Rivegilder, studehandler og held i uheld

Dem, der tror, de ved alt,
irrriterer os, der gør.
(graffiti)

En handelsmand på vandring med sine stude.

En handelsmand på vandring med sine stude.

Aviserne skriver om rivegilder både inden for Enhedslisten, i Venstres og i Socialdemokratiets partitop og flere andre steder, og man har skændtes og revet hovederne af hinanden, ganske i samklang med den gængse brug af begrebet.

Men tidligere betød ordet noget andet, nemlig ‘i fællesskab at rakke ned på fraværende personer’, et udtryk, som er kendt fra 1920 og sandsynligvis er opstået som slang i det jyske, oplyser Dansk Sprognævn. Det er nemlig vokset ud af daglige vendinger som rive ned, rakke ned, pille ned. Et rivegilde indebar altså masser af nedrakning, en fest af nedrakning. Denne betydning af ordet gik ud af brug og forsvandt dermed fra Nudansk Ordbog i 1997, men må være dét, som den tidligere Roskilde-bisp Jan Lindhardt beretter om i sin erindringsbog ‘Det skal råbes’. Han skriver:
” Jeg er fra et hjem, hvor der ikke var noget så godt som et godt grin på andres bekostning. Aftensmåltidet samlede hele familien, og bagefter fik vi kaffe inde i stuen. Vi var bundet sammen af det samme rum, og i det rum talte vi med glæde ilde om andre.” Da Lindhardt  fortalte om den barndomserindring ved et uhyre fornøjeligt arrangement i Journalisternes Veteranklub, fremgik det tydeligt, at et festligt orgie af nedrakning var det – et rivegilde i den gammeldags betydning.

Oprindeligt var rivegildet selvfølgelig en rigtig fest med helstegt pattegris og hjemmegjorte tærter. For inden landbruget fik maskinkraft, måtte markernes ukrudt fjernes med  håndkraft, og så fik man venner og naboer til at komme og hjælpe. Bagefter var der gilde – et rigtigt rivegilde, hvor der måske også, som i mange af vore dages rivegilder, blev indgået studehandler.

Også studehandler var som bekendt dengang noget yderst konkret. Handel med stude, bl. a. til Tyskland, var en omfattende og indbringende forretning for dansk landbrug. I vore dage defineres en studehandel jo som en fordægtig aftale om at give afkald på ædle principper for at opnå en øjeblikkelig gevinst. (En stud defineres jo som en tyr, der er kastreret)

Og inden den landlige duft breder sig længere ud i Sprogmuseums gange, kan vi mindes den forvorpne definition på ‘held i uheld’: ‘At  lede efter en nål i en høstak og finde bondemandens 17-årige datter.’