Der er en haj over mit hoved

Den Blå Planet 2013 (7)

Forpremiere i ”Den Blå Planet”

Vi kom før Dronningen. Veteranklub-medlemmer med ledsagere – i alt 100 – var søndag den 17. marts 2013 inviteret til et testbesøg i det ny akvarium på kanten af Øresund i Kastrup. Interessen var så stor, at vi kunne have været 150, så de 100 tildelte billetter måtte udleveres efter ”Først til mølle”-princippet.

Det er 16 år siden, de første tanker om ”Den Blå Planet” blev født. Og nu svømmer 20.000 fisk og andre havdyr rundt i de syv millioner liter vand.
I et kæmpekontrolanlæg i kælderen reguleres temperatur og saltindhold, så det passer til de enkelte arter. Saltvandet pumpes op fra sejlrenden i Øresund og føres ind i ”Den Blå Planet” gennem et 1,6 km langt rør.

”Den Blå Planet” er tegnet af arkitektgruppen 3xN, og bygningen er formet som en vandhvirvel, der går ud i fem arme. Midt i det hele er en tunnel, hvor publikum kan vandre tørskoet med fisk og hajer svømmende over hovedet. Mest eksotisk er en gruppe hammerhajer, der er fløjet ind fra en hajgrossist på Taiwan. De er stadig ret små, først om 10 år er de fuldt udvoksede.

”Den Blå Planet” har kostet 630 millioner. En del af pengene kommer fra Regentparrets fond. Men Dronningen måtte pænt vente et par dage med at besøge det store akvarium. Og da havde veteranjournalisterne jo vist fiskene, hvordan nysgerrige danskere ser ud.                                                                                     LL

Direktør Dorte Gleie bød velkommen og fortalte om Den Blå Planet og forventningerne. Foto: Finn Hillmose

Direktør Dorte Gleie bød velkommen og fortalte om Den Blå Planet
og forventningerne. Foto: Finn Hillmose

Et lille udsnit af Oceantanken. Foto: Finn Hillmose

Et lille udsnit af Oceantanken. Foto: Finn Hillmose

Inde bagved for at se ned på anlægget. Foto: Finn Hillmose

Inde bagved for at se ned på anlægget. Foto: Finn Hillmose

Blæksprutten kunne vi næsten røre ved.... Foto: Finn Hillmose

Blæksprutten kunne vi næsten røre ved….
Foto: Finn Hillmose

Der var stor interesse for at se maskineriet, som holder det hele i gang. Foto: Claus V. Jakobsen

Der var stor interesse for at se maskineriet, som holder det
hele i gang. Foto: Claus V. Jakobsen

De to søde omvisere Camilla og Hannah. Foto: Finn Hillmose

De to søde omvisere Camilla og Hannah. Foto: Finn Hillmose