<”Verden er grøn!”
sagde grønærten.
(H.C. Andersen)
I år er det netop 90 år siden, at vi måske for sidste gang oplevede et bestemt ords gæsteoptræden i den danske presse, nemlig ordet ‘humsk’. Da skrev Berlingske Tidende om ‘humske’ steder, dvs. gæstgivergårde. Ordet forekom i et citat fra 1922. Længere tid er der altså ikke gået, siden ordet var til stede i sproget, rask og rørigt. Siden har vi helt negligeret det. Synd og skam for sådan et veteranord, som kan spores helt tilbage til oldnordisk. Men vi har da stadig en efterkommer af ordet tilbage, nemlig dets modsætning – ‘uhumsk’.
Modeord. At træde i karakter er jo et udtryk, man efterhånden hører temmelig ofte, og det synes i stigende grad at blive tillagt upræcise betydninger som ”Nu må du tage dig sammen!” eller: ”Nu må I stramme balderne!”’ for at bruge en lidt overraskende vending fra tv-programmet ‘Kunstquiz’ for nylig. Det er Søren Kierkegaard, der hævdes at være far til udtrykket (altså dét om at træde i karakter, ikke det om balderne.) Ganske vist har han brugt det flere steder, bl.a. i tidsskriftet Øjeblikket, men der er forskere, som mener, at han har lånt det fra militærsproget. Dér blev det brugt i betydningen ‘at træde ud af geleddet’, altså: forlade en anonym mængde og blive en ener, være sin egen, blive eksponeret (modeord) og synliggjort (modeord) og gøre en god figur, kort sagt træde i karakter (modeord). Udtrykket vil nok fremadrettet (modeord) være at finde i sproget.
Kællingeord. Dagbladet Politiken kommenterede et redaktionelt dilemma: På den ene side vil den reviderede offentlighedslov give aktindsigt i alt for lidt, på den anden side var det tidligere galt, at der var aktindsigt i alt for meget, således at redaktionerne næsten druknede i dokumenter. Det var til at blive muggen over, og bladet fandt et adækvat visdomsord frem for at illustrere dilemmaet: ”Er der ikke det ene, så er der det andet,” sagde kællingen, da hun fik næseblod.