Victor Andersen
– erindringer om Veteranklubben
En af mine erindringer gælder denne klub. En del af de ældste medlemmer vil huske intermezzoet, men vi har jo efterhånden mange nye hos os.
Jeg var kasserer i foreningen og stod for et arrangement – en sviptur med DFDS til Oslo. Det købte vi formedelst 298 kr. pr. medlem, og med en foreningsformue på henimod 40.000 kr. blev jeg enig med formanden, Mogens Kofod-Hansen, om, at vi godt kunne spendere en festmiddag ombord med frie vine. Tilmeldingen var som forudset. Budgetoverslaget så ud til at holde.
Men så dukkede der pludselig en annonce op, der tilbød et tilsvarende arrangement 100 kr. billigere. Ganske vist på en svært sælgelig dato, men alligevel generende for mig som arrangør. Så jeg rullede mig ud og fik så prisen 100 kr. ned.
Ny glad rundskrivelse til medlemmerne. Og da tilmeldingsfristen ikke var udløbet, strømmede adskilligt flere til. Men ups! – de nytilmeldte skulle jo også have gratis festmiddag, buskapaciteten skulle fordobles. Så budgettet røg, og det samme gjorde stort set foreningsformuen.
Brug pengene i tide…
Efter det havde jeg så småt ventet at blive væltet på den følgende generalforsamling. Til mit forsvar sagde jeg, at jeg ved et blik ud over forsamlingen kunne konstatere, at vi ikke var en ungdomsklub. Skulle vi ikke hellere bruge pengene selv i stedet for at spare op til dem efter os?
Efter det blev jeg genvalgt med applaus grænsende til stående ovation. Ditte Mandrup-Christensen var så sød at sige, at det var den første generalforsamling, hun havde overværet i en forening, hvor regnskabsaflæggelsen var det mest oplivende moment. Det fik mig til at anbefale hende som min efterfølger, da jeg gik af, og det blev betjeningen af medlemmerne ikke ringere af.
Et godt trick
Mens jeg er i gang, kan jeg røbe et par tricks fra min kasserertid. Klubben skulle på udflugt til Malmø. Vore svenske kolleger havde bestilt bus til os til en pris, jeg havde papir på. Overfarten skulle foregå med flyvebådene fra Nyhavn, men det var blæst op, så vi måtte skifte til et andet færgeselskab.
Midt i forvirringen med i hast og stormvejr at anvise medlemmerne nyt afgangssted og samtidig opkræve betaling for turen, mistede Peer Møller og jeg grebet så meget om arrangementet, at der kom til at mangle 1.200 kr. Ankommet til Malmø fik vi at vide, at der var fundet et andet busselskab til os, der var billigere, nemlig et nedslag på – 1.200 kr. I kan nok gætte, hvilket papir årsregnskabet fik vedlagt.
P-bøden der gik til Vorherre
Ved en anden lejlighed havde et bestyrelsesmedlem pådraget sig en parkeringsbøde i forbindelse med et bestyrelsesmøde. Jeg fandt det urimeligt, at han skulle betale for at gøre sin pligt i foreningen og fik den øvrige bestyrelse med på, at vi afholdt udgiften. Blot ville en post som “parkeringsbøde” i årsregnskabet ikke pynte.
Kort efter var klubben på Bornholm, hvor vi bl.a. besøgte en rundkirke. Pæne mennesker som vi er, lod vi selvsagt kirk bøssen tilflyde et beløb. Men da kirkebøsser jo ikke har det med at give kvittering, måtte posten i årsregnskabet “Østerlars Rundkirke 510 kr.” undvære bilag…
(Til medlemmerne – rolig nu! Vi passer i dén grad på jeres penge, fx har klubben ikke ydet bidrag til nogen kirkebøsser siden Victor Andersens tid…!)