Kunderne er der, det er varer, der mangler

Helle Kamvig indledte rundgangen i auktionsvarernes fodspor med en orientering (Foto: Annette Hartung)

Helle Kamvig indledte rundgangen med en orientering (Foto: Annette Hartung)

Den økonomiske krise har skabt opsving på et punkt: Der er kommet flere helt nye produkter på auktion. Det forklarede Helle Kamvig godt et halvt hundrede veteraner, der besøgte Lauritz.com’s auktionshus i Herlev 26. april 2010. De nye varer kommer fra firmaer, der gerne vil af med dem i en fart: Hvis moden svinger væk fra den gule farve, er det nemmest at sende hele det gule parti på auktion, sagde hun.

Lauritz.com startede for en halv snes år siden, da internettet endnu var nyt, og har efterhånden solgt 1,8 millioner varer, fået afdelinger i Sverige, Tyskland og Danmark – herhjemme alene 10 auktionshuse, hvor man kan aflevere og hente varerne, mens selve auktionen foregår på nettet.
Det giver arbejde til 250 mennesker, bl.a. eksperter i møbler, smykker og kunst, og pengene kommer ind ved, at køber skal betale 20 pct af prisen oven i som salær, mens sælger får prisen minus 10 pct.

Bliver alt så solgt? Ja, 98 pct, siger Helle Kamvig, der leder Herlev-afdelingen. Det største salg nogensinde: Et maleri til halvanden million kroner. De typiske varer: Danske møbler – som også sælges til udlandet, faktisk regner man med at have leveret til 200 lande.
PS: Grundlæggeren hedder Bengt Sundstrøm, så hvorfor ikke Bengt.com? Fordi starten kom, da han købte det traditionelle auktionshus Lauritz Sørensen.
Claus Seiden

Lise Lotte Møller i gang med at vurdere en romersk kriger i bronze. (Foto: Palle Hermund)

Lise Lotte Møller vurderer en romersk kriger i bronze. (Foto: Palle Hermund)