Sandheden om den fede dame og John Idorn

Intet spyd kan
trænge så
lammende
ind i et
menneskehjerte
som et punktum,
der står netop
hvor det skal.

(Digt af den ukrainske forfatter Isaak Babel)

Brünhilde for fuld udblæsning i fuld udrustning

Brünhilde for fuld udblæsning og i fuld udrustning!

”Det er ikke forbi, før den fede dame synger” – det udtryk henviste Helle Thorning-Schmidt til ved Socialdemokraternes kongres (september 2012)
Udtrykket var i brug i medierne allerede i forrige århundrede, importeret fra amerikansk sportsjournalistik. I juni 1990 stod der i Berlingskes rubrik ‘Spørg om sproget’ (ved G.S.):
‘I Washington Post blev det den 13. juni 1978 oplyst, at ophavsmanden til vendingen var Dan Cook, sportsjournalist ved The San Antonio Express News i Texas. I hvilken sportslig sammenhæng han i 1975 skrev: ‘Operaen er ikke forbi, før den fede dame synger’, blev der ikke gjort nærmere rede for’. Da den oplysning havde stået i Berlingske, kom der et brev fra vores – desværre nu afdøde – kollega, sportsjournalist på TV, John Idorn. Han uddybede:
”Den fede dame er en Wagner-figur, og i England kendes udtrykket fra 1876. Da indviedes hans operahus i Bayreuth med første fuldstændige opførelse af de fire operaer i ‘Nibelungens Ring’. Den sidste af de fire er ‘Ragnarok’. Sætningen er sagt som trøst til en tilskuer, der spurgte, hvornår det hele var forbi. De fire operaer tager godt 20 timer, og ‘the fat lady’ er Brünhilde, der (til nogens fortrydelse og andres glæde) slutter med sin sørgesang over den døde Siegfried. Hun sørger så meget, at hun synger i 25 minutter, inden hun styrter sin hest ind i ilden, der fortærer Valhalla.”

Nyt navn til gammel stilling
Hug er jo et gammelkendt ord med mange betydninger.
Dels siger både en lystfisker og en skørtejæger ‘hug’ om at få bid, dels betyder det prygl, når Grundtvig skriver ‘det er godt at have noget til gode, blot det ikke er hug!’, dels betyder det et økseslag, nemlig i ordsproget ‘Træet falder ikke ved det  første hug’, og dels hedder det ‘hug en hæl og klip en tå’ i Askepot, og der er mange flere. I årevis har vi sagt ‘sidde på hug’, og vi ved alle, hvordan den stilling ser ud.
Men inden for motionisternes og gymnasternes verden hedder stillingen noget andet nu, nemlig ‘skovskiderstilling’. Det fremgik også af Samvirkes nylige nummer om fordøjelsesproblemer.
Forhåbentlig rammer det nye navn ikke den berømte skulptur på kunstmuseet Aros i Aarhus af en dreng, der sidder på hug, så den i stedet for ‘Boy’ vil blive kaldt … nå ja, noget andet.

– og endnu et skrapt ord
Skrapsak. Selvom det ikke er Sprogmuseets primære opgave, holder vi nu og da øje med de nye vækster, som pibler frem i sprogblomsterbedet. Sådan et ord er skrapsak. Det er moderne slang og siges om en person (vistnok altid af hunkøn), som er meget, meget dygtig, på kanten af ‘lidt FOR dygtig’. Dele af pressen lancerede det i forbindelse med kampvalget om formandsposten i SF.