En af de ting, Politikens nye chefredaktør, Bo Lidegaard, skulle vænne sig til, var vrede læsere.
– Jeg kom fra et job som embedsmand i Statsministeriet, og jeg var slet ikke forberedt på det, der mødte mig på Politiken. Næsten hver morgen lå der en eller flere mails fra læsere, der sagde deres abonnement op i skummende raseri, fortalte han på mødet i Veteranklubben 7. september 2011.
– De havde alle sammen abonneret i mindst tyve-tredive år, men nu var det slut! På grund af en idiotisk boganmeldelse, en fordrejet reportage, en håbløs ledende artikel eller lignende opsagde de deres abonnement med øjeblikkelig virkning. – Jeg blegnede ved disse vredesudbrud, men erfarne kolleger beroligede mig:
– De gør næsten aldrig alvor af truslen, og hvis de gør det, tegner de et nyt abonnement næste måned! Vore læsere elsker at blive provokeret, de kan ikke leve uden. Det eneste, der for alvor kan få dem til at sige farvel til Politiken, er, at vi bliver tamme og kedelige!
– Så nu har jeg lært at elske de ophidsede abonnenter, og jeg læser med fryd deres bandbuller, erklærede Bo Lidegaard.