I årets Bogcafe kom vi vidt omkring. Fra den vestjyske muld til  60ernes københavnske smuglerkonger og videre til et underholdende portræt af Dansk Folkepartis karismatiske formand.

Først fik vi en smagsprøve på vestjysk humor med journalisten og forfatteren Egon Clausen. I dag  bor han i det noble Gentofte men har bevaret sit jyske lune fra en opvækst i  Vestjylland.

Med anekdoter fra sin nyeste bog ”Vestenvind” underholdt han os med billeder fra det barske Vestjylland over de københavnske kultursaloner.

Og Egon kan både skrive, tegne og fortælle.

Og fra de gæve vestjyder til de københavnske smuglerkonger.

“Cigaretter, whisky, penge og piger” er titlen på journalisten Kirsten Stubbe-Teglbjærg historier om de folkekære smuglere fra 60’erne, der blev kendt som ‘smuglerkongerne’.

Navne som Bent Ricardo Madsen og Alexander Blask blev folkehelte. De levede et liv på kanten med sprut, cigaretter og piger jagtet af toldvæsenets motorbåde.

Og sidst fortalte  journalisten Anne Sofie Kragh (foto øverst) om sin nyeste bog “Showbiz” med undertitlen ”I hælene på Morten Messerschmidt”, som er blevet kaldt meget, bl.a. “en selviscenesættende showman”.

Anne Sofie Kragh fortalte også om sin research og arbejdsmetoder. Om hvordan man kommer ind under huden på en politiker med mange lag og samtidig holder afstand. Og ifølge forfatteren selv har bogen om Messerschmidt klart været den sjoveste bog at skrive.

Tre meget forskellige bøger og forfattere, som dog havde det til fælles, at de slet ikke kan lade være med at fortælle ” gode historier”.

Tekst Bodil Kofoed, fotos Annette Hartung

”Jeg tilbringer helst så kort tid som muligt ved skrivebordet. Det er ude i livet, der hvor det smager, lugter, føles, at livet leves og sproget blomstrer.” Bare ét af de mange guldkorn, forfatteren, journalisten, Cavlingprismodtageren Olav Hergel kom med, da han foran omtrent hundrede medlemmer af Veteranklubben fortalte om sit liv som journalist i almindelighed og om sin bog ”Jeg husker dagen som lys” i særdeleshed.

Han fortalte om bogens lange tilblivelseshistorie og om, at det ikke skulle være en bog om hans mor, hvis liv ellers indeholdt mange overraskende elementer. Moderen havde en lang, ulykkelig kærlighedsaffære med digteren Thorkild Bjørnvig. I perioder i Olav Hergels barndom spillede moderen stum overfor Olav og hans søster, overfor alle.  Moderen endte med at tage sit eget liv.

Ej heller om hans far, uddannet læge, der arvede en stor sum og derefter gik i hundene. Nej, bogen handler om hans livtag med den psykiske sygdom OCD, en sygdom, hans mor i øvrigt også led af og en sygdom, som pålagde ham alverdens tvangshandlinger. En sygdom, han sent i livet fik diagnosticeret og som han nu holder i ave med lykkepiller.

Men der var også journalistik i Olav Hergels meget medrivende foredrag. Han fortalte, hvordan han, som var et af fire medlemmer af en gravegruppe på Berlingske, skrev den artikel om skibsreder A.P. Møllers samarbejde med tyskerne under besættelsen, en artikel, som medførte, at A:P. Møllers søn, Mærsk McKinney Møller, solgte alle rederiets aktier i Det Berlingske Officin, som A.P. Møller ellers var hovedaktionær i. Og han fortalte om de anfægtelser han havde i forbindelse med den sag. Og om, hvordan et vigtigt brev, som A.P. Møller sendte til Det Tyske Handelskammer, tegnede et anderledes billede af den skibsreder, den første artikel satte nationale spørgsmålstegn ved. Et brev, hvor A.P. Møller allerede i 1942 venligt med bestemt afslog at blive medlem af Det Tyske Handelskammer, noget, han ikke under nogen omstændigheder ville have del i, så længe Danmark var besat af tyskerne.

