”Aflægs – er, hvad man føler sig,
når man får en henstilling
om at sætte farten lidt ned –
ikke af færdselspolitiet, men af lægen”
Lugten i bageriet: Lærlinge er en mangelvare inden for alle erhverv i dag, og det er et kæmpeproblem. Bl.a. er der for mange uddannelsessteder, hvor holdningen er den, at ‘kan de unge ikke lide lugten i bageriet, kan de forlade det’, erklærede en fagforeningsformand for nylig.
Når det gamle udtryk stadig finder sig til rette i sproget, skyldes det naturligvis, at meningen aldrig har været til at tage fejl af. Oprindeligt lød ordsproget: ‘Bliv ikke bager, hvis du ikke kan tåle varmen fra ovnen.’ At brødlugten sivede ind i vendingen, findes der en forklaring på i en bog med titlen ‘Soldatersprog’, fortæller Vogel-Jørgensen i ‘Bevingede ord’:
”Den dårlige, lumre luft på banjerne, når mandskabet er til køjs, hedder en rædsom lummer. Hvis den forekommer særligt stærkt inficeret med flatus (vinde), er den en ordentlig brødlugt, fordi nydelsen af det svære rugbrød om bord disponerer stærkt til fletulans. Underofficererne trøster hyppigt dem, der måtte beklage sig i den retning: ”Kan du ikke tåle brødlugten, kan du forlade bageriet.”
‘Lys for enden af tunnellen’ taler optimister gerne om. Udtrykket menes at stamme fra England. Første gang, det blev brugt i politisk sammenhæng, var i 1929, da Englands konservative premierminister Stanley Baldwyn (1867-1947) blåstemplede det ved at tage det i sin mund i Underhuset. Ved en festbanket i 1937 gentog Baldwyns efterfølger som premierminister, Neville Chamberlain, (ham med ‘Fred i vor tid’) vendingen, og siden har den fået fast ophold i det danske sprog, når der er brug for at skrue op for optimismen.