og kopierede græske manuskripter så mesterligt, at han blev uhyre berømt. I en gravskrift for en daværende kendis brugte han vendingen skrive som en engel, som senere blev omformet og brugt om sangerinder.

Den slags skønskrift er ubegribeligt for hovedparten af vore dages unge, som er vokset op med formskrift. Uanset hvor smuk en skoleskrift man skriver på sit julekort til dem, opgiver de:”Jeg  tænder af på skråskrift.”