En eftermiddag, der i høj grad gav de mange fremmødte stof til eftertanke.

ersc (tekst og foto)

Tv- og filmmanden Poul Nesgaard havde glemt sit manuskript, da han tirsdag 10. oktober gæstede veteranklubben. Nesgaard, der er opvokset i en indremissionsk familie, er dog i tidens løb kommet så ofte i Bethesda, at han var helt på hjemmebane. Han kom først i vanskeligheder, da han skulle citere Goethe og den i verdenslitteraturen lidt mindre kendte Mogens Rukov. Så her er et par Rukov-citater, Nulles makker har eftersendt, da han kom hjem og fandt manus:

Første citat: ”En kunstskole vil altid befinde sig i et eller flere dilemmaer. Dilemmaet mellem fællesskabets og egensindighedens krav og natur. Dilemmaet mellem fantasiens og talentets udfoldelse mellem skoling og regelsæt for blot at nævne de vigtigste.”

Andet citat: ”Den enkelte elev er langt rigere på talent end nogen teoretisk kortlægning kan præstere. Fryden, kærligheden, det hellige, det sublime ligger under bevidsthedens konkrete tænkning. Det er disse lag, en kunstskole skal skabe rammerne for, så de forløses. Det gøres ikke ved døv/blind styring og konkret tale, men ved musikalsk indleven i samværets muligheder og abstraktioner.”

De to Rukov-citater rummer kun en del af det, Poul Nesgaard havde på hjerte og som blev mødt med klapsalver fra de 70 journalistveteraner, der måtte op på de åndelige tåspidser for at følge med.

Henrik Kaufholz (Foto: Henrik Luthcke)

Da Bertel Haarder første gang stillede op til Folketinget , blev han ikke valgt ind. Det var ved jordskredsvalget i 1973, hvor vælgerne stemte Fremskridtspartiet, CD og Kristeligt Folkeparti ind.
Men ved valget i 1975 blev han valgt, og det er han blevet lige siden, indtil han ved sidste valg sagde stop.

Allerede i 1982 blev han undervisningsminister, hvad han så har været i over 10 år foruden minister i mange andre ministerier.

I 1982 var det Poul Schlüter, der styrede en fire-parti regering, og det gjorde han godt.  Og, pointerede Bertel Haarder, en af hans styrker var bl a, ikke at tale grimt om de andre partier og på den måde profilere sit eget.

En af eftermiddagens tilhørere var Veteranklubbens æresmedlem og absolut ældste medlem: Tove Schmidt, 101 år. (Foto Annette Hartung)

En flertalsregering senere, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen havde optaget Liberal Alliance på ministerlisten, var langt mindre harmonisk og direkte dysfunktionel, mens den nuværende flertalsregering fik anerkendelse og optimistiske ord med sig.

At demokratiet skulle være i krise og politiske skandaler følge skandaler blev pure afvist alene af den grund, at skandalerne afsløres og undersøges. Og domstolene er garant for, at det går åbent og retfærdigt til.

Danmark er af gode grunde, sagde han, nummer 2 på Transparency Internationals liste.
Hvis noget er i krise, er det ikke demokratiet og politikerne og embedsværket, men pressen. Som Bertel Haarder stort set har haft et fornuftigt forhold til, mens spindoktorer, presserådgiver eller taleskrivere ikke har fået adgang til hans ministerkontorer.

Helle

Der var nok ikke så mange, der havde forventet en usædvanlig smuk oplevelse ved at besøge Malmø, men det fik vi. Også i den grad.

Veteranklubbens traditionsrige sommerudflugt gik i år til Malmø, som vi på en herlig kanalrundfart oplevede fra søsiden. Masser af grønne åndehuller i den by, masser af nybyggeri. En driftig by som vi normalt ikke oplever, når vi kommer over broen og bare skal på shopping.

Vores første stop var Lernacken – et udsigtsområde lige ved Øresundsbroen. Her var der kaffe og velsmurte rundstykker – produceret af gode folk fra Foreningen Norden, som bistod den primære turarrangør Terkel Spangsbo med arrangementet.

