Kategoriarkiv: Tidligere arrangementer

En eftermiddag med en farlig mand

Ole Sønnichsen og Jesper Clemmensen skriver ikke blot godt og fængslende.  De fortæller  også levende og fængslende om den slette person,  journalist Flemming Sørensen der var stasiagent. Farlig mand hedder den bog, de to har skrevet om Flemming Sørensen, der som udenrigskorrespondent ved forskellige danske medier havde let adgang til fortrolige papirer,  som lystigt angav mennesker, som blev frikendt i en retssag  og som døde paranoid, sølle og drikfældig i sit hus på Møn. En eftermiddag med en gevaldig røverhistorie fra det virkelige liv.

Foto: Annette Hartung

Spændende foredrag med Anders Ladekarl, Røde Kors

Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, sover med telefonen tændt, og på telefonen er der en app, som sender luftalarm i Ukraine. Så er han helt ajour, hvad enten han er i Ukraine eller herhjemme, når morgenen melder om missil angreb, dræbte og sårede.

Anders Ladekarl fortalte, så der var helt tyst i salen, om Røde Kors-indsatser i krig og ved naturkatastrofer, jordskælv eller oversvømmelser.

Det var stærke historier. Men det var godt  at høre, at så mange tusinder frivillige gør en indsats for deres medmennesker.

Foto: Annette Hartung

En travl oktober for veteranerne

Med tre arrangementer blev oktober temmelig travl for de flittige veteraner – møderne spændte fra fortiden til nutiden i Danmark – og så over på den anden side af Atlanten til fremtidens USA.

N F S GRUNDTVIG  Hvad vi ikke lige vidste om gode gamle Grundtvig, præst, polyhistor, politiker, debattør, skribent og sang-og salmedigter som ingen anden, fik vi at vide, da vi 10 oktober besøgte Vartov og leder af Grundtvig-akademiet Ingrid Ank mindede os om vigtigheden af tolerance og udsyn.

DEN UVENTEDE ADVOKAT René Offersen,  kendt forsvarsadvokat fra spektakulære sager gav os 23. oktober indblik i et  advokatliv med sager som den om Farumborgmesteren Brixtofte, forsvarer for Inger Støjbjerg i Rigsretssagen og sagen mod Claus Hjort Frederiksen.

TRUMP ELLER KAMALA Og allerede 29 oktober mødtes vi igen til 2 timers intenst indblik i amerikanernes måde at anskue verden på. Helt modsat danskernes (europæernes). Det var Kristian Mouritzen erfaren USA kyndig der tegnede et – desværre – mørkt billede af verdens situation op til og efter det amerikanske valg.

Inde i en statsministers hoved

Da de fleste af os på et tidspunkt har levet af at formulere os skriftligt og ikke bare har skullet udbrede egne meninger, var det interessant for medlemmerne at høre en professionel taleskriver.

Sådan en er Anita Furu. Hun har haft som levevej at skrive taler for hele fire statsministre: Anders Fogh, Lars Løkke, Helle Thorning og Mette Frederiksen. Hvordan man klarer at have fire så forskellige stemmer inde i hovedet, fortalte hun en eftermiddag i Bethesda.

Som rigtig, tidligere embedsmand gav hun ikke ved dørene med personlige anekdoter, heller ikke, da Formanden forsøgte at afæske hende hemmeligheder om Dronningens nytårstale. Så det var ikke hemmelighedernes vagtparade, men en nøgtern beskrivelse af et usædvanligt job.

ersc

Kunstig intelligens

Det handlede om AI, artificial intelligens.

Det var svært stof, alligevel sad 80 veteraner og lyttede intenst til den i Danmark, der ved mest om det, Penille Tranberg.

De færreste ville nok eksamineres i teksten bagefter, men det er godt at stå på tæer en gang imellem .

Der var gode råd undervejs til, hvilke tjenester, man kunne anvende i stedet for de gængse tjenester ejet af store firmaer. Annette Hartung var vaks og fotograferede en af de centrale slides i Pernille Tranbjergs præsentation. Klik for at se billedet i læsbar størrelse.

Foto: Henrik Lüthcke

På tur i Dyrehaven

Det kunne simpelthen ikke være skønnere augustvejr,  da 52 veteraner tog på sensommerudflugt til Dyrehaven mandag 12. august.

Vi manglede stråhatte, men ellers var scenen sat til ren nostalgi, da vi kørte i kortege gennem det flotte terræn.

Efter køreturen mødtes vi af Jørn Sigurdsson fra Bakkeekspressen.

En teltholder, som virkelig kunne underholde os. Hans virksomhed har rutsjebanen, som vi var inde og se i den lille have, som ligger godt skjult under banen.

 

 

Vi manglede måske nok lidt væske undervejs, for solen var rundhåndet, men det fik vi så sammen med dansk smørrebrød I Restaurant Valentino.

Test Helle, foto: Peter Kay

Hos havnebygmesteren tirsdag 21. maj 2024

Engang var der nogen der seriøst foreslog at bygge en sluseanlæg som skulle løfte skibe til Sydhavnen op over Langebro. Vildt, og ikke den eneste spektakulære plan for Københavns Havn gennem tiderne.

Louise Augusta Krogh fortæller om havnens historie. Øverst fortæller Hans Vasehus om havnens fremtids-planer. Foto: Annette Hartung

Historiker og samlingsansvarlig Louise Augusta Krogh fortalte om tiden fra første båd der anløb og Havnebygmester Hans Vasehus tog sig af nutiden og fremtiden med bl. a. Lynetten.

Og i øvrigt en lille annonce: i stuen i By og Havns smukke hus er der en lille interessant udstilling. Gratis adgang.

 

Godt besøg på TV-Glad

30 april. Vi besøgte de utrolige journalister og tv-folk på TV Glad der bl a  har lavet de to særlige samtaler med Thomas Helmig og statsminister Mette Frederiksen. Her ses redaktionschef Nathalie Bitton som sammen med medarbejderne tog sig af os.  (Foto Annette Hartung)

Møde med Stig Ørskov

Journalistveteranerne mødes med Stig Ørskov, JP/Politiken

Den 18. april besøgte vi Politikens hus, hvor “direktøren for det hele” på Rådhuspladsen, Stig Ørskov, førte os igennem  Politiken og Ekstra Bladets (med flere) vej fra print til  digitale produkter. Det går meget godt der på Rådhuspladsen, mens næsten alle andre medier er i svare kvaler.

Foto: Peter Høvring

Besøget i Synagogen

Det var helt bestemt et tilløbsstykke,  at Elon Cohn åbnede Synagogen I Krystalgade for os veteraner.  Elon gennemgik  jødernes historie i Danmark og sin egen tro som jøde – som vist må kaldes at være kultur-jøde.

Bagefter var der gåtur rundt i byen til betydningsfulde jødiske steder anført af vores medlem Elon.

Bent Isager: Lev trygt videre

Vi kom vidt omkring i den dystre verden, som Bent Isager-Nielsen, tidligere drabschef og chef for Rejseholdet, har haft sit lange virke i.  Over 40 år i politiet har givet mange erfaringer og oplevelser, som han fortalte underholdende om.

Flere elementer, der er kommet til i den senere tid, blev omtalt. Bl.a. fænomenet True Crime, altså den stigende brug af virkelige hændelser, som skildres i tv-programmer og artikler og som Bent Isager selv har taget aktiv del i. Hans erfaring er, at forbrydelserne behandles sobert og fremmer forståelsen af såvel grunden til forbrydelsen, dels af politiets arbejde.

Et andet nyt fænomen er anvendelsen af DNA, ikke bare fra den enkeltes DNA men også muligheden for at spore forbrydere ved hjælp af familierelationer, en metode, som har bidraget til opklaringen af forbrydelser, som måske har fundet sted for lang tid siden.

Bent Isager svarede på mange spørgsmål fra en yderst spørgelysten forsamling. Bl.a. fortalte han, at han havde yderst gode erfaringer med samarbejde med pressen, som han syntes behandlede kriminalstoffet sobert og redeligt.

Og, sagde han – selvom kriminalstoffet ofte fylder meget i medierne og måske efterlader et indtryk af et voldsomt omfang af drab og anden personfarlig kriminalitet, skal man bemærke, at Danmark er et af de mest trygge samfund. Så bevæg jer generelt roligt ud i livet.

