Line Baun Danielsen om sin debut som studievært i TV2
I bogen ”Vild med fjernsyn” fortæller Line Baun Danielsen om premieren på TV2 i 1988, da hun blev valgt til at være den første studievært på sporten:
”Jeg var var bare en nobody, en autodidakt journalist og ishockeyamatør – og jeg var nervøs. Min mor var, som enhver mor ville være, bekymret for, hvordan jeg skulle klare presset. To dage før premieren sendte hun mig et brev med fire betablokkere (beroligende hjertemedicin) til de første fire udsendelser. Jeg indviede Ulla Terkelsen i min nervøsitet og fortalte om de fire betablokkere. Hun fløj op som trold af en æske:
”Dem må du aldrig tage – du risikerer jo at falde om for åben skærm!”
1. oktober 1988 (TV2s premieredag, red.) mødte vi kl. 12 på sportsredaktionen… stemningen var afslappet, men jeg fik alt for meget tid til at tænke over, hvor nervøs jeg egentlig var. Da jeg satte mig i sminkestolen et par timer før udsendelsesstart, mærkede jeg for alvor pulsen. Jeg fandt mine betablokkere frem, mens jeg hørte Ulla Terkelsen forkynde:
”Du tager dem ikke”, og min mors beroligende stemme, der sagde:
”Det tager den værste nervøsitet”.
Jeg valgte at lytte til min mor, men indgik et kompromis, så jeg tog kun en kvart pille.
Premieren gik godt, men Line Baun Danielsen kom i de følgende år ud for mange andre prøvelser som studievært, fx en aften, hvor fodboldlandsholdsspilleren Frank Arnesen var gæst:
”Jeg havde netop interviewet ham og sagt ”tak fordi du kom”. Næste indslag dukkede aldrig op på skærmen, og i fem lange sekunder hørte jeg produceren og redaktionschefen skændes i min øresnegl. Min ellers vidunderlige chef bad mig hente Frank tilbage. Arnesen var allerede på vej ud af studiet, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle tale med ham om, så jeg svarede:
”Men jeg har jo lige sagt farvel”.
Kort efter rungede det i min øresnegl:
”Se så at få lettet røven, kælling!”
Frank og jeg reddede os på forunderlig vis ud af den tekniske misere. Og den slags hændelser hærder og styrker én som TV-vært. Man lærer at lægge de fine følelser og fornemmelser fra sig. Jeg ved, at der intet personligrt er i det. Temperamentet og de store følelser bunder alene i en dybtfølt ambition om at levere det bedste ved at løfte i flok – og på TV2 var fællesskabet, ydmygheden og glæden ved at lave TV vejen til stationens store succes”.
(”Vild med fjernsyn”. Anders Krarup og Lars Mandal. Politikens Forlag, 2013)