Bagvaskelse
– og om at gå over stregen

Det vanskelige ved at skrive
består ofte i det smertelige ved at tænke
Frithiof Brandt

Bagvaskelse. Ordet har intet at gøre med afvaskning af folks nærmere angivne legemsdele. Det har i det hele taget intet med  afvaskning at gøre. Til grund for ordet ligger det nedertyske (plattyske) verbum backwaschen. Første del af ordet, back, betyder ryg eller bag, waschen betyder småsnakke, sladre, pludre og smalltalke, som vi siger i dag.
Ellers forholder det sig, som så ofte når det gælder vore gamle udtryk, at det er mest fra Tyskland, vi har raget til os – såsom sniksnak fra Schnickschnack, skuddermudder fra Schur und Moder (egentlig grus og søle), samt miskmask fra Mischmasch.
Men endskønt det plattyske waschen ikke på dansk havde nogen  forbindelse med afvaskning, lod de dumme danskere sig ikke lokke på afveje – bagvaskelse har stået urokkeligt fast på sin betydning som noget utilbørligt og afskyeligt at tage i sin mund. Men skulle man alligevel komme til at gå over stregen og sige noget bagvaskende, bør man – som man sagde engang – skynde sig at vaske sin mund med sæbe.

At gå over stregen er et udtryk, som stammer fra gamle dages retsforhandlinger. De foregik nemlig udendørs. og selve tingstedet var markeret med en streg, og hvis nogen uvedkommende passerede den, så faldt dommerens hammer.
Tilsvarende vendinger kendes fra en række andre sprog, jfr. latin vagari ultra terminum. (Det sproglige familieskab med ordet deadline er åbenlys)