Tekst: Erik Schnettler, foto: Henrik Lüthcke

Højesteretspræsident i cowboybukser

Iført cowboybukser og udstyret med en smittende fortælleglæde garneret med anekdoter på stribe gav højesteretspræsident Jens Peter Christensen torsdag 3. april 45 medlemmer af Journalisternes Veteranklub – så mange var der plads til – en guidet tur i Højesterets lokaler på Christiansborg.

Hvad nogle sikkert ikke vidste i forvejen, fik vi at vide den eftermiddag:

  • Mens de 24 byretter og de to landsretter har henholdsvis 200.000-300.000  og 5000-6000 sager om året, har de 18 dommere i Højesteret kun omkring 120 sager om året. Så jo, dommene i Højesteret har en højere kvalitet – der er mere tid til at gå i dybden og bredden.
  • Selv om det nu er 72 år siden, at Danmark fik sin første kvindelige højesteretsdommer – Bodil Dybdal  –  så er kun 3 af de 18 dommere kvinder, Og jo, det er med højesteretspræsidentens ord ”ikke helt tilfredsstillende”. Men tallet afspejler det ringe antal kvindelige ansøgere.
  • Mens der indtil for 25 år siden stort set kun blev rekrutteret højesteretsdommere med en karriere i Justitsministeriet i bagagen, så kommer dommerne i dag også fra universiteterne – som eks-professor Jens Peter Christensen – fra advokatstanden og fra mesterlæren, dvs. dommere, der er begyndt fra bunden i byretterne.
  • Og nej: Hverken en dom eller Højesterets autoritet, indflydelse og magt har nogensinde forstyrret præsidentens nattesøvn,

Det to en halv time lange besøg sluttede på højesteretspræsidentens kontor – en balsal – hvor han tog imod de sidste spørgsmål, dem var der rigtig mange af  – og fik lejlighed til at fortælle varmt om bl.a. en ”udstoppet” papegøje på skrivebordslampen, der har fulgt ham gennem karrieren.

Højesteretspræsident Jens Peter Christensen gav landets øverste domstol et menneskeligt ansigt – med et stort smil på læben.

Tekst: Jens Chr Skaarup, Foto: Annette Hartung

Hallo, kan nogen høre mig?

Med “Stil nu ind på de danske stationer” og et Hallo, kan  nogen høre mig? gik Danmarks Radio 1 april 1925 i luften. En stor og farlig begivenhed. Fordummende, ødelæggende for oplysning og kultur. En tivolisering af almen dannelse.

Det skortede ikke på advarsler – noget der godt kunne minde om nutidens  debat om skærmtid og unge – men det æterbårne medie var kommet for at blive og udviklede sig til et massemedie med program 1, 2 og 3.

Med Jazz, beat og rockmusik og stadig med kærnen helt fra Kammersangerens tid: symfoniorkestret.

Leif Lønsmann med 40 års erfaring fra DR gav os en tour de force gennem de 100 år på godt 100 minutter. Det var svært underholdende.

 

Danmark er nødt til at tage sig sammen

Han nægtede at fortælle, hvem der har været hans værste minister, for Michael Dithmer er den retlinede fhv. embedsmand.

Men ellers kom Danmarks længst siddende departementschef med en fortid som øverste embedsmand for 11 ministre fra fem forskellige partier forbi mange emner fra tiden i Erhvervsministeriet, da han mandag 17. marts besøgte Journalisternes Veteranklub.

Blandt de mest spektakulære sager på hans bord gennem de 29 år som departementschef var finanskrisen med start i 2008, da staten for at sikre bankvæsenet og dermed samfundsøkonomien udstedte en garanti, der svarede til seks gange bruttonationalproduktet.

Og i 2020 fulgte en lige så spektakulær sag – akuthjælpepakken på i alt 50 milliarder kroner til over 250.000 corona-nedlukkede virksomheder. Michael Dithmer slog fast, at Danmark i dag er en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Men den igangværende tech-krig afgør, hvem der bliver fremtidens vindere og tabere.

”Derfor er også Danmark nødt til at tage sig sammen”, lød hans budskab til de cirka 80 deltagere i mødet.

Tekst: Jens Peter Skaarup, Foto: Henrik Lüthcke.

4. marts: Altinget gennem 25 år

Det er 25 år siden at Altinget  udkom for første gang, men da opdagede de færreste det, for det var i sandhed et nicheprodukt. Målrettet landbrug og landbrugsrelaterede emner.

Sådan er det ikke i dag, kunne chefredaktør Jakob Nielsen  – med god grund stolt – fortælle veteranerne den 4 marts.  Altinget er den positive mediehistorie vi trænger til i disse år, hvor fyringer og rationaliseringer er nærved hverdagskost.

Det er stadig et nichemedie, findes kun på nettet, men med hovedvægten lagt på politik og alt i alt (også med Mandag Morgen) over 100 medarbejdere, fx 3 medarbejdere alene i Bruxelles, hvilket er mere end de store etablerede medier har.

Foto: Annette Hartung

En bøn for Ukraine

Præcis på treårsdagen for Putins overfald på Ukraine fik Veteranerne det kloge foredrag om den skrækkelige krig af vores eget bestyrelsesmedlem Henrik Kaufholz.

Henrik er dybt involveret i at hjælpe ukrainske journalister med indsamlede penge, så sandheden om krigen kan spredes som modgift mod oligarkernes Putinsmiskende misinformation.

Krigen har varet i tre år. Den geopolitiske situation har ændret sig. Tror han på at Ukraine kan vinde? Måske nok lidt mindre i dag end for tre år siden, men det er, som så meget andet i den aktuelle storpolitik, uforudsigelige.

(foto: Annette Hartung)

Nu er vi meget klogere på Grønland 

“Tænk, at I gider høre mere om Grønland. Jeg synes ikke man kan åbne en avis eller radioen uden at det handler om Grønland.”

Men vi, over 100 veteraner, gad i den grad høre om Grønland den 19. februar, når det kom fra en af de største Grønlands-kendere, fhv. Rigsombudsmand Mikaela Engell. Vi fik en indføring i geopolitik og storpolitik, grønlandsk kultur og ikke mindst politisk kultur, hvor det ikke altid betyder så meget, hvad der bliver sagt.

To timer godt og vel med absolut opmærksomhed i salen.

(foto: Annette Hartung)

Så er vi i gang med 2025

– og endda godt igang…

Georg Metzfortalte i år om konger og nationalisme.

Det er helt utroligt hvad Georg Metz ved og kan fortælle om. I år var det Konger og nationalisme vi sang om. Foto: Annette Hartung

Den 8. januar sang vi året ind med Georg Metz og Mogens Bhäncke under overskriften “Danmark dejligst”.

Den ny konge havde inspireret Georg Metz til at causere over kongerækken fra før “Ruder Konge” og til 10.Christian.

Afbrudt af tidsrelevante salmer og sange.

Forrfatteren fik en helt uventet “gave” da han skulle skrive sidste kapitel.

22. januar mødtes vi igen, denne gang for at høre Anders Ravn Sørensen, historiker og forfatter fortælle om Børsen gennem 400 år.

Den Børsen,  som næppe nogensinde før har påkaldt sig så stor opmærksomhed som nu efter den omfattende brand.

Anders Ravn Sørensen var i gang med at skrive sidste kapitel, da branden brød ud, så mere højaktuelt kan en historisk bog næppe være.

Fotos: Annette Hartung

 

Varieret Bogcafé

Tre forfattere, omkring 100 engagerede tilhørere, en ordentlig stak bøger. Så kan det da ikke gå helt galt til den årlige bogcafe i Veteranklubben. Det var tre meget forskellige bøger, der blev præsenteret, og eneste problem var, at der nok var for kort tid til den enkelte.

Første mand på podiet var Jakob Sorgenfri, journalist på Politiken. Han fortalte detaljeret, hvordan forbruget af skærmtid er nærmest eksploderet. Dels betød det, at skærmforbrugere kunne være til fare i trafikken, dels går det mærkbart ud over vores koncentrationsevne. Så som titlen på hans bog siger: Kig op.

Næste forfatter, Amalie Matthiassen, har i sin bog ”Løgnen” skildret, hvordan hun oplevede, at hendes mand igennem fem år, Per Christensen, formand for fagforeningen 3F, systematisk dyrkede hele to parallel-ægteskaber.