Efter en lille køretur blandt svenske velhavere på strandvejen sprang vi i en stor og behagelig turbåd med en sød og vidende guide, som talte forståeligt svensk (vi var jo i Skåne).

Uden mad og drikke går det jo ikke og 72 mennesker dumpede ned i Nyhavn på Møllevangstorget til pannbiff og stegte kartofler. Og øl.

Et nyt højdepunkt, i bogstaveligste forstand, ventede os i det markante landmærke Turning Torso. 190 meter højt, 54 etager. Vi stod af på etage 53 og fik foruden en vild udsigt (skyfri himmel) også et underholdende foredrag om huset/skulpturen.  Alt er udlejet og prisen er ikke afskrækkende for en københavner: 22.000 (dkk) månedligt for 190 kvadratmeter, en formidabel udsigt, døgnbemandet reception som bl a tilbyder hunde og katteluftning. Også om natten.

Nede på jorden igen landede vi i Tårnby og kunne sige tusind tak til Terkel Spangsbo, Peter Kay og Annette Hartung (medhjælpende turplanlæggere). Ingen af dem havde indflydelse på vejret, men hold op, hvor skønt, at det hele kunne opleves i strålende skovturssol.
Ref. Helle.

Der kunne komme en, endda tyk, bestseller ud af de to år med coronaen i Danmark set fra Sundhedsstyrelsen. Men det gør der ikke.

Søren Brostrøm har ellers fået alle mulige tilbud fra forlag, og han er helt klar over, at han kan fortælle danmarkshistorie, men der er åbenbart ting i forløbet, som en topembedsmand ikke kan eller vil dele. Endnu. Men han er ikke på julekort med Barbara Bertelsen, fik vi da at vide.

Mødet med Brostrøm var et tilløbsstykke (124 tilmeldte), og han fortalte generøst i to timer om, hvordan, blandt andet, man lykkes med at lukke et helt land ned. Og samtidig bevare befolkningens tillid og undgå konspirationsteoretikere og miskreditering af politikere og myndigheder.

Til hans overraskelse var det ikke de sociale medier folk tyede til, men de gammelkendte redigerede medier. Og selv om de uendeligt mange pressemøder var anstrengende, så mente han kun, han mistede tålmodigheden med journalisterne en enkelt gang.

Men han efterlyser generelt fagmedarbejdere, journalister som kan gå kritisk til værks, så der ikke bliver for meget “research for åben mikrofon”. Fagmedarbejdere,  som blandt andet har et kildenet, så det ikke bliver de samme 2-3 mænd, der altid kommenterer på sundhedsspørgsmål.

Hvad fortryder han? Ikke ret meget, men nok lukningen af skoler og daginstitutioner, da det blev en realitet.

Hvad er han mest  stolt af?  Vaccineindsatsen. Tilliden til vaccinen og den enorme udbredelse. I de år under pandemien var han en ren rock star, og når han sagde hop, spurgte vi….hvor højt?

Til august forlader han sin stilling. Det er en hemmelighed, hvad han så skal lave.

Helle Bygum

Da Poul Nyrup på valgaftenen i 1998 gik op ad trappen på Christiansborg og stak 4 fingre i vejret,  signalerer han slet ikke “four more years”, men ” jeg giver en omgang til den konservative folketingsgruppe”.

De konservative havde fået en vælger lussing, og der – i det der skulle have været en munter forsamling, men nu var en trist en – sad partiets pressechef Niels Krause-Kjær.

Hvorfor det gik så galt, skyldtes et forkert budskab, manglende synlighed og opmærksomhed på grund af budskabet. Lød det fra Niels Krause-Kjær, da han forud for generalforsamlingen 9 maj i den grad fangede henved100 tilhøreres fulde opmærksomhed.

Og det er det, politik handler rigtig meget om. Budskaber der skaber opmærksomhed. Også selv om det ikke altid har en realpolitisk chance.

Emnet var “Kan man stole på politikerne? Kan man stole på journalister?” Og Krause-Kjærs svar var et ja til begge dele.  Vi har gode politikere, “selv om nogle nok burde høre til på lageret” og dagens journalister er stort set dygtige og ordentlige. “Ingen journalist står vel op om morgenen og siger, hvordan kan jeg være mest utroværdig i dag?”

