Spidsborgere, leopardpletter og kolde skuldre

Jeg elsker at tale om ingenting,
for det er det eneste, jeg ved noget om

Oscar Wilde

Spidsborgere. Vi er alle spidsborgere, i hvert fald ifølge Søren Kierkegaard. Det fremgår af Johannes Sløks bog ‘Kierkegaards univers – en guide til geniet’, som netop (forår 2013) er genudsendt. Hvad Søren Kierkegaard mener med sit udsagn, må man læse Sløks bog for at få rede på. Men ordet hører til i ’Sprogmuseum’, fordi det er gammelt og stadig dukker op i medierne, oftest i betydningen ‘en selvgod, snæversynet person’, som er vrangvillig over for ethvert tilløb til forandringer.
Man kan næsten høre på ordet, at vi har importeret det fra Tyskland. Her havde man i middelalderen den ordning, at enhver by havde en borgervæbning. Den var ganske primitivt udstyret – folkene havde kun spyd. De rigtige soldater havde hellebarder – en slags langskaftede stridsøkser, som senere blev udstyret med od, så de kunne bruges både til hug og stik. Men det nymodens påfund var ikke noget for borgervæbningens folk. De vidste bedre og var ikke til at hugge eller stikke i, så de holdt fast ved deres traditionelle spyd.

Leopardpletter. Om visse menneskers iboende ulyst til at skifte mening eller holdning brugte man tidligere vendingen ‘…ligesom leoparden ikke kan miste sine pletter’. Udtrykket stammer fra Jeremias’ bog i Det gamle Testamente. Hele verset lyder:

Hvis nubieren kunne skifte sin hud
og panteren sine pletter
kunne I også handle godt
I, ondskabens lærlinge

Men vendingen er vist efterhånden lige så sjælden i hverdagen som leoparder og pantere.

En kold skulder. Til gengæld vises mangen en kold skulder i den politiske debat, både herhjemme og i udlandet. ‘Danmark fik en kold skulder’ som en  overskrift lød efter valget på Grønland i marts 2013. At udtrykke sit mishag med skuldrene er åbenbart en gammel skik, der – ligesom vendingen om leopardens/panterens pletter – kan spores tilbage til Det gamle Testamente (Nehemias’ bog) Skikken lader til at være almen, for vi finder den også i de oldnordiske skrifter. I ‘Fosterbrødrenes saga’ fra det gamle Island står der: ‘Tordis gjorde et kast med nakken og trak skuldrene bort fra Tormod, således som kvinder plejer at gøre, når der er noget, de ikke kan lide ved mændene.’

(Og for et halvhundrede år siden var det moderne at sige: Kannibalens natmad: en kold skulder)