En overraskende fortælling for mange, blottet for selvmedlidenhed og hævntørst, men en nøgtern beskrivelse af en usædvanlig situation.

Sidste gæst var Michael Meyerheim, der dels fortalte om sin families skæbne i skyggen af nazismen og om familiens liv i Berlin og København. Og om hans spring fra feteret korrespondent i Washington for Politiken til karrieren som vært for Lykkehjulet på TV 2 og derefter skattet vært i diverse talkshows.

En eftermiddag med udbytte.

ersc (Alle fotos taget af Annette Hartung)

Nu kan det godt blive jul…

Det var synd for de veteraner, som ikke var til årets julefrokost på Kareten, for den var rigtig god og hyggelig. Maden var god og traditionel,  og veltillavet. Og der var seks mandler og seks skrabelodder til de heldige, men kun tre blev indløst.

Der var en chatGPT-genereret velkomsttale fra formanden – jojo, Veteranerne er med helt fremme😀. Og chatGPT’ en havde minsandten også hjulpet Karen Ellegaard med årets julesang.

Vi havde naturligvis også den traditionelle  quiz, som I kan sidde og hygge jer med på computeren indtil 15. december.

Sidste års vinder var Søren Baumann som vandt et års gratis medlemskab!

Men dagens clou var Georg Metz som var inviteret til at holde noget, der lignede “talen for damerne”. Og det gjorde han – og gid damerne var ligeså elegante som talen.

Hby (foto: Annette Hartung)

 Gode velbesøgte eftermiddage

12. februar havde vi besøg af erfaren, klog og kontant journalist, Marie Louise Toksvig  fra DR P1, som fortalte om ordentlig journalistik og journalistisk etik.

14. marts. Over100 havde tilmeldt sig mødet med diplomaten par excellence Friis Arne Pedersen (billedet), der kunne fortælle os om Den forandrede verden  – som også hans seneste bog handler om.

Dystert men spændende i Berlin

Det var en samling trætte, men også mætte deltagere, der sad i bussen fra Gedser til København efter en koncentreret tur til Berlin. Seks dage med et meget lærerigt program. Så alle var på hjemturen en del klogere end på udturen.

Frederik den Stores slot Sanssouci i Potsdam

”Magt” var nøgleordet på turen. Både erhvervelsen og udøvelsen af magt.  Så naturligt nok var et af de første punkter på programmet besøg på Frederik den Stores slot Sanssuci i Potsdam. Hvorfra kongen af Preussen udøvede sin magt i smukke omgivelser.

Omgivelserne var nærmest det modsatte, da vi besøgte Stasis undersøgelsesfængsel Hohenschönhausen midt i det tidligere Østberlin. En rystende oplevelse at se, hvordan regimet udøvede sin magt med ikke mindst psykisk tortur.

En celle i Stasis forhørsfængsel Hohenschönhausen

Mere opmuntrende blev det bestemt ikke, da vi besøgte Topographie des Terrors, stedet, der under Nazitiden var hovedkvarter for bl.a. SS og Gestapo. Egentlig mere et dokumentationscenter end et museum, men igen rystende at se vidnesbyrd om nazismens udøvelse af magt.

Turen omfattede også møde med spidskandidaten for partiet Alternative für Deutschland i delstaten Brandenburg, Dr. Christoph Berndt. Han gav, udmærket tolket af Henrik Kaufholz, sin forestilling om fremtiden i Tyskland.

Gleis 17, hvorfra tusindvis af jøder blev sendt i koncentrationslejr

Turen havde dog også sine mange lyse sider.  Bl.a. besøg på den danske ambassade, hvor Mathias Sonne, tidligere journalist, nu diplomat, fortalte bl.a. om forskellen på diplomati og journalistik. Der var også besøg i kuplen over Rigsdagsbygningen ved siden af Brandenburger Tor og som rosinen i pølseenden en sejltur igennem Berlin på floden Spree. Altsammen i usædvanligt pragtfuldt sommervejr og god varme. Måske lige lovlig varmt til at spise Schweinehaxe mit Sauerkraut. Og godt med fadøl.  Men det gik bestemt altsammen, ikke mindst takket være en yderst kompetent tilrettelægger og rejseleder Henrik Kaufholz. Man kunne i den grad mærke, at han har tilbragt adskillige år i Tyskland som korrespondent for Politiken.

ersc (Fotos: Erik Schnettler)

Det ser ikke godt ud, hverken for Ukraine eller os

Ukrainerne er i defensiven, europæiske NATO-lande kan ikke finde de granater, Ukraine desperat efterlyser, og USA vil – Trump eller ej – fortsat vende sig mere og mere væk fra Europa. Og det danske forsvar er efter mange års besparelser fuldstændigt på hælene.

Sådan lød de alt andet end opmuntrende budskaber fra orlogskaptajn Anders Puck Nielsen og journalist Kasper Junge Wester, der onsdag 28. februar for en stopfyldt sal i Bethesda præsenterede deres ny bog ’Krigens logik’.

Det store spørgsmål er ifølge Anders Puck Nielsen, om Rusland vil teste NATO. ”Vil USA komme til undsætning, hvis Rusland laver et angreb på Finland eller Estland?

Indtil nu har vi kunnet stole på NATO’s musketéred. Men kan vi stadig det?”

De to oplægsholdere gjorde også opmærksom på, at vi i Danmark hele tiden har set NATO som en garanti for, at nogen kommer os til undsætning, hvis kongeriget bliver angrebet.

Men nu er det Danmark, der eventuelt skal komme de baltiske lande til undsætning. Og det kan det nedslidte danske militær ikke.

Der kan ifølge Anders Puck Nielsen ikke herske tvivl om, at præsident Putins mål ikke kun er at erobre Ukraine, men også at få NATO til at falde fuldstændigt fra hinanden. Så der er god grund til den politiske forvirring og nervøsitet i europæiske regeringer. ”Rusland har i dag halvandet års forspring, når det drejer sig om oprustning”.

Foto: Peter Høvring

 

Fra vestjysk lune til cigaretter, sprut og københavnske saloner

I årets Bogcafe kom vi vidt omkring. Fra den vestjyske muld til  60ernes københavnske smuglerkonger og videre til et underholdende portræt af Dansk Folkepartis karismatiske formand.

Først fik vi en smagsprøve på vestjysk humor med journalisten og forfatteren Egon Clausen. I dag  bor han i det noble Gentofte men har bevaret sit jyske lune fra en opvækst i  Vestjylland.

Med anekdoter fra sin nyeste bog ”Vestenvind” underholdt han os med billeder fra det barske Vestjylland over de københavnske kultursaloner.

Og Egon kan både skrive, tegne og fortælle.

Og fra de gæve vestjyder til de københavnske smuglerkonger.

“Cigaretter, whisky, penge og piger” er titlen på journalisten Kirsten Stubbe-Teglbjærg historier om de folkekære smuglere fra 60’erne, der blev kendt som ‘smuglerkongerne’.

Navne som Bent Ricardo Madsen og Alexander Blask blev folkehelte. De levede et liv på kanten med sprut, cigaretter og piger jagtet af toldvæsenets motorbåde.

Og sidst fortalte  journalisten Anne Sofie Kragh (foto øverst) om sin nyeste bog “Showbiz” med undertitlen ”I hælene på Morten Messerschmidt”, som er blevet kaldt meget, bl.a. “en selviscenesættende showman”.

Anne Sofie Kragh fortalte også om sin research og arbejdsmetoder. Om hvordan man kommer ind under huden på en politiker med mange lag og samtidig holder afstand. Og ifølge forfatteren selv har bogen om Messerschmidt klart været den sjoveste bog at skrive.

Tre meget forskellige bøger og forfattere, som dog havde det til fælles, at de slet ikke kan lade være med at fortælle ” gode historier”.

Tekst Bodil Kofoed, fotos Annette Hartung

Olav Hergels kamp

”Jeg tilbringer helst så kort tid som muligt ved skrivebordet. Det er ude i livet, der hvor det smager, lugter, føles, at livet leves og sproget blomstrer.” Bare ét af de mange guldkorn, forfatteren, journalisten, Cavlingprismodtageren Olav Hergel kom med, da han foran omtrent hundrede medlemmer af Veteranklubben fortalte om sit liv som journalist i almindelighed og om sin bog ”Jeg husker dagen som lys” i særdeleshed.