Demokratiet har det stort set også godt, sagde han, og han ville i hvert fald ikke være skyld i en nedtrykt stemning, når vi skulle til selve generalforsamlingen. Så han sluttede af med salutten “det var en smuk dag”. Som er hans sidste ord i alle hans bøger.

Helle (Foto: Annette Hartung)

Det var en stor og yderst lydhør forsamling, der forsagede 1. maj-begivenhederne i Fælledparken men i stedet begav sig til Missionshuset Bethesda for at høre om forviklinger og krinkelkroge i statens hemmelige tjenester, Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, også kendt som PET og FET.

Hans Davidsen-Nielsen har brugt næsten hele sit journalistliv på spioner og har skrevet bøger om det fascinerende univers. Senest “Spion blandt venner.”

Det var Hans Davidsen-Nielsen, journalist, der havde påtaget sig at forsøge at klargøre, hvad der er op og ned på sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og tidligere FET-chef Lars Findsen. Hans Davidsen-Nielsen, der har som journalist på Politiken og tidligere andre aviser, har i mange år beskæftiget sig med de hemmelige tjenester og har senest skrevet bogen ”Spion blandt venner”.

Omdrejningspunktet for det hele er det hemmelige samarbejde mellem Danmark og den amerikanske efterretningstjeneste NSA og specielt muligheden for, at amerikanerne benytter sig af adgang til at tappe oplysninger fra kabler og satellitter. En ikke videre velbevaret hemmelighed, men en hemmelighed, der hvis de bliver offentligt bekræftet, kan udløse retssager og måske langvarige fængselsstraffe for landsskadelig virksomhed til de to højt placerede personer.

De mange tilhørere var intenst lyttende før de mange spørgsmål kunne komme til.

Hans Davidsen-Nielsen fortalte levende om vanskelighederne ved at få oplysninger ud af de hemmelige tjenester, om indsatsen for enhver pris at bevare kildebeskyttelsen og om de konsekvenser, det efter hans mening havde for Danmark som demokratisk samfund, hvis hemmelighedskræmmeriet fik bedre og bedre vilkår.

Mødet med Hans Davidsen-Nielsen 1. maj var yderst aktuelt. To dage senere skulle retssagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen begynde i Københavns Byret. Og det var endnu uvist, om retssagen ville blive ført for åbne eller lukkede døre.  Muligvis bliver retssagen slet ikke gennemført, fortalte Hans Davidsen-Nielsen.

Spørgelysten blandt de mange fremmødte journalistveteraner var stor, indsigten i arbejdet med det vanskelige stofområde blev øget og medlemmerne gik derfra klogere end da de kom.
ersc (fotos Peter Høvring)

Det virker i hvert fald, som om det har været rimelig smertefrit at skifte ham fra TV2 Lorry til Kosmopol. Smertefrit i forhold til, at der skulle ske noget drastisk.

For hvad gør man, når seertallet daler, og man har et image som stationen med gumpetung lokaljournalistik. Og ikke mindst en vinklub (som blev aflivet for mange år siden)?

Morten Kjær Petersen fortæller, berettiget stolt, om vejen fra Lorry til Metropol.

Man laver om på form og indhold. Ja. Men hvad gør man så, når gumpetung lokaljournalistik stadig forbindes med Lorry? Man tyr til det ultimative træk: navneændring.

Helt ny identitet. Farvel til Lorry. Goddag til Kosmopol.

I omkring 9 måneder arbejdede alle cirka 100 medarbejdere intenst på at lave den station med de programmer og i den tone, som ville ramme 2.1 mio. borgere i 34 kommuner i to regioner, hvor nogle går mere i gummistøvler end de bytosser, som vil betale 65 kroner for en fastelavnsbolle.

Seertals målingerne er endnu få, men det ser ud til at operationen lykkedes, og at patienten overlevede.

Og veteranerne var stærkt begejstrede for direktør Morten Kjær Petersens fortælling og rundvisning.

Helle, formand (fotos: Annette Hartung)