”Adam havde et fortrin – når han sagde noget godt,
vidste han, at ingen havde sagt det før ham”
Mark Twain
Kolbøtte: Man ser på, at ens barne- eller oldebarn leger. Han viser, at han kan slå kolbøtter. Pludselig standser han op og spørger: ”Hvorfor hedder det kolbøtter?” Man fristes kortvarigt af den nemme, men feje udvej: ”Sådan hedder det bare på dansk.” Men ungen er ikke tilfreds og spørger: ”Ja-men, hvorfor hedder det sådan?” Så er der kun den tunge vej: Etymologisk ordbog. Og ordet, som lyder så fortroligt dansk, er sandelig af fransk oprindelse. Cul betyder bagdel (af latinsk afstamning), og buter, som betyder ‘snuble’. Culbute har altså oprindeligt været brugt af franskmændene om dét at ryge på enden. Og så har vi her i landet bare taget ordet til os, fordansket det og sendt det ud på legepladsen.
Da jeg ville prøve at give den lille dén forklaring, var han begyndt at lege noget andet og var ligeglad med etymolo-gien. Heldigvis.
”Sagen er bøf. Så der er ingen ko på isen.” Med de ord sluttede et problemfyldt møde, hvor løsninger blev opnået, så alt var godt, ingen fare på færde, ingen risiko.
Begge udtryk er gængse på dansk, og begge er arvet fra vore nordiske broderfolk.
Sagen er bøf (eller biff), er norsk. Det stammer fra unions-perioden omkring år 1900. I de år måtte nordmændene jævnligt henvende sig til de svenske unionspartnere med diverse ansøgninger. Og når svenskerne på et ansøgnings-skema noterede bif, betød det bifallet, altså godkendt.’
“Der er ingen ko på isen” er en svensk vending, som skal være flere hundrede år gammel, og som i sin oprindelige form havde tilføjelsen: ‘så længe rumpen er i land’.
Golf: Hvor ordet golf stammer fra, er der ikke mange, som tør sige noget sikkert om. Et godt gæt er, at det er efterkom-mer af det hollandske ord kolf. Det kaldte hollænderne nem-lig den kølle, de brugte til hockey. De tidligste spor af selve golfspillet er fundet i Skotland. Og her blev det snart så over-vældende populært, at det vakte bestyrtelse i regeringskred-se. Som sport udkonkurrerede golfspillet nemlig bueskyd-ning. Det var næsten katastrofalt, da det i de tider var mere livsvigtigt for de skotske krigere at være ferme bueskytter end at være dygtige til at ramme en bold med en kølle.
I øvrigt er det en almindelig skotsk talemåde, at der er to ting, man kan have fornøjelse af, selv om man ikke er særlig god til det – det er golf og sex.