Han fortalte om bogens lange tilblivelseshistorie og om, at det ikke skulle være en bog om hans mor, hvis liv ellers indeholdt mange overraskende elementer. Moderen havde en lang, ulykkelig kærlighedsaffære med digteren Thorkild Bjørnvig. I perioder i Olav Hergels barndom spillede moderen stum overfor Olav og hans søster, overfor alle.  Moderen endte med at tage sit eget liv.

Ej heller om hans far, uddannet læge, der arvede en stor sum og derefter gik i hundene. Nej, bogen handler om hans livtag med den psykiske sygdom OCD, en sygdom, hans mor i øvrigt også led af og en sygdom, som pålagde ham alverdens tvangshandlinger. En sygdom, han sent i livet fik diagnosticeret og som han nu holder i ave med lykkepiller.

Men der var også journalistik i Olav Hergels meget medrivende foredrag. Han fortalte, hvordan han, som var et af fire medlemmer af en gravegruppe på Berlingske, skrev den artikel om skibsreder A.P. Møllers samarbejde med tyskerne under besættelsen, en artikel, som medførte, at A:P. Møllers søn, Mærsk McKinney Møller, solgte alle rederiets aktier i Det Berlingske Officin, som A.P. Møller ellers var hovedaktionær i. Og han fortalte om de anfægtelser han havde i forbindelse med den sag. Og om, hvordan et vigtigt brev, som A.P. Møller sendte til Det Tyske Handelskammer, tegnede et anderledes billede af den skibsreder, den første artikel satte nationale spørgsmålstegn ved. Et brev, hvor A.P. Møller allerede i 1942 venligt med bestemt afslog at blive medlem af Det Tyske Handelskammer, noget, han ikke under nogen omstændigheder ville have del i, så længe Danmark var besat af tyskerne.

En eftermiddag, der i høj grad gav de mange fremmødte stof til eftertanke.

ersc (tekst og foto)

Referat, 10 oktober: Poul Nesgaard på hjemmebane

Tv- og filmmanden Poul Nesgaard havde glemt sit manuskript, da han tirsdag 10. oktober gæstede veteranklubben. Nesgaard, der er opvokset i en indremissionsk familie, er dog i tidens løb kommet så ofte i Bethesda, at han var helt på hjemmebane. Han kom først i vanskeligheder, da han skulle citere Goethe og den i verdenslitteraturen lidt mindre kendte Mogens Rukov. Så her er et par Rukov-citater, Nulles makker har eftersendt, da han kom hjem og fandt manus:

Første citat: ”En kunstskole vil altid befinde sig i et eller flere dilemmaer. Dilemmaet mellem fællesskabets og egensindighedens krav og natur. Dilemmaet mellem fantasiens og talentets udfoldelse mellem skoling og regelsæt for blot at nævne de vigtigste.”

Andet citat: ”Den enkelte elev er langt rigere på talent end nogen teoretisk kortlægning kan præstere. Fryden, kærligheden, det hellige, det sublime ligger under bevidsthedens konkrete tænkning. Det er disse lag, en kunstskole skal skabe rammerne for, så de forløses. Det gøres ikke ved døv/blind styring og konkret tale, men ved musikalsk indleven i samværets muligheder og abstraktioner.”

De to Rukov-citater rummer kun en del af det, Poul Nesgaard havde på hjerte og som blev mødt med klapsalver fra de 70 journalistveteraner, der måtte op på de åndelige tåspidser for at følge med.

Henrik Kaufholz (Foto: Henrik Luthcke)

Referat 22. august 2023: En erfaren politiker

Da Bertel Haarder første gang stillede op til Folketinget , blev han ikke valgt ind. Det var ved jordskredsvalget i 1973, hvor vælgerne stemte Fremskridtspartiet, CD og Kristeligt Folkeparti ind.
Men ved valget i 1975 blev han valgt, og det er han blevet lige siden, indtil han ved sidste valg sagde stop.

Allerede i 1982 blev han undervisningsminister, hvad han så har været i over 10 år foruden minister i mange andre ministerier.

I 1982 var det Poul Schlüter, der styrede en fire-parti regering, og det gjorde han godt.  Og, pointerede Bertel Haarder, en af hans styrker var bl a, ikke at tale grimt om de andre partier og på den måde profilere sit eget.

En af eftermiddagens tilhørere var Veteranklubbens æresmedlem og absolut ældste medlem: Tove Schmidt, 101 år. (Foto Annette Hartung)

En flertalsregering senere, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen havde optaget Liberal Alliance på ministerlisten, var langt mindre harmonisk og direkte dysfunktionel, mens den nuværende flertalsregering fik anerkendelse og optimistiske ord med sig.

At demokratiet skulle være i krise og politiske skandaler følge skandaler blev pure afvist alene af den grund, at skandalerne afsløres og undersøges. Og domstolene er garant for, at det går åbent og retfærdigt til.

Danmark er af gode grunde, sagde han, nummer 2 på Transparency Internationals liste.
Hvis noget er i krise, er det ikke demokratiet og politikerne og embedsværket, men pressen. Som Bertel Haarder stort set har haft et fornuftigt forhold til, mens spindoktorer, presserådgiver eller taleskrivere ikke har fået adgang til hans ministerkontorer.

Helle

En skøn udflugt til Malmø 14 juni 2023

Der var nok ikke så mange, der havde forventet en usædvanlig smuk oplevelse ved at besøge Malmø, men det fik vi. Også i den grad.

Veteranklubbens traditionsrige sommerudflugt gik i år til Malmø, som vi på en herlig kanalrundfart oplevede fra søsiden. Masser af grønne åndehuller i den by, masser af nybyggeri. En driftig by som vi normalt ikke oplever, når vi kommer over broen og bare skal på shopping.

Vores første stop var Lernacken – et udsigtsområde lige ved Øresundsbroen. Her var der kaffe og velsmurte rundstykker – produceret af gode folk fra Foreningen Norden, som bistod den primære turarrangør Terkel Spangsbo med arrangementet.

Efter en lille køretur blandt svenske velhavere på strandvejen sprang vi i en stor og behagelig turbåd med en sød og vidende guide, som talte forståeligt svensk (vi var jo i Skåne).

Uden mad og drikke går det jo ikke og 72 mennesker dumpede ned i Nyhavn på Møllevangstorget til pannbiff og stegte kartofler. Og øl.

Et nyt højdepunkt, i bogstaveligste forstand, ventede os i det markante landmærke Turning Torso. 190 meter højt, 54 etager. Vi stod af på etage 53 og fik foruden en vild udsigt (skyfri himmel) også et underholdende foredrag om huset/skulpturen.  Alt er udlejet og prisen er ikke afskrækkende for en københavner: 22.000 (dkk) månedligt for 190 kvadratmeter, en formidabel udsigt, døgnbemandet reception som bl a tilbyder hunde og katteluftning. Også om natten.

Nede på jorden igen landede vi i Tårnby og kunne sige tusind tak til Terkel Spangsbo, Peter Kay og Annette Hartung (medhjælpende turplanlæggere). Ingen af dem havde indflydelse på vejret, men hold op, hvor skønt, at det hele kunne opleves i strålende skovturssol.
Ref. Helle.

Referat 6. juni 2023: Der kommer ikke en bog

Der kunne komme en, endda tyk, bestseller ud af de to år med coronaen i Danmark set fra Sundhedsstyrelsen. Men det gør der ikke.

Søren Brostrøm har ellers fået alle mulige tilbud fra forlag, og han er helt klar over, at han kan fortælle danmarkshistorie, men der er åbenbart ting i forløbet, som en topembedsmand ikke kan eller vil dele. Endnu. Men han er ikke på julekort med Barbara Bertelsen, fik vi da at vide.

Mødet med Brostrøm var et tilløbsstykke (124 tilmeldte), og han fortalte generøst i to timer om, hvordan, blandt andet, man lykkes med at lukke et helt land ned. Og samtidig bevare befolkningens tillid og undgå konspirationsteoretikere og miskreditering af politikere og myndigheder.

Til hans overraskelse var det ikke de sociale medier folk tyede til, men de gammelkendte redigerede medier. Og selv om de uendeligt mange pressemøder var anstrengende, så mente han kun, han mistede tålmodigheden med journalisterne en enkelt gang.

