Glistrups voldtægt af sproget – og Klaus Berntsen-myten

Mogens Glistrup (1926-2008, folketingsmedlem 1973-1990, afbrudt af fængselsophold i Horserød 1983-86) opfandt ikke ordet ”papirnusseri” - det gjorde Stefan Zweig (1881-1942)

Mogens Glistrup (1926-2008, folketingsmedlem 1973-1990,
afbrudt af fængselsophold i Horserød 1983-86) opfandt ikke ordet ”papirnusseri” – det gjorde Stefan Zweig (1881-1942)

Nej, det var ikke Mogens Glistrup, der opfandt begrebet ‘papir-nusser’, selvom myten bliver ved at hævde det. Ordet forekommer i Stefan Zweigs roman ‘Kamæleonen’, der blev oversat af Clara Hammerich fra den østrigske udgave og udkom i Danmark 1950. I romanens 6. kapitel står ordet.

Det var heller ikke Mogens Glistrup, som opfandt begrebet ‘prin-ciprytteri’. En tysk fyrste udstedte i 1844 en kundgørelse, hvori han brugte udtrykket auf einem Prinzip herumreiten. Ordet blev så i Mogens Glistrups version udstyret med suffixet -eri til princip-rytteri. Det er et almindeligt sprogligt trick, hvis man ønsker at forlene et ord med negativ klang, at udstyre ordet med suffixet -eri, så man får ord som tv-kikkeri, zapperi, lovjaskeri og altså papirnusse-ri.

Men det var Mogens Glistrup, som på Folketingets talerstol begik en anden slags voldtægt på sproget, nemlig ved det trick, der beror på ombytning af ord. Det gik ud over Bjørnstjerne Bjørnssons berømte sætning: ‘Hvad du evner, kast af i de nærmeste krav’. I en debat om den danske ulandshjælp sagde Glistrup: ”Hvad du evner, kast af i det indiske hav”.

Sig en vittighed. En politiker afbrød midt i debatten irriteret sin modstander: ”Jaja, det er jo let nok at stå her på talerstolen og sige vittigheder”. Hvortil modstanderen kom med den lammende replik: ”Så sig én”. Stor moro fra tilhørerne.

Den berømte anekdote tilskrives traditionelt tidligere konsejlspræsident Klaus Berntsen (1844-1927), men med urette, konstaterer ‘Bevingede ord’. Historien er ældre. Den stammer fra et møde i Odense i 1861, hvor præsten og kirkehistorikeren Ludvig Helveg talte ved et politisk møde, og en tilhører råbte til ham: ”Det er ingen sag at komme med vittigheder”. Og Helveg svarede: ”Så kom med én”.

Men uanset paterniteten er anekdoten ikke bare sjov, men giver et troværdigt snapshot fra ‘dengang, der var RIGTIGE vælgermøder til’.