Men han efterlyser generelt fagmedarbejdere, journalister som kan gå kritisk til værks, så der ikke bliver for meget “research for åben mikrofon”. Fagmedarbejdere,  som blandt andet har et kildenet, så det ikke bliver de samme 2-3 mænd, der altid kommenterer på sundhedsspørgsmål.

Hvad fortryder han? Ikke ret meget, men nok lukningen af skoler og daginstitutioner, da det blev en realitet.

Hvad er han mest  stolt af?  Vaccineindsatsen. Tilliden til vaccinen og den enorme udbredelse. I de år under pandemien var han en ren rock star, og når han sagde hop, spurgte vi….hvor højt?

Til august forlader han sin stilling. Det er en hemmelighed, hvad han så skal lave.

Helle Bygum

Referat: Lynvisit i en lille metropol

32 glade veteraner gik 24 maj om bord på DFDS’ skib Crown of Scandinavia med destination Oslo.

Man taler altid om indsejlingen til Oslo, og den er også betagende smuk, men udsejlingen fra København kan bestemt også noget. Ikke mindst når majsolen følger med.

Vi startede med fælles drink i baren, men derefter var vi noget spredt og på egen hånd på det store skib til næste morgen, hvor en formidabel god guide med smittende begejstring dirigerede en bus rundt i byen, så vi på tre timer fik et godt indtryk af en by i rivende udvikling.

Hun fik os også til at gå op og igennem Vigelandsparken (der er mange trin og mange statuer). En særegen oplevelse hvad enten det er første besøg eller genbesøg. Men en god oplevelse.

Om hotellet kan man vist bedst sige, at det lå supercentralt i byen, der var god og gratis kaffe i lobbyen og et fyldigt morgenbord. Men sparsomt oplyst var det nu.

Pyt, det var jo heller ikke der, vi skulle opholde os, for byen har bygget så mange nye kulturtilbud, som lå og ventede på os.

Fx Munch Museet, eller Operaen, som denne referent synes er imponerende, flot og raffineret, det store nye bibliotek, Nationalmuseet foruden de “gamle ” seværdigheder som Domkirken og Rådhuset.

Og meget, meget mere. To dage er bare slet ikke nok i denne lille metropol.

Men man kunne slappe lidt af om aftenen i Operaen, hvad nogle af os gjorde, mens Mozarts Cosi van tutte og især tenoren Magnus Ingemann Kjelstad smeltede hjerter.

Næste eftermiddag var det allerede ved at være slut. Hjem igen, men med maner og stivet hvid dug, farseret vagtel og tarte au citron.

Og som vi lagde ud, sluttede vi af med en drink i baren. Og en solbeskinnet indsejling til København.

Helle (fotos: Nikolaj Ifversen, Annette Hartung, Thomas Christiansen)

Man kan stole på både politikere og journalister

Da Poul Nyrup på valgaftenen i 1998 gik op ad trappen på Christiansborg og stak 4 fingre i vejret,  signalerer han slet ikke “four more years”, men ” jeg giver en omgang til den konservative folketingsgruppe”.

De konservative havde fået en vælger lussing, og der – i det der skulle have været en munter forsamling, men nu var en trist en – sad partiets pressechef Niels Krause-Kjær.

Hvorfor det gik så galt, skyldtes et forkert budskab, manglende synlighed og opmærksomhed på grund af budskabet. Lød det fra Niels Krause-Kjær, da han forud for generalforsamlingen 9 maj i den grad fangede henved100 tilhøreres fulde opmærksomhed.

Og det er det, politik handler rigtig meget om. Budskaber der skaber opmærksomhed. Også selv om det ikke altid har en realpolitisk chance.

Emnet var “Kan man stole på politikerne? Kan man stole på journalister?” Og Krause-Kjærs svar var et ja til begge dele.  Vi har gode politikere, “selv om nogle nok burde høre til på lageret” og dagens journalister er stort set dygtige og ordentlige. “Ingen journalist står vel op om morgenen og siger, hvordan kan jeg være mest utroværdig i dag?”

Demokratiet har det stort set også godt, sagde han, og han ville i hvert fald ikke være skyld i en nedtrykt stemning, når vi skulle til selve generalforsamlingen. Så han sluttede af med salutten “det var en smuk dag”. Som er hans sidste ord i alle hans bøger.

Helle (Foto: Annette Hartung)

Referat 1. maj: Bag om hemmelighederne

Det var en stor og yderst lydhør forsamling, der forsagede 1. maj-begivenhederne i Fælledparken men i stedet begav sig til Missionshuset Bethesda for at høre om forviklinger og krinkelkroge i statens hemmelige tjenester, Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, også kendt som PET og FET.

Hans Davidsen-Nielsen har brugt næsten hele sit journalistliv på spioner og har skrevet bøger om det fascinerende univers. Senest “Spion blandt venner.”

Det var Hans Davidsen-Nielsen, journalist, der havde påtaget sig at forsøge at klargøre, hvad der er op og ned på sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og tidligere FET-chef Lars Findsen. Hans Davidsen-Nielsen, der har som journalist på Politiken og tidligere andre aviser, har i mange år beskæftiget sig med de hemmelige tjenester og har senest skrevet bogen ”Spion blandt venner”.

Omdrejningspunktet for det hele er det hemmelige samarbejde mellem Danmark og den amerikanske efterretningstjeneste NSA og specielt muligheden for, at amerikanerne benytter sig af adgang til at tappe oplysninger fra kabler og satellitter. En ikke videre velbevaret hemmelighed, men en hemmelighed, der hvis de bliver offentligt bekræftet, kan udløse retssager og måske langvarige fængselsstraffe for landsskadelig virksomhed til de to højt placerede personer.

De mange tilhørere var intenst lyttende før de mange spørgsmål kunne komme til.

Hans Davidsen-Nielsen fortalte levende om vanskelighederne ved at få oplysninger ud af de hemmelige tjenester, om indsatsen for enhver pris at bevare kildebeskyttelsen og om de konsekvenser, det efter hans mening havde for Danmark som demokratisk samfund, hvis hemmelighedskræmmeriet fik bedre og bedre vilkår.

Mødet med Hans Davidsen-Nielsen 1. maj var yderst aktuelt. To dage senere skulle retssagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen begynde i Københavns Byret. Og det var endnu uvist, om retssagen ville blive ført for åbne eller lukkede døre.  Muligvis bliver retssagen slet ikke gennemført, fortalte Hans Davidsen-Nielsen.

Spørgelysten blandt de mange fremmødte journalistveteraner var stor, indsigten i arbejdet med det vanskelige stofområde blev øget og medlemmerne gik derfra klogere end da de kom.
ersc (fotos Peter Høvring)

 

Referat 18 april: Lorry, et smertefrit hamskifte til Kosmopol

Det virker i hvert fald, som om det har været rimelig smertefrit at skifte ham fra TV2 Lorry til Kosmopol. Smertefrit i forhold til, at der skulle ske noget drastisk.

For hvad gør man, når seertallet daler, og man har et image som stationen med gumpetung lokaljournalistik. Og ikke mindst en vinklub (som blev aflivet for mange år siden)?

Morten Kjær Petersen fortæller, berettiget stolt, om vejen fra Lorry til Metropol.

Man laver om på form og indhold. Ja. Men hvad gør man så, når gumpetung lokaljournalistik stadig forbindes med Lorry? Man tyr til det ultimative træk: navneændring.

Helt ny identitet. Farvel til Lorry. Goddag til Kosmopol.

I omkring 9 måneder arbejdede alle cirka 100 medarbejdere intenst på at lave den station med de programmer og i den tone, som ville ramme 2.1 mio. borgere i 34 kommuner i to regioner, hvor nogle går mere i gummistøvler end de bytosser, som vil betale 65 kroner for en fastelavnsbolle.

Seertals målingerne er endnu få, men det ser ud til at operationen lykkedes, og at patienten overlevede.

Og veteranerne var stærkt begejstrede for direktør Morten Kjær Petersens fortælling og rundvisning.

Helle, formand (fotos: Annette Hartung)

Referat 15. marts: Den danske model virker – endnu

Kunne I virkelig ikke gøre det bedre? lød det fra Flemming Ibsen om journalisternes overenskomst. Foto: A. Hartung

Den danske model, der er en af de bærende søjler i velstandssamfundet, virker. Trods regeringens afskaffelse af St. Bededag som fridag og en tårnhøj inflation.

Det slog dansk arbejdsmarkedsforsknings grand old man, professor emer. Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, fast, da Veteranklubben holdt møde om situationen på arbejdsmarkedet.

De fleste overenskomster er i hus med pæne lønstigninger. De skal godkendes af både lønmodtagere og arbejdsgivere, men ”jeg tror, de bliver vedtaget. Sådan ser det ud i dag”, sagde Ibsen på mødet, der havde samlet 30 medlemmer.

På længere sigt er der dog problemer for modellen. Organisationsgraden på lønmodtagersiden er faldet drastisk de senere år især på det private arbejdsmarked.  Samtidig er ’de gule’ fagforeninger vokset hastigt.

”Det handler om magt. Lønmodtagersiden kan kun regne med at blive taget alvorligt, hvis den er godt organiseret”. Ifølge Flemming Ibsen lader mange unge være at melde sig ind, og det skyldes især, at de synes, det er for dyrt at være medlem.

Og så undrede han sig over de nye overenskomster for journalister, der med en lønstigning på 6 procent over to år er dårligere end alle andre, er på vej til urafstemning.

”Jeres løn bliver udhulet. Kunne I virkelig ikke gøre det bedre?”.

(Henrik Kaufholz)

Referat: Enigma 7. marts 2023

Enigma: Museum for Post, tele og kommunikation har til huse i det tidligere Østerbro Posthus på Øster Allé, tæt ved Trianglen i København.
Foto Annette Hartung

Enigma er græsk og betyder gåde. Enigma var også en kodemaskine brugt under 2 verdenskrig og Enigma er i dag navnet på det helt nyåbnede museum for post, tele og kommunikation der ligger i det flotte gamle posthus på Østerbro.

Her blev en flok nysgerrige veteraner budt velkommen 7 marts af direktøren, Jane Mylenberg, som gav os en fyndig introduktion  til et museum som ganske vidst rummer Danmarks største frimærkesamling, men ellers ikke har vægten på det postale. Knap nok et ord om Post Nord.

Til gengæld var der nostalgisk radio- og fjernsyns teknik og minsandten om ikke den teknologiske udvikling går så hurtigt, som Jane Mylenberg sagde, at vores børns vildt avancerede Commodore 64 er kommet på museum.

Men juvelen på museet er en lidt medtaget maskine som har ligget under vand, før den blev fundet: verdens ældste Enigma.
(Helle)

Veteranklubbens medlemmer fik gode snakker på vej rundt i udstillingen.
Foto Annette Hartung

Museumsdirektør Jane Mylenberg fortalte levende om museets opbygning og indhold.
Foto Annette Hartung

Kugle-postvognen var formet, så regnen kunne løbe af, og sadan at den ikke kunne medtage passagerer.
Foto Annette Hartung

I dag aflyttes vi på vores telefoner. Under 2. verdenskrig, hvor telefon kommunikationen skulle over centralen med stor risiko for uvelkomment medhør, gav man simpelthen telefonen tehætte på. Foto: Helle Bygum

Ukraine – år 1 i  krigen, møde 24 februar

Vi hører om det hver dag.  Vi læser om det hver dag. Alligevel fatter vi ikke krigen i Ukraine og krigens rædsler.

Men måske fatter vi lidt mere af de menneskelige lidelser efter  – netop på årsdagen  for Ruslands invasion af Ukraine den 24 februar at have hørt Thomas Ubbesen og hans kone Anne Haubek fortælle om det almindelige hverdagsmenneskes liv i  skyggen af  Putins Rusland. “I skyggen af det nye jerntæppe” som også er titlen på deres bog om mødet med Ruslands naboer fra Ishavet til Sortehavet.

De to journalister har rejst fra nordnorge til slagmarken Ukraine med tog, bus og bil og skildrer mødet med mennesker og liv i et grænseland tæt på og i evig frygt for naboen i Øst.

15. marts Løn, bededag, forlig og storkonflikt

Flemming Ibsen

Dansk arbejdsmarkedsforskning grand old man, professor emer. Flemming Ibsen, vil midt under de usædvanligt svære forhandlinger om nye overenskomster fortælle om den sagnomspundne danske model, om de løbende forhandlinger og vurdere udviklingen.

Flemming Ibsen (årgang 1944)  er cand.polit. fra 1971 og har været professor i løn og arbejdsforhold ved CARMA – Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Han har også været et smut rundt om pressen, idet han finansierede sine studier ved at være korrekturlæser på Politiken.

Mødet holdes på Bethesda onsdag 15. marts kl. 14:00

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Kommer du med ledsager?

    Evt. besked

     

    Et år efter Ruslands invasion

    Journalisterne Anne Haubek og Thomas Ubbesen rejste få måneder efter Ruslands overfald på Ukraine 24. februar 2022 fra det nordligste Norge ned gennem Europa til Sortehavet for at lodde stemningen langs grænserne til Rusland.
    I Thomas Ubbesens bog ’I skyggen af det nye jerntæppe’, der udkom sidste år på Gyldendal, får Ruslands naboer ordet. Så her er et friskt indtryk af, hvad den russiske aggression betyder i dagligdagen i nabolaget til Putin.
    Mødet holdes på årsdagen for Ruslands invasion, og efter mødet kan man købe bogen.
    Anne Haubek havde i mange år på P1 programmet ’Europa lige nu’ og Thomas Ubbesen har været på TV AVISEN, hvor han bl.a. dækkede det russisk styrede ’oprør’ i Donbas 2014. Anne og Thomas har netop været på reportagerejse i Ukraine og deltog også før jul i en konference for ukrainske journalister i Bratislava.

    Tilmeld dig her:

    Et år efter Ruslands invasion
    fredag 24 februar klokken 14 i Bethesda

      Dit navn (skal udfyldes)

      Din e-mail (skal udfyldes)

      Kommer du med ledsager?

      Evt. besked

      Og nu skal der være hotel!

      Inde bag søjlerne i Den Danske Banks bygning – det Erichsenske palæ – ved siden af Magasin på Kongens Nytorv, gemmer sig kunstskatte og skønhed som få steder, og som kun få kender.
      40 heldige Veteraner blev den 25. januar lukket ind i Laksegade 7 (og Fanden var ikke løs), og så gik vi ellers op ad trapper, ned ad trapper og hen ad lange gange, for der er intet mindre end “15 banker” gemt i bygningerne. De røde løbere var i den del, der tidligere var Privatbanken, mens de blå tæpper dækkede den tidligere Handelsbanken, kunne vores meget vidende og meget underholdende guide og vært Adam Grandjean fortælle. Og godt for det, ellers kunne man nemt fare vild.
      Overalt var der kostbar kunst, kæmpebilleder af William Scharf, en skulptur fra væg til væg af Robert Jacobsen, et bestyrelseslokale med alle vægge dekoreret af Niels Strøbek blandt andet kendt for sine stærkt naturalistiske billeder af Dronning Margrethe.
      Men juvelen var salonerne i storkøbmanden Erichsens hjem: Bemalede lofter, stuk på loft og vægge, pragtmøbler. Overalt en overdådighed og rigdom.
      Og nu skal der være hotel! Bygningerne er solgt til skotske udviklere for milliarder. Og al den kunst, som ikke er nagelfast, vil blive solgt. De bemalede vægge og lofter kan dog ikke sælges, så man må bede til, at de nye ejere har sans for skønhed, sjæl og historie.
      (Helle)

      Billedgalleri

      Klik på det første billede for at se billedet i større størrelse – og brug dernæst piletasterne til at bladre gennem galleriet

      Hvad højskolesangbogen dog ikke rummer

      Foto: Finn Hillmose

      Hvor godt Veteranerne synger er svært at bedømme, men at Georg Metz kan snakke solen sort og Mogens Bähncke  kan spille  til, er uden for al diskussion.

      Billedsalen på Bethesda var godt fyldt op den 10 januar, og der måtte sættes ekstra stole ind, da vi sagde godt nytår til hinanden og indledte forårssæsonen med traditionen “Metz og Bähncke”.

      Hvad højskolesangbogen dig ikke rummer. Og hvad Georg Metz dog ikke ved. Han gav os et indsigtsfuldt tværsnit  af historiens betydelige og identitetspolitiske sange krydret med historiske facts og utallige anekdoter.

      Nu ved vi f.eks, at Drachmann fik sine modne år forpestet af en me-too bølge, fordi den ældre mand var meget glad for damer og især deres bagdel.

      Foto: Finn Hillmose

      Vi ved også at H.C. Ørsted blev fornærmet på sin ellers gode ven H C Andersen, fordi han ikke var nævnt på lige fod med Thorvaldsen i en af guldalderens sange. Men Andersen gjorde det godt igen og digtede et, i dag fuldstændig glemt ekstra vers, hvori det lykkedes ham at rime på elektromagnetisme.

      Og så bare lidt bonus info: Metz har en sang med  i Højskolesangbogen. Efterår (en del  af korsuiten Solskin og sorten muld. Skrevet til Gundtvigs ære.)

      Men den var vi ikke mange der kunne synge med på. Vi må øve os til næste gang.

      Hby

      Tove Smidth 100 år

      ”Jeg tager gerne et par år mere!”

      Foto: Karen Fredslund

      Æresmedlem af Journalisternes Veteranklub og klubbens tidligere formand, Tove Smidth, fejrede lørdag den 7. januar sin 100-års fødselsdag i Kollektivhuset Søborg, hvor hun havde sit hjem i en årrække. Venner og kolleger igennem en lang årrække var inviteret, og mange holdt tale og takkede hende for den betydning Tove Smidth havde haft – både som ven, journalist og kollega samt i egenskab af sin måde at forvalte jobbet som borgmester i Gladsaxe kommune. Og det var en glad fødselar, som tog imod den hyldest, hun fortjente.
      ”Nu er jeg blevet hundrede år. Det har været indholdsrigt og sjovt – og jeg må indrømme, at jeg gerne tager et par år mere,” sluttede Tove Smidth veloplagt.

      Hvor skal vi hen

      Det var en meget lydhør forsamling, der lyttede til Jacob Mollerups udlægning af mediesituationen. Foto: Erik Schnettler

      Hvad ligger der bag fyringen af medarbejdere i DR, bag fritstillingen af medarbejdere i Sjællandske Medier, bag fratrædelsesordninger i JP/Politiken? Det var nogle af de spørgsmål, mediekommentator Jacob Mollerup blev bedt om at svare å, da han var gæst i Journalisterne Veteranklub midt i december. Og det var ikke ligefrem julestemning, han kunne trøste de omkring 70 fremmødte veteraner med.

      Mollerup gjorde rede for den forandring, der er sket i mediebilledet fra den gang de fleste af klubbens medlemmer trådte deres barnesko i denne branche til nu. Tv-stationerne, de gamle, mere eller mindre hæderkronede som DR og TV 2, tumler rundt i forsøget på at fastholde deres positioner som samfundsrelevante institutioner. Og bladhusene, der har været vant til at være dagsordensættende i samfundsdebatten, må se sig overhalet og mere eller mindre sat hen i en krog, mens streamingtjenester og digitale platforme indtager pladsen.

      Hvordan det har kunnet gå sådan, er der ét svar på: Teknologi. Plus, sagde Mollerup med et skævt smil – dårlig ledelse. Mediecheferne var alt for længe om at se, hvordan den lurende fare blev til mere end blot en fare men til, en trussel på mediernes levebrød. Man beskæftigede sig i alt for høj grad med indhold og form og i alt for ringe grad med forretningsmuligheder. Og det var i høj grad forklaringen på den situation, de ”gamle” medier står i nu. Og dermed nedskæringer af antallet af redaktionelle medarbejdere, ændring af programflader, så podcasts og netnyheder overtager det traditionelle billede.

      Og hvad kan vi så gøre ved det – altså udover i vores tilfælde at glæde os over, at vi varf journalister i den gode tid? Ikke så meget, mediebilledet udvikler sig nu i den retning, ovenikøbet lurer i horisonten robotter, som kan gøre meget journalistisk rugbrødsarbejde overflødigt og dermed gøre medarbejdere overflødigt.

      Dog var der også trøst at hente hos Mollerup. Aldrig er der blevet lavet så meget god kvalitetsjournalistik, sagde han – uden at lade sig deprimere over den forfladigelse af faget, man også oplever.
      Ersc

      Jacob Mollerup forklarede malende, hvordan medierne har udviklet sig i de senere år. Foto: Annette Hartung

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Stor kunst i stort nyt hus

      “Bemærk lige hvor stile her er.” Og det var der faktisk ,selv om vi var 70 mennesker samlet i indgangen til den nye landsret i Nordhavn. Vores vært, præsidenten for Østre Landsret, Carsten Kristian Vollmer, viste os begejstret rundt i det smukke og store hus, hvor det er vigtigt “at der er en rolig atmosfære, for mange, som kommer her, er ret anspændte ”

       Til at dæmpe følelser er foruden arkitektfirmaet Henning Larsens arkitektur med livgivende store lysindfald også masser af stor  og moderne dansk kunst. Det første man møder er Jeppe Heins imponerende og imponerende store mobile. Kunstnere som Tal R, Kørner og Per Kirkeby udsmykker væggene i de 20 retssale som er topmoderne, lyse og store. En moderne afløser for den klassiske Landsret I Bredgade. Men, var der vist enighed om, en imponerende og værdig afløser. (hby)

      Vores vært, præsidenten for Østre Landsret, Carsten Kristian Vollmer, viste os begejstret rundt i det smukke og store hus, Foto: Annette Hartung og Karen Ellegaard.

      Danmark-Frankrig
      – men udenfor fodboldbanen

      Ambassadør Christophe Parisot fortæller os om de værdifulde dansk-franske forbindelser.. Foto: Helle Bygum.

       

      DANMARK-FRANKRIG – MEN UDENFOR FODBOLDBANEN

      Det er forståeligt, at det er rart at være Frankrigs ambassadør her i Danmark. Ikke et stort land med en prestigefyldt ambassadørpost, men nok på en af fransk udenrigstjenestes smukkeste ambassader med lokaler og privatbolig på adressen Kgs Nytorv 4.
      Netop nu er det 100 år  siden de imposante og forgyldte lokaler blev rammerne for en ambassade, og den forholdsvis nytiltrådte ambassadør, Christophe Parisot, lagde da heller ikke skjul på sin begejstring for de fysiske rammer og for at være landet  i Danmark på sin første udepost efter en karriere i primært EU.

      Indiana Jones, Snublesten og Diana

      – en dejlig eftermiddag i bogcafeen

      Das Boot møder Indiana Jones på sønderjysk.
      Sådan præsenterede forfatter, journalist og historiker TOM BUK-SWIENTY i kort form sin seneste bog “Safari fra helvede”. En roman om et ganske overset stykke verdenshistorie. En fantastisk historie om knap 30 sønderjyder, der forklædt som danske sømænd, i det tyske kejserriges tjeneste under 1.Verdenskrig blev sendt på en hemmelig og farlig mission til kolonien Tysk Østafrika. Det var både en sørejse og en fodrejse med få overlevende. I sandhed en tur i helvede.
      Det blev ikke meget hyggeligere, da forfatter, journalist og oversætter THOMAS HARDER og hans kone LENE EWALD HESEL fortalte om deres hovedperson Eva i “En sten for Eva”. En bog om et af nazismens ofre for jødeforfølgelse og deportation. I 1943 blev Eva Salomonsen som 88 årig fjernet fra sit hjem i København og sendt til Theresienstadt. Titlen refererer til de snublesten, små mindesmærker, der er nedlagt forskellige steder i byens fortove for at hædre mennesker med særlige livsfortællinger og skæbner.
      Anderledes glamourøst var det at høre om Prinsesse Diana, som trods ulykkelig barndom, ægteskab og voldsom død stadig har en royal fascinationskraft. Det er LONE THEILS, myreflittig krimiforfatter og tidligere i mange år korrespondent i London som har skrevet “Diana”. En bog, hvor hun har bestræbt dig på, ikke at give et glansbillede af legenden, men dokumentere Prinsesse Di’s liv.

      Tom Buk-Swienty, Ewald Hessel og Thomas Harder samt Lone Theils fortalte om deres bøger.

      Om nutidens Kina

      Philip Khokhar, som har været DR’s Kina korrespondent i 8 år, holdt over 100 veteraner i ånde i godt to timer onsdag 26 oktober.

      Efter at have boet i først Beijing, siden i Shanghaj, er han virkelig vidende om det “store, skræmmende og forjættende land”. Verdens 3.største økonomi, verdens fabrik, som han kaldte landet. Og et mægtigt land som ” i bund og grund er ligeglad med Vesten.” Og et land med verdens mest overvågede befolkning ved hjælp af et elektronisk sundhedskort.  Selv omtalte han den overvågning, han var udsat for, som “naturlig og forventelig”. Fx kunne vinduerne i lejligheden stå åbne, når han kom hjem. Eller der blev fundet lange sorte hår, som myndighederne påstod måtte komme fra hans rengøringshjælp. Denne var imidlertid en mand!
      Efter først Afghanistan, så Kina rykker Philip Khokhar i det nye år til Tyrkiet med base i Istanbul.

      Godt besøg på Forsvarsakademiet

      Det blev et meget vellykket og lærerigt besøg, Veteranklubben aflagde på Forsvarsakademiet tirsdag den 27. september.  Der var mødt godt og vel de 50 op, som adgangsbegrænsningen tillod, og heldigvis bød Forsvarsakademiet på et auditorium tilstrækkelig stort til, at vi alle kunne sidde.

      Niels Bo Poulsen, historiker og institutchef for Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Foto: Erik Schnettler.

      Niels Bo Poulsen, historiker og institutchef for Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, var vores kyndige guide. Han fortalte om Forsvarsakademiets opbygning og funktion, som bl.a. omfatter undervisning af de kommende officerer i de tre værn, i forskning indenfor den militære verden og analyser af de scenarier, der udspiller sig. Og som han sagde:

      ”Jeg ville have været militærnægter, hvis ikke jeg var blevet kasseret. Og nu går min tid med at undervise i, hvordan man planlægger, udfører og dernæst helst undgår voldelige handlinger, som kan ende med ens egen eller hellere fjendens død.”
      Lidt paradoksalt men med til at give os et indtryk af de dilemmaer, Forsvarsakademiet er et udtryk for. Han fortalte bl.a. om tankerne bag, at der i stort set hver nyhedsudsendelse siden februar har været repræsentanter for Forsvarsakademiet til at udlægge og fortolke udviklingen i Ukraine og samtidig, at man bestræbte sig på at udruste eksperterne ikke bare i viden om emnet men også i evnen til, at udtrykke sig, så medierne og dermed brugerne, får noget brugbart ud af det. Der var ikke tale om egentligt hemmelighedskræmmeri, men vi blev alligevel bedt om ikke at citere egentlige udsagn.
      Niels Bo Poulsen blev også bedt om at komme med sin vurdering af udsigterne til Ukraine-krigens udfald. En meget forsigtig vurdering, som ikke opmuntrede til optimisme.
      Efter en lang, lærerig og underholdende beskrivelse af Forsvarsakademiets mange facetter, endte besøget med en rundvisning til de mange bygninger, som både er historiske og fredede for manges vedkommende men som også rummer muligheder for undervisning på et højt plan af de mennesker, som i givet fald skal kunne gå i krig for os.
      Vi gik så afgjort ikke dummere derfra.
      ersc

      Besøget på Forsvarsakademiet omfattede også en rundvisning. Her Niels Bo Poulsen, med kasket, foran Søværnets Officersskole. Foto: Erik Schnettler.

      Michael Kristiansen
      skød sæsonen i gang

      Sidste dag i august kaldte vi ind til det første møde i Journalisternes Veteranklub efter en længere sommerferie. Det blev politisk analytiker Michael Kristiansen som skød sæsonen i gang med et brag af en underholdende gennemgang af de politiske partier, de enkelte politikere, valgscenarier og politiske skandaler. Nu er vi meget klogere.

      I krig med Matilde

      Matilde Kimer, DR’s Ruslands- og krigskorrespondent. Foto: Finn Hillmose

      Over 100 veteraner havde fundet vej til Bethesda 13 september for at høre Matilde Kimer, DR’s Ruslandskorrespondent – og krigskorrespondent. For tiden uønsket af regimet og sendt hjem til Danmark, hvad der ikke passer et nysgerrigt og rastløst gemyt.

      Levende fortalte hun om at indstille sig på, at NU var der krig, om at forsøge at komme til Kiev og ud af landet – en meget lang og farefuld rejse – og til Danmark, hvor hun havde en aftale med kirurgerne på Rigshospitalet.
      En eftermiddag med en modig kvinde med stor kærlighed til russerne og Ukraine, en eftermiddag med dramatisk og underholdende nutidshistorie.

      Over 100 veteraner havde fundet vej til Bethesda for at høre Matilde Kimer. Foto: Finn Hillmose.

      Skovtur til Vestsjælland 2022

      På Høje Taastrup Station steg 40 forventningsfulde veteranmedlemmer ind i vores ”skovturs-to-dækker”, som førte os til Vestsjælland.

      Tekst: Peter Kay
      Foto: Finn Hillmose

      Vores første stop var Slagelse Museum
      Her blev vi ført et par hundrede år tilbage, da vi trådte ind i den hyggelige Håndværkergade. Den krogede gade med tætliggende stråtækte bindingsværkshuse, førte os frem til byens torv med handlende boder. Vi fik et godt indtryk af købstadslivet i første halvdel af 1800-tallet. I husene så vi forskellige værksteder, som præsenterede traditionelle håndværk, fx. karetmager, bogbinder, maler, hattemager og kobbersmed.
      I Håndværkergaden gik vi i H.C. Andersens unge fodspor og så en latinskole, som den han gik i, da han boede i Slagelse. Latinskolen og den tilhørende bolig var kulisser, der stammede fra DRs tv-serie ”Unge Andersen” fra 2005.

      Slagelse Museum. Her den gamle købmandsbutik, indgangen til museet.

      Slagelse Museum. Kulisserne stammede fra DRs tv-serie ”Unge Andersen”.

      I H.C. Andersens fodspor, på skolebænken i latinskolen.

      På den anden side af gaden lå Det Gamle Trykkeri.
      Nogle af deltagerne ligefrem ”savlede” over de gamle sættemaskiner og det meget ”bly”.Pensionerede sættere, trykkere og bogbindere viste med glæde deres gamle håndværk frem.

      Trykkeriet er det eneste arbejdende grafiske museum i Danmark.

      En væsentlig begivenhed på en skovtur er frokosten. Den var henlagt til Korsør Lystskovs Restaurant – Den Gamle Jagtkro. Da vi var lidt tidlig på den, fik alle en mulighed for at nyde skoven og få sig en lille forfriskning.

      Den gamle jagtkro, Sommerlyst, midt i Lystskoven. Alle nød det gode vejr.

      Kanonerne på Korsør Fæstning peger mod Flådestation Korsør.

      Med maverne fyldte af dejlig og velsmagende mad drog vi videre forbi Korsør Miniby og Flådestation Korsør til Korsør Slot, som lå på Korsør Fæstning. Her besøgte vi Overfartsmuseet i den store gamle magasinbygning.

      Exformand Nikolaj Ifversen ser beundrende på færgemodellerne.Mange gik rundt og sagde: Kan du huske dengang, da …..
      DSB’s færgekaffe fik også en bemærkning med på vejen. Samtidig kunne vi se modeller af de mange færger som har sejlet mellem Korsør og Nyborg og bilfærger mellem Halskov-Knudshoved.

      Herefter begav vi os til Isbådsmuseet på Halsskov Odde – næsten under ”broen”.

      Inden museumsbesøget blev der serveret iskaffe og muffins i det fri.

      Vi slutter vores oplevelser med et besøg på Isbåds-museet.

      Udstillingen viste i billeder, tekst og udstillede effekter, hvordan transport over Storebælt blev foretaget med specialbyggede både og bemanding under isvintrene helt tilbage fra 1794.
      Museet havde en yderst kompetent medarbejder på stedet til at svare på spørgsmål fra de mange interesserede medlemmer.

      På hjemvejen blev humøret sat lidt i vejret, da alle i bussen sang med på ”I Danmark er jeg født”, meget apropos skrevet af H.C. Andersen.

      Et svanepar med deres unger var også på skovtur i det gode vejr.